1943 – Lykønsknings-telegrammer

Lykønsknings-telegrammer fra J. Stalin sendt i anledning af engelsk-amerikanske troppers sejr i Nordafrika, 8. maj 1943.

Premierminister Churchill, London.

Jeg lykønsker dem og de heltemodige britiske og amerikanske tropper med den strålende sejr, der har ført til Bizertas og Tunis’ befrielse for Hitler-Tyranniet. Jeg ønsker Dem fortsat fremgang.

J. Stalin.

Præsident Roosevelt, Washington.

Jeg lykønsker dem og de heltemodige britiske og amerikanske tropper med den strålende sejr, der har ført til Bizertas og Tunis’ befrielse for Hitler-Tyranniet. Jeg ønsker Dem fortsat fremgang.

J. Stalin.

Kilde: Sovjetunionen i krig, af J. Stalin (1945), forlaget Tiden

1943 – Englænderne venter, at Rommel nu trækker sig helt tilbage til Tunis

Koncentreret forsvar af Rommels og von Arnims styrker i Mareth-linjen

London via Basel, STB. Torsdag formiddag

Medens man i går i militære kredse i London anså et endeligt opgør mellem Montgomerys og Rommels styrker for sandsynligt i området umiddelbart øst for Tripolis, udtaler man i dag den opfattelse, at der nu næppe kan herske tvivl om, at Rommel agter at trække sig helt tilbage til Tunis og der koncentrere sit forsvar i Marethlinjen i nær kontakt med von Arnims styrker. Grundlaget for denne opfattelse af kooresondentberetninger fra Kairo, ifølge hvilke engelske rekognosceringsflyvere har fastslået, at en stor del af Rommels styrker allerede befinder sig vest for Triplois, mens det kun er mindre afdelinger, der opholder Montgomerys styrker mellem Tripolis og Homs. Ydermere har Aksen under stærkt eskorte sat transportfartøjer ind for at aflaste kystvejen og ført tropper og materiel fra havnen i Tripolis til de østtunesisske havnebyer.

Det oplyses i en officiel rapport fra det franske hovedkvarter, at franske ørkentropper har forenet sig med styrker fra 8. Armés venstre flanke og nu forsøger at støde frem gennem ørkenen mod vest for at på denne måde at gøre et sidste forsøg på at nå kysten og omringe en del af Rommels styrker, inden hele Afrikakorpset når Tunis. I militære kredse i London mener man dog, at det vil lykkes Rommel at vinde dette kapløb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. januar 1943.

1942 – Opgiver Rommel helt Tripolis og forstærker Tunis-fronten?

London venter, at de nærmeste dage bliver afgørende for krigen i Nordafrika

London via Lissabon, INT, tirsdag form.:

Årets to sidste uger ventes i militære kredse i London at blive afgørende for udfaldet af krigen i Nordafrika. Som grundlag for denne opfattelse angiver man, at aktiviteten ikke mindst i luften nu atter har taget betydeligt til på fronten mellem Bizerta og Tunis, og at det inden længe kan ventes, at Rommel standser sin march mod vest og sætter sig fast i befæstede stillinger for dér at afvente 8. armé, mens tyngdepunktet også for de tysk-italienske styrker bliver forlagt til det vestlige Tunis. Fra Kairo meddeles at Rommel i stadig stigende tempo fortsætter mod vest. Det er kommet til flere træfninger mellem 8. armés fortropper og Rommels bagtropper, bl.a. ved Misurata-linjen, hvor afdelinger af Afrikakorpset forbigående har sat sig fast.

Rommel har derved fået forstærket mulighed for at føre sig krigsmateriel fra Tripolis til Tunis, hvor Mareth-linjen rimeligvis bliver den stilling, Rommel agter at holde over for Montgomerys styrker. Der kan næppe være tvivl om, skriver korrespondenterne fra Kairo, at det er Rommels hensigt helt at opgive Tripolis og i stedet styrke Tunis-fronten, hvorved han stiller de allierede hære i øst og vest over for en uhyre vanskelig opgaver. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. december 1942.

1942 – Kampe vest og øst for El-Alamein stillingen

Englænderne angriber ad kystvejen mellem Puka og Marsa Matruk – Tyske afdelinger trængt gennem Quattara-sumpene mod øst.

Berlin, STB, lørdag formiddag:

De sidste efterretninger fra den ægyptiske front viser, at kampene nu har antaget den for ørkenkrigen karakteristiske form med voldsomme sammenstød om befæstede punkter, mens motoriserede afdelinger sideløbende hermed gennemfører operationer, hvis tyngdepunkt ofte ligger langt hinsides fjendens forreste linjer. Det meddeles således, at der stadig kæmpes forbitret i området mellem Puka og Marsa Matruk, hvor den ottende armé angriber af kystvejen.

