Boguddrag: Kolding Rutebilsstation

Afskrift fra ”Kolding som Andelsby”, af Ove Friis, udgivet på Det danske forlag, 1942

Kolding Rutebilstation er oprettet i 1932. De første fem år blev den drevet som et interessentskab, indtil det i 1937 efter forslag fra staten blev besluttet, at den skulde omdannes til et andelsselskab.

Før rutebilstationen blev oprettet, var det således, at rutebilerne kørte fra forskellige steder, så man skulde være lokalt kendt for at vide, hvor nu den rutebil, man skulde med, kørte fra. Ligeledes kunde bude, der skulde aflevere pakker til flere rutebiler, være udsat for at skulle køre lige så mange steder, som de havde pakker. Det var derfor et stort fremskrift for rutebiltrafikken, da der i 1932 blev oprettet en rutebilsstation.

Andelshaverne er rutebilejerne. Øverste myndighed er generalforsamlingen, til hvilken hver rute giver ret til 1 stemme. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse på 5 medlemmer, og bestyrelsen vælger selv sin formand. Som formand har siden rutebilstationens oprettelse været valgt M. P. Thranholm. Bestyrelsen antager det fornødne personale til rutebilsstationens drift.

Det er selskabets formål at oprette og drive en station for rutebiler i Kolding. Endvidere kan der udlejes garager, butikker, restauration og lignende. Desuden driver selskabet handel med benzin og olie.

Grunden, hvorpå rutebilstationen er beliggende, har man lejet af kommunen. I leje betales der 8.000 kroner årligt. Anlægssummen for rutebilscafeen, forretningslokalerne og garagerne beløber sig til 145.000 kr., for hvilke andelshaverne hæfter solidarisk. Hver rutebil betaler stadeafgift efter antal kørte ture og efter vognens størrelse.

Det daglige arbejde på rutebilstationen ledes af forretningsfører E. Knudsen. I alt er der beskæftiget 5 personer. Det daglige arbejde består bl.a. i at ekspedere godsforsendelserne til de forskellige ruter, ordne eventuelle reklamationer, sørge for udbringning af varer m.m. I 1941 afsendtes der således 74.000 forsendelser, deraf 11.800 på efterkrav til et beløb af 381.000 Kr., og der modtages 21.500 forsendelser, hvoraf 1.100 på efterkrav til et beløb af 38.000 Kr. De tilsvarende tal i 1933 var: afgået 59.000 forsendelser, hvor efterkravsbeløbet var 110.000 Kr., og modtaget 16.000 forsendelser, hvor efterkravsbeløbet var 7.500 Kr. Som man ser, har der været en væsentlig stigning.

Havde de tilsvarende tal fra tiden, før rutebilsstationen blev oprettet, været tilgængelige, ville stigningen sikkert have vist sig at være meget større, og det er da også fra alle sider erkendt, at rutebilstationen til fulde har sin berettigelse, så man forstår knapt, at den kunde undværes tidligere.

Afskrift af B. Sørensen, krigendagfordag.dk, maj 2020