1945 – Stormende modtagelse af de første englændere i Kolding

Elleve biler og tre motorcykler druknede i menneskehavet i Jernbanegade

Den første dag efter kapitulationen var fuld af begivenheder i Kolding. Alle ventede med længsel på, at de engelske tropper skulle komme, men skuffelsen bredte sig, og hen på aftenen, da meddelelsen om, at første grupper af allierede soldater, der var kommet til landet, skulle overnatte i Aabenraa, slog man sig til tåls med det og håbede på, at søndagen ville bringe opfyldelsen af de helt store ønsker. Det skete ikke; men klokken godt ni kom elleve biler og tre motorcykler, der havde parkeret i Aabenraa, og de fik en strålende modtagelse.

Allerede på Haderslevvej og i Bredgade hilstes de med blomster og hurraråb; men jubelen tog først rigtig form, da bilerne standsede ud for Hotel Royal, hvor de allierede officerer og de tyske forbindelsesofficerer havde en forhandling med den tyske kommandant i Kolding, major Arnold.

Der blev hurtigt liv i gaden. Meddelelsen spredtes som en løbeild ud over byen, og fra alle sider styrtede folk til. De få, der i første omgang var til stede, da bilerne standsede, blev hurtigt til et sydende hav, der fuldkommen slog sammen om kolonnen og dens mandskab, der tydeligvis blev ganske overvældet af den stormende begejstring, som deres ankomst var årsagen til. I ét nu var vognene “erobret”. Folk sprang op på skærme og tage for at kunne trykke gæsterne i hånden. Til sidst kunne man næppe fra gaden se, hvad årsagen til det efterhånden enormt store opløb, som vognene kom til at danne kernen i. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1945.

1945 – Børnene legede med mortergranat

Letsindig adfærd, der kunne have kostet menneskeliv.

Aaenbraa, fredag.

Nogle børn fra ejendommen Nygade 55 henvendte sig i går til Falck og fortalte, at de var blevet bange for et stykke legetøj, de havde moret sig med i nogle dage, og som vist var en bombe eller noget i den retning. En Falck-mand gik med dem og fandt i den pågældende gård en slags mortergranat, som han pakkede i en avis og bragte den til den tyske værnemagt. Denne oplyste, at både legen og transporten kunne havde kostet menneskeliv, så eksplosionsfarligt var fundet.

Kilde: Hejmdal, 2. februar 1945.

1944 – Kolding slog Aabenraa 4-2

Aabenraa går i vinterhi som nr. 5
I går rykkede vort mesterrækkehold ud til årets sidste duel. Kampen, der spilledes i Kolding, udkæmpedes mod KB. Da de to hold stod a point med lige mange kampe, var der selvfølgelig spænding om udfaldet af denne dyst. Mange havde troet, håbet og tipset en Aabenraa-sejr, men det gik helt anderledes. Aabenraaerne måtte stikke et nederlag på 4-2 i lommen. […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 6. november 1944.

1944 – Tordenvejret i går voldte mange skader

Kolding-egnen synes at være gået fri, men mange andre steder i Jylland berettes der om nedslag

Bortset fra, at torden-uvejret i går eftermiddags molestrede højspændingsværket i Aabenraa, således at følgerne – som andet steds i bladet omtalt – kunne spores i betydelig grad også her på Koldingegnen, synes Koldingegnen i øvrigt stort set at være sluppet uden nævneværdige skader.

Der berettes imidlertid om nedslag og brande fra en række egne – hovedsagelig øst- og nordjyske – og der er ingen tvivl om, at uvejret målt i penge kommer til at koste samfundet adskillige tusinder kroner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. juni 1944.

1944 – Mindehøjtider på danske krigergrave fra 9. april

Gravene blev smykket med kranse og blomster

Den 9. april – 1. Påskedag – holdtes en lang række mindehøjtideligheder rundt om i landet. Krigergravene fra den 9. april blev smykket med kranse og blomster fra offentlige institutioner, foreninger og private, og desuden holdtes der højtideligheder flere af de steder, hvor kampene stod, og hvor de danske soldater faldt.

I Mindelunden ved Bredevad, hvor de to menige Jørgen Andersen og Poul Søgaard faldt, vajede flagende på halv Mindestenen var smykket med blomster og kranse. Politimester Brix, Tønder, og kaptajn Digman nedlagde kranse, og forsvarsbrødrene, ungdomsforbundene og flere andre smykkede med kranse og blomster. Ved en højtidelighed, hvor hele egnens befolkning var samlet, talte gartner Jepsen, Bylderup, hvorefter forsamlingen sang ‘Slumrer sødt i Slesvigs jord”. I Sønder Hostrup, Bjergskov, Lundtoft og Hokkerup nedlagde oberstløjtnant Hintz sammen med en deputation fra Forsvarsbroderforeningen i Aabenraa, kranse ved alle mindestenene. Der var alle steder mødt store forsamlinger af egnens folk.

I Haderslev blev der nedlagt kranse ved mindestenen for de fire faldne soldater, og i Aalborg holdtes en smuk højtidelighed ved kornet Westerbys grav, kornet Westerby faldt som bekendt i Haderslev. Den faldnes spejderkammerater paraderede ved graven, hvor amtsskolekonsulent Th. Petersen, Hasseriis, den faldnes fader, kaptajn Westerby, og flere andre talte ved graven. Fanen blev sænket, og der iagttoges ét minuts stilhed. Senere på dagen blev graven smykket af mange private. Også på grave over faldne fra den 29. august blev der nedlagt blomster. Desuden blev krigergravene i Odense, Kerteminde, Søllested, Middelfart og på Langeland smykket med blomster.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. april 1944.

