1942 – Kolding-sygeplejerske hjem fra Finland

Den unge sygeplejerske frk. Anna Margrethe Mogensen, datter af arbejdsmand Peter M. Mogensen, Solsortevej, Kolding er i disse dage vendt hjem fra Finland, hvor hun har arbejdet på hospitaler i 14 måneder. Frk. Mogensen er elev fra Kolding Sygehus, hvor hun nu igen har fået ansættelse. Hun rejste til Finland i februar 1941.

Jeg interesserede mig for at komme ud at se noget nyt, siger hun, og der er heller ingen steder, hvor man i øjeblikket kan være til større hjælp end i Finland. Når jeg nu er vendt tilbage, er det ikke på grund af, at jeg var blevet ked af gerningen deroppe – tværtimod, jeg længes efter Finland, og når jeg alligevel nu har “vendt næsen hjem”, er det på grund af, at min familie synes, at jeg nu havde været borte længe nok.

Blandt evakuerede Helsingforspatienter

Rejsen derop gik over Sverige med rutebåden fra Stockholm til Åbo. Der var megen is den gang, og vi måtte have isbryder foran. Det var sent om aftenen, vi nåede Åbo og fik derfor lov til at blive i båden natten over. Næste dag gik så rejsen til mit bestemmelsessted, Nickby eller Nikkila, som byen hedder på finsk. Den ligger et godt stykke nord for Helsingfors, inde i landet. Her havde jeg fået ansættelse på Finlands største sindssygehospital. Vi havde det meget roligt den første tid – det var jo mellem krigene – men da kampene påny begyndte mellem Finland og Rusland i juli i fjor fik vi en hel mængde, 3-400 evakuerede Helsingfors-patienter derud, så festsalen og alle mulige lokaler måtte pakkes med senge. De kom kørende med patienterne både nat og dag. I begyndelsen var det meget vanskeligt at forstå finnerne. Med svensk-finnerne kunne det gå an, men med de rigtige finner; det var ikke nemt. Nattevagtsjournalerne skulle føres på finsk, og det var et stort arbejde med hjælp af en ordborg at få sat det nødvendige sammen. […]

Sommerbesøg på danskers gård

I nærheden af Nikkila ejede for resten en dansker ved navn Simonsen en større gård. Han var kommet til Finland som mejerist i sin tid og havde giftet sig med en finskfødt dansk dame. Da de fik at vide, at der var danske i byen, blev vi inviteret ud på gården, der bar det smukke navn Savijärvi, hvor vi måtte komme så tit, det passede os. Den lå i en smuk typisk finsk egn ned mod en sø. Det var ved sommertide, og vi benyttede os tit af tilbuddet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. april 1942.

1942 – Danske frivillige til den finske front

Legion, der kommer til at bestå af tre kompagnier under dansk kommando. Det første kontingent ankommet til Åbo.

Det første kontingent af Dansk Finlands-Legion er nu gået i land i Åbo, og samtidig meddeles det, at det næste kontingent vil ankomme hertil på mandag. Legionen kommer til at bestå af tre kompagnier. Det ene er allerede formeret, og inden udgangen af denne måned vil det under dansk kommando og iklædt den finske armés ærerige uniformer blive indsat for at deltage i kampen mod Sovjetunionen.

Denne begivenhed er genstand for stor interesse i officielle kredse i den finske hovedstad, hvor man i de første frivillige danskes ankomst hertil ser et synligt bevis for ønsker om et nordisk samarbejde. Ved ankomsten til Åbo blev det første kontingent budt velkommen af chefen for Frivillig-Bureauet, oberst Savonius, og den danske forbindelsesofficer, løjtnant Enehielm.

Første dagsbefaling til de frivillige

Straks efter landgangen blev de danske frivillige iklædt finske uniformer og udrustet med finske våben, og til morgen trådte styrken an for under våben at høre den finske dagsbefaling oplæst:

“Vi vil jo ikke slå os til tåls med taler og anden negativ indstilling”, hed det bl.a. i dagsbefaling nr. “1. Vi vil aktivt vise vor danske og nordiske vilje, nu da Finland mere end før trænger til at mærke, at også andre nordiske lande er villige til at være med i dets frihedskamp og dets kamp for at værne nordens østvold, i bevidstheden om, at værnet af Nordens østvold også er et vitalt led i værnet af Danmark. Som danske og nordiske mænd træder I ind i den kæmpende finske armés rækker. Eders gerning heroppe vil gå over i historien. Danmarks og Finlands øjne hviler på jer og legionen. Det er derfor enhver legionærs pligt at gøre sit yderste, underkaste sig streng disciplin og dermed være med til at skabe den rette korpsånd, der er betingelsen for sammenholdet og løsningen af de stillede opgaver.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 17. marts 1942.