1945 – Dreng skudt i øjet

Drengene legede frihedskæmper og skød med hagl.

I de sidste dage har man på gaderne i Aarhus kunnet se små drenge med legetøjsvåben, men undertiden også med farligere ting, lege frihedskæmpere. Dette er selvfølgelig forståeligt i denne tid, men det må på indstændigste indskærpes forældrene ikke at lade deres børn lege med våben, der kan gøre fortræd, såsom flitsbue, luftbøsse o. lign. At denne leg kan få meget alvorlige følger ses af et sørgeligt eksempel fra onsdag aften, hvor nogle drenge legede frihedskæmpere på Silkeborgvej i Aabyhøj og skød på hinanden med luftbøsser. De skøde med flade hagl, og et af dem ramte et jernrør og rikochetterede herfra op i en drengs øje. […]

Kilde: Uddrag, Aarhus Amtstidende, 11. maj 1945.

1945 – Ti terrorister dømt til døden

I henhold til krigslov, er ti danske statsborgere blevet dømt til døden, det fortalte dagens medier den 25. april 1945, efter en meddelelse fra pressekontoret hos den højere SS- og Politifører i Danmark.

Listen lyder:

  1. Handelsvolontør Ivar Peder Lassen af Fredericia, født 11. juli 1923 i Bække. Anklage jernbanesabotage
  2. Jernbanefunktionær Hans Eeg af Fredericia, født 28. maj 1925 i Aarhus. Anklage jernbanesabotage
  3. Jernbanearbejder Helge Carlo Harry Hermann af Fredericia, født 6. maj 1921 samme sted. Anklage jernbanesabotage
  4. Jernbaneassistent Ole Christensen af Fredericia, født 9. marts 1923 i Allerslev. Anklage jernbanesabotage
  5. Jernbanearbejder Emil Martin Andersen af Fredericia, født 13. januar 1918 samme sted. Anklage jernbanesabotage
  6. Karl Gustav Kolding af Taulov, født 21. januar 1917 i Roslev. Anklage jernbanesabotage
  7. Elof Preben Mansson af Taulov, født 4. august 1919 i Kolding. Anklage jernbanesabotage
  8. Henry Jacobsen af Taulov, født 25. august 1918 i København. Anklage jernbanesabotage
  9. Gartneriejer Just Petersen af Fredericia, født 27. juli 1886 samme sted. Anklage “opbevaret et større våbenlager for en illegal gruppe
  10. Jernbanearbejder Ib Schermer-Schultz af Fredericia, født 6. februar 1926 samme sted. Anklage: forsøg på to jernbanesabotager

Dødsdommene for de 9 første blevet fuldbyrdet ved skydning, imens Ib Schermer-Schultz havde benådning til livsvarigt tugthus.

Kilde: Ti terrorister dømt til døden, Fædrelandet, 25. april 1945

1945 – 7 terrorister dømt til døden

I henhold til krigslov, er syv danske statsborgere blevet dømt til døden, det fortalte dagens medier den 20. marts 1945, efter en meddelelse fra pressekontoret hos den højere SS- og Politifører i Danmark.

  1. Skovfoged Leif Dines Petersen af Silkeborg, født 3. december 1921 i Brønshøj. Anklaget for at have delagtighed i jernbane og fabrikssabotage, mord på en værnemagtslæge, samt besiddelse af våben og sprængstof
  2. Seminarelev Aage Søndergaard af Silkeborg, født 9. oktober 1922 i Randers. Anklaget for at have delagtighed i jernbane og fabrikssabotage, samt sprængning af biler, som blev benyttet af den tyske værnemagt
  3. Forstelev Paul Mackeprang-Nielsen af Silkeborg, født 31. december 1922 i Esbjerg. Anklaget for at have transporteret våben og sprængstof, samt have deltaget i en illegal gruppes våbenundervisning og skarpskydningsøvelser
  4. Maskinarbejder Bent Jensen af Silkeborg, født 18. maj 1923 samme sted. Anklaget for at være “bevæbnet Friskaremand“, og have deltaget i en illegal gruppes arbejde
  5. Automobilmekaniker Poul Petersen-Holm af København, født 25. marts 1920 i Frørup. Anklaget for at have deltaget i skibs- og fabrikssabotage
  6. Maskinlærling Preben Lütke Madsen af Aarhus, født 11. maj 1926 samme sted. Anklaget for at være i besiddelaf af våben, sprængstof og benzin, hensigten at deltage i jernbanesabotage og for at være medlem af en illegal gruppe
  7. Lagermedhjælper Svend Egon Nielsen af Thorsø ved Aarhus, født 12. juni 1924 i Nykøbing. Anklaget for at være i besiddelaf af våben, sprængstof og benzin, hensigten at deltage i jernbanesabotage og for at være medlem af en illegal gruppe

