Afskrift fra ”Kolding som Andelsby”, af Ove Friis, udgivet på Det danske forlag, 1942.
De fleste tror, vel at stiftelsen af Andelsselskabet Kolding Hørfabrik er fremkaldt af krigen og den dermed følgende udvikling, men dette er dog ingenlunde tilfældet.
En kreds af landmænd arbejdede allerede i 1938 på at få bygget et hørsætteri på Koldingegnen, og man var i december 1939 kommet så vidt, at der kunde indkaldes til stiftende generalforsamling, hvor det nye andelsselskabs vedtægter blev forelagt og vedtaget. Det blev besluttet, at fabrikken skulde ligge i Kolding. Der var i 1939 på Koldingegnen dyrket hør på 180 tønder land, og avlen var blevet leveret til Tommerup.
I løbet af foråret og sommeren 1940 opførtes Kolding Hørskætteri, så man var klar til at begynde til 1. november (1940 red.). Fabrikken er beliggende i den sydlige bydel ved Mosevej. Der blev fra starten indtegnet 200 andelshavere, og pengene til opførelsen af fabrikken og til indkøb af de til driften nødvendige maskiner skaffede man ved et lån i banken, for hvilket medlemmerne hæfter solidarisk. Tegningen som medlem er bindende for det enkelte medlem for en 10-årig periode, og medlemmerne har i denne periode pligt til at levere avlen af hør fra et bestemt areal jord. Alle kan optages som medlem, for så vidt fabrikkens kapacitet tillader det.
Hvorledes fabrikken afskrives
Hvert medlem har én og kun én stemme ved generalforsamlingen, uanset hvor mange tønder land der leveres hør fra. Fabrikkens opførelse og de nødvendige maskiner har i alt kostet ¾ millioner kroner, og af årets overskud anvendes hvert år 10 % til afskrivning. Desuden tilbageholdes 20 % af hvert medlems udbytte til en fond, hvor hvert medlem har særskilt konto. Denne fond skal bringes op til at være et lige så stort beløb, som fabrikken er nedskrevet til, og derefter foretages der udbetaling af den, så fonden stadig er så stor som restgælden. Når den 10-årige periode er udløbet, skal der foretages en vurdering af fabrikken, og den sum, der skal lånes, skal så udbetales til medlemmerne i forhold til, hvor meget hør de har leveret, altså på samme måde som slagteriet tidligere gjorde.
I 1940 behandledes der hør fra 700 tønder land, men allerede året efter blev der foretaget en udvidelse af fabrikken, så dens kapacitet kom op på det dobbelte, og der blev således i 1941 behandlet avlen af hør fra 1500 tønder land. I 1942 dyrkedes der hør på 1800 tdr. land, hvilket svarer til, hvad fabrikken med en normal høst kan overkomme at behandle.
Afregningen til de enkelte medlemmer for leveret hør sker i to rater, idet der til december termin udbetales et forskudsbeløb, og til juni termin foretages så den endelige afregning.
Fabrikken ejer 23 ruskemaskiner, som foretager ruskningen af hørren for andelshaverne, hvorfor de betaler en bestemt sum pr. tønde land. Avlen hentes derefter af fabrikken hos andelshaverne, efterhånden som fabrikken kan behandle den, og hvert enkelt medlems avl behandles for sig. Udbyttet betales efter, hvad hvert enkelt medlems avl udbringes i. Den til driften nødvendige drivkraft får man på en villig måde, i det drivkraften for de 90 %’s vedkommende frembringes af de som affaldsprodukter fremkomne skæver, der benyttes til brændsel.
Jorden på Koldingegnen egner sig udmærket til hørdyrkning, og der blev i 1940 behandlet 2000 tons hør. I penge beløb omsætningen sig til ca. 1,2 millioner kroner. I 1941 behandles der ca. 3000 tons hør, og pengeomsætningen beløb sig til ca. 2 mill. Kr. I arbejdsløn udbetales der ca. ¼ mill. Kr. årligt, hvilket andrager ca. 50 % af driftsudgifterne.
Den daglige ledelse forestås af direktør E. Petersen, som ligeledes, så vidt det er muligt, rejser rundt til de forskellige andelshavere for at vejlede dem angående avlen af hørren. Som bestyrelsens formand er valgt forpagter Lunden, Dyrehavegaard, Kolding.
Fabrikken kan ikke færdigbehandle hørren. Dersom den skulde kunne det, måtte der opføres et hørspinderi, og dette vilde koste 5 til 6 mill. Kr. For tiden er det meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at skaffe de dertil nødvendige maskiner, men alene dette, at der er opført et hørskætteri i byen, er af stor betydning, og nyligt er det vedtaget at bygge i blårspinderi.
Fabrikkens opførelse kostede som tidligere nævnt ¾ mill. Kr., og opførelse er blevet foretaget af håndværkere fra Kolding. Der beskæftiges for tiden ca. 60 mænd og 40 kvinder.
Afskrift af B. Sørensen, krigendagfordag.dk, maj 2020