1942 – Først mere flæsk til oktober

Vi er nede på en fjerdel af normal produktion.

Statistisk Departements sidste månedsopgørelse over den animalske produktion viser, at mælke- og smørproduktionen fra maj til juni er steget med godt en snes procent. Dette er, skriver Landbrugsrådets Meddelelser, er noget kraftigere sæsonstigning end normalt på denne årstid, men der var dog endnu i juni både for mælk og smør en formindskelse på en halv snes procent i forhold til samme måned i fjor og på ca. 1/3 i sammenligning med juni 1938 og 1939. Efter den forholdsvis gunstige udvikling i de seneste uger ligger produktionen af smør nu imidlertid på omtrent samme niveau som på samme tid i fjor, og mælkeproduktionen er endog nærmest større.

Ægproduktionen i juni blev kun halv så stor som i fjor. Nedgangen er antagelig fortsat ind i juli, men i de sidste par uger ser det dog ud til, at produktionen har holdt sig omtrent uændret. Ægproduktionen svarer til en tredjedel af produktionen i 1939. Produktionen af flæsk er gået endnu stærkere tilbage, idet den i juni i år kun var halvt så stor som i juni i fjor, og næsten 3/4 mindre end den normale flæskeproduktion før krigen. Siden juni er der sket en yderligere kraftig formindskelse og der regnes ikke med, at tilførslerne af svin vil stige væsentligt før oktober. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. august 1942.

1942 – 2.800 frikadeller fik i går ben at gå på

Og 2½ tønde kartofler!

I går oplevede Børnebespisningens store klientel den første frikadelledag i denne sæson. Det var, i parentes bemærket, fabrikant J. Chr. Støjbergs omgang. Han var den første, der tegnede sig for frikadellerne en søndag formiddag længe før jul, og der blev på hans regning fra den tidlige morgenstund i de to køkkener fremstillet ikke færre end 2.800 frikadeller. På Pigeskolen var det fru Dahl, der var økonoma – den hidtidige økonoma, fru Petersen, bliver i dag indlagt på sygehuset. På Pigeskolen blev der i alt lavet 1.800 frikadeller, og på Sdr. Vang Skole havde man stegt ca. 1.000.

På Pigeskolen havde man indstillet sig på, at der ville komme over 800 børn for at spise sig mætte. Ganske vist havde man skjult for børnene, at den stod på frikadeller – man havde endda begået den pædagogiske brøler at lyve for ungerne, da de dagen i forvejen spurgte, hvad de skulle have at spise den næste dag. Svaret havde da været “kærnemælkssuppe”. Men rygtet om frikadellerne løb hurtigt, og frikadellerne kunne i Pigeskolen mønstre sine godt og vel 800 liebhavere. Til frikadellerne spistes der 2½ td. kartofler, ½ td. gulerødder, 12 kg. ærter, 50 bundter persille, og der anvendtes til retten 60 kg. kød og 40 æg.

På Sdr. Vang-skolen, hvor børnene kom og gik og spiste og sagde tak for mad i den største ro og orden under overlærer H. A. Hansens overopsyn, havde man, som nævnt, lavet ca. 1.000 frikadeller, og de var lavet udelukkende af kalvekød. Det største antal børn, man her har bespist er 526. Erfaringsmæssigt falder antallet af børn lige efter juleferien, fordi der da endnu er mad nok i hjemmene, men med udgangen af januar møder der altid mange igen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. januar 1942.

1941 – Tysk udtalelse om det danske landbrug

En sekretær i det tyske Rigsernæringsministerium udtaler håb om at kunne sender foderkorn til Danmark.


Statssekretær i det tyske Rigsernæringsministerium Herbert Backe, der i disse dage opholder sig i København, har fremsat en udtalelse om aktuelle landbrugsspørgsmål.

“Jeg er”, udtalte statssekretæren, “kommet herop for at drøfte danske landbrugsproblemer med førende danske landmænd, og allerede nu kan jeg sige, at jeg kun har fået mit tidligere synskpunkt bekræftet: Tyskland må gøre mest muligt for at fremme tilførelsen af foderkorn og proteinholdige fodermidler til det danske landbrug. Vi forstår, at det danske landbrug må opretholde sin forædlingsproduktion, så vi kan få smør, flæsk og æg fra Danmark.”

Bedst udnyttet i Danmark

“Vi føler os overbevist om, at dansk landbrug vil forstå på bedste måde at udnytte disse råstoffer bedre end andre med et mindre udviklet landbrug. I særdeleshed er jeg klar over, at stillingen kan blive prekær for husmændene, hvis de ikke får oliekager eller lignende foder. […] Som De ved var høsten i det meste af Europa i fjor meget dårlig, og forholdene i Mellemeuropa førte til, at vi ikke på langt nær fik de mængde foderkorn, vi havde regnet med, og hvoraf jeg havde håbet at kunne sende en del til Danmark” […]

Kilde: Uddrag, Aalborg Amtstidende, 18. juni 1941.

1941 – Landbrugseksporten 35 mill. mindre i marts end samme måned i fjor

I første kvartal er eksportværdien 19 pct. mindre end i det tilsvarende kvartal sidste år.
Det er så som så med landbrugets gyldne tider. Statistisk Departements Opgørelse af landbrugseksportens samlede værdi i marts, fortæller således, at denne beløb sig til i alt 74,2 mill. kr. – en forøgelse på ca. 10 mil.. kr. i forhold til februar, men ca. 35 mil.. kr. mindre end i marts i fjor. Ser vi på hele årets første kvartal, har landbrugseksportens værdi været 19 pct. mindre end i det tilsvarende kvartal sidste år, men eksportmængden er dog gået betydeligt stærkere ned end eksportværdien.

Smøreksporten er således fra 1. kvartal 1940 til 1. kvartal i år mere en halveret. Eksporten af flæsk er formindsket md 37 pct., og udførelsen af æg er gået ned med næste 66 pct. Eksporen af levende svin er til gengæld forøget meget, men alligevel når den samlede eksport af flæsk og levende svin ikke op på samme størrelse som 1. kvartal forrige år […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 8. maj 1941.