1941 – Generalforsamling i Harte-Bramdrup Socialdemokratiske Forening

Søndag d 12 Jan 1941 afholdtes der generalforsamling i Bramdrup Kro. Formanden maskinmester Pedersen Alpedal indledte mødet med en Redegørelse, for hvorfor der i Aaret der svandt var afholdt saa faa møder inden for Partiforeningen, grunden var tildels Folks mødetræthed, som desværre havde vist sig gang paa gang, og for det andet de ændrede Forhold, som vi er kommen ind under siden 9de April 1940.

Omtalt blev derefter Amtraadsvalgene nu til Foraaret og Arildsen Alpedal og K. Antonsen Bramdrupdam blev valgt til at repræsentere Foreningen ved det forestaaende Opstillingsmøde til Amtsraadet der skal afholdes paa Industriforeningen i Kolding Søndag d 19 Jan 1941.

Derefter blev de tilstundende Sogneraadsvalg omtalt, og der var Stemmer der talte for, at man denne gang skulde søge, hvis det kunde lade sig gøre at afholde Fredsvalg, idet man mente at under de herskende Forhold i Landet da at søge Valget foretaget under saa rolige Former som mulig, alt under Forbehold af, at Partiet beholdt de to mandater, som det nu har.

Maskinmester Pedersen var ved at sige fra som Sogneraadsmedlem i næste Valgperiode under Henvisning til, dels at han nu var over 60 Aar og at yngre Kræfter burde til og dels, at han erindrede fra sidste Valg, at Stemmerne stod Splittet, dog lod han skinne igennem, at hvis han kunde være sikker paa en god majoritet af Stemmerne, saa var der en mulighed for Fortsættelse.

Jørgen Grejsen Ejstrup, Formand for Landarbejdernes Fagforening her, meste at sige god for sin og Fagforeningens medlemmernes Støtte, hvis Pedersen vilde stille sig igen.

Regnskabet blev derefter oplæst af kasseren Jens Pedersen og godkendt. Paa Grund af at Mathias Jørgensen som var revisor var afgaaet ved Døden, skulde man have en anden, valget blev Anders Jensen Alpedal. Det blev derefter bestemt, at der skulde holdes yderligere en generalforsamling længere hen paa Foraaret, hvor de sædvanlige Valg skulde Foregaa.

Et nyt Medlem som er Tilflyttet fra Kolding ,,Arildsen” og som er gammel Agitator for Partiet, lovede at stille sine Kræfter til Raadighed her ude i Foreningen hvad der blev modtaget med glæde.

Efter nogen Diskution om kommunalpolitik, som den foregaar paa landet hvor Partiet er i Mindretal hævedes mødet.

Kilde: Uddrag fra forhandlingsprotokol, 1940. Forhandlingsprotokollen for Harte-Bramdrup Socialdemokratiske Forening. Opbevares på Kolding Stadsarkiv.

Maskinmester Petersen og Arildsen fra Alpedalen var begge medarbejdere ved Vandkraftværket Harteværket, der i dag er et oplevelsescenter som du kan besøge, læs mere på værkets hjemmeside

1941 – Byrådsvalg

Byrådet i Vejle, har valgt at fastsætte datoen for det kommende kommunalvalg i marts måned, til mandag den 3. marts 1941. Dette er dog kun gældende, såfremt der ikke fra statens side, træffes en beslutning om en fælles valgdag for landet.

Dyrene som plejede at stå i Givskud Zoo, er for en stor dels vedkommende sat i pleje forskellige steder. På flere gårde i Givskud, har man j januar 1941 kunnet se aber ude i staldbygningerne. I Horsens havde en købmand taget to løveunger i pleje, dog har han måtte skille sig af med disse igen, på grund af de mange godter, som løveunger fik af gæster i købmandsbutikken.

Dansk Politik

Ifølge Ritzaus Bureau, har folketingsmand Chrismas Møller valgt den 10. januar 1941 at nedlægge hans mandat i Folketinget, samtidigt fratræder hans stilling som forretningsfører for det konservative folketing, samt alle andre stillinger indenfor politiske foreninger.

Ligeledes i går den 10. januar 1941, ved dommermandsretten i Nordre Birk, blev DNSAP-medlem og folketingsmand Aage Henriksen, idømt 40 dages hæfte. Sagen skyldes en pjece som var udsendt af Henriksen, plejecen havde indeholdt mange forskellige injurier mod embedsmænd.


