1943 – Der er nu i alt faldet 55 danske Sydslesvigere

Listen over 21, der faldt i 1942

Grænseforeningen udsendt for nogen tid siden en liste over de 34 danske Sydslesvigere, der er faldet på tyske side i den første krigsår. I dag foreligger der en ny liste med 21 navne, alle faldet i 1942, og det samlede antal danske Sydslesvigere er dermed nået op på 55.

Vi bringer nedenstående de 21 navne:

  • Hans Lass, f. 8. april 1921. Elev fra Duborgskolen. Faldet 21. marts på Østfronten.
  • Heinrich Fritzel, f. 10. april 1922. Elev fra Duborgskolen. Faldet i Rusland i marts.
  • Stanislaus Madratzek, f. 4. april 1921. Elev fra Duborgskolen. Faldet i Rusland i marts.
  • Johan Chr. Moshage, f. 9. septbr. 1919. Elev fra Kobbermølle Skolen. Faldet i Rusland i maj.
  • Maler Marius Andersen, f. 3. maj 1918 i Aventoft. Blev udlært som maler i Bredebro og kom senere på Haslev Håndværkerskole. Tog virksomt del i det danske ungdomsarbejde, efter at han havde bosat sig i Sønderløgum. Faldet 17. juli på Østfronten.
  • Nikolaus Matthiesen, f. 12. februar 1914 i Rødekro som søn af arbejdre Peter Matthiesen, der senere flyttede til Flensborg. Elev fra Duborgskolen. Faldet den 12. august i Rusland.
  • Murer Christian Stadsholt, f. 8. april i Bollerup. Flyttede senere til Flensborg. Faldet om sommeren på Østfronten.
  • Thomas Feddersen, født den 3. juni 1920. Elev fra den danske kommuneskole i Flensborg. Faldet i maj 1941 (underretning først indløbet 1942).
  • Landmand Marius Mikkelsen, født den 18. september 1917 på Bramsted Mark i Sydslesvig. Elev på Nordborg Slots Eftersk. og Rødding Højskole. Blev derefter uddannet ved landbruget i Jylland og Sydslesvig. Såredes 1. februar 1942 i Rusland, men kom efter et lazaretophold til fronten igen, hvor han faldt den 23. august.
  • Hans Kellner, født den 18. april 1914 i Harreslev Mark. Elev fra Duborgskolen. Faldet i Rusland den 8. september.
  • Walther Bøhme, født i Flensborg. Faldet i Rusland 2. september.
  • Landmand Marius Lorenzen, født 1911 på Østerby Mark i Mellemslesvig. Deltog stærkt i det danske foreningsliv i Valsbøl og på Østerby Mark. Blev indkaldt i maj 1941 og kom først til Danmark. Faldet den 17. september.
  • Sven Christian Boysen, født den 2. januar 1922 i Flensborg. Elev fra Duborgskolen og senere lærling hos vinhandler Petersen i Flensborg. Fladet 24. september ved indtagelsen af Lusaga-bjerget i Kaukasus.
  • Smed Paul Johannes Pfaffenbach, født 1922 i Flensborg. Elev fra Duborgskolen. Faldet 24. september i Kaukasus.
  • Aksel Jepsen, født i Fredericia den 28. maj 1921. Blev opdraget hos bedsteforældrene i Flensborg. Elev fra Duborgskolen. Faldet den 21. september på nordfronten i Rusland.
  • Gustav Koos, født den 17. juni 1904 i Aabenraa. Død under krigstjenesten den 19. oktober.
  • Maler August Petersen, født 1911 i Flensborg. Elev fra Duborgskolen. Bosatte sig derefter på Harreslev Mark. Faldet den 26. oktober under et stormangreb i kampene ved Ilmensøen. Han var søn af ‘Slesvigske Forenings’ næstformand, A. Petersen, Adelbykamp ved Flensborg.
  • Frisør Nikolaus Jensen, f. 29. okt. 1917 i Flensborg. Elev fra Duborgsk. Faldet 13. nov. i kampene ved Stalingrad.
  • Robert Brammertz, f. 1. februar 1910. Elev fra Duborgsk. Faldet i Rusland på ukendt dato.
  • Bernhard Jessen, f. 25. aug. 1915. Elev fra Duborgsk. Blev dræbt under et bombeangreb på Bremen 8. okt.
  • Jens Hans Rehder, f. 13. sept. 1921. Elev fra Duborgsk. Faldet på ukendt dato.

Og endelig nævner Grænseforeningen Anna Bothilla Petersen, der var født i Flensborg og kom i lære på Flensborg Avis. Hun kom derefter i tysk arbejdstjeneste og arbejdede herunder på et tysk kontor i Flensborg, hvor hun blev dræbt under et luftangreb den 27. oktober. Hun tog virksomt del i det danske ungdomsarbejde i Flensborg.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. januar 1943.

