1938 – DKP i Vejle

Torsdag den 10. februar 1938 vil Danmarks Kommunistiske Parti, forkortet DKP, afholde medlemsmøde i Forsamlingsbygningen. Aftens taler vil være Knudage Larsen fra Odense, der vil skildre hans indtryk fra en rejse i november 1937 i Sovjetunionen, og redegøre for det kommunistiske partis stilling i den odenseanske arbejderbevægelse.

Derudover arranger DKP’s Vejle afdeling lørdag den 19. februar et større arrangement, hvor partiformanden Aksel Larsen vil tale i byens Teatersal, hvor Vejlenserne også vil kunne få mulighed for at hilse på kredsens folketingskandidat for DKP, Johannes Poulsen. Der vil også være ”sange, harmonikakoncert, dramatiske præstationer af forskellig art, og der bliver lejlighed til en dans”.

Kilde: Vejle, Arbejderbladet (Avis), 8. februar 1938

1937 – En skønne dag har vi fjernsynet

Radiorådets næstformand, ingeniør Wamberg, udtaler sig om de nyeste resultater på fjernsynets området. I England er nedlagt kabler, der kan benyttes til visio-telefoni, hvor de telefonerende kan se hinanden.

Det (fjernsynet red.) er endnu overalt på forsøgsstadiet. Længst synes mig England at være kommet, hvor der nu siden november i fjor er foregået regelmæssige udsendelser af fjernsyn. Men det er jo dyrt at eksperimentere. I England regner man med et beløb på mellem 3. og 4. mill. Kr. alene for det første prøveår. Hertil kommer, at også modtagerne er meget dyre, de koster mindst 1000 kr.

Det er svær at undgå tekniske udtryk, når man skal tale om fjernsynet.

I de fleste tilfælde benytter man sig nu ved udsendelser af fjernsyn af studier, sådan som det f.eks. er indrettet i Alexandra Palace i London. I sådan et studie har man flere fjernsynskameraer i de forskellige dele af studiet, også oppe under loftet. Ved hjælp af stærke projektører skaffer man skarpt lys. Det er et ret kompliceret apparat, sådan et studie, og der er en betjening til maskineriet på en snes personer. Men man kan naturligvis også benytte film til udsendelser. Det vil vel navnlig gælde begivenheder i fri natur.

Radiorådets næstformand, ingeniør Wamberg, marts 1937

Kilde: En skønne dag har vi fjernsynet, Fredericia Socialdemokrat, 27. marts 1937

1937 – Rødt flertal i Kolding

Ved det kommunale byrådsvalg i Kolding i går blev der af de 11.492 stemmeberettigede, afgivet ialt 9.965 gyldige stemmer, således at stemmeprocenten blev 86,7. I 1933 var stemmeprocenten 85. – Stemmerne fordeler sig således:

Socialdemokratiet (liste A) 4.956 stemmer, 11 mandater.
De Radikale (Liste B) 442 stemmer, 0 mandater.
Konservative (liste C) 3.351 stemmer, 8 mandater.
Venstre (liste D) 1.070 stemmer, 2 mandater.
Indre Mission/Borgerliste (liste F) 146 stemmer, 0 mandater.

Socialdemokratiet er gået et mandat frem, de får således 11 ud af 21 pladser i byrådet. Borgerlisten mistede sit mandat.

Kilde: Kolding Folkeblad, fredag morgen den 5. marts 1937, valgavis

1937 – Mørkelægningen forberedes

I forbindelse med arbejdet angående byens luftbeskyttelse afholdes der i eftermiddag et møde i Vejle, hvor militæret har inviteret politifolk fra alle landets a-byer (hvortil Kolding hører), derudover er amtets sognefogder m.v. inviteret til mødet.

Hensigten med mødet er under fortrolige former at orientere de mødte om principperne for den mørklægning, der er et af de vigtigste punkter i beskyttelse mod luftangreb. Mødet var ligeledes tænkt som indledning til en række luftværnsøvelser, der vil blive holdt i alle a-byer.

Mødet i dag er som nævnt af fortrolig karakter, og der vil næppe blive meddelt nærmere om dets forløb.

Kilde: Mørkelægningen forberedes, 20. februar 1937, side 6, Kolding Folkeblad

1936 – Spaniens Røde søger frivillige!

I den franske by Lille er talrige frivillige til folkefrontshæren blevet hvervet, for at hjælpe den spanske regering imod det fascistiske militæreoprør. Særligt er det arbejdsløse udlændinge i Nordfrankrig og Belgiens minedistrikter, som har søgt mod hvervekontoret, bl.a polakker, tjekkere, ungarere og nogle skandinaver. Der tilbydes en daglig løn af 55 franske Francs og en fast præmie på 10-15.000 Francs.

Kilde: Spaniens Røde søger frivillige!, Frederiksborg Amts tiden, 4. november 1936

1936 – Skarbygård

Skarby gård er navngivet efter tømrermester Skarby, der ejede den i sidste halvdel af 1800’tallet, han udlejede fra 1870’erne værelser og mindre lejligheder ud fra gården. Gården var særligt kendt dens fattige beboere, fattigvæsnet brugte flere gange gården, hvis de manglede et sted at bosætte en familie.

Gården blev nedrevet i 1936.

Skarbys gård, som lukkede gaden mod Klostergade. Billede: Kolding Stadsarkiv, ukendt fotograf 1936 link
Indgang fra Klostergade igennem Skarby gård til Grøbrødregade. Billede: Kolding Stadsarkiv, fotograf Ludvig Thomsen, Kolding 1936, link