1941 – Hvorfor melde sig til Frikorpset?

En korrespondent fra den nazistiske partiavis Fædrelandet havde lejlighed til at følge med de danske frivillige, som den 19. juli 1941 draget afsted for at kæmpe i Frikorps Danmark, og her fået flere af de frivilliges egne begrundelser for at have meldt sig. Som her bringes:

Jeg blev grundet på mine sympatier smidt væk fra mit arbejde. Nu har jeg meldt mig til kamp mod kommunisme og jødedom. Jeg er 41 år og skal forsørge kone og fem børn. Men det er med let sind, jeg drager af sted. Der er sørget godt for dem derhjemme, og jeg har en dejlig følelse af, at nu gør jeg for alvor min pligt.

Julius F. Schøller, tidligere varmemester på Hellerupegnen

Jeg meldte mig for et par uger siden, og har ventet mine marchordrer med længsel. Det var en strålende festlig afsted, København beredte os. Den vil jeg sent glemme, og jeg beder dem gennem bladet sende en hilsen til alle mine venner derhjemme.

Haakon Blangsted

Jeg er glad for at komme af sted. Som gammel soldat vil jeg være med til at slås, for at Danmark kan få sin rigtige plads i det nye Europa. Nu gælder det pligten frem for alt, og det er en stråæende oplevelse at være med i dette tog. Det varmer os om hjertet, at vi nu skal ud og kæmpe under Dannebrog.

Repræsentant Ejnar Bonde Harvøe

Selvfølgelig er jeg glad for at komme med og få lov til at møde bolchevikerne. I København har vi måttet nøjes med at bekæmpe dem med de bare næver. Nu får vi forhåbentlig lov til at gøre noget mere alvorligt ved dem. Jeg vil blot håbe, at vi når fronten, inden krigen er forbi. Værnemagten har al for stor fart på derover.

Stormfører Egon Johansen

Jeg har altid været militært interesseret, og jeg hører ikke til dem, der kun er det i fredstid. Derfor har jeg nu – som dengang i Finland – meldt mig til kamp for Danmarks våbenære.

Svend Larsen, tidligere Feldwebel under vinterkrigen

Jeg meldte mig straks, jeg kunne få lejlighed til det. Jeg giver gerne afkald på mit erhverv nu, hvor det gælder kampen for Danmarks fremtid og særlig da, hvor det er den kommunistiske fare, der truer.
Til at begynde med var min kone jo ikke glad for det, men efter at hun har læst om kommunisternes ugerninger, så har hun slået sig til tåls. Hun kan indse, at den kamp, vi drager ud til, også er for kone, børn og hjem.

Formand Johannes Møller, Nørresundby

Jeg er national-socialist, og derfor har jeg selvfølgelig meldt mig nu, hvor der er en lejlighed til for alvor at bekæmpe bolchevismen. Det var en smuk afrejse, man beredte os i København. Hils derhjemme og sig tak.

Maskinarbejder Jørgen Hjort Petersen, Haslev

Jeg har haft lejlighed til at høre og se, hvad kommunisterne har gjort herhjemme, og derfor synes jeg, at jeg må være med til at bekæmpe dem nu, hvor vi kan komme til det.

Landarbejder Karl Børge Nyrup Larsen

Kilde: Fædrelandet, 20. juli 1941

1941 – Oberstløjtnant Kryssing om Frikorps Danmark

Oberstløjtnant Kryssing inden Frikorps Danmarks første afrejse til Tyskland den 19. juli 1941:

Tak til alle, som her står, tak for deres tilmelding til Frikorps Danmark – og velkommen!

Vi forlader nu Danmark, for hvis skyld vi drager ud. Men forinden vi drager af sted, vil jeg takke den danske regering for anerkendelsen af frikorpset, og vi vil takke Tyskland, som vil give os lov til at hævde vor våbenære ved at drage med i kampen mod bolchevismen. Tak, fordi vi må medtage vort dannebrog og føre dansk kommando. Vor opgave er at kæmpe for og med det nye Europa. Vi vil ikke være bekendt at høre til dem, der sidder hjemme og ser dådløse til, medens det øvrige Europa kæmper for en sag, der også er vor. Til slut en tak til alle, som her mødt op.

Oberstløjtnant Kryssing

Kilde: Fædrelandet, 20. juli 1941

1941 – Stabschef og kaptajn Jørgensen om Frikorpset

Stabschef og kaptajn Thor Jørgensen, til statsradiofonien den 19. juli 1941:

Det er måske en stor beslutning for en officer at tage at gå i fremmed krigstjeneste, men vi må forstå, hvad kampen gælder, og har man sagt A, må man også sige B, og har vi taget dette skridt, ja så ved vi også, at vi har vor våbenære i behold, når vi kæmper sammen med det øvrige Europa på den fælles front imod bolchevismen for at sikre Danmark en ærefuld plads i det nye Europa.

Det var først meningen at Frikorps Danmark skulle bestå af våbenuddannede mænd, men det er jo desværre sådan herhjemme, at alt for mange af vore unge ikke har kunnet komme til at gøre militærtjeneste, og da vi stadigt fik flere og flere anmodninger fra folk, som gerne ville med, men som ikke havde militære forudsætninger, besluttede vi, at også disse kunne træde ind i rækkerne, da vi alligevel alle sammen skal lære at bruge de moderne våben, som vi har for lidt kendskab til. Frikorps Danmark bliver et motoriseret Korps med de bedste og mest moderne våben, og som de ser fører vi vort flag, Dannebrog, med i kampen. – Vi håber, at vi snart har regimentet fuldt, og vi skal tjene under en division af Waffen-SS. Og foreløbig regner vi med at kunne sende et kompagni afsted hver uge.