Kilder: Spredte nyheder, 11. januar 1941, Kolding Socialdemokrat
Købemanden holdt løveunger i sin butik, 11. januar 1941, Kolding Socialdemokrat
Chrismas møller ud af politik, 11. januar 1941, Kolding Socialdemokrat
Folketingsmand i hæfte for injurier,11. januar 1941, Kolding Socialdemokrat

1941 – Det Danmark vil bestå …

Ved et møde i Esbjerg i starten af januar 1941, kom forfatteren Jørgen Bukdahl bl.a. med følgende udtalelser:

Det danske folk er nu hjemme som aldrig før. Det er første gang, at der har været virkeligt sammenhold i det danske rige. For første gang i sin historie hænger det danske folk sammen i sig selv og om sin historie. Nu er endelig det nationale brudt igennem. Nu hænger det danske folk sammen i fælles kultur, i fælles folkelighed, i fælles sprog.

I denne samhørighed, i denne nationalfølelse kan ingen ramme os, uanset hvad der sker ude omkring. Når vi frimodig går imod det nye år, er det, fordi vi ved, at på det punkt, i vor nationale front og frihed, kan ingen ramme os. I dette er vor sande frihed.

Den arv, der har skabt det danske fællesskab, er blevet levende for folket. Det er følelsen af forpligtelse overfor hinanden i fædrelandets navn. Det er næsten det eneste sted i Europa, dette for alvor er sket. Alle andre steder er folket overbygget med støtter. Ene af alle Europas lande er der herhjemme sket et virkeligt folkeligt gennembrud. Der er i Danmark sket et nationalt gennembrud, som Europas øvrige lande slet ikke kender til. Bagved samlingsregeringen ligger en folkelig bæreform, der ganske bestemmer nationens ledelinjer – holder folket sammen.

Endnu i dag møder vi op med kulturen i behold; vi møder med Stauning i spidsen – tænk på, hvad det vil sige set udefra. Bag ham og samlingsregeringen står hele folkets samhørighed. Det er det danske demokratis hemmelighed. I vort nationale sammenhold kæmper vi stadig for menneskehedens sag. Det er vor styrke. Der er sket dette, at Danmark er blandt os. Det er vort. Tiderne vil skifte, men det Danmark vil bestå, så længe bøgen gror.

Kilde: Det Danmark vil bestå …, Kolding Socialdemokrat, side 3, 9. januar 1941

1941 – Borgmesteren fylder 75

Der har været stor opmærksomhed omkring Koldings borgmester Knud Hansen på hans 75års fødselsdag den 8. januar 1941, både blomster og telegrammer strømmede ind til borgmesteren, der også i år kan fejre 35års jubilæum som medlem af Kolding byråd.

Fra byrådet mødte en deputation op hos borgmesteren og overrakte ham en pengegave.

Om aften lørdag den 11. januar vil det Socialdemokratiske Forbund i Kolding afholde både stiftelsesfest, samt fødselsdagsfest for Knud Hansen. Adgangstegn koster 50 øre.

Kilde: Borgmester Knud Hansen, side 4, Kolding Socialdemokrat, 8. januar 1941
Stiftelsefest og Fødselsdagsfest, side 4, Kolding Socialdemokrat, 9. januar 1941

1941 – Vor stilling er alvorlig, men ikke katastrofal

Handelsministeren Halfdan Hendriksen holdt om aften den 8. januar 1941 tale i Handels- og Kontoristforeningen i København, som den 9. januar bragtes i Socialdemokraten. Her bringes et uddrag fra talen:

Vi har brødkorn, sukker og kød samt foderkorn for de nedskårne besætninger til næste høst. Men reservelagrene af brændsel er angrebet og på en række områder kniber det stærkt med råvarer.

Når det af samfundsmæssige hensyn bliver nødvendigt at rationere denne eller hin vare, vil det blive gjort, men i dag er der intet på trapperne, og jeg vil advare mod enhver form for hamstring, også af tøj.

Situationen er alvorlig på en række områder, og vore beholdninger af betydningsfulde råstoffer, lader meget tilbage at ønske, men katastrofal er stillingen ikke.

