1943 – V.U.s havemøde i Harte

Mødet i aftes i Harte fik trods det truende vejr et ualmindeligt strålende forløb. Der var stor tilslutning både fra V.U. og den indbudte Harte Ungdomsforening, da forstander Gunnar Nielsen, Aagaard, indledede aftenen ved på sin egen muntre måde at arrangere en række sanglege på en af havens smukke plæner. Efter sanglegene båd aftenens vært, gårdejer Jens Buhl, velkommen, og man strøg flaget syngende ‘Hil dig vor fane’. Det var et smukt og betagende øjeblik at se denne flok syngende danske ungdom i den smukke have medens det smukke flag blev sænket.

Efter at man havde drukket kaffe, samledes man inde i stuerne, hvor Gunnar Nielsen under stort bifald læste nogle morsomme fortællinger. Efter oplæsningen bragtes fra V.U. og Harte Ungdomsforening en tak til Gunnar Nielsen og aftenens vært, en tak, der udmundede i et kraftigt leve for familien Buhl. Derefter havde hr. Buhl ordet og holdt en varm og gribende tale til de unge. […] Gårdejer Buhl sluttede med et kraftigt ønske om at fremtiden må bringe lyse og lykkelige kår til et frit Danmark beboet af fire danske. Efter ‘Der er et yndigt land’, sluttede aftenen med ‘Altid frejdig’.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juli 1943

1943 – Store styrker er sat i bevægelse

To tyske luftflåder og panser-afdelinger stationeret i Syditalien og på øerne

Berlin, STB., lørdag form.

Mægtige styrker er sat i bevægelse ved starten af det allierede invasionsforsøg mod Sicilien. I den senere tid er de tysk-italienske forsvarsstyrker på dette meget udsatte punkt betydeligt forstærket. I det sydlige Italien er ifølge de sidste oplysninger hele to tyske luftflåder, Kesselrings og von Richthofens, stationeret. Desuden står i Syditalien og på øerne mobile, tyske landstyrker, bl.a. bestående af panserafdelinger. Dertil kommer de faste forsvarsværker på Sicilien og fastlandet, der i det sidste trekvart år er stærkt udbygget.

Også blandt de styrker, som er i aktivitet på allieret side i Middelhavsrummet, findes vældige luftstyrker som allerede i lang tid har været sat ind for at præparere jordbunden for en invasion på Sicilien. Fra de allieredes fremskudte baser i Middelhavet opererer de allierede jagere i stort antal og konvojer bombemaskinerne. Pantelleria har også været samlingsstedet for invasionsfartøjerne. Under invasionsforberedelserne i luften har de allierede især lagt vægt på at isolere Sicilien og skaffe sig herredømmet i luften. Skønt man endnu ikke i Berlin kommenterer de sparsomme meddelelser om landgangen i morges, er det givet, at den ikke kommer overraskende. Rekognosceringsflyvere har i de sidste dage konstateret en større tilstrømning af transportfartøjer til alle de allieredes havne i hele Middelhavet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juli 1943.

1943 – Stigende biografbesøg i Kolding

Befolkningen brugte i 1941-42 i alt ca. 300.000 kr. til biografbilletter

Der foreligger i dag en detaljeret beretning om forlystelsesskatten i finansåret 1941-42. Det oplyses, at afgiften i alt indbragte 13,2 mill. kr., hvilket er 2,340.000 kr. mere end året forud. Som sædvanlig har biografteatrene indtjent langt det største beløb, nemlig 11,2 mill. kr. mod 9,4 mill. kr. det foregårende år. Der har således været en betydelig stigning i antallet af biografbesøg. Landets ca. 375 biografteatre har i det forløbne år haft en samlet spilleindtægt på op mod 40 mill. kr.

Om forlystelsesskatten i Kolding i finansåret 1941-42 oplyses, at afgiften i alt indbragte 106.169 kr. mod 87.416 kr. det foregående år. Heraf har biografteatrene alene indtjent 102.410 kr. mod 86.480 kr. året forud. Der er således en betydlig stigning i antallet af biografbesøg. Byens biografteatre har haft en samlet spilleindtægt på ca. 350.000 kr. Afgiften af teaterforestillinger har været 1.114 kr. for 5 forestillinger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. juli 1943.

1943 – Ligger vikingeskibet på fjordens bund?

