Introduktion: Uddrag af erindringer fra søstrene Elisabeth Larsen (kaldet Lissen) og Mette Marie Buhl fra Bakkely i Harte Sogn, under titlen ”Vejmandens døtre” nedskrevet efter erindringssamtale med Kolding Stadsarkiv, juni 1997. Afskrevet juli 2020, efter udskrifts kopi fra Kolding Stadsarkiv.
…
Det sidste års tid før krigen sluttede, arbejdede Mette på Fredericia Sygehus, hun fortæller, at sygehuset ”gemte en mand”, det var en politibetjent, der havde haft held til at hoppe af toget. Også han var lykkelig da krigen sluttede, men han havde haft det store held at have eneværelse, samt blive passet og plejet.
Kort før krigens afslutning fik forstanderinden på sygehuset telefonopringninger, der lød: ”Et tog er på vej”. Mette siger med et stort smil, så fik vi travlt med at smøre franskbrødsmadder, franskbrød er lettere at fordøje end rugbrød, alle disse madpakker der blev smurt med stor glæde, var til de stakkels mennesker der kom i busser fra koncentrationslejrene i Tyskland, gjorde ophold i Fredericia og kørte derefter videre til Sverige.
…
2. verdenskrig kom, og var en streng tid, især var det så svært at få brændsel.
Mod slutningen af krigen blev både forsamlingshuset og missionshuset (i Harte red.) taget i brug, som indkvarteringssted for tyskerne, både mænd og kvinder skulle gøre civil krigstjeneste ved at grave en tankgrav i Ådalen. Lissen fortæller om elendigheden, ved at se fine tyske damer i pelse o højhælede sko, skulle ud og grave, og samtidig en glæde ved at krigen nu nærmede sig sin afslutning.
Så endelig en majaften i 1945 kom det glade budskab om fred. I Lissens hjem, blev de forhadte mørklægningsgardiner omgående revet ned og så blev der fest. En enlig tysk soldat befandt sig ude på vejen, han blev også budt på et glas, også var han glad, og Lissen siger: ”Ja, han havde jo også en familie, at skulle hjem til” – ja måske.
Mette var jo i Fredericia da budskabet kom, og hun fortæller om lysene der blev tændt i vinduerne, det var en stor og gribende oplevelse, og så var der ellers fest, sang og viften med Dannebrogsflag og alle var så glade.
…