1938 – Pornografi-sagen fra Mikkelbryggersgade

En københavnsk boghandler hævder, at billederne var til privat brug. Politiet konfiskerede over 5.000 utugtige postkort, flere af dem i mange eksemplarer.

Den 9. juli 1938 blev der afholdt forundersøgelsesforhør i pornografi-sagen fra Mikkelbryggersgade, hvor der var rejst tiltale imod den 46årige københavnske boghandler Carl Danefjord. Boghandleren hævder, at billederne udelukkende var til privat brug, han havde måske solgt 2-3 stykker.

Boghandlerens medhjælper, den 34årige Børge Nielsen, er ligeledes blevet sigtet i sagen for meddelagtighed, han indrømmede at have solgt nogle udenlandske hæfter, men han mente ikke, at var pornografiske. Danefjord skulle derimod, ifølge Nielsen, have solgt adskillige af de utugtige postkort. Politiet konfiskerede hos boghandleren over 5.000 utugtige postkort, flere af dem i mange eksemplarer.

Politiet har fået indefrosset Danefjords bankkonto, hvorpå der stod ca. 14.000 kroner, indtil sagen er færdigbehandlet, da det er muligt, at en del af pengene beslaglægges for at være indvundet ved ulovlig handel.

Boghandleren, der for tiden sidder varetægtsfængslet, skal nu til mental undersøgelse, og sagen vil senere blive pådømt under medvirken af domsmænd.

Kilde: Pornografi-sagen fra Mikkelbryggersgade, Arbejderbladet, 10. juli 1938

1938 – DKP i Vejle

Torsdag den 10. februar 1938 vil Danmarks Kommunistiske Parti, forkortet DKP, afholde medlemsmøde i Forsamlingsbygningen. Aftens taler vil være Knudage Larsen fra Odense, der vil skildre hans indtryk fra en rejse i november 1937 i Sovjetunionen, og redegøre for det kommunistiske partis stilling i den odenseanske arbejderbevægelse.

Derudover arranger DKP’s Vejle afdeling lørdag den 19. februar et større arrangement, hvor partiformanden Aksel Larsen vil tale i byens Teatersal, hvor Vejlenserne også vil kunne få mulighed for at hilse på kredsens folketingskandidat for DKP, Johannes Poulsen. Der vil også være ”sange, harmonikakoncert, dramatiske præstationer af forskellig art, og der bliver lejlighed til en dans”.

Kilde: Vejle, Arbejderbladet (Avis), 8. februar 1938

1937 – Rødt flertal i Kolding

Ved det kommunale byrådsvalg i Kolding i går blev der af de 11.492 stemmeberettigede, afgivet ialt 9.965 gyldige stemmer, således at stemmeprocenten blev 86,7. I 1933 var stemmeprocenten 85. – Stemmerne fordeler sig således:

Socialdemokratiet (liste A) 4.956 stemmer, 11 mandater.
De Radikale (Liste B) 442 stemmer, 0 mandater.
Konservative (liste C) 3.351 stemmer, 8 mandater.
Venstre (liste D) 1.070 stemmer, 2 mandater.
Indre Mission/Borgerliste (liste F) 146 stemmer, 0 mandater.

Socialdemokratiet er gået et mandat frem, de får således 11 ud af 21 pladser i byrådet. Borgerlisten mistede sit mandat.

Kilde: Kolding Folkeblad, fredag morgen den 5. marts 1937, valgavis

1937 – Mørkelægningen forberedes

I forbindelse med arbejdet angående byens luftbeskyttelse afholdes der i eftermiddag et møde i Vejle, hvor militæret har inviteret politifolk fra alle landets a-byer (hvortil Kolding hører), derudover er amtets sognefogder m.v. inviteret til mødet.

Hensigten med mødet er under fortrolige former at orientere de mødte om principperne for den mørklægning, der er et af de vigtigste punkter i beskyttelse mod luftangreb. Mødet var ligeledes tænkt som indledning til en række luftværnsøvelser, der vil blive holdt i alle a-byer.

Mødet i dag er som nævnt af fortrolig karakter, og der vil næppe blive meddelt nærmere om dets forløb.

Kilde: Mørkelægningen forberedes, 20. februar 1937, side 6, Kolding Folkeblad

1936 – Spaniens Røde søger frivillige!

I den franske by Lille er talrige frivillige til folkefrontshæren blevet hvervet, for at hjælpe den spanske regering imod det fascistiske militæreoprør. Særligt er det arbejdsløse udlændinge i Nordfrankrig og Belgiens minedistrikter, som har søgt mod hvervekontoret, bl.a polakker, tjekkere, ungarere og nogle skandinaver. Der tilbydes en daglig løn af 55 franske Francs og en fast præmie på 10-15.000 Francs.

Kilde: Spaniens Røde søger frivillige!, Frederiksborg Amts tiden, 4. november 1936

1936 – Skarbygård

Skarby gård er navngivet efter tømrermester Skarby, der ejede den i sidste halvdel af 1800’tallet, han udlejede fra 1870’erne værelser og mindre lejligheder ud fra gården. Gården var særligt kendt dens fattige beboere, fattigvæsnet brugte flere gange gården, hvis de manglede et sted at bosætte en familie.

Gården blev nedrevet i 1936.

Skarbys gård, som lukkede gaden mod Klostergade. Billede: Kolding Stadsarkiv, ukendt fotograf 1936 link
Indgang fra Klostergade igennem Skarby gård til Grøbrødregade. Billede: Kolding Stadsarkiv, fotograf Ludvig Thomsen, Kolding 1936, link