1944 – Dramatisk ildkamp i Aabenraa under dobbelt sabotage

Sabotør dræbt, to såret og tre arresteret af det tyske politi

Aabenraa, R.B.

Natten til søndag ved godt 2-tiden er maskinfabrikken ‘Hamag’ her i byen, tilhørende ingeniør Harnhorn, fhv. automobilforhandler Claus Mølleg, ødelagt ved en eksplosion, ved hvilken talrige ruder i nabolaget blev knust. Der var ingen sabotagevagt, og ingen mennesker kom noget til. Fabrikken, der kun var nogle få år gammel, beskæftigede 18 mennesker.

Kort før denne eksplosion fandt sted overmandede henved en snes sabotører sabotagevagten i den få hundrede meter fra ‘Hamag’ liggende Aabenraa Motorfabrik, tilhørende fabrikant P. Callesen. Ved hjælp af maskinpistoler blev sabotagevagterne her holdt op, medens sabotørerne anbragt i alt 22 bomber ved fabrikkens drejebænke. Inden sabotørerne var trængt ind i fabrikken havde sabotagevagten nået at få ringet til politiet. Fem betjente blev sendt afsted, men på et gadehjørne, før de nåede fabrikken, blev de standset og holdt op af revolverbevæbnede sabotører. Da de på fabrikken arbejdende sabotører af deres kammerater blev underrettet om, at politiet var undervejs, tog de flugten, inden de udlagte bombers eksplosionsanordning var bragt i stand. […]

Ildkampen

Angående bombeattentatet i Aabenraa meddeles yderligere, at medens det danske politi tog sig af undersøgelserne på gerningsstederne, eftersøgte tysk sikkerhedspoliti sabotørerne. Man havde i forvejen haft mistanke om, at disse havde tagget ophold i et hus lige syd for Aabenraa. Her foretoges en undersøgelse kl. 11 søndag formiddag. Under efterforskningen kom det til ene heftig ildkamp, under hvilken en af sabotørerne blev dræbt og to andre såret. Endvidere blev en kvinde, der opholdt sig i huset, ramt af nogle skud. Tre andre sabotører blev arresteret af det tyske sikkerhedspoliti. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. februar 1944.

1943 – Civil dansker skudt, da han anden gang forsøgte at flygte

Anholdt af en tysk militærpatrulje på gaden i Aabenraa

Fra kompetent tysk militær side meddeles:

Natten til fredag den 17. september blev den danske statsborger Rasmus Lund anholdt af en tysk militærpatrulje i nærheden af Callesens Maskinfabrik i Aabenraa, fordi han færdedes på gaden i spærretiden uden at være i besiddelse af passerseddel. På vejen derfra til vagtlokalet standsede patruljen en anden person, der ligeledes færdes på gaden, og undersøgte hans papirer. Lund benyttede denne lejlighed til at foretage et flugtforsøg, men blev straks igen pågrebet og underrettet om, at der ville blive skudt, hvis han foretog yderligere flugtforsøg. Da man lidt efter passerede et gadehjørne, forsøgte Lund på ny at undfly. Den tyske patruljefører forfulgte ham på cykel, opfordrede ham til at standse, og affyrede, da Lund løb videre, et skud efter ham, dog uden at træffe ham. Da den anholdte stadig vedblev at købe, afgaves yderligere tre skud efter ham. Rasmus Lund blev ramt, og styrtede om. Han blev af patruljen bragt til et lokale i Callesens Maskinfabrik, hvorfra han senere blev afhentet i en ambulance. Under kørslen til sygehuset afgik han ved døden som følge af sine sår.

Denne begivenhed viser, at det er overordentligt farligt ikke at rette sig efter de anvisninger, der gives af vagtposter eller patruljer af den tyske værnemagt: De har ordre til at gøre bryg af deres skydevåben, såfremt, mistænkelige personer forsøger at flygte og ikke standser på anråb.

Kilde: Kolding Folkeblad, 18. september 1943.

1943 – De danske bombeofre i Flensborg begraves i eftermiddag

Sønderjylland flager på halv for mindretallets 19 døde

I eftermiddag begraves på Flensborg ny Kirkegård de danske ofre for det frygtelige bombeangreb i onsdags, de 15 småbørn fra den danske børnehave og deres to lærerinder, fru Martha Radszewski og hendes datter Wanda, samt endnu et medlem af mindretallet, Walter Mommsen, der kun blev 16 år. Det 19. offer, fru redaktør Tage Jessen blev begravet i lørdags i stilhed. Over hele Sønderjylland flages der på halv stang i anledning af begravelsen. Særlig højtidsfuld var flaghejsningen i Kruså ved mindestenen for de danske Flensborgeres møde med Kongen i 1920, hvor ordene lød til dem: “I skal ikke blive glemt!” Nu står denne hilsen mejslet i en sten, ved hvilken der er rejst en flagmast. Et væld af kranse med rød-hvide bånd er sendt over grænsen heroppefra til bårerne, og også enkelte repræsentanter for de nationale organisationer, som støtter mindretallets arbejde, har fået tilladelse til at passere grænsen for at deltage i jordefærden. Amtmand Refslund Thomsen, Aabenraa, vil nedlægge en krans fra den danske regering. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. maj 1943.