Kilde: 7 terrorister dømt til døden, Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 20. marts 1945

1945 – Flagene på halv i Aarhus

På alle offentlige og talrige private bygninger i Aarhus gik flagene i går på halv stang i anledning af de sidste katastrofer, der har ramt byen. Alle biograferne aflyste forestillingerne, og på restaurationerne var der ingen dans og artistoptræden. På grund af bombeskade fra eksplosionen på rådhuset har Borgerskolen i Frederiksallé måttet aflyse undervisningen indtil videre.

Kilde: Aarhus Amtstidende, 15. marts 1945.

1945 – Eksplosion i motortog

Kvinde dræbt, 25 såret. Eksplosionen skete på strækningen Aarhus-Risskov

I aftes ved 22.15-tiden indtraf en eksplosion i motortoget Aarhus-Risskov. Toget var lidt før kl. 22 afgået fra Aarhus, og da det befandt sig midt mellem Aarhus Østbanegård og den permanente badeanstalt ved Risskov, eksploderede en kraftig sprænglanding lige under toget. Ved eksplosionen blev den forreste af motorvognens to vogne fuldstændigt splintret. Der udbrød en mindre brand, som dog hurtigt slukkedes.

Der var kun ca. 30 passagerer, hovedsageligt unge mennesker, med toget. Falcks Redningskorps og Zoneredningskorpset mødte med stor udrykning på ulykkesstedet. Passagererne var slynget ud og lå på jorden omkring det ødelagte tog. En dame var kastet helt ud til stensætningen ved vandkanten og var dræbt. Der blev i alt ført 25 personer til hospitalerne, og deraf blev 15 indlagt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. marts 1945.

1945 – Nyt attentat mod Aarhus Rådhus

Højeksplosiv bombe anretter meget store ødelæggelser

Aarhus nye rådhus har i nat på ny været genstand for et bombeattentat, og denne gang er ødelæggelsen af betydeligt større omfang end efter eksplosionen for en måned siden. Der vil antagelig gå lang tid, inden store dele af rådhuset atter kan tages i brug. Bl.a. er Aarhus Kommunes hovedkontor og skattevæsenets indbetalingslokaler fuldstøndigt ødelagt, og rådhusets store varmeanlæg er sprængt i stykker. Få minutter over kl. 3 lød et voldsomt brag over store dele af Aarhus, og husene rystede i kvartererne omkring rådhuset. Der var anbragt en bombe af højeksplosiv karakter ved rådhusets sydlige ende. Bomben lå i Rådhusparken ved hjørnet af fløjen mod Parkallé og den lave fløj henimod Banegårdspladsen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. marts 1945

1945 – Bombeattentat mod Aarhus’ nye rådhus tidligt i morges

I morges kl. 4.15 genlød en voldsom eksplosion over det meste af Aarhus. Det var det nye rådhus, der havde været genstand for et bombeattentat.

Rådhusets facade ud mod Parkallé frembød et sørgeligt syn. Alle vinduer var knust, og gardinerne hang og blafrede i vinden. En nærmere undersøgelse viste dog, at skaden hovedsageligt indskrænkede sig til knuste ruder. Der var anbragt en bombe ude på fortovet i et hjørne af rådhusfløjen ud mod Parkallé i nærheden af indgangen til Folkeregistret. Det viste sig imidlertid, at ud over en nedfalden marmorplade over det sted, hvor bomben var anbragt, sket der ingen skade på selve bygningen. Indgangsdøren til Folkeregistret splintredes, ligesom der knustes noget inventar i kontorerne. I øvrigt knustes mange ruder i ejendommene i Parkallé.

Kilde: Kolding Folkeblad, 21. februar 1945.