1945 – Afskedigelser bør undgås

En henvendelse fra Industrirådet

I et cirkulære til industrielle virksomheder om de vanskeligheder, som elektricitets- og gasrationeringen vil medføre, og de yderst vanskelige tilførelsesforhold for råstoffer, som kan ventes, hvilket ikke vil kunne undgå at indvirke på beskæftigelsen, henstiller Industrirådet meget indstændigt at undgå afskedigelser, og at der gås frem med den største hensynsfuldhed, idet en omfattende arbejdsløshed vil være til stor skade for industrien. Der peges på de muligheder, som indeholdes i loven om arbejdsfordeling til bevarelse af arbejderstaben ved industrien, hvilket vil være af stor betydning for virksomhederne efter krigen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 9. februar 1945.