1942 – General With i Kolding

Det frie Nord er en forsvarsforening, som vil bekæmpe den radikale selvopgivelses-propaganda.

’Frie ord om nordisk forsvarsforbund’ lød titlen på general E. Withs foredrag i aftes på Hotel Kolding ved Det frie Nords møde. Generalen talte for en tætpakket sal, og det, han sagde, var også – som lovet – særdeles frit. i 2 timer holdt han med temperament og kraft forsamlingen i ånde, idet han langede ud til højre og venstre, mest til de radikale, og sluttede med at konkludere sit foredrag i, at “den 9. april bærer vi ganske selv skylden for”, idet et stærkt nordisk forsvarsforbund ville have afskaffet det militære tomrum, som nødvendiggjorde besættelsen af Danmark og Norge, og desuden rimeligvis kunne have hindret overfaldet på Finland. […]

General With vil genvække forsvarsviljen i vort folk

Efter at man havde sunget ‘Jeg vil værget mit land’, fik general With ordet. Foreningen Det Frie Nord har to opgaver, sagde han indledede. For det første vækkelsen af forsvarsviljen i vort folk og dernæst at fremme forståelsen for, at Nordens fremtid og frihed må bygges på et fællesnordisk forsvarsforbund og ikke på drømmelandet Genève. Generalen kom ind på en omtale af den radikale ‘Hvad kan det nytte’-agitation, der drives under paraplyen Dansk Samling, en “paraply”, som generalen ikke selv var under under – og han var for resten heller ikke medlem af Det konservative Folkeparti, men tværtimod på kant med dets formand. Han gennemgik forskellige afsnit fra historien vedrørende det nordiske samarbejde. […]

Vil ikke kræve nogen ny forsvarslov nu, men berede den

Jeg vil ikke som min kollega, oberst Jessen, kræve en ny forsvarsordning i dag. Vi kender jo ikke krigens resultat. Jeg ønsker kun at være med til at vække forsvarsviljen, således at den er der, den dag, der kræves handling. Vi frelses kun med viljen til livet. Denne vilje lever i dag i hjemmefrontens stille kamp for vor fremtid. Det radikale partis agitation har været og er desværre stadig selvopgivelsens forfalskede propaganda (hørt). Vi ønsker kun et neutralitetsværn, som er udtryk for vor fredsvilje. […]

Efter at fru Heiberg-Jørgensen havde takket, gav den aldrende general, der nu er at par og halvfjerds, men i ungdommelig vigør, nogle praktiske oplysninger, og mødet sluttede med ‘Kongernes Konge’. Der indlemmes 60 nye medlemmer, så afdelingen (i Kolding red.) nu har 126; men man skulle gerne meget højere op.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. april 1942.

1942 – 9. aprils ofre mindes i Sønderjylland

På 2-årsdagen for begivenhederne i Sønderjylland har hæren ladet nedlægge smukke kranse med røde og hvide nelliker ved mindestenene for de 11 danske soldater, der den morgen faldt. Syd og vest for Aabenraa, hvor 8 af Søgaard-lejrens mandskab faldt, nemlig ved Sdr. Hostrup, Bjergskov, Kværs, Hokkerup, Lundtoftsbjerg og Bredevad nedlagde kommandanten på Søgaard, oberstløjtnant Hintz, ledsaget af kaptajnerne Bartholdy og Kjeldsen samt nogle befalingsmænd, der alle var med i begivenhederne hin morgen, i formiddags kransene ved de forskellige mindesten under en lille højtidlighed, hvori tillige deltog repræsentanter for de stedlige danske foreninger. Også disse nedlagde kranse, der nu sammen med mange blomsterbuketter fra egnens folk smykker stenene ved den alfare vej.

I Padborg og Bov mindedes befolkningen de tre grænsegendarmer, der faldt om morgenen den 9. april. Grænsegendarmeriforeningen har nedlagt en krans på mindestenene i Padborg og på kirkegårdene i Bov og Taps.

Kronprinsesse Ingrid, der i formiddags i bil kørte fra Graasten til Folkehjem i Aabenraa for at deltage i et møde i Komiteen for Kronprinsessens Feriehjem, lagde turen om ad Hokkerup-Lundtoft-Bjergskov for hvert stede ved mindestenene at nedlægge en buket tulipaner.

