1944 – Den gik ikke!

Den ene af flæsketyvene fra Eksportrøgeriet i Sydbanegade, som efter at være blevet løsladt har begået et nyt tyveri af en overfrakke fra biblioteket og et par handsker fra en døvstum på Kolding Banegård, var blevet sat på fri fod, mod at han daglig holdt politiet underrettet om sit opholdssted. Han var imidlertid ikke rettet sig efter påbuddet og rejste til Aarhus. Aarhus hører imidlertid til sikkerhedszonen, hvilket den unge mand åbenbart ikke har tænkt over, for da han søgte nattelogi og man afkrævede ham hans legitimationskort, var han ikke i stand til at forevise sådant. Han blev anholdt af politiet, som satte sig i forbindelse med Kolding Politi, og i formiddags blev han overført til Kolding og fremstillet i retten, hvor han blev fængslet. Hans kammerat, der havde været ham behjælpelig med at afsætte overfrakken, fremstilledes ligeledes i retten, og for hans vedkommende blev fængslingsfristen forlænget.

Kilde: Kolding Folkeblad, 17. april 1944.

1944 – Industriforeningens nye vært er udpeget

Det blev Aarhushallens overtjener Carl August Jensen

Industriforeningens bestyrelse har nu truffet beslutning om, at Aarhushallens overtjener, Carl August Jensen, fra 1. maj skal overtage stillingen som vært i Industriforeningen efter fru Rosa Petersen.

Den nye vært, der stammer fra Nyborg, er 34 år og kendt som en dygtig fagmand. Efter at have lært tjenerfaget på forskellige hoteller var han i fem år tjener på Hotel Royal i Aarhus, og da den store restaurant Aarhushallen blev åbnet for seks år siden, fik Carl August Jensen stillingen som overtjener. han har også ejet Tranbjerg Kro syd for Aarhus, som han imidlertid afstod til Nytår. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. april 1944.

1944 – Tilflugtsrør i udsatte byer

1.000 betonbunkers til 80 millioner kroner, som Staten betaler

Indenrigsministeriet giver i dag myndighederne i et antal byer besked om, at der omgående skal skaffes tilflugtsrum for 25 pct. af byernes befolkning. Det betyder, skriver Nationaltidende, at der skal indrettes 1.000 af de planlagte betonbunkers, store cementrør, dybt under jorden med plads til 30.000 mennesker. Byerne er bl.a. Aalborg, Aarhus og Esbjerg. De andre 75 pct. af befolkningen skal rummes i de private tilflugtsrum i byerne. Ministeriet stiller ikke blot pengene, i alt 6,5 millioner kroner til rådighed, men garanterer også for, at materialerne, træ, cement, jern og søm er til stede.

Byerne er udvalgt efter en nøgtern og sagkyndig bedømmelse af risiko-forholdet. Alene i Storkøbenhavn skal skabes nye offentlige tilflugtsrum til 150.000 mennesker. Man anslår, at der til gennemførelsen af hele planen skal anvendes 80 millioner kroner, hvis det bliver muligt at skaffe materialer i tilstrækkelig omfang.

Det nye rørsystem vil blive anvendt overalt. Rørene skal så dybt i jorden som muligt, dog intet sted under 8 meter. Et af de største problemer bliver arbejdskraften. Man må regne med, at det bliver nødvendigt at opføre teltlejre og barakbyer eller anvende udrangerede jernbanevogne som boliger for arbejderne. Det er planen, at de nævnte byer skal have deres tilflugtsordning færdig løbet af april, og når resten kan følge efter, og hvor langt man overhovedet kan nå, afhænger ganske af materialerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. februar 1944.

1943 – 30 dages hæfte for at have to koner

Bigamisager så sjældne, at dommeren ikke kunne finde noget fortilfælde i domssamlingen

Aarhus, tirsdag, privat.

I Aarhus er man kommet ud for det meget sjældne tilfælde, at der verserer to bigamisager ved retten samtidigt. Disser sager er meget sjældne her i landet, og dommeren kom herved ud for det enestående tilfælde, at der ikke findes en eneste tidligere dom i dansk domssamling, han kunne tage som forbillede. I går afsagdes dom i den første sag. Den kom til at lyde på 30 dages betinget hæfte. Den dømte, der er fra Aarhus havde regnet med, at skilsmissen med hans første hustru var i orden, inden han igen giftede sig. Senere, da det viste sig ikke at være tilfældet, blev han anholdt og fængslet, men inden sagen nåede frem til doms, gik skilsmissen i orden, således at dommeren menter at kunne lade ham slippe med betinget hæftestraf. Højstestraffen for bigami er 6 års fængsel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. november 1943.

