1942 – 9. aprils ofre mindes i Sønderjylland

På 2-årsdagen for begivenhederne i Sønderjylland har hæren ladet nedlægge smukke kranse med røde og hvide nelliker ved mindestenene for de 11 danske soldater, der den morgen faldt. Syd og vest for Aabenraa, hvor 8 af Søgaard-lejrens mandskab faldt, nemlig ved Sdr. Hostrup, Bjergskov, Kværs, Hokkerup, Lundtoftsbjerg og Bredevad nedlagde kommandanten på Søgaard, oberstløjtnant Hintz, ledsaget af kaptajnerne Bartholdy og Kjeldsen samt nogle befalingsmænd, der alle var med i begivenhederne hin morgen, i formiddags kransene ved de forskellige mindesten under en lille højtidlighed, hvori tillige deltog repræsentanter for de stedlige danske foreninger. Også disse nedlagde kranse, der nu sammen med mange blomsterbuketter fra egnens folk smykker stenene ved den alfare vej.

I Padborg og Bov mindedes befolkningen de tre grænsegendarmer, der faldt om morgenen den 9. april. Grænsegendarmeriforeningen har nedlagt en krans på mindestenene i Padborg og på kirkegårdene i Bov og Taps.

Kronprinsesse Ingrid, der i formiddags i bil kørte fra Graasten til Folkehjem i Aabenraa for at deltage i et møde i Komiteen for Kronprinsessens Feriehjem, lagde turen om ad Hokkerup-Lundtoft-Bjergskov for hvert stede ved mindestenene at nedlægge en buket tulipaner.

Et væld af kranse og buketter er i formiddags nedlagt ved mindesmærket i Haderslev for de fire faldne danske soldater, kornet Westerby, Aalborg, og tre menige. Deputation efter deputation var mødt op. Små guirlander af vintergækker og dannebrogsflag smykker kanten af granitsoklen. Mindesmærket står i dag midt i et bed af de skønneste blomster, en farvesymfoni, i hvilken rødt og hvidt er fremherskende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. april 1942.

1941 – Tirsdag er en dårlig kødløs-dag!

Kan den flyttes for Aabenraas vedkommende?
I Aalborg har restauratørforeningen enstemmigt vedtaget at rette en henvendelse til Centralforeningen af hotelværter og restauratører i Danmark for at få flyttet den kødløse dag, i hvert fald for Aalborgs vedkommende. Tirsdag holdes nemlig i Aalborg det store Eksportmarked, og der kommer da altid mange fremmede til Aalborg. Det vil derfor være særligt uheldigt for byen, om man netop på denne dag ikke måtte få kød på restaurationerne.
Nøjagtigt de samme betragtninger kan gøres gældende for Aabenraa-restauratørernes side. Også her, hvor vi har Eksportmarked om tirsdagen, er det uheldigt, at netop denne dag er kødløs […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 28. april 1941.

1940 – Sårede soldater fået udbetalt pengegave

I anledningen af kongens fødselsdag har de sårede soldater fra 9. april fået udbetalt en pengegave fra staten. En af de sårede, var kanonskytte nr. 11, Hansen, der den 9. april lå med sin maskinkanon ved Lundtoftebjerg, sammen med endnu en maskinkanon og et maskingevær. Da en panserkolonne angreb fra syd, fortsatte Hansen rolig sin skydning, trods en regn af projektiler imod ham. Ifølge avisens beskrivelser havde Hansen flere fuldtræffere.

Læs mere

1940 – Spærreballon hos Falck

Spærreballon bjærget ved Jordrup af Falck i Kolding. Den 18. September 1940. Ukendt fotograf, billede: Kolding Stadsarkiv
Spærreballon bjærget ved Jordrup af Falck i Kolding. Den 18. September 1940. Ukendt fotograf, billede: Kolding Stadsarkiv, se link

Mellem klokken 14 og 15 den 17. september 1940 begyndte der at drive spærreballoner ind over Sønderjylland. De har ødelagt en del elektriske ledninger og telefonsforbindelser. Det gik hårdt udover Sønderjyllands Højstændingsværk, og stort set hele Sønderjylland blev mørklagt, med undtagelse af Aabenraa og nogle af de byer, der selv har elektricitetsværker.