Stabschef og kaptajn Thor Jørgensen

Kilde:
Fædrelandet, 20. juli 1941

1941 – Tre danske læger til Finland i aftes

Den danske Finlandshjælp træder atter i virksomhed.

Med Malmöfærgen rejste tre danske kiruger i aftes til Finland for at gøre tjeneste ved Røde Kors’ hjælpelazaret og bistå det finske militære lægekorps. De tre læger, som rejste i saftes, er dr. med. Harild, læge Strunge og læge Høyer. Dr. Harild og læge Høyer var i Finland under Vinterkrigen.

Chefen for Vinterkrigens Danske Ambulance, professor Ole Chieviz, som nu i nogen tid har opholdt sig deroppe, har meddelt Dansk Røde Kors, at Finland ønsker hjælp af en snes danske kirurger. Der har allerede meldt sig flere yngre kirurger, således afrejser i morgen dr. med. Winkel-Smith og læge Knipschild. Røde Kors ønsker gerne henvendelse fra endnu flere læger med kirurgisk uddannelse, som vil tage til Finland.

Findlandshjælpen appellerer til befolkningen
I radioen rettede landstingsmand, chefredaktør H. Stein i aftes en indtrængende appel til befolkningen om at støtte Finlandshjælpen, som nu, da Finland atter er i krig, må genoptage sin virksomhed, som man havde håbet at kunne slutte omkring 1. juli. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 17. juli 1941.

1941 – Smedelærlinge meldt sig som frivillige

To smedelærlinge fra Gelsted på Fyn har meldt sig som frivillige til Frikorps Danmark, under en ferie i København har de været til session på hvervekontor for frivillige i København.

Jeg vil gerne være soldat, og da jeg er meget antikommunistisk indstillet meldte jeg mig som frivillig. Vi er mange ovre fra Fyn, som gerne vil med mod Bolschevikerne.

Ejvin Christensen, Fædrelandet 16. juli 1941

Jeg sympatiserer med national-socialismen, og derfor vil jeg kæmpe, for at den må sejre frem for kommunismen. Vi talte med mester om det, og han havde ikke noget imod, at vi forlod pladsen, når det gjaldt sådant formål.

Knud Larsen, Fædrelandet 16. juli 1941

Kilde: Frikorps Danmark havde en meget stor session i gaar, Fædrelandet, 16. juli 1941, side 3

1941 – Der skal spares stærkt på jern og tømmer ved byggearbejder

Fire tons jern pr. 10.000 kr.s arbejdsløn ved rensningsanlæg, men ellers kun tre tons jern.

Der er tidligere henstillet til ministeriernes om at sørge for, at der ved projektering af alle anlægsarbejder som udføres for ministerierne, eller hvortil der af det offentlige ydes lån eller tilskud, gennemføres den yderste besparelse med hensyn til anvendelse af jern og tømmer, og der blev ansat bestemte maksimumsgrænser for anvendelse af jern og træ ved sådanne anlægsarbejder.

Nu har – meddeler Ministeriets Pressesekretariat – Indenrigsministeriet udsendt meddeles om, at tilsvarende begrænsninger i forbruget af jern skal findes sted, dels hvad angår kommunale anlægsarbejder, således arbejder der udføres af havne i tilfælde, hvor der ikke ydes støtte i henhold til lovgivningen. Hovedreglen vil være, at jernforbruget ikke overstiger de grænser, der er fastsat af Statsministeriet med hensyn til arbejder, som iværksættes af staten eller med statsstøtte. Intet arbejde må kræve mere end tre tons jern pr. 10.000 kr. Arbejdsløn ved det pågældende anlægsarbejde. Til rensningsanlæg må der anvendes indtil fire tons jern pr. 10.000 kr. arbejdsløn.

Også i forbruget af træ må der udvises størst mulige sparsommelighed særligt for tømmer […]

Kilde: Uddrag, Ribe Stifts-Tidende, 15. juli 1941.

1941 – Særligt jagtpoliti og kamp mod krybskytterne

Myndighederne og jagtorganisationerne har udarbejdet et forslag, der overvejes af rigspolitichefen.

Dansk Jagtforening udsendte i går sin årsberetning for 1940-41. Beretningen giver en udmærket oversigt over det store arbejde, denne jagtorganisation har udført under de for jagtsportens udøvere så vanskelige forhold. Dansk Jagtforenings medlemstal er stadig stigende. Der nu godt 22.000 medlemmer alene i de første tre måneder fra 1. april til 1. juli er indmeldt 1.000 nye medlemmer. Det oplyses, at vildtet synes at være kommet godt over den strenge vinter, men beskydningen til efteråret bør ske med nænsomhed.

Jægerne ser med nogen bekymring på de mange landvindingsprojekter – hedder det i beretningen – men er klar over, at jægernes interesse må vige, når der med rimelig bekostning kan indvindes væsentlige økonomiske værdier.

Uforsonlig kamp mod krybskytterne
I et særligt afsnit i beretningen meddels, at der er ført forhandlinger angående jægernes ønske om oprettelse af et særligt jagtpoliti. Dansk Jagtforening og Landsjagtforeningen har i samarbejde med myndighederne – hvis repræsentant har været politikommissær Holten, der selv er jæger – udarbejdet et forslag, der nu overvejs af rigspolitichefen. Baggrunden for forslaget er kravet om en uforsonlig kamp mod krybskytterne, og de 80.000 jægere, der alle har løst jagttegn, tiltræder ganske dette krav […]

Kilde: Uddrag, Horsens Social-Demokrat, 14. juli 1941.