1943 – Nu køres der korn ind på Koldingegnen

Negene har ikke været gennemvåde og bliver hurtigt tørre

Efter 14 dages regn har vi nu været fri for nedbør i halvanden dag. I går holdt det tørvejr, selv om der var skyer på himlen, men i dag skinner solen, barometret holder sig oppe, vinden er vestlig med en streg til fuldmåne, alt sammen god periode til høstarbejdet.

I dag er der rigtig kommen gang i indkørslen af kornet. Fra alle marker kører svingende høstlæs hjem til landsbyer, gårde og huse. Alle er i arbejde, og der er nok at gøre. Mange traver må væltes om på siden med roden mod vinden eller skilles ad, før negene er helt tjenlige til at køres hjem, ja, egentlig bliver kornet først rigtig tjenligt i morgen, siger forpagter Lunden, Dyrehavegaard – vel og mærke, hvis vejret holder. Men man tør ikke lade et så forholdsvis fint høstvejr, som det er i dag, gå fra sig. Jo længere man kommer hen på året, desto vanskeligere er det at få kornet tørt. Holder vejret sig tørt en halv snes dage, kan det meste af høsten komme af marken i august måned, og så er man egentlig ret tidligt færdig. I fjor begyndte man på Dyrehavegaard at meje den 18. august, altså som i dag, og m an fik først indhøstet den 7. oktober. Så galt synes det altså ikke at skulle gå i år. Regnen har indtil nu kun gjort ringe skade. Naturligvis har det ikke kunnet undgås, at dårligt opstillede eller omblæste neg, som ligger på jorden, har spiret, men ellers er negene ikke blevet gennemvåde, og bliver hurtigt tørre […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. august 1943.

1943 – De ødelagte hvedemarker kan tilsås med spindhør

Skætterierne kan aftage avlen fra endnu 2.000 ha.

Landbrugsrådet meddeler fredag: Der er indtil i dag tegnet det samme areal med spinhør som sidste år, i alt 6.000 ha. Det var den mængde spindhør, skætterierne kunne behandle sidste høstår.

I løbet af vinteren har nogle af skætterierne fået deres anlæg helt færdige, således at de nu er oppe på maksimumsydelse. Ved fuld udnyttelse af de nu eksisterende skætterivirksomheder, skulle der derefter være mulighed for at kunne behandle spindhør fra omtrent 8.000 ha., og der kan altså endnu tegnes lige ved 2.000 ha. for indeværende år. […]

Kolding Hørfabrik kan som bekendt ikke behandler høre fra større arealer, end der allerede er tegnet, men forpagter Lunden udtaler, at man muligvis kan komme i forbindelse med Tommerup Hørfabrik eller Linum i Viby, som godt kan tage nogle arealer. Lunden mener godt, det kan lade sig gøre at så hør i de mislykkede hvedemarker; selv har han dog sået byg i 15 tdr. land ødelagt hvedemark. Desuden er der på Dyrehavegaard ødelagt 13 tdr. land italiensk rajgræs og 10 tdr. land kålrabifrø, hvilke arealer har måttet såes om.

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 25. april 1942

1941 – Erhvervsrådet i Kolding har konstitueret sig

Købmand Carl Petersen valgt til formand og direktør Hardorff til næstformand.

Kolding Erhvervsråd holdt i aftes konstituerende møde. Ved det forberedende møde vedtages det, at rådet skulle bestå af 25 medlemmer, nemlig følgende: borgmester Knud Hansen, LRS. Juhl, fabrikant Beirholm, socialudvalgsformand Ejnar Christensen og redaktør S. M. Jensen (Byrådet), elektriker N. A. Johnsen og Hjalmar Pihlman (Arbejdernes Fællesorganisation), Købm. Birk (Dansk Arbejde), brandinspektør Bach og grosserer Christiansen (Industriforeningen), direktør Hardorff, købmand Carl Petersen og købmand Kelstrup (Handelsforeningen), restauratør Juhl Hansen (Hotel- og restauratørforeningen), grosserer Conrad Andersen (Turistforeningen), øjenlæge Kjølbye (Museet), kriminaldommer Strøbech (L.A.B.), konsul Stenderup (Arbejdsgivere på Kolding Havn), tømrerm. Bondesen (Arbejdsgiverforeningen), læge Schoustrup Thomsen (Lægeforeningen), overretsagf. Hertz (Juridisk Forening), forpagter Lunden (Landbrugsforeningen) og landsretssagfører Lynæs (Grundejerforeningen).

Ved det forberedende møde var det tanken at bankerne og pressen skulle have hver 1 repræsentant, men for pressen er der siden truffet anden bestemmelse og bankerne har ikke ønsket at være repræsenteret. Denne bank-vedtagelse er ikke på linje med den stilling f.eks. bankerne i Horsens har indtaget. Hvad i øvrigt meningen er med beslutningen i Kolding, må ved fremtiden afsløre. […]

På mødet gennemgik man et udkast til vedtægterne, og efter at der var foretaget forskellige ændringer vedtoges forslaget enstemmigt. I vedtægterne fastsattes det, at Forretningsudvalget skal bestå af 5 medlemmer, deraf 2 fra Byrådet. Endvidere skal Erhvervsrådets formand og næstformand være medlem af Forretningsudvalget. Forretningsudvalget skal holde møder mindst hver 14. dag, og Erhvervsrådet mindst en gang i kvartalet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 29. oktober 1941.