Formentlig var det mellem 35-40 løbske spærreballoner der den 17. september 1940 blæste ind over Danmark. Syv af ballonerne blev skudt ned af den tyske værnemagts antiluftskyts. Enkelte steder skulle huse være blevet beskadiget af ballonernes lange stålwire.

Kilder:
Forsiden, Fredericia Socialdemokrat, 18. september 1940
Billede: Kolding Stadsarkiv

1940 – Fosterfordrivelsessagen fra Grindsted

Den 29. juli 1940 begyndte nævningetinget i Kolding på behandling af en stor fosterfordrivelsessag fra Grindsted.

Sagen omfatter en snes kvinder, hovedpersonerne er dog ægteparret Ane Marie og Holger Wesche fra Grindsted. Sagen blev opklaret på grund af et trusselsbrev, fordi en kone fra Grindsted egnen ønskede at blive skilt fra sin mand, der for et par år forinden var havnet i Vridsløselille fængslet, på grund af en blodskamsaffære. Manden ville ikke gå med til skilsmissen, i stedet lykkes det ham, igennem en anden fange, at få smuglet et brev ud til konen, hvori han krævede at hun undlod at kræve skilsmisse, og indgav en bebådningsansøgning, “for ellers vidste hun jo nok … “.

Brevet havnede i politiets hænder, der straks begyndte at forhøre hvad den sag drejede sig om, hvorefter lavinen begyndte at rulle.

Læs mere

1940 – Brand i Egtved opklaret

Personlige og økonomiske problemer, fik den 14. juni 1940 en gårdejer, den 33 årige Peter Andersen, fra Egtved til at brænde hans gård på Egtved Mark af. Ejeren selv blev den 15. juni om aften anholdt på et svendehjem i Åbenraa.

Politiet i Kolding efterlyste over radioens 19-udsendelse gårdejeren, og han blev kort efter anholdt. Han havde straks efter branden cyklet fra Egtved til Åbenraa, hvor han på arbejdsanvisningskontoret havde fået anvist roearbejde på en gård i oplandet. Han startede i arbejdet klokken 13, og ved fyraften søgte han ned på Åbenraa Svendehjem, hvor anholdelsen fandt sted.

Det er fem år siden at gårdejeren købte gården af hans far, der havde været i familiens eje i generationer. Allerede for otte dage siden gjorde kreditforeningen udlæg i gården, og det var for gårdejeren “altsammen blevet så sort“. Gårdejeren blev varetægtsfængslet frem til 29. juni 1940.

Kilde: Branden ved Egtved fuldt opklaret, Kolding Socialdemokrat, 15. juni 1940

1940 – Tysk arbejdsanvisningskontor i Kolding

Det tyske konsulat i Kolding meddeler, at der i den nærmeste fremtid vil blive oprettet tyske arbejdsanvisningskontorer i følgende byer: Kolding, Aarhus, Aalborg, Fredericia, Esbjerg og Odense.

Henvendelse til kontorerne i København og Aabenraa har været så overvældende, at disse to kontorer ikke nær har kunnet overkomme anvisningen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 13. juni 1940.

1940 – Fem civile dræbt 9. april i Sønderjylland

Den 13. april 1940 kom de første meddelelser om at flere civile personer blev dræbt, i de første morgentimer tirsdag den 9. april.

Der var kommet oplysninger om følgende personer:
Karesten Jürgensen, Haderslev,
Murer Helmuth Weiting, Haderslev,
Murer E. Jürgens, Haderslev,
Skoleelev Reinholdt Fabian, søn af enkefrue og afdød møbelhandler, Aabenraa, begravet på sin 15-årig fødselsdag, (omtaltes i første omgang kun som Møbelhandler Fabian)
Arbejdsmand og frivillig brandmand Jørgen Lorenzen, Kliplev

Kilde Fem civile Borgere dræbt i Sønderjylland, 13. april 1940, Kol. Socialdemokrat
Ofrene fra den 9. april, 15. april 1940, Kol. Socialdemokrat
Da Danmark gik i sort, TV-udsendelse, sendt på TV2 Bornholm 13. maj 2019, tv2bornholm.dk