Vi skal igennem, og vi vil komme igennem. Vi må resignere på en række områder, spare og spinke, vi bliver fattigere, men vi taber ikke vor tro og vort håb. Dansk erhvervsliv og dets tusinder af repræsentanter giver ikke op for vanskeligheder, selvom de er tårnhøje, og på forsyningsområdet har alle danske erhvervs-drivende en indsats at gøre hver på sit felt.

Jeg tror, at det ikke alene står erhvervene, men også hele befolkningen klart, at det er bedre at gribe ind i tide, selvom det kan være forbundet med besværligheder, end at lade forholdene udvikle sig, som de bedst kan.

Jeg ved, at det overvejende flertal af erhvervslivets mænd er indstillet på et samarbejde og på en loyal efterleven af de givne bestemmelser.

Hvis man ikke følger retningslinjerne, men søger at vinde sig fordel på kollegers eller samfundets bekostning, foretager man ikke alene en ukollegial handling, men også en handling, der i en vanskelig tid er direkte samfundsskadelig, og det siger sig selv, at vi med alle til rådighed stående midler vil gribe ind overfor sådanne forsøg.

Må jeg så blot om rationeringerne i almindelighed sige, at de danske rationeringsordninger på praktisk talt alle områder kan tåle sammenligning med andre landes rationeringsbestemmelser, og der vil fra regeringens side blive gjort alt, hvad gørligt er, for at holde den gældende rationeringsplan i de svære tider, der kommer.

I den forbindelse vil jeg også lige nævne ordningen for generatorbrænde, der jo også betyder vidtgående restriktioner for producenter og sælgere. Jeg må her tilføje, at jeg tror, nogle under tiden har været tilbøjelige til udelukkende at se på de priser, det indtil nu har været nødvendigt at betale for generatorbrænde, uden at gøre sig klart, hvordan vi ville være stillet, hvis vi ikke gennem den trufne ordning havde skabt sikkerhed for, at de 9.-10.000 biler, der i dag kører med generator, kunne få det fornødne brændstof.

I øvrigt tror jeg, at en vis nedsættelse af generatorbrændepriserne kan forventes.

At den stærke prisstigning, der har fundet sted i året 1940, er yderst betænkelig, og at prisstigningen er særlig betænkelig, når den falder på de vigtige livsfornødenheder, som er af afgørende betydning for hele befolkningens daglige liv og sundhed, siger sig selv. Men man må jo være klar over, at prisstigningen i første række falder på importvarerne, hvis priser man under de foreliggende forhold ingen mulighed har haft for at holde nede, og på de hjemlige landbrugsprodukter, hvis priser er steget meget stærkt, delvis som følge af de stigende eksportpriser, som andre landes mangel på disse varer har fremkaldt.

Jeg vil sammen med handelens folk erkende, at den prislovgivning, vi har her i landet, er streng, men jeg vil ikke erkende, at den er for streng, eller at den ikke på alle områder er fuldt berettiget og absolut nødvendig.

Kilde: Vor stilling er alvorlig, men ikke katastrofal, Kolding Socialdemokrat, side 1 + side 4, 9. januar 1941

1941 – læserbrev: Det kommunale Folkekøkken

Hr. Redaktør!

De bedes venligst optage følgende: Folkekøkkenet har fået en god start, og der er ikke tvivl om, at en mængde mennesker vil sende kommunen en venlig tanke, idet et stort savn her er afhjulpet. Imidlertid er der en lille Ting, som jeg gerne vilde bede vort blad oplyse læserne om, og det er at bortrydde den Idé, at folkekøkkenet kun skulde være for de allerfattigste og arbejdsløse i byen, den tankegang har jeg hørt af adskillige, og jeg beder derfor bladet slå fast, at selv om det kommunale Folkekøkken ikke er skabt for millionærer, så er det dog en foranstaltning, skabt i en nødsituation for alle byens borgere, som under mere normale forhold opfylder sine forpligtelser overfor Kolding Kommune.

Med tak for optagelse
Knud Christensen
Konsul Grausgade 17, 1. sal

Kilde: Frit ordskifte, side 4, Kolding Socialdemokrat, 8. januar 1941

1941 – En rygtesmed i arbejde

Redaktøren af ”Fædrelandet” fortæller, at han har besøgt en galeanstalt. Det skulde han ikke have gjort, for han synes stærkt påvirket deraf. Han fortæller nemlig i denne forbindelse om et rygte, han på vejen hjem fra Galeanstalten mødte, og som oprørte ham i den grad, at han blev inspireret til dette udbrud: ”Hvor ansvarsløst og tåbeligt at sætte det rygte i omløb, og hvilken skamløs og uudslettelig forbrydelse mod land og folk, hvis det er sandt”.

