1942 – De første brændselsmærker snart i kraft

Handelsministeren dementerer rygterne om fyringsforbud.

De første brændselsmærker – K-mærkerne – vil blive sat i kraft inden udgangen af august. Denne oplysning gives af handelsminister Halfdan Hendriksen, som i aftes har fremsat følgende udtalelse:

“Til dækning af K-mærkerne på brændselskortet medgår der jo millioner af hektoliter koks. Tilvejebringelsen af disse koksmærker må nødvendigvis tage nogen tid, i hvert fald 5-6 uger, og for at fremskaffelsen så vidt gørligt kan være tilendebragt inden den egentlige kuldeperiode begynder og nødvendiggør opvarmning af boligerne, må denne tilvejebringelse snart tage sin begyndelse. Det er derfor meningen, fortsætter handelsministeren, at sætte K-mærkerne i kraft inden udgangen af august.

Det har været nævnt, at der har været alvorlige overvejelser om at indføre et forbud mod boligopvarmning inden 1. oktober. Det er imidlertid ganske urigtigt. Noget sådant vil der ikke blive tale om. Muligheden heraf har overhovedet ikke været drøftet i ministeriet. Det vil også være ganske umuligt at gennemføre. Det bliver nu forbrugernes egen sag at holde hus med det brændsel, der stilles til deres rådighed.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. august 1942.

1942 – Forsøg på togattentat ved Bramminge St.

Store sten anbragt på sporene umiddelbart før stationen. Toget knuste stenene, der fløj til alle sider.

Der er i går eftermiddags udøvet et ualmindelig ondsindet attentat mod Esbjergtoget, der ved 17-tiden ankommer til Bramminge station. Ved viadukten, der går over vejen til Gørding, var der blevet anbragt flere tunge sten på jernbanesporene, og lokomotivføreren opdagede dem ikke, før det var for sent, og kørte ind i dem. Det tunge tog maste stenene fuldstændig, og stensplinter fløj til alle sider. En banearbejder fra Bramminge arbejdede ude på linjen og havde lige taget sin skinne cykel af sporene for at lade toget passere, da han hørte braget og så en regn af stenstumper blive slynget i vejret. Han troede, at en katastrofe var uundgåelig; men det vist sig altså at gå bedre end antaget.

Man står fra stationens ledelse uforstående over for den gemene streg, da der i krydset mellem Brande-sporet og Lunderskov-linjen opholdt sig flere banearbejdere, hvis opmærksomhed attentatmanden må have unddraget sig. Tilfældet minder en del om et forsøg ved Esbjerg sidste efterår, hvor der var anbragt nogle sveller over et jernbanespor. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. august 1942.

1942 – Fyringsforbud til 1. eller 15. oktober?

Der skal i alt fald spares – ikke meget brændsel ud over K-mærkerne.

Der overvejes for øjeblikket hvornår brændselsmærkerne skal sættes i kraft, og hvorledes man bedst muligt får folk til at spare brændsel i efterårsmånederne. Fra forskellig side er der ifl. ‘Politiken’ foreslået at der simpelthen udstedes forbud mod opvarmning af værelser og lokaler i tiden indtil 1. eller 15. oktober. K-mærket vil næppe blive frigivet før 15. september.

Til dækning af de koks, K-mærkerne giver adgang til, medgår 150.000 tons, og så meget har man endnu ikke. Det er givet, at frigivelsen af det første mærke vil blive ledsaget af en indtrængende opfordring til forbrugerne om at vise yderligere sparsommelighed […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. august 1942.

1942 – Strejke på D.D.M.M.s støberi I Munkensdam

Da en arbejdsmand og en formand blev afskediget, nedlagde samtlige arbejdsmænd arbejdet.

Efter hvad ‘Jydske Tidende’ erfarer, nedlagde arbejdsmændene i støberiet på De Danske Mejeriers Maskinfabrik i Munkensdam onsdag morgen arbejdet, efter af en arbejdsmand og en formand blev afskediget. Om baggrunden for arbejdsnedlæggelsen fortæller prokurist J. Berkild over for os, at der var opstået forskellige indre anliggender, der gjorde, at de to mænd måtte afskediges. Dette skridt fra virksomhedens side, bevirkede, at arbejderne nedlagde deres arbejde og gik hjem, idet de fandt, at afskedigelserne ikke var begrundende, hvad man naturligvis fra fabrikkens side mener. Det drejer sig om 14 mand, der er gået, og dette har haft til følge, at støberiet i øjeblikket ligger helt stille.

Regner man med, at strejken bliver af længere varighed?

“Det vil antagelig i dag blive holdt et møde mellem de to organisationer, hvor man vil forsøge at forhandle sig til rette, således at arbejdet påny bliver genoptaget. I øvrigt er det jo slet ikke tilladt at nedlægge arbejdet, og vi for vor part vil naturligvis holde på vor ret. Vi håber, at arbejdet kan blive genoptaget inden ret mange dage, da der i øjeblikket er fuldt op at gøre”, slutter prokuristen.

Standsningen af arbejdet i støberiet er ikke alene ubehageligt for DDMM, der er ikke kan udføre det arbejde, der er ordrer på, men de virksomheder, der mangler deres støbegods, er ligeledes kommet i en pinlig situation. Ikke så få virksomheder kommer til at mærke arbejdsstandsningen yderst føleligt, og kommer arbejdet ikke i gang inden alt for mange dage, kan det føre alvorlige konsekvenser med sig […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. august 1942.

