1940 – Sårede fra 9. april hædres

De sårede fra kampene den 9. april hædredes den den 18. september 1940. Under overværelse af befalingsmænd og menige fra garnisonen i Haderslev samt repræsentanter for Forsvarsbrødrene, Soldaterforeninger og Foreningen af dansksindende sønderjydske krigsdeltagere uddelte chefen for 2. regiment, oberst A. Hartz, Haderslev, hædersgaver på 800 kroner til hver af 5 sårede soldater.

De pågældende soldater var korporal Erik Krogh, Marstal, samt de menige Ingeman Bonde, Vester Hæsinge, Robert Christensen og Georg Peter Hansen, begge Odense, og Bertel Bertelsen, Kolding, der alle hørte til 2. Regiments Kanonkompagni og blev såret ved fægtningen i Haderslev den 9. april.

Oberst Hartz udtalte en tak for det mod, de havde vist, og mindedes, mens fanerne sænkedes, de faldne kammerater. Til slut udtalte obersten at gaverne var udtryk for det danske folks taknemmelighed, og sluttede dagen med at udbringe et leve for konge og land.

Kilde: Sårede fra 9. april hædres, Fredericia Socialdemokrat, 19. september 1940

1940 – Det håb brast den 9. april

Venstres Ungdom i Kolding har afholdt generalforsamling, hvor sekretær Henry Hansen, Skærbæk, har holdt hans første tale efter den 9. april.

Da jeg i Fjor sommer talte til V.U.s medlemmer i Marielund udtrykte jeg håbet om, at Danmark måtte blive forskånet for Inddragelse i det store Verdensopgør, som truede. Det håb brast den 9. april, da Danmark for første gang i sin Historie helt blev besat af en udenlandsk Magt. Det skete under Protest fra den danske Regering og efter at gode danske Sønner havde kæmpet tappert i Sønderjylland. Nu har vi kun et at stå vor lid til, nemlig Stortysklands Højsind og dets Løfte om ikke at blande sig i vore indre Anliggender eller fratage os vor Frihed og Selvstændighed bagefter. Med Ro og Værdighed må vi affinde os med Forholdene. Nu skal den danske Kultur stå sin Prøve. Vi skal i den kommende Tid gå mere i Dyben på de folkelige og åndelige områder. Vi kan lære af Sønderjyderne, der forblev danske under 56 års tysk Styre. De hentede Fortrøstning i Sangbogen. Og hvid vi med ærligt Sind kan Synge ..hver Glans, hver Plet vil jeg være, som falder på Danmarks Navns”, så kan vi også tro på sandheden i Rørdams Ord: ,,Aldrig kan det Folk forgå, som ikke vil det selv”.

På Det Politiske Område er der jo sket en Omkalfatring. Jeg er glad for, at fik en Samlingsregering. Opgaven er nu i Enighed at styre Statsskibet frelst gennem Brændingen. Vi må kræve, at Regeringen mere end hidtil deler Sol og Vind lige, og at det bliver de bredeste Skuldre, der går Lov at bære de tungeste Byrder. Vi kan tåle meget, når vi bare kan blive for at ofre vor Ungdom på Krigens Alter.

V.U. har to Veje at gå. At indstille eller at fortsætte under de ændrede Forhold. Alle er enige om, at vi skal gøre det sidste.

Kilde: Uddrag dateres til 20. maj 1940 af forhandlingsprotokol for Venstres Ungdom Kolding, 1939-1945. Kan ses på Kolding Stadsarkiv

1940 – Folketingets tak

Da vi i dagene efter den 9. april erfarede om de ofre af liv, som denne forårsdag har bragt af vore danske soldater, stemtes sindene til dyb alvor over hele vort land. Vi blev alle stille en stund, tankerne gik til hver af de faldne, til den plet, hvor døden indhentede dem. Vi gjorde os forestillinger om deres sidste sund, og spørgsmålet rejste sig hos os: Hvad skylder vi Eder for den dyre indsats, I satte i vove? I deltog jo i kampen på vort folks vegne. Alle står vi derfor i den største gæld til Eder.

I vore tanker hejste vi stilfærdig vort smukke nationale flag på halv stang til ære for vore døde unge landmænd.

I en vårdagsmorgen segnede disse danske soldater for fædrelandets skyld. Nu ligger de under mulde, hver i sin grav, spredt over vort land. På hvert sted vil soldatergraven i lange tider være den plet i sognet, hvortil mange fjed vil styre. Mange landsmænd og landsmændinder vil med nænsom hånd lægge en blomst på graven og sige den døde en inderlig Tak.

Om den danske soldats mod og pligtfølelse var der ingen grund til at være tvivl. Jeg har med varm følelse læst om den deling af et kompagni fra Sønderborg, som den 9. april fik til opgave at afgive patrulje på 2 gange 2 mand, der skulde ud på en post, hvorfra måske ingen vilde vende tilbage.

