Boguddrag: Danske kvinders beredskab

Af Frøken Elisabeth Eff, 1946.

Som led i statens civile luftværn blev der i sommeren 1939 i København oprettet et frivilligt kvindeligt hjælpekorps, der fik navnet Danske Kvinders Beredskab, og hvis formål skulde være at gøre en indsat på de steder, hvor kvinder ifølge sine naturlige egenskaber var bedst egnet, såsom til sygepleje, madlavning m.m.

Da de truende skuer trak sammen over Europa, og krigen syntes uundgåelig, blev der her i Kolding afholdt et møde, hvortil der var indbudt kvinder, der vilde melde sig som frivillige hjælpere på Kolding Sygehus ved alle tjenestegrene der, hvis indtrædende forhold skulde gøre ekstra hjælp påkrævet.

I Kolding blev D.K.B. startet den 18. marts 1940, og begivenhederne, der indtrådte den 9. april, satte straks fart i vort arbejde, så vi kunne være beredt, hvis det blev nødvendigt.

Her i bye, blev der i de første dage i maj etableret instruktionskursus for de damer, der var udset til at være formænd og instruktører i de forskellige byer og landkommuner, der hørte ind under sydjydske distrikt. Dette kursus endte med en eksamen, og opgaverne blev sendt til København for at bedømmes, hvorefter de forskellige damer fik besked, om de havde bestået.

Da de damer, der havde påtaget sig instruktørhvervet her, havde fået deres certifikat, blev der afholdt et møde, hvortil alle kvinder, der var fyldt 18 år og havde dansk indfødsret, havde afgang, og mange meldte sig straks til den frivillige hjælpetjeneste.

Så blev der taget fat på lektionerne både her i Kolding By og på landet. Damerne deltog med liv og lyst i de nye opgaver, og takket være velvillig assistance fra Kolding Sygehus, Børnehjemmet, Børnehaver og Borrehus Husholdningsskole var det muligt at give damerne både fra byen og fra landet en speciel uddannelse.

Efter at dette var sat i system, således damerne en gang om måneden til et fællesmøde, hvor der var oplysende foredrag med efterfølgende diskussion, og desuden mødtes de forskellige hold hver især ligeledes månedlig for at træne, så det rigtige samarbejde kunde fremmes.

To gange årligt var alle formænd og instruktører fra hele politikredsen til et møde med damerne her i byen, så de forskellige problemer by og land imellem kunne drøftes.

Rundt omkring blev der oprettet depoter af tøj til såvel spædbørn som større børn, det blev syet af damerne på de hold, der havde med børn at gøre.

For hjemmesygepleje-holdene var det et stort arbejde at lave forbindspakker, som efter at være blevet steriliseret på Sygehuset blev pakket i kasser med andet materiale til hjælp ved sygeplejen. Disse deporter og samariterkasser blev fordelt i forskellige hjem i kredsen, og heldigvis er kun et enkelt depot gået tabt ved bombenedslag, nemlig i en gård ved Paaby, der nedbrændte.

Forplejningsholdet var flere gange i funktion, bl.a. ved luftværnsøvelser her i byen og på landet, og bevidste, at det var i stand til at lave og servere mad hurtigt og godt til store forsamlinger.

En del D.K.B.-damer meldte sig frivilligt til opsyn ved beskyttelsesrummene under luftalarm, og andre gjorde tjeneste som telefonvagter på kommandocentralen, ligeledes under luftalarm.

Da der i 1944 blev oprettet socialtjeneste, fik D.K.B. også her forskellige opgaver, ligesom formanden blev medlem af evakueringsudvalget.

Kolding var den første by, der tog unglottearbejdet op. Unglotterne får som D.K.B.-damerne 4 lektioner og bliver inddelt i hold, men naturligvis er de krav, der bliver stillet til dem, at en lettere art end de voksnes. Ved deres 18. år træder de ind i D.K.B.s rækker.

Da krigen sluttede, var her 30 unglotter og 314 D.K.B.ere i Kolding, i hele politikredsen i alt 1231.

Før kapitulationen var D.K.B. Røde Kors behjælpelig med at smøre mad og uddele den til de fanger, der på vej til Sverige fra de tyske koncentrationslejre passerede Kolding.

Vor første fredsopgave var at lave mad til frihedskæmperne; Maden blev lavet i folkekøkkenet under ledelse af en D.K.B.-Lotte og serveret på Staldgården af forplejningsholdet, hvilket vi fortsatte med, indtil frihedskæmperne blev hjemsendt. Ind imellem lavede vi mad til forskellige krigsfangetransporter gennem byen.

De to af Røde Kors oprettede lejre i Kolding, den ene for mænd, Italienere, Belgiere m.fl., og den anden for kvinder fra Polen og Randstaterne, blev ledet af to D.K.B.-damer.

Vor sidste opgave med at skulle hjælpe med at indrette de af tyskerne forhen beboede barakker og gøre dem hyggelige, så de engelske soldater her kunne holde en velfortjent ferie, har ikke være den mindst kærkomne.

Boguddrag fra Kolding under Besættelsen 1940-1945, redigeret af K. Baagøe og E. Ebstrup