Forklaring – Gestapo på Staldgården

Fil:Gestapo B1059.jpg
Gestapo forlod Staldgården i hast den 4. maj 1945. De forsøgte at destruere alt, hvad de kunne nå inden de forlod Staldgården og efterlod derfor et stort rod. Fotograf: Kaj H. Baagø

I 1943 kom Gestapo til Danmark, den 9. oktober samme år havde de fundet deres sydjyske hovedkvarter som skulle være i Kolding, valget blev Staldgården ved siden af Koldinghus. Efter besættelsen er Staldgården ofte blevet kaldt helvedes forgår, fordi modstandsfolk blev udsat for forhør med tortur og blev spærret inde i fængselsceller, som var indrettet på Staldgården. Mange modstandsfolk havnede efter deres ophold på Staldgården, i tyske kz-lejre, hvor flere omkom, andre blev henrettet efter de havde været på Staldgården.

Tyskerne og de danske håndlangere forlod Staldgården den 4. maj 1945. Efter krigen begyndte oprydningen, hvor flere celler som Gestapos fanger havde siddet i blev fjernet, det lykkes dog at redde en enkelt celle, kaldet Celle 2, der stadigt er bevaret i dag. I cellen man man blandt andet se fangerne har ridset deres navne ind i væggen.

Andre Gestapo hovedkvarterer var Shellhuset i København, Hotel Hafnia i Esbjerg, Universitetsparken i Århus og Husmandsskolen i Odense.

Historikere har konkluderet at Staldgård har rummet stalde for heste tilhørende konger, embedsmænd og gæster på Koldinghus siden middelalderen, og at den er bygget hertil formålet. Det nuværende udseende har Staldgården haft siden slutningen af 1600-tallet. Efter Koldinghus brændt i 1808 kom Staldgården til at tjene forskellige formål. Det er særligt militæret som har benyttet bygningerne.


Henvisninger:


Udarbejdet af krigendagfordag.dk (C) februar 2020, opdateret marts 2021