1940 – Præsident Kallios radiotale

Præsident Kallios radiotale om formiddagen torsdag den 14. marts 1940, som den blev gengivet i Kolding Folkeblad samme dag.

Medborgere! Med Forundring har vi måtte erfare, hvorledes Peter den Stores stræben er vågnet til live i Sovjetunionen. Man vil atter rive store dele af Wiborgs Len borg fra Finland, med hvilket det hører sammen med national og geografisk ret. Det finske folk med alle dets nationale rettigheder vil bestå efter krigen, bortset fra disse områder. At disse områder er tabt, er i sig selv et stort tab, men på gevinstsiden står den moralske sejr, krigens ødelæggelser er i mange henseender tunge at være, men vi stoler på, at de kulturfolk, som hylder samme idealer som vi, vil anse det for en pligt at bistå os i vort genopbygningsarbejde. Men hvor værdifuld hjælpen udefra end har været, gælder det nu for os fremfor alt at stole på vore egne kræfter. En levende følelse af fællesskab har givet os styrke ved og bag fronterne.

Det har været regeringens hensigt med fredsslutningen at gøre alt for at forhindre, at det finske folks livskræfter efterhånden skulde tilintetgøres i den ulige kamp, vi har været tvunget til at føre mod en stormagt. Finlands folk består, og den finske ære og fædrelandskærlighed står atter for os som en inspirations.. og kraftkilde. Vi ejer muligheder for at bygge vor fremtid op, thi Filands Frihed er urørt, og vor hær står stadig med våben i hånd – rede til at beskytte vor eksistens.

Vi gør honnør for de tusinder, som er faldet for det, som er os helligst af alt: vort land. Når jeg tænker på vor hær, vil jeg takke dens første mand, generalfeltmarskal Mannerheim, et symbol på vore soldaters heltemod. Jeg slutter mig også varmt til hans tak til hærens officerer, mandskab og lotter. Jeg vil ligeså takke befolkningen. Jeg udtaler min tak til Sveriges folk for den store offervilje, samt en tak for de våben og den udrustning, som i særdeleshed Sverige og Vestmagterne har givet. Vor hærs opgave var den overmægtig. Hjælp udefra kunde vi ikke få, da den svenske og norske regering vægrede sig ved at give tilladelse til gennemmarch af tropper. Jeg vover dog at håbe, at den uomgængelige nødvendighed af et forsvarsforbund under denne krig også er blevet klart for vores naboer. Jeg håber også at vort folk fremdeles må opfylde sin mission som en forpost for den vesterlandske kultur.

Den finske præsident Kallios Radiotale den 14. marts 1940

Kilde:Præsident Kallios radiotale, 14. marts 1940, Kolding folkeblad, side 3

1940 – Nazimand forarget over jødekvinderne

Fremmedloven af 1940, som blev vedtaget af landstinget, var den 13. marts 1940 til behandling i Folketinget, hvor den efter anmodning fra de Konservative og Venstre var sendt til en kort udvalgsbehandling. Under debatten, kom det “til en lille meningsudveksling om antisemitisme“.

Det er en skandale, at tyske jødinder skaffer sig dansk indfødsret ved at købe unge danske mænd til ægteskab og således forringer den danske race. Der må hurtigst muligt sættes en stopper for denne trakfik.

Th. M. Andersen (DNSAP), debatten om Fremmedloven i Folketinget 13. marts 1940

Th. M. Andersens kommentar kom ikke til at lægge ubemærket hen.

Der bliver nu lejlighed til at undersøge Spørgsmålet om emigrant-ægteskaber i udvalget; men når Andersen talte om racemæssig forringelse, vil jeg her protestere imod, at et medlem af det danske folketing gør sig til slave af en fremmed raceteori. Det er første gang, vi har hørt antisemitisme her i tinget. Vi er mange, der ikke kan erkende, at Andersen eller hans partifæller skulle repræsentere det ypperste af den menneskelige race.

Hedtoft Hansen (Socialdemokratiet), svar til Th. M. Andersen i Folketinget 13. marts 1940

Jeg kan fuldtud slutte mig til denne bemærkning.

Vagn Bro (Venstre), bemærkning til Hedtoft Hansens kommentar til Andersen i Folketinget 13. marts 1940

Kilde: Nazimand forarget over Jødekvinderne, 14. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 2

1940 – Fred i Finland

Danske læger og sygeplejersker i bag fronten i Finland. Billedet gengivet i Kolding Folkeblad den 12. marts 1940 - Krigendagfordag.dk
Danske læger og sygeplejersker bag fronten i Finland. Billedet gengivet i Kolding Folkeblad den 12. marts 1940

Den finske og sovjet russiske regering underskrev i går aftes, den 12. marts 1940, en fredstraktat i Moskva, der betyder at krigen imellem Finland og Sovjetunionen fra i dag er ovre.

