1944 – Tilflugtsrør i udsatte byer

1.000 betonbunkers til 80 millioner kroner, som Staten betaler

Indenrigsministeriet giver i dag myndighederne i et antal byer besked om, at der omgående skal skaffes tilflugtsrum for 25 pct. af byernes befolkning. Det betyder, skriver Nationaltidende, at der skal indrettes 1.000 af de planlagte betonbunkers, store cementrør, dybt under jorden med plads til 30.000 mennesker. Byerne er bl.a. Aalborg, Aarhus og Esbjerg. De andre 75 pct. af befolkningen skal rummes i de private tilflugtsrum i byerne. Ministeriet stiller ikke blot pengene, i alt 6,5 millioner kroner til rådighed, men garanterer også for, at materialerne, træ, cement, jern og søm er til stede.

Byerne er udvalgt efter en nøgtern og sagkyndig bedømmelse af risiko-forholdet. Alene i Storkøbenhavn skal skabes nye offentlige tilflugtsrum til 150.000 mennesker. Man anslår, at der til gennemførelsen af hele planen skal anvendes 80 millioner kroner, hvis det bliver muligt at skaffe materialer i tilstrækkelig omfang.

Det nye rørsystem vil blive anvendt overalt. Rørene skal så dybt i jorden som muligt, dog intet sted under 8 meter. Et af de største problemer bliver arbejdskraften. Man må regne med, at det bliver nødvendigt at opføre teltlejre og barakbyer eller anvende udrangerede jernbanevogne som boliger for arbejderne. Det er planen, at de nævnte byer skal have deres tilflugtsordning færdig løbet af april, og når resten kan følge efter, og hvor langt man overhovedet kan nå, afhænger ganske af materialerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. februar 1944.

1943 – 30 dages hæfte for at have to koner

Bigamisager så sjældne, at dommeren ikke kunne finde noget fortilfælde i domssamlingen

Aarhus, tirsdag, privat.

I Aarhus er man kommet ud for det meget sjældne tilfælde, at der verserer to bigamisager ved retten samtidigt. Disser sager er meget sjældne her i landet, og dommeren kom herved ud for det enestående tilfælde, at der ikke findes en eneste tidligere dom i dansk domssamling, han kunne tage som forbillede. I går afsagdes dom i den første sag. Den kom til at lyde på 30 dages betinget hæfte. Den dømte, der er fra Aarhus havde regnet med, at skilsmissen med hans første hustru var i orden, inden han igen giftede sig. Senere, da det viste sig ikke at være tilfældet, blev han anholdt og fængslet, men inden sagen nåede frem til doms, gik skilsmissen i orden, således at dommeren menter at kunne lade ham slippe med betinget hæftestraf. Højstestraffen for bigami er 6 års fængsel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. november 1943.

1943 – Fornærmelse mod tysk vagtpost

Violisten Ronald Hartley, der spillede i Aarhus-hallen, er ved standret idømt 1½ års fængsel for fornærmelser mod en tysk vagtpost, der stod på Aarhus Banegård.

Derudover kan avisen Fædrelandet meddele om en uheldig episode, på firmaet Aage Kiers kontor i Lemberggade i København, hvor der den 18. september 1943 skete en vådeskudsulykke. Ved ulykken blev rengøringskonen, Fru Gerda Sørensen, Nürnberggade 52, såret i den højre overarm.

Fabriksvagtleder H. Petersen, Philipsensvej 10, var i færd med at forberede sig på at tage hjem. Han stod i et af kontorerne, hvor også rengøringskonen opholdt sig. Da han ville tage lædertøjet af, faldt hans revolver ud af hylsteret, og da våbnet ramte gulvet, gik et skud af, som ramte fru Sørensen.

Kilder:
Fabriksvagt sårer rengøringskone ved vådeskud, Fædrelandet, 19. september 1943
Fornærmelse mod tysk vagtpost, Fædrelandet, 19. september 1943

1943 – Den fantastiske flugt fra Domhuset

Gustav Lumbye og Skanderborg-læreren stak af iført tyske uniformer

Gustav Lumbyes flygt fra Domhusets tyske afdeling natten til søndag den 1. aug. sammen med en lærer fra Skanderborg, der sad fængslet for sabotage, vil være alle vore læsere kendt. Allerede søndag morgen ilede den glædelige meddelelse gennem den ganske by med lynets hast, omend i forskellige versioner. De oplysninger, vi er i besiddelse af, er meget sparsomme, men vi erfarer, at flugten skal være sket, efter at den tyske vagt var faldt i søvn, fordi han havde fået sovepulver i sin kaffe. Men det er måske mere sandsynligt, at det er en undskyldning, tyskeren har fundet på.

Lumbye færdedes meget frit på Domhuset og havde en del friheder, således fik han bragt mad derop. Han kom godt ud af det med den tyske vagthavende, så godt åbenbart, at det resulterede i, at en flugt lykkedes. han har sandsynligvis på en eller anden måde fået fat på nøglen til lærerens celle, og derefter er de to stukket af medførende eller iført to tyske uniformer.

Det er den mest fantastiske flugt, der er hørt under besættelsen, og glædeligvis kan vi meddele, at ingen at de to flygtninge er pågrebet. Skanderborg-læreren sad som nævnt fængslet for sabotage, han havde udført i Aarhus. Han blev i sin tid pågrebet, da en trafikelev fra Troldhedebanen tilstod at have stjålet noget sprængstof i Sønder Omme, som var blevet afhændet til læreren.

Samtlige låse i arresten på Domhuset skal være blevet udskiftet. Er man mon bange for, at Lumbye skal vende tilbage for at lukke andre ud?