Et væld af kranse og buketter er i formiddags nedlagt ved mindesmærket i Haderslev for de fire faldne danske soldater, kornet Westerby, Aalborg, og tre menige. Deputation efter deputation var mødt op. Små guirlander af vintergækker og dannebrogsflag smykker kanten af granitsoklen. Mindesmærket står i dag midt i et bed af de skønneste blomster, en farvesymfoni, i hvilken rødt og hvidt er fremherskende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. april 1942.

1942 – I dag er det den 9. april

Min kære dreng!
Horserød, 9. april 1942

I dag er det den 9. april. Det er en dato, som også du husker særdeles vel. Den er indgået i din bevidsthed som en historisk afgørende dato. Du ved, hvad der skete med dit land og dit folk i dag for to år siden. Du ved det langt bedre, end jeg ved det. Du har nemlig haft mulighed for at få kendskab til at studere alle de kendsgerninger og enkeltheder, som endnu er skjult for det danske folk og for mig. For dig og dit slægtled er 9. april en historisk, men en afgørende historisk dato. For os og for mig, for alle os, der hver på sin vis oplevede 9. april, er denne dag langt mere. Det er den smerteligste og skammeligste dag, vi har oplevet i vort liv.

Kom 9. april da som en tyv om natten, som en overrumpling for os? Både ja og nej. Ja, for så vidt som vi ikke rednede med det på daværende tidspunkt, nej, forsåvidt som vi regnede med en besættelse af landet som en særdeles nærliggende mulighed.

Hvis du har studeret vort partis materiale fra den tid, vil du vide besked. Vor henvendelser til det danske folk efter Østrig sluttede med parolen: Læg Danmarks skæbne i folkets hænder, fortæller tydeligt, hvilke perspektiver vi havde. På vor store partikonference i Odense i sommeren 1938 var spørgsmålet om national og social samling af det danske folk det centrale. Vor stilling til ikke-angrebspagten viser samme indstilling. Studerer du vor holdning under den første Finlandskrig, hvor vi bogstaveligt kæmpede ene mod alle, vil du se, at hele vor politik var indstillet på bevarelse af Danmarks frihed og selvstændighed.

Da rigsdagen i januar 1940 pludselig blev forelagt en bombastisk neutralitetserklæring med forsikring om, at landet ville blive forsvaret mod enhver angriber, vil du vide, at det var mit partis formand, der i rigsdagen som eneste taler rettede det nærliggende spørgsmål til regeringen: Og hvad så? Hvad agter regeringen derudover at foretage sig? og du vil vide, at han hverken dengang eller senere fik noget svar på dette spørgsmål, som i stigende grad optog og foruroligede det danske folk.

Krigens udvikling gjorde det også klart for os, at muligheden for militær besættelse af Danmark bestod, vel at mærke som en mulighed fra såvel engelsk som tysk side.

Jeg var, som jeg har fortalt dig, væk, langt væk herfra (9. april red.). Din mor sad alene tilbage med dig, og med dig klynkede på sine arme oplevede hun så i den disede aprilmorgen de grå stormfugle formørke himlen over København. Forstår du hendes tanker, kan du sætte dig ind i hendes følelser, forstår du hendes stilling? Jeg var væk. Hun måtte, efter hvad der var sket, udelukke den mulighed, at jeg kom tilbage til landet igen, før krigen var forbi. Hun måtte forudse, at det, der første skete den 22. juni, ville ske straks. Hvad ville der ske med hende selv og hvad med dig?

Uddrag af brev fra Martin Nielsen, folketingsmedlem for DKP, 9. april 1942

Kilde: Fængselsdage og fangenætter, af Martin Nielsen (1949), forlaget Tiden

1941 – Frikorps Danmarks kommandør udtaler sig til offentligheden

Frikorpset bliver en samlet dansk formation under SS-afdelingerne i den tyske hær.
Interesse for korpset på højeste sted i Tyskland.

