1941 – Norske børn til Danmark

>Det frie Nord< har taget initiativet til en rekreationsrejse til Danmark for norske børn. 50 norske børn i alderen 3 til 6 år er indbudt til 3 måneders ophold her i landet som foreningens gæster. De norske børn vil blive indkvarteret i Horserødlejren, hvor der er barakker specielt egnet til børns ferieophold. Lejren vil stå under tilsyn af den kendte børnelæge dr. Bojesen, ligesom der vil være ansat syge- og barneplejersker […]

Kilde: uddrag, Fyns Social-Demokrat, 8. juni 1941.

1941 – Folkeflytningen i randstaterne

Den 10. januar 1941 blev der i Riga underskrevet en traktat mellem Tyskland og Sovjetunionen, der omhandlede omflytning “af tyske statsborgere og personer af tysk nationalitet fra den litauiske, lettiske og estiske Sovjetrepublik til Tyskland“. Samt “omflytning af litauiske statsborgere og personer af litauisk, russisk og hviderussisk nationalitet fra Tyskland (det tidligere Memel- og Suwalkiområde) til Sovjetunionen“.

I marts 1941 var der allerede blevet flyttet mange tusinde mennesker.

Fra Tyskland er der flyttet 21,343 litauere og russere til Sovjetunionen.

Fra Litauen, Letland og Estland, er der blevet flyttet 67,805 personer til Tyskland.

Kilde:
Folkeflytningen i randstaterne, s 5, Vestsjællands Social-Demokrat, 26. marts 1941

1941 – Handelsaftale med Ungarn

Danmarks Udenrigsministerium meddelte den 4. marts 1941 at, der efter forhandlinger i København var opnået en handelsaftale eller -overenskomst imellem den danske og ungarske regering, aftalen går ud på vareudvikling imellem Danmark og Ungarn.

Formelt træder aftalen i kraft den 5. marts 1941. Fra Danmark skal bl.a. udføres maskiner, maskindele, kemikalier, kalveskind, frø og fiskekonserveres. Mens der fra Ungarn indføres bl.a. markfrø, bælgsæd, råtobak, radiorør, glødelamper, forskellige tekstilvare og fotografipapir.

Kilde:
Dansk-ungarsk handelsoverenskomst, Frederia Socialdemokrat, forsiden, 4. marts 1941

1941 – Over 2000 sømænd omkommen med neutrale skibe

Siden krigen startede i 1939 har verdens neutrale lande mistet skibe med 1,350,000 tons gods, og over 2.000 sømænd, som er gået ned med deres skibe.

Sverige har siden krigsudbruddet mistet i alt 80 skibe, med omkring 275.000 tons gods. 484 svenskere har mistet livet, efter deres skibe er blevet sænket.

Norge har i samme tidsrum mistet 107 skibe, hvorved 605 nordmænd har mistet livet.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 3. januar 1941

1940 – Rejseleder Fausbøll om Tyskland

Rejseleder Valeur Fausbøll udtaler om Tyskland til avisen Fædrelandet den 2. oktober 1940:

Jeg har altid haft et intimt samarbejde med tyskerne på det turistmæssige område, og dette samarbejde har selvfølgeligt ikke kunnet undlade at have påvirket mig til fordel for Tyskland og det nye regime, hvis strålende resultater jeg ikke blot har set med turistens overfladige syn, men som jeg også ved personligt samvær med tyskere af alle samfundslag har haft lejlighed til at stifte et virkeligt bekendtskab med.

Min naturlige begejstring for Tyskland, som jeg aldrig har søgt at lægge skjul på, har ofte ført til, at jeg netop har stødt på folk, der har udtalt sig meget ringeagtende om Tyskland, men en lille trøst har det været mig, at disse mennesker for det meste aldrig nogensinde har været i Tyskland, endsige har gidet gøre dem den mindste umage for at forstå det tyske folk, dets lederes og dets mål.

Naturligvis – både hos tyskeren som ener og som nation, kan jeg nævne ting og egenskaber, som ikke tiltaler mig – det kan man jo ved alle mennesker og nationer – det kan jeg også hos mine egne landsmænd, men jeg har altid ment, at det var rigtigere at arbejde i positiv end negativ retning, at det var vigtigere at bygge op end at rive ned, og skal vi her i Danmark være med i genopbygningen af det nye Europa, må vi også, hvad enten vi synes om det eller ej, søge at indordne os under de nye forhold, og med god vilje tage bedst muligt ved lære af alt det, som kan være til gavn for vort lands og vort folks videre udvikling.

… Hvis f.eks. den danske arbejder med sine egne øjne kunne få lov at se, hvad det nationalsocialistiske styre har skabt for kår for sine arbejdere, ville han ikke kunne undgå at få respekt og beundring for de mænd, der har arbejdet for dette. – Sådan vil jeg kunne nævne dem mange andre områder, hvor en dansker må falde i beundring over tyske forhold, og hvor det ville blive til gavn for den danske befolkning, hvis vi kunne tage lidt ved lære.

Foruden dette, må jeg tilføje, at jeg tror, dette ville være til lykke for vort folk om vi kunne lære lidt af den pligtfølelse og disciplin, der har sammensvejset det tyske folk til ét stort folkefællesskab og derigennem igen skabt det nye Tysklands umådelige styrke.

Kilde:
Jeg har ofte stødt på folk, som har talt dårligt om Tyskland, Fædrelandet, side 4, 2. oktober 1940

1940 – Det tyske arbejdsanvisningskontor

Der er atter åbent – som sædvandlig – Haderslevvej 25 i Kolding. Torsdag den 19. sept., fredag den 20. sept. og lørdag den 21. sept. i tiden kl. 9-13 og 14-17.

Folk der søger arbejde i Tyskland, må henvende sig på kontoret på ovenanførte tid, også søfolk af alle kategorier (matroser, officerer osv.) til Handelsskibsfarten i Vesterhavet og Østersøen, såvel som kvindelige arbejdere fra fiskefabrikker kan tilmelde sig på dette kontor.

Kilde: Kolding Social-Demokrat, 14. september 1940.

1940 – Breve fra engelske lande

Røde Kors modtag i slutningen af juli 1940 den hidtil største sending af breve fra udlandet via Geneve, ialt omkring 400 væsentlig fra England og engelske besiddelser. En del af brevene kommer fra 25 danske skibe, som ikke tidligere har kunnet få forbindelse med Danmark og deres pårørende. Alle brevene var skrevet på de særlig Røde Kors-Formularer.

Fra generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet meddeles det, at der fornyligt er fastsat en række regler for korrespondance med udlandet, bl.a. kræves det, at afsenderens navn og adresse skal være anført udvendig på forsendelsen.

Der forekommer dog ifølge direktoratet stadigt en del forsendelser til udlandet, der ikke er forsynet med hverken afsenderens navn eller adresse, hvilket vil medfører en forsinkelse af brevenes levering.

Kilder:
400 breve fra engelske lande til danske modtagere, Kolding Socialdemokrat, 30. juli 1940
Korrespondance med udlandet, Kolding Socialdemokrat, 30. juli 1940