1943 – Fire unge mænd dømt ved tysk krigsret for stadionbrand i Aarhus

Straffene afsones i dansk fængsel

Den 27. marts nedbrændte tennishallen på Aarhus Stadion, og det danske politis undersøgelser viste, at det drejede sig om brandstiftelsen over for den tyske værnemagt, som benyttede tennishallen. Som gerningsmænd blev anholdt 4 ganske unge mennesker, to lærlinge, Hans Reinhold Petersen, født 6. juni 1926, og Willi Hans Clausen, født 4. januar 1924, skoleelev Svend Rye Jensen, født 15. februar 1926, og en ung arbejder, Harry Ib Brønnum Jensen, født 10. juni 1925. De havde sammen planlagt attentatet mod tennishallen, som af den tyske værnemagt blev benyttet til sovesal for soldater. Hans Petersen og Willi Clausen foretog selve brandstiftelsen, medens de to andre i sidste øjeblik fik betænkeligheder. Tennishallen med alle de sengesteder, der var i den, nedbrændte totalt. […]

Dom ved tysk krigsret

Som følge af, at sabotagebranden på stadion var rettet direkte mod tysk værnemagts ejendom og tilsigtede at forvolde den tyske værnemagt skade, har en tysk krigsret behandlet sagen. Ved dommen blev Willi Clausen, om hvem det er oplyst, at han i begyndelsen af marts 1942 på Aarhus Banegård har tilegnet sig en skrivemaskine fra den tyske værnemagt, dømt til tugthus i 8 år og 4 måneder, Hans Petersen idømtes fængsel i 3 år, de to andre, Svend Rye Jensen og Harry Brønnum Jensen, der altså ikke havde deltaget i selve brandstiftelsen, idømtes hver 1 år og 6 måneders fængsel. Det meddeles yderligere, at man fra tysk side under hensyn til, at alle de dømte er purunge mennesker, er gået med til, at straffuldbyrdelsen sker i en dansk straffeanstalt, således at der altså ikke bliver tale om, at de dømte overføres til tysk tugthus.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. maj 1943.

1943 – De ekstraordinære forhold i Aarhus

Har varet en uge og kostet restauratørerne store penge. Mulighed for en naturlig årsag til stadionbranden

De ekstraordinære forhold i Aarhus, der indledtes efter eksplosionen i en tysk militærbarak over for Langelandsgades Kaserne, har nu varet i over en uge, og har grebet dybt ind i befolkningens færden og forhold. Værst er det gået ud over restaurationerne, der hver aften har måttet lukke kl. 20 og søndag aften kl. 18.

Formanden for Aarhus Restauratørforening, direktør Marinus Nielsen, Håndværkerforeningen, regner med at restaurationernes omsætning af faldet med ca. 90 pct. siden den tidlige lukning trådte i kraft. Hvor meget det drejer sig om, opgivet i penge, kan der naturligvis ikke siges noget helt afgjort om, men direktør Nielsen tager ikke i betænkning at mene, at omsætningen på byens restaurationer er faldet med mindst 100.000 kr. om dagen, hvilket rundt regnet vil sige et tab på en million kr. i den tid, der allerede er forløbet, for dette erhvervs vedkommende. Hertil kommer så, hvad biograferne har tabt ved den tidlige lukning, ligesom musikere, skuespillere og andre optrædende naturligvis har måtte give afkald på en stor del af deres fortjeneste. […]

Den omfattende gennemgravning af gulvet i den nedbrændte tennishal for muligt at finde spor af brandmaskiner, blev ikke som ventet, afsluttet igår. Hidtil har gravningen ikke bragt noget frem, og politiet står således med m.h.t. branden og eksplosionen foreløbig på bar bund. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. marts 1943.

1943 – Nye sabotage-handlinger i København og Aarhus

Strenge forholdsregler i Aarhus for sabotage mod bygninger og materiel, som benyttes af den tyske værnemagt.

