1941 – Finanslovens endelige tal

Finansminister Vilhelm Buhl kunne fredag den 21. marts 1941 fremlægge Finanslovens endelige tal, det skete efter ministeren havde kommet med et forslag til lov om tillægsbevilling for året april 1940 til marts 1941. Bevillingen sikrede en indlægt på 221,5 millioner kroner og en udgift på 162,5 millioner, hvilket har kunnet dække det budgetterede underskud for Finansloven på 49 millioner kroner.

Af statens samlede udgifter på 855 millioner kroner, er angiveligt 304 millioner kroner af ekstraordinær karakter, set i forhold til før krigen startede.

Finansloven for 1941-42 endelig tal lyder:

Indtægt: 865,935,192 kr.
Udgift: 855,681,426 kr.
Derved overskud: 10,253,766 kr.

Kilde:
Statens udgifter 300. mill.kr. større end før krigen, avisen Folket, 21. marts 1941, set på mediestream, se link (åbner ny fane)

1941 – Hitlers Nytårsopråb

Rigskansleren for Tyskland Hitler udsendte i anledningen af årsskiftet, et opråb til det tyske folk, hvoraf følger et uddrag:

Nationalsocialister! Partifæller!

Et indholdsrigt år i tyske historie er til ende. Begivenhedernes vældige, enestående karakter, deres omvæltende betydning for menneskehedens fremtidige udvikling vil først gå fuldtud op for senere generationer; men vi, der oplevede denne tids historie, kan ikke frigøres for det indtryk, at forsynets styrelse er stærkere end enkelte menneskers hensigt og villie. Guderne slår ikke blot de til fordærvelse bestemte med blindhed; men tvinger også de af forsynet kaldede til at stræbe henimod mål, der til at begynde med ofte ligger langt udenfor deres eget, oprindelige ønske.

Læs mere

1940 – Engelsk flyvemaskine skudt ned i Nordjylland

Mandag den 22. juli 1940 meddelte Kolding Socialdemokrat at der lørdagen forinden, om eftermiddagen, var blevet nedskudt en engelsk flyvemaskine i Nordjylland. To af besætningen blev taget til fanget, og maskinen blev bjerget af tyskerne.

Yderligere meddeles at natten til søndag, har en engelsk flyver nedkastet et par bomber i nærheden af kysten på Sydøstsjælland. Den ene af bomberne ramte et lille fiskerhus, der blev ødelagt af bomben. Ejeren, der lå og sov på loftet, blev dræbt, og hans 16årige søn alvorligt såret.

Læs mere

1940 – Italiensk beretning om tab

Den Italienske Værnemagts hovedkvarter har offentliggjort den første liste over faldne indenfor de divisioner, som har kæmpet på den vestlige alpefront og Italiensk Afrika. Denne liste omfatter navnene på ialt 818 faldne i italiensk militærtjeneste, heraf er 775 faldet på den vestlige alpefront og i Libyen, de øvrige 43 i Italiensk Afrika. Der er 2982 sårede, samtidig med at 315 er meldt savnet.

Kilde: Italiensk beretning om egne tab, forsiden, Kolding Socialdemokrat, 9. juli 1940

1940 – Efter tiltrædelse som udenrigsminister

Udtalelse fra den tiltrådte Erik Scavenius, som i juli 1940 trådte ind i den nye samlingsregering, fremsendt til danske nyhedsmedier igennem udenrigsministeriet:

Ved min overtagelse af udenrigsministeriet vil det findes naturligt, at jeg fremsætter nogle bemærkninger om Danmarks udenrigspolitik. Jeg vil herved drage en parallel mellem forholdene under verdenskrigen og nu.

Læs mere

1940 – Staunings Radiotale

Ministeriet er i dag rekonstrueret. Det består nu af medlemmer fra de fire største partier på Rigsdagen – det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre, Partiet Venstre og det socialdemokratiske Parti, samt af repræsentanter hidkaldt fra livet udenfor de politiske partier.

Det er en ændring i de tilvante forhold, et brud med mange års sædvane, fremkaldt af de ekstraordinære tilstande, som krigsforholdene har påført vort land.

Læs mere

1940 – Vore arméer forener sig i et trofast våbenbroderskab

Hans Majestæt
Kongen af Italien, kejser af Æthiopen, Rom.

Forsynet har villet, at vi mod vor egen vilje er tvunget til at forsvare vore folks frihed og fremtid i kampen mod England og Frankrig. I denne historiske time, i hvilken vore arméer forener sig i et trofast våbenbroderskab, ligger det mig på sinde at oversende deres majestæt mine hjerteligste hilsener. Jeg er af den absolutte overbevisning, at Italien og Tysklands vældige kræfter vil bringe os sejren over vore modstandere. Begge vore folks vitale rettigheder vil blive sikret for alle tider.

Førerhovedkvarteret, den 10. juni 1940
Adolf Hitler

Uddrag fra Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia