I de østjyske byer har der i de sidste dage hersket nogen nervøsitet på grund af rygter om en forestående evakuering af byerne. Efter hvad vi erfarer ved henvendelse til evakueringsmyndighederne i Kolding, foreligger der ikke noget som helst til begrundelse for disse rygter.
Aalborg Amtstidende erfarer ved henvendelse til luftværnschefen i Aalborg, at man ikke kender noget til evakuering af Aalborg inden for et nærmere angivet tidspunkt […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. marts 1945.
Skibet skulle til Kolding med en ladning cement fra Aalborg
Motorskibet LOPRA af København er efter alt foreliggende at dømme gået ned i Kattegat i onsdags, og hele besætningen, der bestod af fire mand, må befrygtes at være omkommen.
LOPRA, der var på rejse fra Aalborg til Kolding med en ladning cement, forlod onsdag morgen kl. 7 Grenå Havn, hvor den havde søgt ind og siden har man intet set eller hørt til skibet. Kl. 16 bjærgede et skib LOPRAS flåde, der flød forladt 3 sømil vest for Sejrø. Der var imidlertid en chance for, at besætningen kunne have reddet sig i båden, men i aftes fik rederiet meddelelse fra Samsø om, at en fisker havde indbragt LOPRAS redningsbåd, der var fuldstændig knust, og man nærede derefter ikke noget håb om, at besætningen kunne være reddet, og deres pårørende blev underrettet. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. februar 1945.
Der skal nu træffes fornødne brandværnsforanstaltninger til imødegåelse af fladebrande – 40 nye motorsprøjter til Københavns Brandvæsen, 10 branddamme, 30 observationsposter. Hver indbygger skal kunne hente 10 kilo sand og en svaber i særlige depoter.
I Storkøbenhavn, Aarhus, Aalborg og Odense skal der nu træffes meget vidtgående foranstaltninger til imødegåelse af katastrofebrande og ildstorm, der må sammenlignes med en naturkatastrofe, og som opstår,, når fladebrande raser og med en temperatur på 400 grader udrydder alt levende. Mennesker foraskes som i en krematorieovn, og intet beskyttelsesrum kan modstå den glødende luft, end ikke de nye bunkers.
Kun et organiseret overmægtigt brandvæsen kan med bistand af tusinder af borgere forhindre en så alvorlig følge af luftangreb, og for at være forberedt på enhver eventualitet har Statens Civile Luftværn forleden i et cirkulære til alle luftværnschefer udsendt en parole om de omfattende forholdsregler, der skal træffes så hurtig som muligt.
Det drejer sig om den hidtil største udvidelse af brandtjenesten herhjemme, idet tusinder af frivillige, ja i en virkelig katastrofesituation, hver enkelt borger skal medvirke ved meldetjenesten, observationsarbejdet, brandpatruljeringen eller selve slukningsassistancen, der skal varetage mange forskellige opgaver af nye art. […]
Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 12. december 1944
Meldinger indløbet fra Aalborg, Viborg og Holstebro
Aalborg, RB.
En engelsk bombemaskine blev i går ved 21-tiden under overflyvningen af Nordjylland skudt ned. Maskinen styrtede brændende ned. Maskinen styrtede ned på en mark ved gårdejer Erik Eriksens ejendom, og da der var fare for, at gården skulle blive antændt, blev Falcks Redningskorps alarmeret, og det lykkedes at begrænse ilden til selve maskinen. Af flyvemaskinens besætning, der formentlig har bestået af syv mand, fandtes de fire dræbt. Den øvrige besætnings skæbne er ukendt.
Viborg, RB.
Under overflyvning i aftes styrtede en firemotors engelsk bombemaskine kl. 20.30 ned i Jylland. Umiddelbart før nedstyrtningen faldt hele maskinens bombelast ned, men heldigvis eksploderede ingen af bomberne. Flere bomber af meget svær kaliber borede sig dybt ned i jorden, og i morges blev flere af de omkringliggende ejendomme evakueret. Maskinen eksploderede ved slaget mod jorden, og brændte fuldstændig. Hele besætningen, formentlig 6-8 mand, omkom.
Holstebro, RB.
I aftes ved 22-tiden styrtede en firemotorers amerikanske bombemaskine brændende ned i Nordjylland. Der var ild i maskinen allerede inden den nåede jorden. Maskinen blev ved nedstyrtningen fuldstændig ødelagt, og resterne af den var spredt over et område på ca. 1 kvadratkilometer. Hele maskinens besætning menes omkommen, og man har af ruinerne i formiddags fremdraget seks forkullede lig.
Kilde: Kolding Folkeblad, 16. oktober 1944.
Syv mennesker lå og sov i den halvdel af bygningen, der ikke styrtede sammen. Attentat mod ‘Spejderborgen’ i Aalborg.
