1943 – Fordelingen af kødet til forbrugerne ligger ikke fast

Slagterne vil hver uge fastlægge kvotaen beregnet efter deres slagtekvota, der kan svinge en del, så der eventuelt bliver mere i én uge end i en anden.

Den nye kødordnings gennemførelse har ganske naturligt afstedkommet en række tvivlsspørgsmål, det kan jo ikke være andet, og fra Handelsministeriet er der derfor udsendt en række oplysninger om særlige forhold. Der er jo ikke tale om en rationering i almindelig forstand, således at køberne har krav på et vist kvantum kød eller flæsk, men detaillisten, i dette tilfælde slagtermesteren, har pligt til at foretage en ligelig og retfærdig fordeling af varerne.

Dette er slagterne også villige til, men det er jo givet, at det er svært. Man har ingen erfaringer at bygge på, og det er naturligvis i høj grad nødvendigt, at husmødrene såvel som slagterne viser forståelse af hele spørgsmålet, hvis ordningen skal gennemføres uden vanskeligheder og gnidninger, og det er i allerhøjste grad påkrævet, at det kommer til at gå så let og smertefrit for alle parter som muligt. Som bekendt fastsatte slagterne i Kolding, at der til hver forbruger kunne blive kød til et beløb af 2,50 kr. pr uge, men efter hvad vi erfarer, vil Slagtermesterforeningen holde møde på mandag for at tage ny stilling til spørgsmålet.

“Det bliver en ugentlig tilbagevendende begivenhed”, oplyser formanden for Slagtermesterforeningen, slagtermester B. Andersen, Agtrupvej. “Det system, vi har iværksat med, at hver forbruger kan få for 2,50 kr. kød i denne uge, er en prøve, som, hvis den ikke er tilfredsstillende, kan suspenderes til fordel for en ny. Fordelingen er meget vanskelig, da den er afhængig af den slagtekvota, vi får tildelt fra uge til uge”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. maj 1943.

1943 – Ny virksomhed til Kolding

Gennem erhvervschefens medvirken

Den 1. maj starter en ny virksomhed i Kolding. Det er et københavnsk garveri, der for et par måneder siden søgte passende lokaler i Jylland. Erhvervschef Høy kom i forbindelse med dem og fandt også egnede lokaler til virksomheden. Og da der i Kolding ikke mere fandtes et garveri var et sådant – set fra Kolding-synspunkter – jo velkomment her. For firmaet selv var det også meget praktisk, idet man på disse kanter både havde sine kunder og leverandører.

Københavnerfirmaet, der altså fra den første bliver et Kolding-firma, hedder Schou & Petersens Garveri. Indehaverne har en vis tilknytning til denne egn, idet den ene er født her og den anden har fundet sin hustru i Sdr. Stenderup. Virksomheden vil få til huse i det tidligere byggeri ‘Juelsminde’ på Agtrupvej, og det er etableret som et interessentskab med de to indehavere og Møller Nielsen som interessenter. Gaveriet i København beskæftiges til en halv snes mand. Mindre skulle man ikke gerne komme op på i Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. april 1943

1942 – Borgmesterens nytårstale: Opgaven for Kolding bliver at skaffe arbejde og boliger

Det første møde i det nye år i Kolding Byråd indledes som sædvanlig med borgmesterens nytårstale. Knud Hansen sagde:

Vi har nu atter passeret et årsskifte. Det er nu tredje krigsvinter, vi er inde i. Forholdene bliver på mange områder vanskeligere, særlig fordi at det kniber med tilførsler af råvarer. Det skaber store vanskeligheder for byggeriet og for en mængde industrielle foretagender. Rationeringen af levnedsmidler bliver skarpere, og mange af de husholdningsvarer, som tidligere brugtes her i landet, kan slet ikke fås. Men trods alt dette har vi det langt bedre, end man har det i de krigsførende lande. Når man ser på forholdene ud over verden, hvor krigen raser, så må man trods alt sige, at vi her i landet har det godt.

Den omstændighed, at vort land besat af en krigsførende magt, hviler som et tungt tryk på landet, men når Danmark kan blive holdt ude fra direkte deltagelse i krogen, og vi, når den slutter, atter kan få den fulde frihed og selvstændighed, må disse byrder bæres med tålmodighed. Tidens vanskeligheder må man ved fælles anstrengelse søge at komme igennem. […]

Beskæftigelse og boliger

Hvad det nye år vil bringe, ved vi ikke. Men vi ved, at to store opgaver kalder på os. Der skal skaffes beskæftigelse, og der skal skaffes boliger. Vi er navnlig vedrørende boligspørgsmålet inde i en truende situation. På grund af indkvartering er en stor del af vore folkeskoleundervisning mangelfuld. Skulle det komme dertil, at vi tvinges til at tage skolelokaler i brug til husvilde familier, vil forholdene for folkeskolen yderligere forværres. I løbet af et par måneder vil Almenskolens gymnastikbygning formentlig være færdig, og da har Kolding en af landets bedste højere almenskoler, hvad lokaleforholdene angår.

