Der sker straks indskrænkninger for både rutebiler og omnibusser, rutebilsejerne er fra Vejle Amtsråds vejudvalg blevet bedt om selv at sænke antallet af kilometer med 40 procent på grund af benzinrationeringen. Ordningen træder i kraft fra i dag middag, og glæder foreløbigt frem til 15. oktober, hvor en ny endelig ordning træffes.
På Kolding Rutebilstation har man allerede siden morgen været i gang med, at foretage de nødvendige omlægninger, der jo allerede træder i kraft fra middag. Der går ni ruter fra Kolding, de tre bliver dog først berørt fra onsdag, da det er Statsbanernes ruter.
Man vil i alle tilfælde skære ned på de ture der erfaringsmæssigt, benyttes mindst, men da der efter den private biltrafiks standsning, har været en betydelig stigning i passagertallet, kan det komme til at knibe fuldt ud med at overkomme trafikken, udtalte stationsleder Knudsen tidligere på dagens til Folkebladet.
Med hensyn til Omnibus, er selvskabets driftsleder restauratør Grün, Strandhuse, indkaldt til forhandlingsmøde i Vejle om nedskæringerne. Formanden for selvskabet, Dir. N. P. Nielsen, regner dog med at også Omnibus reducerer køreplanen med 40 procent. Omlægningen skal dog også drøftes af bestyrelsen og godkendes af byrådet.
Allerede nu er Lindknud-Bække-Kolding ruten blevet beskåret, morgenturene Torsdag og fredag med afgang 7:30 bortfalder, desuden bortfalder onsdags-turen helt, men for de øvrige tures vedkommende er kørselstiderne normale.
Kilde: Baade Rutebiler og Omnibusser nedskæres med 40 pCt., Kolding Folkeblad, side 5, 18. september 1939