Fem tilfælde af sabotage har i den sidste uge sat sindene i bevægelse i København og i Aarhus, navnlig i sidstnævnte by, hvor sabotagehandling førte til, at der blev iværksat indskrænkninger i det offentlige liv og færdslen i byen, mens det andet tilfælde førte til skærpelse af denne tilstand. Det drejede sig i begge tilfælde om sabotage over for bygninger og materiel, som benyttes af den tyske værnemagt. For København drejer det sig om tre sabotagetilfælde, af hvilke de to er udspillet under meget dramatiske omstændigheder, idet revolverbevæbnede mænd er trængt ind i fabriksvirksomheder, og har forøvet sabotage, det ene sted ved med deres revolvere at forhindre det arbejdsmandskab, som var til stede, at gribe ind. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. marts 1943.

1943 – Bombe-attentat i Aarhus

Nogle tyske soldater såredes – flere efterlysninger

Mandag aften kl. 22.30 skete der en voldsom eksplosion, fremkaldt af et meget eksplosivt sprængstof, i en tysk militærbarak over for Langelandsgades Kaserne i Aarhus, hvorved nogle medlemmer af den tyske værnemagt såredes.

Politiet ønsker i denne anledning at komme i forbindelse med alle, der har passeret hjørnet af Langelandsgade og Ny Munkegade i tiden omkring kl. 22.30, og navnlig ønsker man at tale med to unge damer, der var på vej mod Christiansbjerg. De beskrives som 24-25 år gamle og havde mørke frakker på, men intet hovedtøj. Desuden ønsker politiet at komme i forbindelse med en ung mand som medførte en herrecykel. Han er ca. 180 cm. høj med smalt ansigt og var iført en mørk, blød hat med smal skygge, bøjet op bagtil og nedad foran. Pulden var forsynet med en rund nedbøjning. Han havde lange benklæder, og under en mørk jakke bar han en lys vest eller anorak.

Politiet sigter ikke de efterlyste for at have nogen andel i attentatet […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. marts 1943.

1943 – Dr. Bests falske venlighed

De russiske kæmpesejre på Østfronten betød for Danmark det forunderlige, at dr. Best, der havde optrådt som blodhund i Paris, skiftede taktik her i landet og i stedet viste en hyklerisk venlighed, som måtte forurolige alle andre end netop triumviratet Gunnar Larsen, Scavenius og Thune Jacobsen.

Det første tegn på det stedfundne omslag var dr. Bests hykleriske telegram til Scavenius, i hvilket han dybt beklagede ofrene for den engelske terror af en åben by, nøjagtig den samme by, som i hundredevis af tyske Stukas og kampmaskiner var rede til at sønderknuse, om vi ikke havde kapituleret øjeblikkeligt hin skæbnesvangre morgen den 9. april. Senere har dr. Best genoptaget forbindelsen med den danske kongefamilie, snakket logerende ord i Aarhus om tysk forsøg på et forstå dansk mentalitet og været talsmand for afholdelse af folketingsvalg her i landet.

Over for denne pludselige og mærkværdige venlighed fra tysk side må vi uvilkårligt tænke på et par verslinjer af Kipling, oversat af Valdemar Rørdam (!), der lyder: “Bræg, ulv, begrav dine døde, os er dine fåreklæder alt for røde”. Før eller senere skal det nok vise sig, som det har gjort det utallige steder før, at den tyske venlighed er som ulvens, der har forklædt sig i fåreklæder forsøger at snige sig ind i den danske lammefold. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 6. marts 1943, nr. 5, 2. årgang.

1943 – Tillidskrisen mellem Danmark og Tyskland overvundet, siger Dr. Best

Det tyske Riges befuldmægtigede i Danmark, Dr. Werner Best, gæstede i går Aarhus og i den anledning holdtes på Hotel Royal en reception. Dansk-Tysk Selskab i Aarhus var vært. Ved receptionen bød direktør Juncker Dr. Best velkommen. Straks efter tog Dr. Best ordet og udtalte ifl. Aarhus Amtstidende:

Meget vigtigere end de foredrag, der holdes i foreninger som Dansk-Tysk Selskab, er de forbindelser, der her bliver tilvejebragt mellem mennesker indbyrdes. Jeg har forståelse for den danske egenart og indstilling, og den politik, jeg har ført gennem tre måneder er et bevis for, at jeg har forstået noget af den danske mentalitet. Dette kendskab har jeg anvendt til fordel for det samarbejde mellem Danmark og Tyskland, ved hvilket den tillidskrise, som bestod mellem de to lande, er blevet såvidt overvundet, at jeg – som De véd – i de sidste dage også har optaget forbindelsen med Hans kongelige Højhed den danske kronprins.

