Kolding får så fem store sirener og fire håndsirener. Som bekendt blev de fire sirener, som man mente skulle kunne dække Kolding, for nogen tid siden prøvet “med et meget kummerligt resultat“.
Politimester Kleberg oplyser nu, at byen i hvert fald får én sirene til. Den vil blive anbragt på en ejendom i Jernbanegade, således at dette kvarter nu skulle blive dækket. Endvidere bliver sirenen på slotsruinen skiftet ud, da den nuværende ikke helt passer til strømstyrken.
Med hensyn til de kvarterer, hvor der ingen sirener er, menes det at kunne klare sig med de fire håndsirener.
Kilde: Jydske Tidende, 28. september 1939