Boguddrag: Barak H. 11 og dens beboere

Boguddrag skrevet 1945, fra bogen “Fange i Frøslev”, af Folmer Schiøtt (1945). Læs mere om Frøslevlejren her.

En baraks liv er jo i allerhøjeste grad præget af dens beboere. I vor barak havde der, uden at kritisere de andre barakker, været en vis solidaritet og hygge, so prægede barakken al den tid, jeg boede i den.

Frøslevlejren blev taget i brug af tidligere Horserød-Fanger, der efter en bevæget sørejse kom til Frøslev over Flensborg, den 14. August 1944.

Den 19. September samme år forøvede tyskerne deres forbryderiske overfald på dansk politi og grænsegendarmeri. Altså var Frøslevlejrens indbyggerantal ikke ret stort inden den tid og belægningen i barakkerne ikke ret tæt.

Da vi kom til lejren den 27. september, boede der kun grænsegendarmer i barak H. 11. Vi nitten politifolk fra Odense, fik først overladt en stor stue, no. 8-10, der skulde forestille at være en slags samlingsstue og altså den største stue i barakken. Senere flyttede vi ind på stue 14, hvor pladsen var lidt mindre, hvorfor en kollega, kriminalbetjent P.E. Pedersen, måtte ligge på en madras under bordet Dette gav anledning til spøgefulde bemærkninger hver aften, når den visiterende tyske politimand talte styrken op og kun kunde fine 18.

Når han så gik at vide, at der lå en under bordet, gled et lettelsens smil henover hans ansigt.

Endeligt flyttede vi efter ca. en måneds forløb ind på stue no. 12, hvor vi, der hidtil havde ligget på madrasser på gulvet, nu fik seng, 3 tæpper og 2 lagener.

Sengen bestod af en tomandskøje, meget primitivt sat sammen, men egentlig ganske god at sove i, når man da ikke var for lang eller for tyk. Jeg kom til at ligge i den nederste køje, mens min kollega, Elgaard, lå i den øverste.

Da Stue 12 på det tidspunkt kun var beboet af politifolk, blev den ganske naturligt kaldt “Politistuen”. Der var imidlertid kun plads til 16 mand, hvorfor to kolleger flyttede ind på en gendarmstue, og kriminalbetjent Hartmann flyttede ind på formandsstuen, i det han var blevet barakformand ved overvagtmester Buchs afrejse til Tyskland. Han var valgt til dette hverv, fordi han var sønderjyde og det tyske sprog mægtig, hvilket gavnede os ved mere end en lejlighed.

Bog: Fange i Frøslev, af Folmer Schiøtt (1945), Skandinavisk bogforlag