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Budstikken for Kolding og omegn, august 1943, nr. 3.

1943 – Tysk belønning til den dræbte sabotagevagts hustru

I går eftermiddag begravedes i Aarhus sabotagevagten Johannes Christensen, der er afgået ved døden efter at være blevet såret af en sabotør.

Gennem Ritzaus Bureau er der udsendt følgende meddelelse: Det er i første linje den danske socialforsikring, der tager sig af familien efter vægteren Johannes Christensen, der døde som følge af tro opfyldelse af sine pligter. Derudover har de pågældende tyske myndigheder draget omsorg for, at familiens underhold er sikret for den nærmeste fremtid. Yderligere har en repræsentant for den tyske admiral for Danmark personligt overrakt den afdødes hustru, fru Christensen, en sum på 1.500 kr. Den var tiltænkt hendes mand, der var ansat under værnemagten, som en belønning for hans modige indsats i kampen mod uansvarlige sabotører.

Kilde: Kolding Avis, 5. juni 1943.

1943 – Fire unge mænd dømt ved tysk krigsret for stadionbrand i Aarhus

Straffene afsones i dansk fængsel

Den 27. marts nedbrændte tennishallen på Aarhus Stadion, og det danske politis undersøgelser viste, at det drejede sig om brandstiftelsen over for den tyske værnemagt, som benyttede tennishallen. Som gerningsmænd blev anholdt 4 ganske unge mennesker, to lærlinge, Hans Reinhold Petersen, født 6. juni 1926, og Willi Hans Clausen, født 4. januar 1924, skoleelev Svend Rye Jensen, født 15. februar 1926, og en ung arbejder, Harry Ib Brønnum Jensen, født 10. juni 1925. De havde sammen planlagt attentatet mod tennishallen, som af den tyske værnemagt blev benyttet til sovesal for soldater. Hans Petersen og Willi Clausen foretog selve brandstiftelsen, medens de to andre i sidste øjeblik fik betænkeligheder. Tennishallen med alle de sengesteder, der var i den, nedbrændte totalt. […]

Dom ved tysk krigsret

Som følge af, at sabotagebranden på stadion var rettet direkte mod tysk værnemagts ejendom og tilsigtede at forvolde den tyske værnemagt skade, har en tysk krigsret behandlet sagen. Ved dommen blev Willi Clausen, om hvem det er oplyst, at han i begyndelsen af marts 1942 på Aarhus Banegård har tilegnet sig en skrivemaskine fra den tyske værnemagt, dømt til tugthus i 8 år og 4 måneder, Hans Petersen idømtes fængsel i 3 år, de to andre, Svend Rye Jensen og Harry Brønnum Jensen, der altså ikke havde deltaget i selve brandstiftelsen, idømtes hver 1 år og 6 måneders fængsel. Det meddeles yderligere, at man fra tysk side under hensyn til, at alle de dømte er purunge mennesker, er gået med til, at straffuldbyrdelsen sker i en dansk straffeanstalt, således at der altså ikke bliver tale om, at de dømte overføres til tysk tugthus.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. maj 1943.

1943 – De ekstraordinære forhold i Aarhus

Har varet en uge og kostet restauratørerne store penge. Mulighed for en naturlig årsag til stadionbranden

De ekstraordinære forhold i Aarhus, der indledtes efter eksplosionen i en tysk militærbarak over for Langelandsgades Kaserne, har nu varet i over en uge, og har grebet dybt ind i befolkningens færden og forhold. Værst er det gået ud over restaurationerne, der hver aften har måttet lukke kl. 20 og søndag aften kl. 18.

Formanden for Aarhus Restauratørforening, direktør Marinus Nielsen, Håndværkerforeningen, regner med at restaurationernes omsætning af faldet med ca. 90 pct. siden den tidlige lukning trådte i kraft. Hvor meget det drejer sig om, opgivet i penge, kan der naturligvis ikke siges noget helt afgjort om, men direktør Nielsen tager ikke i betænkning at mene, at omsætningen på byens restaurationer er faldet med mindst 100.000 kr. om dagen, hvilket rundt regnet vil sige et tab på en million kr. i den tid, der allerede er forløbet, for dette erhvervs vedkommende. Hertil kommer så, hvad biograferne har tabt ved den tidlige lukning, ligesom musikere, skuespillere og andre optrædende naturligvis har måtte give afkald på en stor del af deres fortjeneste. […]

Den omfattende gennemgravning af gulvet i den nedbrændte tennishal for muligt at finde spor af brandmaskiner, blev ikke som ventet, afsluttet igår. Hidtil har gravningen ikke bragt noget frem, og politiet står således med m.h.t. branden og eksplosionen foreløbig på bar bund. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. marts 1943.

1943 – Nye sabotage-handlinger i København og Aarhus

Strenge forholdsregler i Aarhus for sabotage mod bygninger og materiel, som benyttes af den tyske værnemagt.

Fem tilfælde af sabotage har i den sidste uge sat sindene i bevægelse i København og i Aarhus, navnlig i sidstnævnte by, hvor sabotagehandling førte til, at der blev iværksat indskrænkninger i det offentlige liv og færdslen i byen, mens det andet tilfælde førte til skærpelse af denne tilstand. Det drejede sig i begge tilfælde om sabotage over for bygninger og materiel, som benyttes af den tyske værnemagt. For København drejer det sig om tre sabotagetilfælde, af hvilke de to er udspillet under meget dramatiske omstændigheder, idet revolverbevæbnede mænd er trængt ind i fabriksvirksomheder, og har forøvet sabotage, det ene sted ved med deres revolvere at forhindre det arbejdsmandskab, som var til stede, at gribe ind. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. marts 1943.