Betingelserne er hårde for Finland, der må afstå landområder og bortforpagte land i 30 år, så Sovjetunionen kan lave en flådebase ved Hangö i Østfinland. Den finske hær reduceres også kraftigt, samtidigt med russerne har en række andre krav.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 13. marts 1940. Forsiden
Kolding Folkeblad, 12. marts 1940

1940 – Også denne gang danske sønderjyder med i ulykken

Man kan blive stillet overfor dette spørgsmål i denne tid: er det nu ikke meget farligt for os i den nuværende situation at have fået Nordslesvig tilbage? Dertil kan let svares, at spørgsmålet om grænsen ikke er den anstødesten, der vil føre os i krig. Derfor har vi det officielle Tysklands ord. Men dette svar er ikke nok. Man må tænke på de 6000 danske, sønderjydske mænd, der gav livet fra 1914-18. I denne 20 års mindetid for afstemningen, må det fylde os med varme, at de dernede denne gang er skånede for at være med i den store ulykke. Dog ikke alle. Der, befinder sig også denne gang dansk mænd – nogle hundrede – ude ved fronterne. Derved værner de overfor det land, de bor i, retten til deres fædrene jord. Finnerne ejer det forud for disse danske mænd syd for grænsen, at de kæmper for deres eget land, derfor må vi med dobbelt kærlighed tænke på dem derude.

Uddrag af rektor H.P. Hansens foredrag, 12. marts 1940, på sønderjysk møde i Lunderskov

Kilde: Grundtvigs: at få har for meget og færre for lidt, er Danmarks Program!, Kolding Folkeblad, 13. marts 1940, side 6

1940 – Danskere i Finland

Den danske flyverløjtnant Vittrup fra Horsens, blev hurtigt efter hans ankomst til Finland, optaget i den finske eskadrille for den sydlige del af landet, hvor han har udmærket sig og nu avanceret til eskadrillechef.

Blikkenslageren Egon Aarøe fra Piledamsvej i Kolding, rejser om et par dage til Finland for at deltage i civilarbejde.

Kilder:
-Dansk Flyver som finsk Eskadrille-chef, 12. marts 1940, Kolding Folkeblad, forside
– Notis, 12. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 4

1940 – Skærpede skatteindbetalinger i Kolding

På et ekstraordinært byrådsmøde i Kolding om aften den 11. marts 1940 besluttes det at gennemføre skærpede regler omkring kommunale skatteindbetalinger for indtægts- og ejendomsskat, for indkomst- eller indtægts-skattens vedkommende betyder det at den fremover skal betales ad fire gange årligt, i stedet for ad otte gange.

Forslaget blev gennemført at socialdemokratiet, de borgerlige i byrådet var modstandere, da de frygtede at skattebyrden ville blive for høj med de nye skatteindbetalinger. “pantefogden vil vist få meget at bestille” hvis forslaget vedtoges, konstaterede byrådsmedlem og træskomand J.B. Jacobsen til byrådsdebatten.

Et højtaler anlæg i byrådet

Under byrådsmødets eventuel blev diskuteret et forslag om et højtaleranlæg til byrådsmøderne, da det kan være svært og høre hinanden.

Ja, når det er moderne, skal I osse ha’ det. Jeg har et andet forslag, der er billigere: Vi kan flytte talerstolen ned midt i Salen!

Til forslaget om højtalere, Frands Sørensen, Byrådsmedlem og embedsmand i Kolding

Kilde: Den skærpede Skatte-Indbetaling gennemført af Socialdemokraterne, Kolding Folkeblad, 12. marts 1940

1940 – Fjernet tatovering

Der kom gang i forhandlinger mellem Finland og Sovjetunionen omkring den 10.-11.marts, men verdenspressen kunne meddele at Finland måtte vente på forhandlings resultaterne i Moskva, imens at krigen fortsatte. Forhandlinger foregik i dybeste hemmelighed, hvor kravene angiveligt skulle være meget hårde, samtidig med Finland krævede grantier mod nyt overfald, for at undgå samme skæbne som Tjekkoslovakiet.

Kontakten mellem Finland og Sovjetunionen skulle være formidlet af Sverige, der under konflikten politisk har erklæret neutralitet. Der var fortsat frygt for nordens neutralitet i konflikten. Fra Sverige lød det at den svenske regering ønskede “at bevare sin Neutralitet i den tysk-allierede krig og hjælpe Finland, så vidt det står i dets magt og uden at sætte sin neutralitet på spil“.

En ung mand havde i Esbjerg på Sct. Josephs Hospital af en overlæge, angiveligt fået fjernet en tatovering med en Sovjetstjerne på armen. Operationen var usædvanlig, og smertefuld, men den unge mand havde meldt sig som frivillig i Finland og ville derfor være “fri for det mærke, han ikke mere vilde kendes ved“.

Kilde: Ikke til Finland med Sovjet-Stjerne, 11. marts 1940, Kolding Folkeblad side 2
– 11. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 1 og side 3