1944 – Advarsel mod udspredelse af rygter

Fra tysk militær side meddeles:

I Helsingør har i den senere tid verseret rygter, som kun går ud på at skade den tyske værnemagt. Det blev påstået, at en frøken K. i Helsingør var blevet voldtaget af tyske matroser. Straks foretagne undersøgelser hos forældrene fastslog den komplette usandhed af dette i hele byens udspredte rygte. Forældrene forklarede, at der i de sidste dage havde været mange – selv ubekendte – mænd og kvinder hos dem, for at erfare nærmere om sagen. De kunne forsikre alle disse mennesker om, at det drejede sig om en bagtalelse.

På samme tid hørte man rygtet, at der i Øresunds Hospital var indlagt en pige, som var misbrugt af tyske soldater. På forespørgsel forklarede cheflægen af sygehuset, at han ikke kendte noget til sagen.

For nogle dage siden ringede en frøken Vera Hansen, Pontoppidans Vej 13, Helsingør, til et tys værnemagtstjenestested, at hendes niece var blevet borte natten over og havde forklaret, at hun var blevet voldtaget af tyske soldater. Et forhør af niecen i nærværelse af tanten fastslog den fuldstændige usandhed af angivelserne. Niecen havde løjet for tanten for at undskylde, at hun var blevet ude om natten.

Den tyske værnemagt har ikke i sinde at finde sig i disse bagtalelser. Alle disse usande rygter vil derfor blive undersøgt. Ophavsmanden og de, som spreder dem, vil i fremtiden hensynsløst blive draget til ansvar.

Kilde: Kolding Folkeblad, 22. november 1944.

1944 – Advarsel

Da det erfaringsmæssigt viser sig, at der ved eksplosioner og lignende straks sker en tilstrømning af publikum, der uden at være klar over den risiko, der løbes, trænger frem til eksplosionsstedet, og terrænet deromkring, henstilles det indtrængende til publikum at holde sig borte fra sådanne steder, da al færdsel på og omkring et sådant sted kan medføre meget stor fare, så længe en grundig undersøgelse af stedet og det omliggende terræn ikke er foretaget.

Politimesteren i Kolding m.v., den 27. juli 1944. Thalbitzer.

Kilde: Kolding Folkeblad, 27. juli 1944.

1944 – Vi advarer indtrængende imod en spion

‘De Frie Danske’ skal gennem disse linjer på det kraftigste advare imod en svensk spion i tysk tjeneste. Jane Ebba Charlotte Horney Granberg, født 8/7 1918. Hendes signalement lyder: Høj, slank, rødhåret, meget charmerende, erotoman. Hun er agent for en af tyskernes dygtigste spioner, major, SS Standartenführer Horst Edvard Hubert Ernst Gilbert, født i Glogau 1889, her i landet kendt som chef for Skandinavisk Telegrambureu, Sortedamsdosseringen.

Jane Granberg regnes for spion af internationalt format. Hun ankom til København den 9. juli, og skal her bl.a. søge kontakt med personer, der har slægtninge i Maria Theresienstadt. Man mener, at hun er bemyndiget til at love dem frigivelse af slægtningene mod gentjenester. Desuden skal hun søge at opklare, hvorledes meddelelser kommer fra Horserødlejren til Sverige. Hun arbejder her i landet i kontakt med Regierungsrat dr. Mildner og kriminalobersekretær Feldmann i Dagmarhus.

Kilde: Det illegale blad: ‘De Frie Danske’, nr. 10, 3. årg., 15. juli 1944

1942 – Hver dag kasseres for 1.000 kr. mælkeflasker i Kolding!

Mejerierne fortæller om den store udgiftspost. Der kan snarest ventes skarpere forholdsregler mod forurenede flasker.

Under mælkeordningsdebatten i Kolding Byråd i mandags blev det nævnt, at mælkeflaskerne var en meget betydelig driftsudgift for byens mejerier, idet en mælkeflaskes levetid kun lå omkring en uges tid. En så kort holdbarhed vil sikkert forbavse de fleste, og vi har derfor i dag uddybet emnet ved en samtale med mejerierne, Andelsmejeriet og Centralmejeriet.

Det viser sig, ganske rigtigt, at flaskernes holdbarhed er overraskende kort. Selv om det måske er for lidt at regne med en uge, så er en mælkeflaskes “levnedsløb” dog sjældent længere end 14 dage, og f.eks. i dag, med hård kulde og storm, er “dødeligheden” særlig stor, fordi så mange flasker springer, idet mælken fryser.

Men også under normale forhold sker der et meget betydeligt tab, siger mejeribestyrer Jensen, Centralmejeriet. De fleste flasker går til under rensningen på mejeriet. Idet flaskerne, dels kommer skiftevis i varmt og koldt vand, springer mange af dem eller blev skårede. Og en skåret flaske frasorteres automatisk af kapslingsmaskinen, da den ikke kan kapsles tæt. Vi har vel 12-13.000 flasker stadig i cirkulation, og Andelsmejeriet lidt flere, så vi kan regne med, at der hele tiden er 25-30.000 flasker i omløb i byens husstande. De skiftes altså ud i løbet af et par uger! De store flasker koster 40 øre stykket, de mindre 30, og jeg regner med en gennemsnitspris på 36-37 øre, så det drejer sig om store værdier. Intervieweren foretager et hastigt regnestykke; 30.000 flasker á 37 øre er 11.100 kr., og dette beløb må man altså regne hver 14. dag. Med andre ord: hver dag går der for op mod 1.000 kr. mælkeflasker tabt i Kolding!

Skarpere kurs mod forurenede flasker

Det er altså ikke i første række husmødrene, der har ansvaret for de ødelagte flasker, fortsætter mejeribestyrer Jensen. Men jeg vil gerne slå til lyd for, at husmødrene altid skyller flaskerne, og særlig, at de kun anvende dem til mælk. Vi får til stadighed returflasker, hvori der har været fernis, olie, saft og petroleum. […] Som sagt, er det både irriterende og kostbart med dette misbrug af flaskerne, og jeg vil gerne benytte lejligheden til gennem Folkebladet at give husmødrene den første advarsel om, at det ikke fortsat vil blive tålt. Mælkeflaskerne er nu engang mejeriets, og de er hverken bestemt til saftflasker eller fernisdunje!

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. marts 1942.

1940 – Sverige og Sovjetrusland

Rygter om radio-advarsel ubekræftede
Stockholm, 27. januar. RB. Fra TT.
Det er hidtil ikke blevet bekræftet, at Moskva Radio natten til lørdag skal have udsendt en meddelelse med en “advarsel til Sverige”. Radiolyttere i Stockholm, som plejer at aflytte Moskva Radio, har ikke hørt nogen udsendelse med et sådant indhold, og man stiller sig derfor tvivlende overfor meddelelser, der er kommet til svenske blade fra London eller via København.

Kilde: Aalborg Amtstidende, 28. januar 1940