Da kaptajnen spurte, hvem der vilde melde sig frivilligt, sprang alle 24 Mand frem.

Dette Svar var tydeligt og klart. Ingen holdt sig tilbage. Hver eneste mand var parat.

På tilsvarende vis vilde det sikkert være gået med enhver anden afdeling indenfor vort neutralitetsværn.

Det er et vidnesbyrd om ånden i den danske hær, hvor forholdet mellem vore soldater af alle grader er godt, som det også bør være.

Til denne hær hørte 9. april-dagens faldne. De opfyldte villigt den pligt, der var lagt på dem. Vi er stolte over, at de hørte til vor nation.

Folketinget bringer de faldne Fædrelandets dybeste Tak, og vi lover, at deres minde vil blive holdt højt i ære af hele det danske Folk.

9. April og dens ofre vil ikke kunne glemmes

Hans Rasmussen, Folketingets Formand, 26. april 1940

Kilde: 9. april, red. af Arne Stevns (1940), Steen Hasselbalchs Forlag

17. april 1940 Kæmnerfuldmægtig Castbergs dagbog

Det er underligt at være helt udenfor, helt uden forbindelse med verden, hvad sker der i Nordjylland? måske intet! i Norge? Lunderskov? Finland? – Hvad har Chamberlain sagt til Skandinaviens besættelse? Hvad mener verden om den danske regerings heltemodige optræden og benyttelse af kongen. Stakkels ham, det har han ikke fortjent – men med den samling slapsvanse skulle det jo gå sådan.

Uddrag af Kæmnerfuldmægtig T. E. Castbergs dagbog fra 9. april og dagene frem, første gang trykt i Koldingbogen 1981.

1940 – Gribende mindeord om de faldne, danske soldater i Koldings kirker i søndags

Tak til de pligttro soldater og bøn for Konge, Fædreland og Folk.

Koldings kirkeklokker kimede i søndags til ære for de danske soldater, der for en uge siden faldt på deres post, og efter Kirkeministeriets henstilling blev der under alle gudstjenester i kirkerne udtalt mindeord, hvortil byens præster føjede ønsket om, at Danmark måtte vel overstå tidens store vanskeligheder og i fremtiden bevare sin folkelige frihed […]

Kilde: Uddrag, Jydske Tidende, 16. april 1940.

1940 – Grænsegendarm Birk begravet på Taps Kirkegård

Lørdag eftermiddag den 13. april 1940, blev grænsegendarm Johannes Birk, begravet på Taps Kirkegaard. Birk blev om morgen den 9. april dræbt, da tyskerne trængte ind i Danmark. Mange mennesker var mødt op, i det lille landssogns kirke, bl.a. gendarmeriets chef, oberst Paludan Møller og adskillige gendarmer, der sås også flere faner. Fra kongehuset havde kongen sendt en krans til graven.

Det er med Sorg og Deltagelse, at vi følger en dansk Mand, en kærlig Far og Ægtefælle til Graven. Han gav sit Liv for sit Folk, han gjorde sin Pligt og derfor siger vi Tak. Vi maa trøste os med, at Død og Lidelse ikke er sidste – Døden er Indgangen til livet.

Pastor Dalby Petersen, begravelses prædiken, 13. april 1940

Ved graven talte oberst Paludan Møller, der i en hilsen overbragte kongens dybeste medfølelse. Af andre talere var grænsegendarm Mathiasen, Bov og den afdødes bror Niels Birk, som takkede følget for den venlige deltagelse.

Kilde: Gribende Jordefærd i Taps, Kolding Socialdemokrat, 15. april 1940

1940 – Fem civile dræbt 9. april i Sønderjylland

Den 13. april 1940 kom de første meddelelser om at flere civile personer blev dræbt, i de første morgentimer tirsdag den 9. april.

Der var kommet oplysninger om følgende personer:
Karesten Jürgensen, Haderslev,
Murer Helmuth Weiting, Haderslev,
Murer E. Jürgens, Haderslev,
Skoleelev Reinholdt Fabian, søn af enkefrue og afdød møbelhandler, Aabenraa, begravet på sin 15-årig fødselsdag, (omtaltes i første omgang kun som Møbelhandler Fabian)
Arbejdsmand og frivillig brandmand Jørgen Lorenzen, Kliplev

Kilde Fem civile Borgere dræbt i Sønderjylland, 13. april 1940, Kol. Socialdemokrat
Ofrene fra den 9. april, 15. april 1940, Kol. Socialdemokrat
Da Danmark gik i sort, TV-udsendelse, sendt på TV2 Bornholm 13. maj 2019, tv2bornholm.dk