Hvad rygtet går ud på, fortæller redaktøren intet om! Og dermed giver han altså nu væring til rygtesmederiet. De, der læser bladet, må jo da spørge sig selv: Hvad kan det dog være for et rygte, siden det stemples som en skamløs og uudslettelig forbrydelse? Så gisnes der på mangt og meget – og lige så mange gisninger, lige så mange nye rygter!

Det er, hvad der bliver, ud af redaktørens besøg i et Galehus, og den mand vil tilmed korrekse alle os andre.

Redaktøren for Kolding Socialdemokrat, 8. januar 1940

Kilde: En rygtesmed i arbejde, side 4, Kolding Socialdemokrat, 8. januar 1941

1941 – Ugen, der gik

Det gik gennem alle hjemlige nytårstaler, at mørket er tæt, men at håbet om og troen på en fremtid for vort land og vort folk er lyset, der skal vise os vej fremefter.

Næst efter kongens og statsministerens manende ord om at vise korrekthed og ubetinget samdrægtighed lagde man mærke til indenrigsminister Knud Kristensens djærve radiotale med hans stærke understregning af samarbejdets betydning for danskheden. Indenrigsministeren gik endog så vidt, at han sagde, at dette samarbejde måtte holde også fremefter, når den situation, der havde kaldt på samarbejdet, ikke var mere. Ellers vilde samarbejdet ikke være meget værd, mente man.

Disse betragtninger har vakt opmærksomhed i vide kredse, og de kommenteres livligt.

Hvorledes fremtiden vil forme sig, ved ingen, og det er for tidligt at tale om, hvorledes vi skal indrette os, når den nuværende situation er forbi. Men samarbejdet har opgaver nok over for øjeblikkets krav. Vi vil også mene, at det netop er overfor de vanskeligheder, som situationen byder, at samlingen i folket skal bestå sin prøve. Kan den det, vil samarbejdet også sætte spor frem efter.

Nogle, der endda særlig slår på deres danskhed, men hidtil har gjort sig bemærket ved at bryde de love, der er sat for at opfylde kongens og regeringens bud om at vise ro og værdighed, har selv sat sig udenfor det folkelige samarbejde. Og de søger nu at øve ond gerning overfor folk og land for i situationen at skabe en fordel for dem selv på helhedens bekostning. Men sådan gerning dømmer sig selv.

Dette lille mindretal, der står udenfor det folkelige samarbejde, vil benytte sig af alle midler til at bryde samarbejdet, og de har i løbesedler bebudet visse personers afgang og krævet en ny regering.

Men der dannes ingen dansk regering uden om rigsdagen. Sådan har det været dansk skik gennem 40 år, og denne statsskik brydes ikke af et mindretal, stort eller lille.

Folkets selvbestemmelsesret, retten til frit at vælge sine repræsentanter i rigsdag, regering og kommuner er en del af det danske folks væsen, og det giver vi ikke slip på.

I fald man lod det komme til brist her, ville samarbejdet intet være værd.

Men dette samarbejde stiller også krav til hver enkelt af os. Betinget samdrægtighed, korrekthed, ro og værdighed er de grundpiller, hvorpå det danske folk må bære sin skæbne, trofast i tanke og sind mod, hvad der er dansk.

Det samfund, det danske folk havde bygget op under demokrati og folkestyre, var det bedste i verden. Dette er også fornylig erkendt gennem bladrøster ude fra, men andre føjer så til, at neutrale lande kan ikke vente fortsat at få lov til at bevare en høj levestandard i fremtiden eller under nyordningen i Europa.

Sådanne presserøster er uheldige, og de stå ikke i samklang med de officielt givne løfter om ikke at antaste vor frihed og selvstændighed. Men på disse løfter og i ubetinget samdrægtighed bygger det danske folk sin fremtid.

Afskrift af Kolding Socialdemokrats avisleder 6. januar 1941

Kilde: Ugen, der gik, Kolding Socialdemokrat, side 3, 6. januar 1941