1943 – Fornærmelse mod tysk vagtpost

Violisten Ronald Hartley, der spillede i Aarhus-hallen, er ved standret idømt 1½ års fængsel for fornærmelser mod en tysk vagtpost, der stod på Aarhus Banegård.

Derudover kan avisen Fædrelandet meddele om en uheldig episode, på firmaet Aage Kiers kontor i Lemberggade i København, hvor der den 18. september 1943 skete en vådeskudsulykke. Ved ulykken blev rengøringskonen, Fru Gerda Sørensen, Nürnberggade 52, såret i den højre overarm.

Fabriksvagtleder H. Petersen, Philipsensvej 10, var i færd med at forberede sig på at tage hjem. Han stod i et af kontorerne, hvor også rengøringskonen opholdt sig. Da han ville tage lædertøjet af, faldt hans revolver ud af hylsteret, og da våbnet ramte gulvet, gik et skud af, som ramte fru Sørensen.

Kilder:
Fabriksvagt sårer rengøringskone ved vådeskud, Fædrelandet, 19. september 1943
Fornærmelse mod tysk vagtpost, Fædrelandet, 19. september 1943

1943 – Den fantastiske flugt fra Domhuset

Gustav Lumbye og Skanderborg-læreren stak af iført tyske uniformer

Gustav Lumbyes flygt fra Domhusets tyske afdeling natten til søndag den 1. aug. sammen med en lærer fra Skanderborg, der sad fængslet for sabotage, vil være alle vore læsere kendt. Allerede søndag morgen ilede den glædelige meddelelse gennem den ganske by med lynets hast, omend i forskellige versioner. De oplysninger, vi er i besiddelse af, er meget sparsomme, men vi erfarer, at flugten skal være sket, efter at den tyske vagt var faldt i søvn, fordi han havde fået sovepulver i sin kaffe. Men det er måske mere sandsynligt, at det er en undskyldning, tyskeren har fundet på.

Lumbye færdedes meget frit på Domhuset og havde en del friheder, således fik han bragt mad derop. Han kom godt ud af det med den tyske vagthavende, så godt åbenbart, at det resulterede i, at en flugt lykkedes. han har sandsynligvis på en eller anden måde fået fat på nøglen til lærerens celle, og derefter er de to stukket af medførende eller iført to tyske uniformer.

Det er den mest fantastiske flugt, der er hørt under besættelsen, og glædeligvis kan vi meddele, at ingen at de to flygtninge er pågrebet. Skanderborg-læreren sad som nævnt fængslet for sabotage, han havde udført i Aarhus. Han blev i sin tid pågrebet, da en trafikelev fra Troldhedebanen tilstod at have stjålet noget sprængstof i Sønder Omme, som var blevet afhændet til læreren.

Samtlige låse i arresten på Domhuset skal være blevet udskiftet. Er man mon bange for, at Lumbye skal vende tilbage for at lukke andre ud?

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Budstikken for Kolding og omegn, august 1943, nr. 3.

1943 – Tysk belønning til den dræbte sabotagevagts hustru

I går eftermiddag begravedes i Aarhus sabotagevagten Johannes Christensen, der er afgået ved døden efter at være blevet såret af en sabotør.

Gennem Ritzaus Bureau er der udsendt følgende meddelelse: Det er i første linje den danske socialforsikring, der tager sig af familien efter vægteren Johannes Christensen, der døde som følge af tro opfyldelse af sine pligter. Derudover har de pågældende tyske myndigheder draget omsorg for, at familiens underhold er sikret for den nærmeste fremtid. Yderligere har en repræsentant for den tyske admiral for Danmark personligt overrakt den afdødes hustru, fru Christensen, en sum på 1.500 kr. Den var tiltænkt hendes mand, der var ansat under værnemagten, som en belønning for hans modige indsats i kampen mod uansvarlige sabotører.

Kilde: Kolding Avis, 5. juni 1943.