1940 – Uroen om nordens neutralitet

Fra Tyskland forlyder det at Danmarks og Norges kyster for tiden er den europæiske zone, der er mest truet af krigsfaren. Det er uvist om England vil skride til en blokade at havnene omkring Danmark og Norge, hvilket ville krænke disse landes neutralitet. Fra tysk side opfattes det som engelsk forsøg på ødelægge eksport til Tyskland og finde magtstøttepunkter i de nordiske fjorde, der kan bruges i luftkrigen mod Tyskland.

Det er meddelt igennem engelsk og fransk presse af englænderne vil skærpe blokade i Skagerak og de i nordiske farvande, for at komme jernmalmeksporten fra Narvik til livs.

Kilde: Kolding Folkeblad, 29. marts 1940

1940 – Mine fisket op i Storebælt

I Norge har regeringen protesteret overfor englænderne, fordi en engelsk jager afskød et advarselsskud imod en tysk fragtdamper, granaten ramte på norsk farvand, men eksploderede ikke.

Krigen er stadigt tæt på, en mine er blevet fisket op af en isbryder i Storebælt og bragt i land i Korsør.

Politikerne herhjemme har vedtaget de nye afgifter, alle varer kommer i den nærmeste tid til at stige, der vil være prisstigninger for både tobak, kaffe og øl. En del vare, vil komme til at stige med op imod ti procent.

1940 – Sort påske for skandinavisk skibsfart

Tirsdag nat (19. marts) og onsdag morgen (20. marts) er ni skibe skandinaviske, deriblandt seks danske med 66 mand ombord, krigsforlist.

Igen er Esbjerg ved disse forlis blevet hårdt ramt, i det ikke færre end 23 af de omkomne sømænd der stammer fra Esbjerg. To af de omkomne stammer fra Kolding.

Den tyske radio betegner angrebene på de mange skibe som hævn, for de engelske angreb på Sild. Den tyske radio lægger heller ikke skjul på, at det var neutrale landes skibe, men disse skibe har måtte betale fordi de ikke lyttede til tyske advarsler.

De sænkede danske skibe er:

S/S Minsk, D.F.D.S., 1229 tons, 5 mand reddet, 15 savnes (Se billede af skibet)
S/S Charkow, D.F.D.S., 1300 tons, 20 savnes (Se billede)
M/S Algier, D.F.D.S., 1654 tons, 19 mand og 1 passager reddet, 4 mand og 1 passager savnes (Se billede)
S/S Viking, Aabenraa Rederi-Akts, 1150 tons, 2 mand reddet, 14 savnes (Se billede)
S/S Bothal, Det danske Kulkompagni, 2109 tons, 5 mand reddet, 14 savnes
S/S Christiansborg, C.K. Hansen, 5100 Tons, 1 mand savnes (Se billede)

Med de seneste krigsforlis er 33 danske skibe og 336 søfolk forlist “Som følge af stormagternes krig“.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 23. marts 1940, side 1

1940 – En samletale i Mussolinis salonvogn

Om formiddagen klokken 10 den 18. marts 1940 ankom “førerenAdolf Hitler, sammen med den tyske rigsudenrigsminister von Ribbentrop, til Italien, hvor de på grænsestationen Brenner, mødtes med “Il DuceMussolini, der var ledsaget af Italiens udenrigsminister grev Ciano. I pressen spekuleredes der i om mødet hænger sammen med den fredsmission, som præsident Roosevelt forsøger at gennemføre igennem Sumner Wells.

Fra politikens korrespondent i Berlin, blev det erklæret bl.a. “at man i indviede kredse i Berlin ganske åbent siger, at man i de kommende døgn må regne med store afgørelser. Hitler og Mussolini skal være besluttet på at gennemføre et fælles program“.

