1941 – Hele Norden har brug for Sverige

Formår Sverige at gå uskadt ud af stridens storme, vil dets rolle som hjælper blive sat på en hård prøve.
I den sidste tid er der i Finland fremkommet udtalelser i bladene, hvori man på en irriterende måde taler omg “Sveriges neutrale holdning” – enddog i en tone, som om begrebet et samlet Norden har været direkte skadeligt for Finland, skriver ‘Suomi Socialdemokrati’ i dag. På den anden side understreger bladet en del udtalelser fra svensk side, hvori man endog vover at påstå, at Finlands vej fjerner sig fra Nordens, og at Finland også fjerner sig fra den demokratiske statsorden.

Finsk taknemmelighed mod Sverige
En sådan måde at skrive på svarer ikke til de virkelige forhold, siger bladet. Hvis det gentager sig, kan det være skadeligt for hele Norden og specielt for vort eget land. Vi ønsker for vort vedkommende at slutte os til en udtalelse i ‘Hufvudstadsbladet’, for nogle dage siden, hvori der stod, at en sådan optræden er ansvarsløs. De omtalte citater repræsenterer på ingen måde den almindelige mening. Finlands folks taknemlighed med broderfolket mod vest har siden sidste midsommer ikke ændret sig i nogen retning, ligesom opfattelserne om Nordens fælles frihedsideal ikke har ændret sig. […]

Brug for Sverige
Hvis Sverige formår at gå uskadt ud af stridens storme, forstår vi denne gang, bedre end sidste krig, at tillægge dette den værdi, det tilkommer. Hele Norden har da brug for Sverige, og Sveriges rolle som hjælper vil blive sat på en hård prøve. Men Sverige vil sikkert ikke frasige sig denne rolle […]

Kilde: Uddrag, Aalborg Amtstidende, 14. august 1941.

1941 – Norske børn til Danmark

>Det frie Nord< har taget initiativet til en rekreationsrejse til Danmark for norske børn. 50 norske børn i alderen 3 til 6 år er indbudt til 3 måneders ophold her i landet som foreningens gæster. De norske børn vil blive indkvarteret i Horserødlejren, hvor der er barakker specielt egnet til børns ferieophold. Lejren vil stå under tilsyn af den kendte børnelæge dr. Bojesen, ligesom der vil være ansat syge- og barneplejersker […]

Kilde: uddrag, Fyns Social-Demokrat, 8. juni 1941.

1941 – Folkeflytningen i randstaterne

Den 10. januar 1941 blev der i Riga underskrevet en traktat mellem Tyskland og Sovjetunionen, der omhandlede omflytning “af tyske statsborgere og personer af tysk nationalitet fra den litauiske, lettiske og estiske Sovjetrepublik til Tyskland“. Samt “omflytning af litauiske statsborgere og personer af litauisk, russisk og hviderussisk nationalitet fra Tyskland (det tidligere Memel- og Suwalkiområde) til Sovjetunionen“.

I marts 1941 var der allerede blevet flyttet mange tusinde mennesker.

Fra Tyskland er der flyttet 21,343 litauere og russere til Sovjetunionen.

Fra Litauen, Letland og Estland, er der blevet flyttet 67,805 personer til Tyskland.

Kilde:
Folkeflytningen i randstaterne, s 5, Vestsjællands Social-Demokrat, 26. marts 1941

1941 – Handelsaftale med Ungarn

Danmarks Udenrigsministerium meddelte den 4. marts 1941 at, der efter forhandlinger i København var opnået en handelsaftale eller -overenskomst imellem den danske og ungarske regering, aftalen går ud på vareudvikling imellem Danmark og Ungarn.

Formelt træder aftalen i kraft den 5. marts 1941. Fra Danmark skal bl.a. udføres maskiner, maskindele, kemikalier, kalveskind, frø og fiskekonserveres. Mens der fra Ungarn indføres bl.a. markfrø, bælgsæd, råtobak, radiorør, glødelamper, forskellige tekstilvare og fotografipapir.

