1941 – Over 2000 sømænd omkommen med neutrale skibe

Siden krigen startede i 1939 har verdens neutrale lande mistet skibe med 1,350,000 tons gods, og over 2.000 sømænd, som er gået ned med deres skibe.

Sverige har siden krigsudbruddet mistet i alt 80 skibe, med omkring 275.000 tons gods. 484 svenskere har mistet livet, efter deres skibe er blevet sænket.

Norge har i samme tidsrum mistet 107 skibe, hvorved 605 nordmænd har mistet livet.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 3. januar 1941

1940 – Det tyske arbejdsanvisningskontor

Der er atter åbent – som sædvandlig – Haderslevvej 25 i Kolding. Torsdag den 19. sept., fredag den 20. sept. og lørdag den 21. sept. i tiden kl. 9-13 og 14-17.

Folk der søger arbejde i Tyskland, må henvende sig på kontoret på ovenanførte tid, også søfolk af alle kategorier (matroser, officerer osv.) til Handelsskibsfarten i Vesterhavet og Østersøen, såvel som kvindelige arbejdere fra fiskefabrikker kan tilmelde sig på dette kontor.

Kilde: Kolding Social-Demokrat, 14. september 1940.

1940 – Breve fra engelske lande

Røde Kors modtag i slutningen af juli 1940 den hidtil største sending af breve fra udlandet via Geneve, ialt omkring 400 væsentlig fra England og engelske besiddelser. En del af brevene kommer fra 25 danske skibe, som ikke tidligere har kunnet få forbindelse med Danmark og deres pårørende. Alle brevene var skrevet på de særlig Røde Kors-Formularer.

Fra generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet meddeles det, at der fornyligt er fastsat en række regler for korrespondance med udlandet, bl.a. kræves det, at afsenderens navn og adresse skal være anført udvendig på forsendelsen.

Der forekommer dog ifølge direktoratet stadigt en del forsendelser til udlandet, der ikke er forsynet med hverken afsenderens navn eller adresse, hvilket vil medfører en forsinkelse af brevenes levering.

Kilder:
400 breve fra engelske lande til danske modtagere, Kolding Socialdemokrat, 30. juli 1940
Korrespondance med udlandet, Kolding Socialdemokrat, 30. juli 1940

1940 – Dansk arbejder død i Tyskland

Fra Statens Udvandringskontor har man sendt sekretær Skadegaard på en rejse til Tyskland, hvor han skulle besøge de danske arbejdere som arbejdede dernede og se hvordan forholdene var. Ved hans hjemkomst har han kunnet meddele at den 31årige P. J. C. Svendsson var afgået ved døden, som følge af blodforgiftning.

Svendssons forlovede Gudrun Rhee, Hedensted, blev først underrettet, derefter ledte man efter en bedstemoder i København, som var en af hans få nærmeste pårørende.

Den 14. juli havde Svendssons ramt sit ene underben med en betonmejsel og få dage efter, på hans 31 års fødselsdag, måtte han melde sig syg. Dagen efter blev det konstateret, at han havde fået stivkrampe, han døde senere i et krampeanfald under en luftalarm.

Kilder:
Dansk Arbejder død i Tyskland, Kolding Socialdemokrat, 30. juli 1940

1940 – Tyske soldater kan rejse hjem over Sverige

Fra Tidningarnas Telegrambureau meddeles til den danske presse at det svenske udenrigsministerium har udsendt følgende kommunique:

Ved indstilling af fjendtlighederne i Norge er de af krigen forårsagede indskrænkninger i den gennemgående trafik fra og til Norge ophørt.

Fremtidigt kan alle arter af varer transporteres på de svenske jernbaner. Samtidig vil der blive givet tilladelse til gennemrejse for personer, der tilhører den tyske krigsmagt, især soldater, der rejser på orlov. Hertil skal benyttes særlig tog og vogne, der stilles til rådighed for dette formål!

