1945 – To brande på Koldingegnen

Forbipasserende troede der blev tærsket.

Ved 23.30-tiden i aftes udbrød der brand i den østlige ende af den 85 alen lange ladebygning til proprietærgården Kellerup i Binderup, tilhørende prop. Chr. Sevelsted. nogle forbipasserende så lys i laden og troede, der blev tærsket, men blev hurtigt klar over, at der var brand. De vækkede gårdens folk og Falcks brandvæsen i Kolding tilkaldtes. Den store lade nedbrændte med sit indhold af utærsket korn, halm og kunstgødning, ligesom også maskiner og redskaber brændte. Det lykkedes at begrænse ilden, skønt ladebygninger var stærkt truet. Ejeren lider et betydeligt tab. Brandårsagen er endnu ikke konstateret. Udlængerne til Agtrupgaard i flammer. Ved 23-tiden i aftes vågnede forkarlen på Agtrupgaard tilhørende propr. Niels Uldall-Juhl, ved, at gårdens udlænger stod i flammer. Ilden var tilsyneladende opstået i kornladen, der er stråtækt og har med rivende hast bredt sig til staldbygningerne, der var sammenbygget med laden. 10 kreaturer og 30 svin omkom, medens hestene blev reddet med undtagelse af to. De næsten 100-årige udbygninger nedbrændte, men det lykkedes at redde stuehuset. Maskiner samt et større parti utærsket korn og kunstgødning brændte. Brandårsagen er endnu ikke konstateret.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 14. februar 1945.

1945 – To af Kolding-egnens store gårde brandhærget i aftes.

Udlængerne til Agtrupgaard lagt i aske. En halv time senere brændte Kellerups lade.

Koldings sydlige opland blev sent i aftes og i nat ramt af to store brande, hvis ildskær lyste kraftigt op på den sydlige himmel og var synlige i lang tid i Kolding. Det var proprietær Niels Uldall-Juhls gård Agtrupgaard i Agtrup, og proprietær Chr. Sevelsteds gård Kellerups i Dalager, det gik ud over. Brandene opstod med ca. en halv times mellemrum.

Det første og alvorligste af brandene opstod på Agtrupgaard. Ilden blev her opdaget af forkarlen på gården, men allerede da havde den meget kraftigt fat. Man var på gården gået i seng ved 22-tiden og en times tid senere vågnede forkarlen ved flammernes knitren, men allerede på det tidspunkt havde ilden så kraftigt fat, at der ikke var stort at stille op. Tilsyneladende var ilden opstået i kornladen, der var tækket med strå, og herfra bredte ilden sig med rivende hast til de med laden sammenbyggede stalde for gården heste og køer. Taget over hestestalden bestod af pandeplader, medens taget over kostalden bestod af eternitplader og strå. Tagene stod hurtig i lys lue, og hjulpet af forbipasserende på vejen forsøgte folkene på gården først og fremmest at redde dyrene. Over staldene var der brandsikkert loft – rafter med ler over – og det holdt ilden, men alligevel lykkedes det kun at få gårdenes heste og de fleste af køerne slået løs og bragt ud, inden tagene skred og videre redningsarbejde måtte indstilles. Resten af dyrene omkom i stalden. […]

Stuehuset blev reddet
Man har naturligvis straks efter at ilden var blevet opdaget, tilkaldt Falcks redningskorps i Kolding, som mødte på stedet med motorsprøjte, og i øvrigt gav Falcks brandmandskab på egnen møde, ligesom også Vejstrup Brandvæsen mødte frem: men der var ikke stort at stille op. De antændte bygninger blev flammernes bytte. Derimod lykkedes det at redde stuehuset, der ikke var bygget sammen med udlængerne. Den ret kraftige blæst bar på langs ad stuehuset, der som følge deraf ikke var direkte truet af flammerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14 februar 1945.