1943 – Bombemaskine styret ned ved Aabenraa

Hele den engelske besætning omkommet

Umiddelbart efter, at overflyvningerne i aftes var begyndt, styrede en beskudt engelsk bombemaskine brændende ned på marken ved Jørgensbjerg, mellem Aabenraa og Rødekro. Ildskæret fra den brændende maskine kunne ses viden om. I Aabenraa var vesthimlen fuldstændig oplyst, og politiet kunne iagttage, at den brændende maskine holdt sig flyvende i ca. 5 minutter, før den styrtede ned. Det var nogen tid, før man fandt frem til stedet, hvor den lå. Vraget brændt stadig, så man ikke turde nærme sig det. I dets nærhed fandt man ligene af flere mand af besætningen. Eftersøgningen fortsættes i dag […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. januar 1943.

1942 – 30 sigtede og store beslaglæggelser i Gummisagen

Politiet i Kolding har beslaglagt værdier til over 100.000 kroner

Fuldmægtig Schlichkrull har nu endelig tilendebragt gennemgangen af den første store gummisag i Kolding, hvorefter sagen vil blive oversendt til statsadvokaten, som skal træffe afgørelse med hensyn til de straffepåstande, der skal nedlægges under sagen.

Efter hvad vi erfarer, er der i sagen ikke færre end 30 sigtede, dog ikke alle fra Kolding. Det er navnlig chauffører og vognmænd, men endvidere også vulkanisører, et par kørelærere, et par købmænd, en handelsmand, en grisehandler, en korthandler etc. Af disse 30 er de 18 fra Kolding, 3 er fra Odense, og én fra hver af følgende byer: Esbjerg, Aalborg, Aabenraa, Vejle, Aabyhøj, Hirtshals og Bov.

Sagen mod 21 af de sigtede vil blive behandlet ved Kriminalretten i Kolding, mens sagerne for de andres vedkommende henvises til behandling ved de pågældendes hjemting. Sigtelserne lyder på: ulovlig indførsel af automobil – og rågummi samt benzin og ulovlig handel med disse varer, ulovlig udførsel, fortrinsvis af smør, men også af flæsk. Manufakturvarer og af danske penge. Endvidere er der sigtelse for ulovlig køb af smørmærker og af smør til overpris og ulovlig handel med indført benzin (det drejer sig dog kun om ca. 200 liter). Det er ret betydelige mængder smør, der er udført på ulovlig måde, nemlig ca. 1 ton, og det drejer sig om ret store partier ad gangen. Der er også tale om 75 kg. fedt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. oktober 1942.

1942 – 36 engelske flyvere begravet i Aabenraa

Aabenraa, privat

Igen i morges ringede kirkeklokkerne i Aabenraa for en englænder-begravelse. Endnu et offer fra den 20. august ved Gangsager Mose nedskudte engelske bombemaskiner blev stedet til hvile ved siden af sine 35 kammerater under militære æresbevisninger fra den tyske værnemagts side. Den tyske sognepræst Beuch talte, og der nedlagde kranse fra værnemagten og byen og politimester Schacht […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. oktober 1942.

1942 – Luftalarm over Sydjylland

Fem timers uafbrudt alarm i Esbjerg

Umiddelbart efter at man havde hørt overflyvninger i aftes, fik Kolding en meget tidlig luftalarm, der begyndte kl. 21.27 og varede til kl. 22.24. Alarmen voldte ikke megen forstyrrelse i aftenlivet, der med premiere på varitéerne, biografforestillinger og foredrag i Industriforeningen udfoldede sig på det livligste. Sidstnævnte sted fik publikum dog en halv times ekstra ophold i lokalerne. I biografen og Kosmorama indtraf alarmen derimod midt i sidste forestilling, så her betød den intet.

Der var naturligvis en del folk på gaden på den tid af aftenen, men de søgte hurtigt under tag. Der skete iøvrigt intet under alarmen, hverken i den nærmeste omegn eller i Syd- og Sønderjylland. Christiansfeld havde luftalarm fra kl. 21.25-24.25, Sønderborg kl. 21.30-24.20, Aabenraa og Tønder kl. 21.30-24.30. Noget længere alarm havde Gråsten og Padborg. den længste alarm havde dog Esbjerg, der kunne sætte en sørgelig Danmarksrekord med 5 timers luftalarm fra kl. 21.10 til kl. 2. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1942.

1942 – En trav- og galopbane i Koldng?

Der arbejdes med interessante planer, der vil have publikumstrækkende muligheder.

