Forklaring – Frøslevlejren

Frøslevlejren, var en tyskkontrolleret fangelejre i Danmark tæt ved den dansk-tyske grænse, lejren tages i brug fra 13. august 1944. Lejren blev til efter protester fra udenrigsministeriet over deportation af danske jøder, kommunister og modstandsfolk til tyske kz-lejre, forhandlinger om lejren foregik mellem udenrigsministeriets direktør Nils Svenningsen og den tyske befuldmægtigede i Danmark dr. Werner Best.

På trods af løfter fra tyskerne om at internerede i lejren ikke ville komme videre til de tyske kz-lejre, så brød tyskerne løftet og deporterede flere tusinde personer til Tyskland. Frem til befrielsen, medregnet fanger videresendt til Tyskland, havde der under besættelsestiden været mellem 12.-13.000 fanger i lejren.

Efter befrielsen blev Frøslevlejren benyttet til internering af tyske håndlangere, stikkere og andre, som modstandsbevægelsen mistænke for eller frygtede var nazister, tyskvenlige eller på anden måde havde støttet besættelsesmagten.

Lejren er i dag indrettet til museum og efterskole.

Kildehenvisning: Fange i Frøslevlejren 1944-45, red. Jørgen Mågaard (1974), Nationalmuseet

Henvisninger

  • Vil du besøge Frøslevlejren, se mere på krigendagfordag.dks museums guide.





Udarbejdet af krigendagfordag.dk (C) februar 2020, senest ændret december 2020