På D’Angleterre var i går arrangeret en sammenkomst, hvori deltog presseattaché, dr. Meissner, oberstløjtnant C. P. Kryssing, kommandør for Frikorps Danmark, hans næstkommanderende, kaptajn Thor Jørgensen, orlogskaptajn Wodschow fra Danmarks Nationalsocialistiske Arbejder Partis stabskontor, hr. Schroeder fra det tyske gesandtskabs presseafdeling o. a., samt indbudte repræsentanter for hovedstadspressen, provinspressens Københavnsredaktioner og pressebureauerne. Formålet med sammenkomsten var at give oberstløjtnant C. P. Kryssing lejlighed til overfor den danske offentlighed at redegøre for dannelsen af Frikorps Danmark og for sine personlige motiver til at ombytte stillingen som oberstløjtnant ved artilleriet i Holbæk med hvervet som kommandør af et dansk frikorps i SS-formationerne inden for den tyske hær.

Stor glæde i Tyskland
I sin velkomstale til pressens repræsentanter understregede dr. Meissner, at dannelsen af Frikorps Danmark havde fremkaldt meget stor glæde i Tyskland, og at den tyske Rigsregering hilste korpset som et dansk bidrag til det kommende europæiske fællesarbejde. Man fulgte fra højeste sted i Tyskland korpsets dannelse og dets videre fremgang med overordentlig interesse.

Taknemlig overfor DNSAP for initiativet.

Oberstløjtnant Kryssing udtalte derefter:

Jeg er egentlig ikke forberedt på noget interview, og Frikorpset er heller ikke tjent med, at vi gang på gang kommer med udtalelser, men jeg vil gerne sige følgende: Jeg trådte ind af overbevisning, ikke ved overtalelse. Der er dem, som tror, at jeg har taget initiativet til oprettelsen af Frikorps Danmark. Det har jeg ikke. Jeg vil i denne forbindelse sige: Jeg er ikke og har ikke været medlem af D.N.S.A.P., hvad jeg i fremtiden kan blive, det ved jeg ikke endnu. Men jeg er D.N.S.A.P. overordentlig taknemlig, fordi D.N.S.A.P. har taget initiativet til oprettelsen af dette frikorps. Grunden til min indtræden i korpset har jeg allerede fremført offentligt, og derfor kan jeg kun gentage det her. Jeg gik med i et dansk korps som led af den tyske hær mod bolsjevikkerne, fordi det siden den 9. april 1940 er et for hårdt job for mig at være dansk soldat i Danmark. Jeg har mistet enhver tillid til, at et demokratisk Danmark kan vække nationen af den usselhed, der førte til den 9. april 1940. Jeg tro, at danske soldater ved at gøre en samlet indsats mod bolsjevikkerne vil genoprette lidt den danske nations ære. Jeg tror at vi kun på den måde kan blive værdige til at få vor frihed. Det er den eneste chance, regeringen giver os, så må vi i øvrigt overvinde os selv til at iføre os tyske uniformer, med mere. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 6. juli 1941.

1941 – Gendarmens forhold til grænsevagten er dødsfarens

Afslørings-højtideligheden i Padborg i går ved mindesten for de tre grænsegendarmer, der faldt på deres post om morgenen den 9. april.

Det var et gribende, uforglemmeligt øjeblik i Padborg i går eftermiddags, da de tre enker efter de faldne grænsegendarmer og deres børn ved afsløringen af mindestenen på det sted ved jernbaneviadukten, hvor de tre gendarmer faldt i morgengryet den 9. april i fjor, gik frem til den smukke, lyse sten med deres kranse og blomster og bevæget dvælede et øjeblik ved mindet om deres kære – Tak for alt det gode, de har gjort os, fremstammede fru Albertsen bevæget, mens tårerne randt fra hendes og datteres øjne.

En stor forsamling
Padborg var flagsmykket og forårssolen skinnede klart og mildt over det lille, nyskabte anlæg, hvor dannebrog for første gang var hejst på flagmasten bag den tilhyllede sten. En forsamling, der talte flere hundrede mennesker, og i hvilken de mange blå gendarmer og uniformerede embedsmænd fra de forskellige etater lyste op, fyldte pladsen foran viadukten […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 5. maj 1941.

1941 – Generalforsamling i Harte-Bramdrup Socialdemokratiske Forening

Søndag d 12 Jan 1941 afholdtes der generalforsamling i Bramdrup Kro. Formanden maskinmester Pedersen Alpedal indledte mødet med en Redegørelse, for hvorfor der i Aaret der svandt var afholdt saa faa møder inden for Partiforeningen, grunden var tildels Folks mødetræthed, som desværre havde vist sig gang paa gang, og for det andet de ændrede Forhold, som vi er kommen ind under siden 9de April 1940.