Kilde:
Dansk-ungarsk handelsoverenskomst, Frederia Socialdemokrat, forsiden, 4. marts 1941

1941 – Over 2000 sømænd omkommen med neutrale skibe

Siden krigen startede i 1939 har verdens neutrale lande mistet skibe med 1,350,000 tons gods, og over 2.000 sømænd, som er gået ned med deres skibe.

Sverige har siden krigsudbruddet mistet i alt 80 skibe, med omkring 275.000 tons gods. 484 svenskere har mistet livet, efter deres skibe er blevet sænket.

Norge har i samme tidsrum mistet 107 skibe, hvorved 605 nordmænd har mistet livet.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 3. januar 1941

1940 – Rejseleder Fausbøll om Tyskland

Rejseleder Valeur Fausbøll udtaler om Tyskland til avisen Fædrelandet den 2. oktober 1940:

Jeg har altid haft et intimt samarbejde med tyskerne på det turistmæssige område, og dette samarbejde har selvfølgeligt ikke kunnet undlade at have påvirket mig til fordel for Tyskland og det nye regime, hvis strålende resultater jeg ikke blot har set med turistens overfladige syn, men som jeg også ved personligt samvær med tyskere af alle samfundslag har haft lejlighed til at stifte et virkeligt bekendtskab med.

Min naturlige begejstring for Tyskland, som jeg aldrig har søgt at lægge skjul på, har ofte ført til, at jeg netop har stødt på folk, der har udtalt sig meget ringeagtende om Tyskland, men en lille trøst har det været mig, at disse mennesker for det meste aldrig nogensinde har været i Tyskland, endsige har gidet gøre dem den mindste umage for at forstå det tyske folk, dets lederes og dets mål.

Naturligvis – både hos tyskeren som ener og som nation, kan jeg nævne ting og egenskaber, som ikke tiltaler mig – det kan man jo ved alle mennesker og nationer – det kan jeg også hos mine egne landsmænd, men jeg har altid ment, at det var rigtigere at arbejde i positiv end negativ retning, at det var vigtigere at bygge op end at rive ned, og skal vi her i Danmark være med i genopbygningen af det nye Europa, må vi også, hvad enten vi synes om det eller ej, søge at indordne os under de nye forhold, og med god vilje tage bedst muligt ved lære af alt det, som kan være til gavn for vort lands og vort folks videre udvikling.

… Hvis f.eks. den danske arbejder med sine egne øjne kunne få lov at se, hvad det nationalsocialistiske styre har skabt for kår for sine arbejdere, ville han ikke kunne undgå at få respekt og beundring for de mænd, der har arbejdet for dette. – Sådan vil jeg kunne nævne dem mange andre områder, hvor en dansker må falde i beundring over tyske forhold, og hvor det ville blive til gavn for den danske befolkning, hvis vi kunne tage lidt ved lære.

Foruden dette, må jeg tilføje, at jeg tror, dette ville være til lykke for vort folk om vi kunne lære lidt af den pligtfølelse og disciplin, der har sammensvejset det tyske folk til ét stort folkefællesskab og derigennem igen skabt det nye Tysklands umådelige styrke.

Kilde:
Jeg har ofte stødt på folk, som har talt dårligt om Tyskland, Fædrelandet, side 4, 2. oktober 1940

1940 – Det tyske arbejdsanvisningskontor

Der er atter åbent – som sædvandlig – Haderslevvej 25 i Kolding. Torsdag den 19. sept., fredag den 20. sept. og lørdag den 21. sept. i tiden kl. 9-13 og 14-17.

Folk der søger arbejde i Tyskland, må henvende sig på kontoret på ovenanførte tid, også søfolk af alle kategorier (matroser, officerer osv.) til Handelsskibsfarten i Vesterhavet og Østersøen, såvel som kvindelige arbejdere fra fiskefabrikker kan tilmelde sig på dette kontor.

Kilde: Kolding Social-Demokrat, 14. september 1940.