Der har i nat fundet to voldsomme bombeeksplosioner sted i Aalborg. Den første eksplosion fandt sted kl. ca. 1.15 i automobilforhandler H. H. Kjærulffs forretning på hjørnet af Grotumsgade og Vesteraa. Der var i forretningens store udstillingslokale anbragt en bombe, og ved eksplosionen blev hele den del af ejendommen, hvor udstillingslokaler fandtes, bogstavelig talt jævnet med jorden. I udstillingslokalet fandtes 20 nye biler af kendte udenlandske mærker. De blev alle ødelagt. Derimod anrettedes ikke skade på forretningens værksteder, som fandtes i bygningens anden ende. Der udbrød brand på eksplosionsstedet, men det lykkedes dog hurtigt det tilkaldte brandmandskab at få ilden slukket. I det omliggende kvarter knustes mange store ruder til forretninger og privatlejligheder, og i mange lejligheder anrettedes ødelæggelser af det voldsomme lufttryk efter eksplosionen.
En times tid senere eksploderede en bombe i ‘Spejderborgen’, Saxogade. Det drejer sig om en stor villa, som det danske spejderkorps i Aalborg erhvervede for at par år siden og som i fjor sommer blev indviet som samlingssted og med tropslokaler for samtlige spejdertropper i Aalborg. Bygningens ene halvdel styrtede sammen med eksplosionen, og den øvrige del af bygningen ødelagdes. På 1. sal sov syv mennesker, der til alt held opholdt sig i den halvdel af bygningen, som blev stående. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. september 1944.
Forsøget på sortbørshandel fik en ulykke udgang
Den 24-årige slagtersvend Eyvind Lynge Knudsen, Slotsgade 11, er i aftes skudt ned i Aalborg. Han havde på en vinstue i Ellen Marsvins Hus forsøgt at indlade sig i sortbørshandel med en anden mand, men blev afvist. Herover blev han vred og forlod sig i skænderi med manden. Det kom til håndgemæng, hvorunder den pågældende mand trak en revolver og skød Knudsen gennem maven. En tilkaldt ambulance førte den hårdt sårede mand til Aalborg Kommunehospital, hvor han i nat er død.
Kilde: Kolding Folkeblad, 8. september 1944.
Mindestensafsløringer på gravene, der var smykket med kranse og blomster
På Falsled Kirkegaard på Fyn blev der i går afsløret en smuk mindesten over menig 145 af 4. bataljon, Arne Peter Christensen, Falsled, der faldt på sin post i Odense i fjor den 29. august. Mindesten er rejst af Arne Christensens soldaterkammerater, og afsløringen foregik ved en smuk mindehøjtidelighed på kirkegården, hvor ca. 100 mennesker var til stede. Oberst Bruun, Odense, foretog afsløringen.
På Korsør Kirkegård blev der på initiativ af Korsør Marineforening opsat en mindesten på underkvartermester Chr. Thomsens grav. Underkvartermesteren faldt i Korsør den 29. august 1943. I anledning af årsdagen var der desuden nedlagt mange kranse og blomster på graven.
På Løvel Kirkegård ved Viborg foregik en højtidelighed ved landmand Ivan Jacobsens grav. Oberstløjtnant Thiede, Viborg, nedlagde kransen fra den danske hær, fra regimentet og fra Ivan Jacobsens kompagnichef. Ivan Jacobsen, der kun blev 20 år, faldt den 29. august i fjor i Nyborg. Viceborgmester, redaktør T. Wellejus, nedlade på garnisonsbyens vegne en krans på graven, og endvidere blev der nedlagt en krans fra sognet af fhv. sognerådsformand N. P. Thougaard.
På Aalborg Kirkegaard afholdtes en mindehøjtidelighed ved oversergent Kaj Ove Norvins grav. Norvin faldt under træfningen ved Livgardens Kaserne i København den 29. august i fjor.
Endelig nedlagde oberstløjtnant Lawaetz i anledning af årsdagen for kaptajn C. L. Wesenbergs død en krans fra Krigsministeriet ved mindestenen på den faldnes grav på Nyborg Kirkegaard.
Kilde: Kolding Folkeblad, 30. august 1944.
De danske Handelsrejsendes Fælles Repræsentation holdt lørdag årligt delegeretmøde i Aalborg i overværelse af 30. repræsentanter for de 18 foreninger, der er tilsluttet fællesrepræsentationen.
På mødet, der varede hele dagen, behandledes en lang række faglige spørgsmål, og i forbindelse med den af formanden, H. Westen Jensen, Aalborg, givne redegørelse for drikkepengespørgsmålet, blev der vedtaget en resolution, hvori delegeretmødet bemyndiger forretningsudvalget til i samarbejdet med Turistforeningen for Danmark, at optage forhandlinger med hotelvært- og restauratørforeninger om en reorganisering af det for tiden eksisterende drikkepengesystem, således at man principielt kræver drikkepengesystemet helt afskaffet, subsidiært at der påføres regningerne højst 10 procent til aflønning af personalet. […]
Kilde: Uddrag af den nazistiske avis ‘Fædrelandet’, 20. august 1944.