Fiskerne hævder, at de otte har fået “hold” i garnene ved Rebæk

Først nu er det lykkedes af få navnene frem på de to ålefiskere, der for fjorten dage siden hentede den vældige styre-åre fra vikingeskibet op fra fjordens bund, da de lå og fiskede ud for Rebæk. Det var Skærbækfiskerne Jørgen Hansen og Søren Peter Sørensen. Da de så, hvad det var, de havde fået i garnet, var de første tilbøjelige til at hive egeplanken udenbords igen. Søren Peter Sørensen er imidlertid interesseret i den slags gamle fund, og da han havde set lidt nærmere på egetømmeret var han klar over, at her måske var noget af interesse for museumsfolk. Fiskerne tog derefter styre-åren med til Skærbæk og underrettede en mand, som de mente, havde forbindelse med Museet for Koldinghus Len. Da egeplanken alligevel fik lov at blive liggende på Skærbæk Havn, var det, at skibsbygger Carl Nissen tog affære. Han var straks inde på den tanke, at roret kunne stamme fra et vikingeskib, da hullet til rorpinden var boret på tværs af rorstammen og på en sådan måde, at rorpinden måtte komme til at sidde skråt opad. Da vi talte med Carl Nissen i formiddags, oplyste han, at mange af fjordens fiskere har fortalt, at de ofte under fisker ved Rebæk har fået “hold” i garnene, så de formodede, at der lå et vrag på stedet, hvor roret nu er fundet. Han mente også, ,at det måske var muslingeskraberne, der havde fjernet mudderlaget, så ålegarnet nu rigtig kunne få fat i egeplanken.

Vikingeskibene

Den egentlige “vikingetid” regner man fra omkring år 800 til år 1000. Det fornemste fund fra denne periode er det norske Osebergskib. Det blev i 1904 i en gravhøj i nærheden Tønsberg fem kilometer fra søen .Skibet indeholdt store mængder gravgods bl.a. Osebergvognen. Ved at rekonstruere skibet af de fundne brudstrykker fandt mand ud af, at Osebergskibet må have været 21 meter langt og 5 meter på det bredeste sted. Det roedes af 30 mand. Ladbyskibet, der blev fundet ved Kerteminde i foråret 1935, var 22 meter langt og 3 meter bredt. Af dette vikingeskib fandt man dog i det væsentlige kun aftryk i jordlagene.

Meget interessant fund, siger skibshistorikeren

En af vore fineste sagkyndige med hensyn til skibshistorie, Kronborgmuseets direktør cand. mag. Knud Kiem, Helsingør, udtaler i formiddags på vore forespørgsel, at fundet er meget interessant, og at roret højst sandsynlig stammer fra Vikingetiden. Mest overraskende er rorets størrelse. Det må stamme fra et meget anseeligt skib, og det ville være betydningsfuldt, om man kunne finde rester eller måske velbevarede del af sådant skib. Alene den omstændighed, at roret ikke har været anbragt i agterstavnen, men på siden af skibet, viser dets ælde, siger direktør Kiem. Det nu anvendte stævnror kom først til anvendelse i det 12. århundrede, men der gik naturligvis nogen tid, hvor de to rortyper blev brugt side om side, men ret meget senere end fra omkring 1100 er det fundne ror ikke. Det er et held, at vejret i den sidste tid har været regnfuldt, så roret ikke har taget skade af opholdet i luft og sol. Sådant gammelt træ lider meget hurtig betydelig overlast, når det udsættes for tørke og solbestråling, og det gælder om snarest at få det konseveret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. juli 1943.

1943 – Tyskerne angriber nu på Østfronten

Forsøg på at omringe 400.000 russere

Kursk-slaget er nu gået ind i den anden fase, idet de tyske styrker befinder sig i angreb meddeles det til morgen fra tysk side. Angrebet karakteriseres især ved den store indsats af tanks. Panservogne angriber i stort tal, og dette våben spiller i det hele en langt større rolle nu end i slagets to første dage. Luftvåbnet er også særdeles aktivt, idet bombe- og jagermaskiner ustandseligt sættes ind til støtte for de angribende styrker. Med de nu stedfindende operationer er den russiske front, som rummer 400.000 russiske elitetropper med stærke panser- og artilleristridskræfter, presset helt sammen til en halvcirkel, samtidig med, at åbningen bagtil indsnævres mere og mere. På det nordlige brændpunkt fandt indbruddet sted syd for Orel, og i syd er det Bjelgorod-stillingen, som angribes. Russerne har forsøgt at sprænge denne flanketrussel med massive angreb i buens vestlige del, men har ikke kunnet trænge ind i den stærkt udbyggede tyske forsvarslinje. Det tyske gennembrud har radikalt ændret billedet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juli 1943