Længere mod syd inde i selve ørkenen er de tyske styrker imidlertid skudt betydeligt længere frem mod øst. Visse afdelinger er oven i løbet kommet gennem Quattara sumpene og er derefter blevet indviklet i kamp med britiske tankafdelinger, hvis opgave det er at beskytte general Montgomerys forbindelseslinjer bagud. Man betoner i denne forbindelse i tyske militære kredse, at det ikke kan blive afgørende, om Rommel vælger at opgive 100 eller 200 km. af det øde terræn i ørkenen. Afgørende nu som før er de tab, de to parter lider under kampene, samt mulighederne for at føre forstærkninger frem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. november 1942

1942 – Englænderne har taget 9.000 fanger

Men tabet af tanks, skibe og flyvemaskiner langt lavere end opgivet, erklærer man i Rom

Rom (RB.)

I herværende kompetente kredse erklærer man angående det britiske communique om slaget i Ægypten, at kun antallet af 9.000 fanger kan betragtes som stemmende med kendsgerningerne. Det drejer sig faktisk, erklærer man, om hovedstyrken af motoriserede divisioner, idet sådanne enheder under kampe som dem, der for tiden foregår på den afrikanske front, i visse tilfælde er stærkt udsatte for at blive taget til fange. Man henviser i øvrigt til, at der blandt disse fanger er mange sårede, der ikke havde nogen mulighed for at undgå fangenskab.

Hvad i øvrigt angår de tal, englænderne har opgivet af tanks og flyvemaskiner, der skal være blevet gjort ukampdygtige af englænderne, og endvidere af skibe, der skal være blevet sænket, erklærer man i de nævnte kredse, at de af Aksen lidte tab er langt lavere, end fjenden påstår. Aksetropperne kæmper godt, tilføjer man, og der er ingen grund til at nære bekymringer i anledning af de bevægelser frem og tilbage, der er karakteristisk for ørkenkrigen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. november 1942.

1942 – Slaget i Egypten udkæmpes med stor voldsomhed

Fremstødet ved El Alamein optakten til allieret generalangreb på det afrikanske og europæiske fastland?

Berlin, S.T.B. Torsdag formiddag:

Sjældent er et slag fulgt med så åndeløs spænding som den nuværende fase i ørkenkrigen, hvor hver eneste af de sparsomme efterretninger, der når frem, sluges med begærlighed. Det fastlås i rapporterne i tyske og italienske blade, at slaget i Egypten udkæmpes med en voldsomhed, der savner ethvert sidestykke i ørkenkrigens historie. Til forståelse af de brogede efterretninger, der fremkommer om slagets gang, må det understreges, at El Alamein-stillingen ikke er en sammenhængende skyttegravskæde, men en række støttepunkter, mellem hvilke mindre fjendtlige enheder godt kan sige sig igennem til bagterrænet, uden at et egentligt gennembrud dermed er lykkedes. Englænderne har udsøgt sig nordfløjen som det for dem gunstigste afsnit til fremstødet, og de sætter voldsomt ind i det snævre område ved selve kystvejen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. november 1942.

1942 – Tirsdagens tyske hærberetning

I Kaukasus-området kastes fjenden i fremadskridende angreb fra høde til højde. Også i går mistede fjenden til trods for forbitret modstand i bjergene nordøst for Tuapse og ved Terek-floden yderligere stærkt udbyggede højdestillinger og befæstede beboede steder. I Stalingrad blev der i hårde enkeltkampe opnået ny fremskridt. Bombemaskiner og styrker af nærkampflyvere støttede hærens stormtropper. Nordvest for byen lykkedes det at omringe endnu en anden fjendtlige styrkegruppe.

På Don-floden afslog rumænske, italienske og ungarske tropper flere forsøg fra fjenden på at sætte over floden og foretage fremstød. I det mellemste frontafsnit blev ved resultatrige stødtropaktioner talrige fjendtlige beton- og kampstillinger ødelagt og besætningerne tilintetgjort eller taget til gange. Ved det angreb, som vi foretager sydøst for Ilmen-søen opnåede vi i går en betydelig terrænvinding.

Ud for Afrika og ud for den sydamerikanske kyst, sænkede undervandsbåde 5 fjendtlige handelsskibe på 26.000 Brt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. oktober 1942.

1942 – Nu går det løs på den afrikanske front

Rommels panserdivisioner angriber og er allerede i kontakt med englænderne.

Det sidste voldsomme luftangreb mod Malta, hvorunder de tyske bombemaskiner gennem 10 timer lod en uafbrudt bomberegn regne ned over La Valettas havn og de britiske fæstningsværker samt angrebet mod Alexandrias havn synes at have været signalet til general Rommel om at sætte sine styrker i bevægelse, udtaler man i militære kredse i London. Man hævder fra Kairo at have modtaget sikre informationer om, at general Rommel, hvis styrker i længere tid har været placeret på en linje fra Mechili østpå over Tmimi til El Gazala ved kysten, i løbet af de sidste dage har foretaget visse omgrupperinger, hvorunder de tyske og italienske stødtropper med flere panserdivisioner i spidsen er blevet anbragt på fløjene. Panserdivisionerne – der nævnes tallet 3 – to tyske og en italiensk, har allerede sat sig i bevægelse og deres fortropper opnåede i gårsdagens løb kontakt med de britiske styrker. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. april 1942.