Kilde: Tyske soldater kan rejse hjem over Sverige, Kolding Socialdemokrat, 6. juli 1940

1940 – Engelske bomber over Nyborg

Ritzaus Bureau meddelte fredag den 28. juni 1940, at der om natten havde været flyveralarm på Fyn, Sydvestsjælland og Lolland-Falster. Ti engelske flyvemaskiner fløj over Fyn og nedkastede ved Nyborg lysbomber og nogle sprængbomber. Der kom ingen mennesker til skade, de brande som opstod, blev slukket af brandvæsnet, der skete kun ringe materielle skader og intet militært mål ramtes.

Den storeuropæiske krig

Derudover kan fra den storeuropæiske krig meddeles at Frankrig, ifølge det tyske efterretningsbureau, nåede at fragte store mængder af sit guld til USA.

Fra Istanbul forlyder det i en erklæring fra Tyrkiets ministerpræsident, at Tyrkiet heller ikke efter Italiens indtræden i krigen, har anledning til at gå i krig, og at landet kun går i krig, hvis det angribes. Denne erklæring har mødt bred offentlig tilslutning, samtidigt med den politisk billiges af Tyrkiets naboer på Balkan og mod Øst.

På Balkan er der flere uroligheder, hvor Sovjetunionen har krævet Besarabien tilbage, hvilket Rumænien har set sig nødsaget til at bøje sig for, fra Rumænien forlyder det at det sker “i bestræbelserne for at opretholde fredelig forbindelser med Sovjetunionen“.

Kilder:
Engelske bomber over Nyborg, Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940
Frankrig reddede sit Guld til U.S.A., Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940
Tyrkiet går kun i krig, hvis det angribes, Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940
Sovjetrusland kræver Besarabien tilbage, og Rumænien har bøjet sig, Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940

1940 – Forbindelse med slægtninge i de allieredes områder

Mange mennesker i Kolding har pårørende eller slægtninge, som det har været vanskeligt eller umuligt at få kontakt med på grund af krigen, men nu kan Røde Kors hjælpe med forbindelse. Røde Kors i Kolding har modtaget en sending brev-formularer, beregnet for korrespondance mellem Danmark og de allieredes interesse områder.

Den nye ordning kommer efter de nuværende vanskelige trafikforhold, og tidligere måtte koldingensere skrive til Røde Kors kontor i København, for at få tilsendt blanketter, så den nye ordning er klart at foretrække.

Formular-skrivelsen sendes, efter den er afhentet og udfyldt i Kolding, til Røde Kors kontor i Amaliegade, København, hvorfra den går videre til Geneve, og derfra videresendes til bestemmelsesstedet. Brevene må ikke fylde mere end 25 ord, og hovedformålet er “blot at meddele, at man har det godt og at slægtninge ikke behøver at være ængstelige“. For tiden sendes der ca. 200 breve til Geneve.

Til England, Island og Færøerne kan der skrives på dansk, ellers må man udtrykke sig på engelsk og fransk. Brevene må kun vedrøre familieforhold og personlige ting, og altså intet af politisk karakter, brevene vil være underlagt censur. Der må ikke anvendes tegn eller egennavne på en sådan måde, at det kan give anledning til mistanke. Der vil medfølge standart-tekster på engelsk og fransk, som f.eks:

We are allright, no need to be anxious. Hope you are well. Best love.

Blanketterne er indført den 1. maj, efter at breve med almindelig post ikke længere kunne videresendes til Frankrig og England, hvorefter Røde Kors påtog sig ansvaret med formular-breve.

Blanketterne kan i Kolding afhentes hos kolonnefører Rasmussen, Lykkegaardsvej 3. Der vil på bagsiden være plads til svar, der også via Geneve tilbagesendes til afsenderen, der skal medsendes 1 krone til svarporto.

Kilde: 25 Ord fra Kolding ud i den vide verden, Kolding Socialdemokrat, 22. maj 1940