Beder om forståelse for Tysklands situation

Men også jeg må bede danskerne om forståelse for den situation, det tyske folk befinder sig i, og for de uhørt vanskelige opgaver, der er stillet det. Tyskland fører en kamp ikke blot for sit eget land og folk, men også for Europas lande og folkeslag. I disse tunge dage kan man se, hvilken uhyre fare for alle lande, der har hobet sig sammen i øst, og som er blevet standset af den tyske værnemagt. Hvad ville der være blevet af Europa, hvis ikke denne fare rettidigt var blevet erkendt af os?

Vi kan i denne kamp ikke lade os opholde af ond vilje inden for Europa. Forståelse heraf må vi forlange af de øvrige europæiske folk. Jeg forstår at det ikke er lette tider, Danmark må igennem, men Danmark og Tyskland er sammenkædet gennem en geografisk og historisk skæbne. Vi er i den samme båd, og ingen kan stå af. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 10. februar 1943.

1942 – Uddrag af Udenrigsministeriets Pressebureaus strengt fortrolige meddelelser til pressen

10. juli 1942: Politimæssige foranstaltninger over for kvindelig ungdom i Aalborg. Nogle politimæssige foranstaltninger som Sædelighedspolitiet i Aalborg i den senere tid har måttet træffe over for kvindelig ungdom i Aalborg, må kun omtales i meget beskeden form og må ikke sættes i forbindelse med de særlige befolkningsmæssige forhold i Aalborg og omegn.

14. juli 1942: Brandstiftelse på fabrikker i Aarhus. Brandstiftelse, der natten til tirsdag menes at være forsøgt på et par fabrikker i Aarhus, må under ingen omstændigheder omtales i bladene.

15. juli 1942: Omtale af sagen mod Christmas Møllers skipper. På given foranledning meddeles, at der ikke må bringes nogen forhåndsomtale i bladene om behandlingen i Højesteret af sagen mod sagen mod skipper Peter Valdemar Schmidt og letmatros Vejle-Petersen, som med motorgaleasen “Argo” i maj måned i år sejlede fhv. handelsminister J. Christmas Møller.

21. juli 1942: Brand på jernbanebroen mellem Aalborg og Nr. Sundby. Der må af trafikmæssige grunde ikke i pressen bringes nogen som helst omtale af en brand i nat på jernbanebroen mellem Aalborg og Nr. Sundby, heller ikke lokalt. […]

Kilde. Uddrag af det illegale blad: ‘Frit Danmark’, 20. august 1942, nr. 5, 1. årgang.

1942 – Fem dræbte af bomber i Sønderjylland

Angreb på Tønder og på et godstog lørdag eftermiddag. To engelske maskiner skudt ned – en ved Rejsby og en i Aarhusbugten.

Ritzaus Bureau erfarer:

Lørdag eftermiddag har flere engelske bombeflyvere overfløjet Sydjylland. De nedkastede brand- og sprængbomber over Tønder, hvorved følgende personer dræbtes: dyrlæge Carl Chr. Jensen og dennes 15-årige datter Inge Jensen samt fru Edith Margrethe Larsen og dennes 4-årige datter Birgit Larsen. Samtidig blev flere personer mere eller mindre sårede. Endvidere blev en del beboelses- og forretningsejendomme beskadigede.

Lokomotivet for et godstog, der kørte på strækningen fra Tønder mod Ribe, blev i nærheden af Døstrup ramt af en bombe, hvorved lokomotivføreren Niels Henry Andersen, dræbtes og fyrbøderen såredes hårdt. Der skete ingen anden materiel skade end på lokomotivet.

En af de engelske bombemaskiner blev skudt ned af det tyske luftværn. Den styrtede ned i nærheden af Rejsby. Af dens besætning var to mand døde. Natten til søndag var der atter overflyvninger af engelske flyvere over Jylland. En af dem blev skudt ned i nærheden af Aarhus og styrtede brændende i havet. Der skete ingen bombeskader i nattens løb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. juli 1942.