1941 – Kolding Hørskætteri er godt funderet

Fabrikken skal afskrives i løbet af 2-3 år, og generalforsamlingen gav enstemmigt bestyrelsen bemyndigelse til at arbejde for at få et hørspinderi til Kolding.

Kolding Hørfabrik, der tæller ca. 350 andelshavere, holdt i går ordinær generalforsamling på Industriforeningen. Halvdelen af andelshaverne var mødt, og der rådede på generalforsamlingen den største tillid til bestyrelsens arbejde og de to forslag, der blev forelagt. Bestyrelsens forslag om at søge skætteriet afskrevet i løbet af 2-3 år samt forslaget om at arbejde for at få et hørspinderi til Kolding vedtoges enstemmigt. Formanden, forpagter Lunden, bød velkommen, og efter at propr. Olav Rasmussen, Ferupgaard, var valgt til dirigent, aflagde formanden beretning om virksomheden i det forløbne år.

Siden den ekstraordinære generalforsamling den 17. januar, hvor udvidelsen blev vedtaget, har arbejdet gået godt. Den store mangel på spindestoffer og på sædefrø og frø til oliepresning har jo gjort høravlen rentabel. Der er i denne sæson – altså avlen 1940 – blevet behandlet hør fra 690 tdr. land, og dette er udbragt til i alt 1.144.650 kr. og 87 øre, når der fra dette beløb fragår behandlingsomkostninger, afskrivninger, udsæd fra frø og udgifter til ruskning, så er der i gennemsnit blevet 900 kr. pr. td. land til andelshaverne, men dette er jo gennemsnitsresultatet, men mellem de enkelte avlere har resultatet svinget fra få hundrede til over 2.000 kr. pr. td. land, så der er meget at lære endnu, inden alle dyrkningsspørgsmålene er løst, men vi søger at samle så mange erfaringer som muligt, og derfor har hørfabrikken et samarbejde i gang med Landbrugsforeningen, dels med forsøg og dels med udtagning af jordprøver af alle frømarkerne, og vi har derfor talt om, at vi senere vil indbyde alle andelshaverne til et møde, hvor dyrkningsspørgsmålene kan blive belyst og drøftet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 30. september 1941.

1940 – Tyskerne på Dyrehavegård

Det er blevet bemærket at tyskerne kommer på Dyrehavegård ved Dyrehavevej. Rygtet siger at ejendommen er blevet beslaglagt. Gården er ejet af forpagter A.P. Lunden, en kendt Kolding skikkelse som har været med til at starte Kolding Hørfabrik, det er uvist om beslaglæggelserne kan få betydning for fabrikken.

Udover Hørfabrikken er A. P. Lunden også kendt for at have været opstillet i 1932 til folketingsvalget for det radikale venstre, for hvem han er lokalformand. Han har med hans hustru boet på Dyrehavegård siden 1920.

Kilde: Beslaglagte ejendomme i Kolding 1940-1945, oversigt, Kolding Stadsarkiv
Koldingwiki opslag om A.P. Lunden

1940 – Hørudvalg rejst til Tyskland

Siden det blev vedtaget at anlægge et Hørskætteri i Kolding, har det været arbejdet under højtryk fra udvalgets side. I morges rejste forpagter A.P. Lunden og ingeniør M. Thomsen sammen med to repræsentanter fra Hørfabrikken i Grenå til Tyskland. Rejsen foretages for at gøre maskinindkøb.

Inden afrejsen interviewede Folkebladet forpagter Lunden, rejsen mål er Schlesien, for at komme dertil går rejsen over Berlin til Frankfurt an der Oder og videre til Breslau og Dresden, hvor centret for Tysklands Hør-maskinfabrikker ligger.

På spørgsmålet om vanskeligheder med at få maskinerne frem lyder svaret

Nej, det gør vi ikke. Tyskerne er meget villige til at sælge; men selvfølgelig vil det tage nogen Tid med at faa Maskinerne frem hertil.

Der er ikke noget enlig samarbejde mellem Hørfabrikken i Grenå og Kolding, men med hensyn til maskinindkøb, foretages disse i tæt samarbejde.

Kilde: Hørudvalget rejst til Tyskland, 2. januar 1940, side 5, Kolding Folkeblad

1939 – Mulighed for skætteri på Koldingegnen

Formanden for Koldingegnens Hørdyrkere, forpagter A. P. Lunden, ser store muligheder for at få et skætteri på Koldingegnen til at bearbejde hør, som avles på Koldingegnen.

A. P. Lunden, der netop er hjemsendt fra møder i København og selv har været på besøg på Amagers nye spinder, har gode kontakter indenfor Hørindustrien. Hans bror J. C. Lunden, forstander på Statens Forsøgsstation i Lyngby, har hjulpet med at beregne behovet for hørproduktionen i Danmark. Selv om der i hele Danmark kun blev dyrket 550 ha land med hør i 1939, er forhåbningen at arealet kan udvides til 4000 ha beplantet med hør i 1940.

Kilde: Stor Mulighed for at faa et Skætteri på Koldingegnen, 16. oktober 1939, side 5, Kolding Folkeblad