1942 – 17 ejendomme lagt i aske ved stor brandkatastrofe på Drejø

Færgen til Ærø måtte befordre slukningsmateriel fra Svendborg til øen. Der nedbrændte 11 gårde, 4 huse, en skole og udlængerne til en købmandsgård.

En brandkatastrofe af et uhyggeligt omfang har hærget i eftermiddag den lille ø Drejø, der ligger mellem Fyn og Ærø, ca. 1½ times sejlads fra Svendborg. Branden udbrød i præstegården, der ligger midt i Drejø by og alle de sammenbyggede, stråtækte gården og huse i en lang række, 17 ejendomme i alt, blev hærget af flammerne.

Telefonforbindelsen blev med det samme afbrudt, og da der ikke er slukningsmateriel på øen, måtte Falck i Svendborg alarmeres fra Ærø. Færgen til Ærø var på det tidspunkt afgået fra Svendborg, men det blev standset ude i sundet af en Falckmand, der havde fået en fisker til a tro sig ud i sejlrenden, og vendte tilbage til Svendborg for at få slukningstoget med. Danske marinere kom også hurtigt til hjælp, og fra småøerne i det sydfynske øhav satte både med mandskab også ned mod den brandhærgende ø.

Årsagen til branden ukendt

Om årsagen kan man endnu kun gisne, men den skyldes utvivlsomt uforsigtighed. Der kunne være brændt endnu mere, men dels ydede de danske marinere en stor hjælp, og dels nåede Falck trods alt så hurtigt frem, at man kunne standse ildens videre fremtrængen. At ulykke fik så katastrofalt omfang, skyldes den ejendommelige måde, husene på Drejø er bygget på. Bygningerne føjer sig efter vejens bugtninger, således at gårdene er bygget ind i hinanden. I alt nedbrændte der elleve gårde fire huse, én skole og udlængerne til en købmandsgård. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. juni 1942.

1939 – Må fiskeriet fra Lillebælt lægges op i Kattegat?

Hele fiskeriet på Lillebælt er så godt som muligt
Marineministeriets meddelelse i går om de nye danske minespærringer i farvandene syd for Lillebælt har vakt den største uro så at sige i alle fiskeridistrikter såvel i selve distrikterne i afspærringsområderne mellem Als og Ærø som i distrikterne langs med Lillebæltet, hvis sydlige indgang nu så godt som er lukket, og dagen i går bragte en lang række henvendelser fra fiskere, som beklagede sig over den nye afspærring og de følger, som den utvivlsomt vil få for de fiskere, som hidtil – trods den tyske minespærring mod syd – alligevel har kunnet øve deres gerning i selve Lillebælt, selv om deres sædvanlige fiskefelter mod syd er lukket.

Vi kan oplyse, at udlægningen af de nye danske minefelter i farvandene syd for Lillebælt på de danske territorialfelter ikke vil betyde nogen forøgelse af faren for sejlads på Lillebælt, forsåvidt som sejladsen finder sted uden for minefelterne. I Marnieministeriet hævder man med stor bestemthed, at eventuelle danske drivminer ikke vil kunne gøre nogen skade, bortset fra, at fiskernes garn og redskaber naturligvis kan blive ødelagt, såfremt en drivende mine kommer i garnene, men om nogen eksplosionsfare er der ikke tale. […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 22. november 1939