Det forlyder at det fælles program vil se nogenlunde således ud:
1. Etablering af en 100 % fællesfront med hensyn til forudsætningerne for en fredsslutning.
2. En udvidelse af stormagtkrigen i Middelhavet og Orienten skal for enhver pris forhindres
3. Tyskland og Italien opretter et kompagniskab med hensyn til Sydøsteuropa som opland for de to stormagters næringsliv
4. Udover alle særinteresser skal de revolutionære folks fællesfront dannes mod den såkaldte plutokratiske magtblok
5. I fællesskab kan medlemmerne af denne revolutionære fællesfront alle nu enes om hovedlinjerne for et nyt stabiliseret Europa

Der er ikke store fredudsigter i møde, ligeledes er der stor skeptisk fra engelsk side, hvor der kræves “et andet Tyskland som garanti for en varig fred i Europa“.

Kilde:
En Samtale i Mussolinis Salonvogn, 18. marts 1940, Kolding Folkeblad

1940 – Situationen i Norden

Den finske tilbagetrækning er begyndt fra Wiborg-distriktet, korrespondenter i området fortæller om en stor og “triste Folkevandring mod Nord“.

I Tyskland har den russiske sejre medført bekymring for Balkanregionen, men også uro omkring Norden diskutteres angivelig. Redaktør Kronika, Berlin, har meddelt verdenspressen at førende politiske kredse i Berlin, taler om, at Vinterkrigen “vil få afgørende betydning for europæiske storkrigs forløb“, situationen vil “tilrettelægge det politiske fundament for Tysklands endelige sejr over Vestmagterne, hedder det. På tysk side regner man stadig med at England vil fortsætte sine anstrengelser for at standse den svenske malmeksport til Tyskland. Der tilkendegives i Berlin forventning om, at de nordiske staters udenrigspolitik i det hele taget vil blive lagt om efter en ny kurs. Det hævdes i tyske kredse, at Norden i alt for høj grad har været engelsk-orienteret“.

Fra fordrag om Finland

Den 14. marts 1940 holdt Sdr. Vilstrup Ungdomsforening møde, hvor forstander Helstrup-Andersen fra Skanderup var mødt op for at tale om Finland. Foredraget blev sluttet af med talerens overbevisning om “at Finland også denne gang vil rejse sig igen og blive endnu stærkere indadtil. Det finske folk har i disse dage oplevet et 1864. Gid de også må opleve et 1920“.

Kilde: Berlin og Moskva foran ny Fremstød, 15. marts 1940, Kolding Folkeblad
Forsiden, 15. marts 1940, Kolding Folkeblad
Finlandsaften i Sdr. Vilstrup Ungdomsforening, 15. marts 1940, Kolding Folkeblad

1940 – Hvad betyder Freden?

Det var den 14. marts 1940 endnu uvist hvad freden i Finland ville komme til at betyde for stormagtskrigen. Vestmagterne indrømmede selv et diplomatisk nederlag, og fra den anden side taltes der om en ny ære, der “nu oprinder for Finland og hele Norden“. I Sverige vokser bitterheden sammen med tanken om garantien for Finlands ny grænser. Fra Sverige forlyder det, at det føles som om freden er en “jernring om norden“.

Fra Stockholm meddeles fra Politikens korrespondent, at den finske Moskvadelegation ankom dertil onsdag aften(13. marts), og kort tid efter fortsatte den til Helsingfors. Det forventes i den finske hovedstad, at der vil komme ændringer inden for regeringen. Angiveligt er det ikke usandsynligt at den finske regering vil træde tilbage, og Finland i stedet vil danne en provisorisk regering, der skal underskrive den finsk-russisk overenskomst, inden en ny fredstids regering dannes.

I Frankrig har freden “vakt uhyre skuffelse. Næsten samtlige parisiske blade giver de øvrige skandinaviske lande og især Sverige skylden for katastrofen. … Det er kendes åbent, at freden er et bitter nederlag for de allieredes diplomati, men allerede i aftes var man i Frankrig i færd med at flytte interessen over til et andet program, spørgsmålet om, hvor det nu bryde løs. Der tales om mulighed for almindelig fredsoffensiv, men flertallet af Franskmænd forbereder sig på, at krigen nu endelig begynder”.