1942 – Stort besøg på Koldinghus Museum

Man venter i år at komme op på godt 30.000 gæster.

Den forløbne del af sommeren har som bekendt ikke været alt for god, og som en naturlig følge deraf skulle man tro, at det også ville være små med besøget af turister i byen. Skal man tage besøgene på Koldinghus Museum som målestok, kommer man imidlertid til det modsatte resultat, og det kan jo kun glæde, at turisterne alligevel ikke svigter Kolding.

Efter hvad kustode Hentzen, Koldinghus Museum, oplyser for for ‘Jydske Tidende’, var allerede juni en god måned, hvad angår besøgende i den historiske ruin. I juli var der ikke færre end 7.194 gæster, hvoraf de 3.398 var voksne, 2.723 børn samt vandrere, medens 1.073 gæster kom med skolerne. Navnlig har det glædet, at interessen for museet er så stor blandt de unge, og en stor del af de vandrere, der besøger Kolding, undlader heller ikke at aflægge en visit på museet.

Den største sæson, museet har haft siden de 1. april 1935 blev underlagt Indenrigsministeriet og den kgl. bygningsinspektør i Horsens, arkitekt V. Norn, var sæsonen 1935-16, hvor der var 40.255 gæster. I de tre følgende sæsoner begyndte besøget at dale en del, men tog så atter sæsonen derefter et betydeligt opsving, for i sæsonen 1940-41 pludselig at må ned til bundrekorden med kun 11.016, i 1941-42 var interessen for museet imidlertid atter vågnet, og tallet på besøgende nåede op på 17.130 gæster. Det vil altså sige, at der siden statens optagelse af museet har været 193.886 besøgende.

Hvorledes regner De med, at denne sæson går?

“Alt tegner meget smukt. Allerede i den forløbne del af august har der været ikke så få, og holder besøget, hvad det lover, skal vi nok kunne komme en del over de 30.000 igen, og så er vi jo inde på den rigtige vej igen”, slutter hr. Hentzen, der siden 1. oktober 1918 med en aldrig svigtende interesse har vogtet på museets skatte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. august 1942.

1942 – Dramatisk kæntringsulykke i Fænøsund

Tre Koldingensere bjerger i voldsom sø forulykkede sejlsportsmænd, der klamrer sig til kølen af kæntret båd.

Tirsdag eftermiddag ved 14½-tiden skete i Fænøsund en kæntring, der let kunne have medført tre Haderslev-sejlsportsmænds død, men takket være resolut og dristig hjælp af rektor Hakon Fogh, Kolding, (der for tiden er på langtur) og hans søn samt radiotelegrafist N. O. Westerlund lykkedes det at redde de kæntrede Haderslev-sejlsportsmænd ud af en meget farlig situation.

Haderslev-båden – en kahytsbåd med sænkekøl – havde været på langtur nordpå og efter et ophold ved broen i Fænøsund lettede den trods det hårde vejr for hjemadgående. Et par hundrede meter fra land vendte den – uvist af hvilken grund – kølen i vejret, og de tre sejlsportsmænd forsvandt i bølgerne. Kort efter så de skrækslagne tilskuere på broen, at de ombordværende havde fået tag i køen, og situationen var meget kritisk.

Rektor Foghs søn sprang i en slæbejolle og roede skyndsomt ud til den kæntrede båd, og det lykkedes ham at få de tre sejlsportsmænd om bord, men det var mere end den lille jolle kunne bære. Vandet skyllede ind over rælingen, og den kunne kæntre, hvad øjeblik det skulle være.

Rektor Fogh og N. O. Westerlund, der øjnede faren, fik hurtigt gjort tandlæge Westerlunds båd ‘Sakuntala’ klar, og det lykkedes dem heldigvis at få sejlerne over i ‘Sakuntala’ og sikkert i land. En kritisk situation var klaret og en smuk sømandsdåd var øvet i det hårde vejr. Det lykkedes en fiskerbåd fra Hindsgavl at bjærge den kæntrede båd ind til Hindsgavl […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. august 1942.

1942 – Først mere flæsk til oktober

Vi er nede på en fjerdel af normal produktion.

Statistisk Departements sidste månedsopgørelse over den animalske produktion viser, at mælke- og smørproduktionen fra maj til juni er steget med godt en snes procent. Dette er, skriver Landbrugsrådets Meddelelser, er noget kraftigere sæsonstigning end normalt på denne årstid, men der var dog endnu i juni både for mælk og smør en formindskelse på en halv snes procent i forhold til samme måned i fjor og på ca. 1/3 i sammenligning med juni 1938 og 1939. Efter den forholdsvis gunstige udvikling i de seneste uger ligger produktionen af smør nu imidlertid på omtrent samme niveau som på samme tid i fjor, og mælkeproduktionen er endog nærmest større.

Ægproduktionen i juni blev kun halv så stor som i fjor. Nedgangen er antagelig fortsat ind i juli, men i de sidste par uger ser det dog ud til, at produktionen har holdt sig omtrent uændret. Ægproduktionen svarer til en tredjedel af produktionen i 1939. Produktionen af flæsk er gået endnu stærkere tilbage, idet den i juni i år kun var halvt så stor som i juni i fjor, og næsten 3/4 mindre end den normale flæskeproduktion før krigen. Siden juni er der sket en yderligere kraftig formindskelse og der regnes ikke med, at tilførslerne af svin vil stige væsentligt før oktober. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. august 1942.