Der findes – som bekendt – galop- og traverbaner i Aarhus og i Odense. Det er institutioner, der søndag efter søndag trækker i tusindvis af folk til disse to byer, og det ikke blot fra det nære opland, men også fra længere bortliggende dele af landet. I denne tid stoppes togene med galop- og navnlig travinteresserede, der om søndagen tager turen til Aarhus eller til Odense og i disse byer lægger mange penge, både på den ene og den anden måde. Tilslutningen til disse galop- og travløb har været enorme og har gennem de sidste år udvist en stadig stigning. Det er dog ikke blot de respektive byer, der har høstet store økonomiske fordele af disse løb, også staten skærer sig en bred rem af huden gennem totalisatorafgiverne.

Hvis der skulle anbringes en tredje provins-galopbane, hvor burde den da ligge andre steder ned i Kolding, der ligger midt i et trafikalt smørhul? Vi har dog set, at formanden for Aabenraa Amts Landboforening, gdr. P. Chr. Hansen, Nygaard, på et møde i anledning af dyrskuet i Aabenraa den 26. juni har luftet den tanke, at Aabenraa for længe siden burde have haft en sådan galopbane. Man mener, at det stedlige byråd burde tage sig af planen.

Der er sikkert nogle stykker i Kolding, der har gået og tænkt på, at den næste provinsgalopbane burde ligge i Kolding eller ganske tæt ved Kolding. Herfra er der tilpas langt til både Aarhus og Odense, og der er ingen grundt til, at et meget stort publikum herfra drager så langt som til Aarhus for at se galop og trav. En sådan galopbane anbragt for eksempel ved Fynsvej omkring ‘Hvidsminde’, ville have en ganske fortræffelig beliggenhed. For landevejstrafikken fra Fyn vil den ligge lige ved hånden, og for trafikken fra det sydlige opland og fra Sønderjylland vil den også være nemt tilgængelig via havnen og Nordre Havnevej, og for trafikken fra det nordlige og vestlige Jylland er der også en bekvem vejforbindelse over Bramdrupdam gennem Bramdrup Skov. […]

Vi har i formiddags drøftet galop- og traverbane med erhvervschef Høy, der udtaler at han allerede i februar måned i forretningsudvalgsmøde inden for Erhvervsrådet har berørt spørgsmålet, men rådets øvrige medlemmer kom ikke dengang nærmere end på projektet. Dette udelukker dog ikke, at erhvervschefen kan tage sagen op ved given lejlighed og undersøge de muligheder, der måtte være tilstede for at gennemføre et sådant projekt, der vil blive et betydeligt aktiv for Kolding som turistby, et centrum for et ret stort opland med et ikke helt dårligt pengebeslået publikum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1942.

1942 – 9. aprils ofre mindes i Sønderjylland

På 2-årsdagen for begivenhederne i Sønderjylland har hæren ladet nedlægge smukke kranse med røde og hvide nelliker ved mindestenene for de 11 danske soldater, der den morgen faldt. Syd og vest for Aabenraa, hvor 8 af Søgaard-lejrens mandskab faldt, nemlig ved Sdr. Hostrup, Bjergskov, Kværs, Hokkerup, Lundtoftsbjerg og Bredevad nedlagde kommandanten på Søgaard, oberstløjtnant Hintz, ledsaget af kaptajnerne Bartholdy og Kjeldsen samt nogle befalingsmænd, der alle var med i begivenhederne hin morgen, i formiddags kransene ved de forskellige mindesten under en lille højtidlighed, hvori tillige deltog repræsentanter for de stedlige danske foreninger. Også disse nedlagde kranse, der nu sammen med mange blomsterbuketter fra egnens folk smykker stenene ved den alfare vej.

I Padborg og Bov mindedes befolkningen de tre grænsegendarmer, der faldt om morgenen den 9. april. Grænsegendarmeriforeningen har nedlagt en krans på mindestenene i Padborg og på kirkegårdene i Bov og Taps.

Kronprinsesse Ingrid, der i formiddags i bil kørte fra Graasten til Folkehjem i Aabenraa for at deltage i et møde i Komiteen for Kronprinsessens Feriehjem, lagde turen om ad Hokkerup-Lundtoft-Bjergskov for hvert stede ved mindestenene at nedlægge en buket tulipaner.

Et væld af kranse og buketter er i formiddags nedlagt ved mindesmærket i Haderslev for de fire faldne danske soldater, kornet Westerby, Aalborg, og tre menige. Deputation efter deputation var mødt op. Små guirlander af vintergækker og dannebrogsflag smykker kanten af granitsoklen. Mindesmærket står i dag midt i et bed af de skønneste blomster, en farvesymfoni, i hvilken rødt og hvidt er fremherskende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. april 1942.