Mere end 400.000 finnere er angiveligt fordrevet fra deres hjem, disse er evakueret og skal nu genhuses andre steder i Finland.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. marts 1940

1940 – Præsident Kallios radiotale

Præsident Kallios radiotale om formiddagen torsdag den 14. marts 1940, som den blev gengivet i Kolding Folkeblad samme dag.

Medborgere! Med Forundring har vi måtte erfare, hvorledes Peter den Stores stræben er vågnet til live i Sovjetunionen. Man vil atter rive store dele af Wiborgs Len borg fra Finland, med hvilket det hører sammen med national og geografisk ret. Det finske folk med alle dets nationale rettigheder vil bestå efter krigen, bortset fra disse områder. At disse områder er tabt, er i sig selv et stort tab, men på gevinstsiden står den moralske sejr, krigens ødelæggelser er i mange henseender tunge at være, men vi stoler på, at de kulturfolk, som hylder samme idealer som vi, vil anse det for en pligt at bistå os i vort genopbygningsarbejde. Men hvor værdifuld hjælpen udefra end har været, gælder det nu for os fremfor alt at stole på vore egne kræfter. En levende følelse af fællesskab har givet os styrke ved og bag fronterne.

Det har været regeringens hensigt med fredsslutningen at gøre alt for at forhindre, at det finske folks livskræfter efterhånden skulde tilintetgøres i den ulige kamp, vi har været tvunget til at føre mod en stormagt. Finlands folk består, og den finske ære og fædrelandskærlighed står atter for os som en inspirations.. og kraftkilde. Vi ejer muligheder for at bygge vor fremtid op, thi Filands Frihed er urørt, og vor hær står stadig med våben i hånd – rede til at beskytte vor eksistens.

Vi gør honnør for de tusinder, som er faldet for det, som er os helligst af alt: vort land. Når jeg tænker på vor hær, vil jeg takke dens første mand, generalfeltmarskal Mannerheim, et symbol på vore soldaters heltemod. Jeg slutter mig også varmt til hans tak til hærens officerer, mandskab og lotter. Jeg vil ligeså takke befolkningen. Jeg udtaler min tak til Sveriges folk for den store offervilje, samt en tak for de våben og den udrustning, som i særdeleshed Sverige og Vestmagterne har givet. Vor hærs opgave var den overmægtig. Hjælp udefra kunde vi ikke få, da den svenske og norske regering vægrede sig ved at give tilladelse til gennemmarch af tropper. Jeg vover dog at håbe, at den uomgængelige nødvendighed af et forsvarsforbund under denne krig også er blevet klart for vores naboer. Jeg håber også at vort folk fremdeles må opfylde sin mission som en forpost for den vesterlandske kultur.

Den finske præsident Kallios Radiotale den 14. marts 1940

Kilde:Præsident Kallios radiotale, 14. marts 1940, Kolding folkeblad, side 3

1940 – Også denne gang danske sønderjyder med i ulykken

Man kan blive stillet overfor dette spørgsmål i denne tid: er det nu ikke meget farligt for os i den nuværende situation at have fået Nordslesvig tilbage? Dertil kan let svares, at spørgsmålet om grænsen ikke er den anstødesten, der vil føre os i krig. Derfor har vi det officielle Tysklands ord. Men dette svar er ikke nok. Man må tænke på de 6000 danske, sønderjydske mænd, der gav livet fra 1914-18. I denne 20 års mindetid for afstemningen, må det fylde os med varme, at de dernede denne gang er skånede for at være med i den store ulykke. Dog ikke alle. Der, befinder sig også denne gang dansk mænd – nogle hundrede – ude ved fronterne. Derved værner de overfor det land, de bor i, retten til deres fædrene jord. Finnerne ejer det forud for disse danske mænd syd for grænsen, at de kæmper for deres eget land, derfor må vi med dobbelt kærlighed tænke på dem derude.

Uddrag af rektor H.P. Hansens foredrag, 12. marts 1940, på sønderjysk møde i Lunderskov

Kilde: Grundtvigs: at få har for meget og færre for lidt, er Danmarks Program!, Kolding Folkeblad, 13. marts 1940, side 6