En gammel kendt slider i Nørre Bjert, Karl Pedersen, fylder på torsdag 80år, han er trods alderen stadigt rask og ung af sind, ja læs selv hvad han siger:
Jah, det maa vel være 80 Aar, siden jeg blev født i Nakskov Landsogn paa Lolland. Allerede som 14aarig kom jeg her til Bjært som Tjenestedreng. Det var haarde tider dengang for tjenestedrenge. Jeg tjente rundt omkring i sognet, mange aar i hver plads, og så en dag gik det mig som det jo paa den tid gik saa mange.
Længselen efter Amerika, det forjættede land, vaagnede i mig. Jeg tog til Amerika. Hvad jeg drømte om? Ja-h hvad drømmer man om i den Alder, 22 aar?. men da jeg var der, da det skulde vise sig om drømmen kunde blive virkelighed, brast den. En sommer – jordarbejder – hjem igen!
Jeg fandt ikke guld i jorden! Jeg kom hjem til mit sogn igen, her var bedre at være. Og saa, ja saa blev jeg gift med Dora der, det er jo 53 aar siden. Vi fik vort hjem, der bandt mig, naar længselen efter Amerika engang imellem vaagnede igen.
Når man spørg gamle Pederen om hans indstilling til livet, så svare han: ”Bliv hvor du er, vær saaden i din færden, at folk er tilfreds med dig, vær ærlig, frem for a’t(alt red.), gør din pligt.”
Petersen selv er overbevist om han let bliver 100år, han har aldrig fejlet noget og føler sig stadigt frisk: ”De spørg om jeg føler mig gammel. Min generation, det er en generation! Sikke’n ungdom jeg har været med til! Dengang var der ungdom!”
Forbehold: I indlægget er der skrevet Karl Pedersen fylder rundt på torsdag, havde det været i 2019 havde det været i morgen lørdag.
Kilde: Kolding Folkeblad, 13. september 1939