1943 – Stor benzin- og olieaffære i Kolding

Der er foretaget 7 anholdelser

For godt et måneds tid siden kom kriminalpolitiet i Kolding under vejr med en større benzin-svindelhistorie, idet man fandt det mistænkeligt, at en af Koldings vognmænd, der forgæves havde søgt om generatortilladelse til sin personvogn, var i stand til med sin bil at foretage mange og lange ture ud i landet med sin bil på benzin. Vognmanden, der tidligere har været indblandet i to benzinrationeringsmærkesager, indrømmede, at han havde kørt 27.000 kilometer på benzin, erhvervet for mærker, han havde købt hos en anden vognmand. Man fængslede derefter vognmanden – det var omkring den 1. juni – og anholdt også vognmand nr. 2, der til at begynde med nægtede alt. Også han fængsledes, og man anholdte derefter hans bogholder – og først da gik der hul på bylden. Det viste sig da, at der i stor stil gennem sidstnævnte vognmand var foregået en udveksling af råoliemærker mod benzinmærker. Da han alligevel havde fået en del benzinmærker til rådighed, havde han afhændet dem til to Kolding-vognmænd, der til deres drosker havde stort brug for benzinen. I alt drejer det som adskillige tusinde liter benzin, der på den måde er tilfyldt de to droskeejere.

Til vognmanden er der også kommet forskellige sælgere af råoliemærker, f.eks. fiskere, stenfiskere og vognmænd, der har haft råolie tilovers af deres tildelinger, og andre sælgere har opkøbt råoliemærker på den sorte børs og solgt dem videre til ham. Vognmanden, der har to store transportbiler og en personbil, hvortil han også får udleveret benzin, har især specialiseret sig i kørsel på det sydlige udland. Han har til hver tur fået tildelt benzin, men hans vogne blev også drevet ved andre brændselsmidler, og de gik bedst ved råolie. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juli 1943.

1943 – Styre-åren til “Røde Orm’s” vikingeskib fundet i Kolding Fjord

Ålefiskerne fik det fire meter lange ror fra et vikingeskib i garnerne ud for Rebæk

Et enestående fund fra Vikingetiden er i disse dage fremdraget af Kolding Fjord: “Røde Orm’s” styre-åre så velbevaret, at den stadig kunne anvendes til sit formål, om ikke fjorddampernes havde afløst vikingeskibene!

For en fjorten dages tid siden var et par Skærbækfiskere på ålefiskeri på fjorden. Ud for Skærbæk, et par hundrede meter fra land og på kun to meter vand, fik den en stor og tung genstand i garnet. Det viste sig at være et stort og svært stykke egetømmer, tilhugget og med to større og to mindre huller midt i planken. Fiskerne halede egeplanken ombord og sejlede den til Skærbæk, hvor den blev slængt op på havnekajen. Ingen anede, at det var et enestående fund fra Vikingetiden, man her stod overfor. Egetømmeret fik lov til at blive liggende på kajen. En eller anden morede sig med at ridse et årstal i tømmeret – men heldigvis var der ingen, der fandt på at hugge planken i stykker! Men det er ikke godt at vide, hvor egeplanken var havnet, hvis ikke skibsbygger Carl Nielsen i Skærbæk havde set lidt nærmere på den. Han foretog en nøjagtig opmåling af fundet og underrettede Museet for Koldinghus Len.

Største fund fra et vikingeskib, der er gjort her i landet

Da de sagkyndige fik set nøjere på fundet, blev de hurtigt klar over, hvad det var, fiskerne havde fået op med garnet. Det var intet mindre end styre-åren eller roret til et vikingeskib. I formiddags foreviste museumsbestyrelsens formand, guldsmedemester Holger Kyster, med synlig og forståelig begejstring det sjældne fund, der foreløbig har sin plads i Slotsgården. Det er en imponerende 4,10 meter lang egestamme uden sammenføjninger, for oven rund og tilspidset, for nede udhugget i form som et åreblad i op til en meters bredde og en halv snes centimeters tykkelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juli 1943.

1943 – Cykelskræller nr. 25 anholdt i Kolding

Endnu en cykelskræller er blevet anholdt i politiets kamp mod cykelskrælleriet i Kolding. Det drejer sig om en af politiets tidligere bekendte, der både har købt, solgt og stjålet cykelgummi. Han var i formiddags fremstillet i et grundlovsforhør, hvor han blev fængslet.

I øvrigt er retten som følge af de mange anholdelser – dette var nr. 25 – ved at køre helt rundt i de mange rapporter, der skal fremlægges, både når en nyanholdt skal fremstilles og når de i arresten siddende skal fremstilles for at få fængslingsfristen forlænget. Men om kort tid vil der nok blive ryddet ud i de mange sager på den måde, at de mange sager skal domforhandles […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juli 1943.