Omtalt blev derefter Amtraadsvalgene nu til Foraaret og Arildsen Alpedal og K. Antonsen Bramdrupdam blev valgt til at repræsentere Foreningen ved det forestaaende Opstillingsmøde til Amtsraadet der skal afholdes paa Industriforeningen i Kolding Søndag d 19 Jan 1941.

Derefter blev de tilstundende Sogneraadsvalg omtalt, og der var Stemmer der talte for, at man denne gang skulde søge, hvis det kunde lade sig gøre at afholde Fredsvalg, idet man mente at under de herskende Forhold i Landet da at søge Valget foretaget under saa rolige Former som mulig, alt under Forbehold af, at Partiet beholdt de to mandater, som det nu har.

Maskinmester Pedersen var ved at sige fra som Sogneraadsmedlem i næste Valgperiode under Henvisning til, dels at han nu var over 60 Aar og at yngre Kræfter burde til og dels, at han erindrede fra sidste Valg, at Stemmerne stod Splittet, dog lod han skinne igennem, at hvis han kunde være sikker paa en god majoritet af Stemmerne, saa var der en mulighed for Fortsættelse.

Jørgen Grejsen Ejstrup, Formand for Landarbejdernes Fagforening her, meste at sige god for sin og Fagforeningens medlemmernes Støtte, hvis Pedersen vilde stille sig igen.

Regnskabet blev derefter oplæst af kasseren Jens Pedersen og godkendt. Paa Grund af at Mathias Jørgensen som var revisor var afgaaet ved Døden, skulde man have en anden, valget blev Anders Jensen Alpedal. Det blev derefter bestemt, at der skulde holdes yderligere en generalforsamling længere hen paa Foraaret, hvor de sædvanlige Valg skulde Foregaa.

Et nyt Medlem som er Tilflyttet fra Kolding ,,Arildsen” og som er gammel Agitator for Partiet, lovede at stille sine Kræfter til Raadighed her ude i Foreningen hvad der blev modtaget med glæde.

Efter nogen Diskution om kommunalpolitik, som den foregaar paa landet hvor Partiet er i Mindretal hævedes mødet.

Kilde: Uddrag fra forhandlingsprotokol, 1940. Forhandlingsprotokollen for Harte-Bramdrup Socialdemokratiske Forening. Opbevares på Kolding Stadsarkiv.

Maskinmester Petersen og Arildsen fra Alpedalen var begge medarbejdere ved Vandkraftværket Harteværket, der i dag er et oplevelsescenter som du kan besøge, læs mere på værkets hjemmeside

1940 – Den tidligere forsvarsminister om beslutningen den 9. april

Ved et stort socialdemokratisk møde i går eftermiddag i Kolding, i hvilket deltog repræsentanter for alle de fem samarbejdende partier, udtalte fhv. forsvarsminister Alsing-Andersen blandt andet:

[…] Besættelsen indtraf uvarslet. De, der tror, at vi traf vor beslutning let, kender os ikke. Vi traf den ud fra den opfattelse og overbevisning, at den vil tjene landet og folket bedst, og midt i sorgen er det en beroligelse, at tyskerne lovede, såfremt modstanden blev afbrudt, ikke at ville berøre Danmarks integritet. Jeg ved at der er afvigende opfattelser om beslutningen, og om den militærpolitik, der er ført, men det er de fem samarbejdende partier enige om ikke at drøfte, da det ikke kan ske med udbytte for tiden […]

Kilde: Uddrag, Fyns Social-Demokrat, 25. november 1940.

1940 – Sårede soldater fået udbetalt pengegave

I anledningen af kongens fødselsdag har de sårede soldater fra 9. april fået udbetalt en pengegave fra staten. En af de sårede, var kanonskytte nr. 11, Hansen, der den 9. april lå med sin maskinkanon ved Lundtoftebjerg, sammen med endnu en maskinkanon og et maskingevær. Da en panserkolonne angreb fra syd, fortsatte Hansen rolig sin skydning, trods en regn af projektiler imod ham. Ifølge avisens beskrivelser havde Hansen flere fuldtræffere.

Læs mere