Det store Søndergadeprojekt vil uden tvivl i første halvdel af dette år kunne være færdigt, og når Haderslevvej fra mejeriet op til Agtrupvej samtidig sættes i sømmelig stand, har Kolding fået en god indfaldsvej sydfra og en god forbindelsesvej til havnen. Opgaverne vil jo i øvrigt melde sig lidt efter lidt.

Jeg vil udtale ønsket om et godt år for Kolding by og dens opland, og herved ønsker jeg et godt nytår med godt samarbejde for Byrådet som helhed, og et godt nytår for hver af byrådets medlemmer. Mit sidste og højeste ønske skal være, at den frygtelige krig, som raser over hele kloden, må være afsluttet, inden dette år går til ende, så budskabet om fred på jorden atter kan få gyldighed.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1942.

1940 – En dags mælkepenge til Finland

Den indsamling til fordel for Finland, der går under navnet ”En dags mælkepenge til Finland” og siden januar 1940 er blevet organiseret af De Danske Mejeriforeningers Fællesorganisation, har meddelt, at blandt de mejerier, der allerede har ydet deres bidrag til indsamlingen er:

Andelsmejeriet Lillebælt, Taulov, 900 kr.
Sønder Omme Andelsmejeri, 687 kr. 37 øre.
Brørup Andelsmejeri, 2258 kr. 40 øre.
Lunderskov Andelsmejeri, Hejnsvig, 289 kr. 6 øre.
C. Buhl, Follerupgaard, 100 kr.

Torsdag aften den 9. februar 1940 fortsattes i Kolding tøjindsamlingen til fordel for Finland, hvor der blev indsamlet i Kollinsgade, Agtrupsvej, Borthigsgade, Mariegade, Søparken og Piledamsvej.

Samtidig minder avisen Socialdemokraten sine læsere om at der efterfølgende mandag (12. februar 1940) kl. 20, er arrangeret en underholdningsaften af Kolding Teaterselskab, hvor hele overskuddet tilfalder Finlandsindsamlingen. Der er endnu mange billetter til salg, som kan fås enten hos Boghandler Schæffer, eller købes ved indgangen.

På søndag (11. februar 1940) vil socialdemokratisk Forening i Billund afholde 10års stiftelsesfest i det ny forsamlingshus. Overskud i forbindelse med festen vil også blive skænket til Finlandsindsamlingen. Der vil blive afholdt festtaler af folketingsmand M.K. Sørensen, Vejen, og Johannes Jensen, Grindsted, der begge taler om Finland.

Brev fra norsk frivillig

Følgende brev blev bragt i Socialdemokraten den 10. februar 1940, det skulle være sendt af en norsk Finlandsfrivillig fra Finland og hjem til Norge. Den frivilliges navn nævnes ikke i avisen.

Det begynder at gå op for os, hvad krig er: et helvede fuld af djævelsk udspekulerede torturmidler mod uskyldige kvinder og børn. Vi kan læse det i kvindernes ansigter.

Sorg og forbitrelse som de så tappert skjuler, men på bunden aner vi trods og ukuelig opofrelse mod Næsten og Fædrelandet. Det går ikke an at kue disse mennesker. De kender tilsyneladende ingen frygt for at dø i kampen mod det russiske barbari. De véd alle som én, at det vil blive meget værre at leve under Stalins pisk, end at kæmpe til sidste åndedrag for friheden på sin egen jord.

Kilde: Finlandsaften på mandag, 10. februar 1940, Kolding Socialdemokrat, side 5
Spredte Nyheder, 10. februar 1940, Kolding Socialdemokrat, side 5
Hellere dø end leve under Stalins pisk., 10. februar 1940, Kolding Socialdemokrat, side 3
Tøjindsamlingen til Finland, 9. februar 1940, Kolding Socialdemokrat, side 5

1940 – Aksel Larsen bombarderet med rådne æbler og æg

Da den kommunistiske folketingsmand Aksel Larsen, som repræsentant for DKP, skulle tale under et møde i Ikast Kro den 8. februar, var salen tæt forsamlet. Det var dog ikke alle i salen, der sympatiserende med Larsen, DKP og deres forhold til Rusland.

Folketingsmedlemmet Aksel Larsen blev bombarderet med rådne æbler, æg og hvad der ellers var blevet taget med til mødet. Efter bombarderingen valgte Larsen, og to andre DKP medlemmer at forlade mødet. Efter kommunisterne var gået blev der iværksat en indsamling til fordel for Finland, den indbragt angiveligt over 300 kr,

Fra Finlands slagmarker

Der er flere andre ting af fortælle om Finland. Bl.a. har forfatteren Nis Petersen meldt sig som frivillig ved militæret i Finland, han er i dag afrejst.

Den finske forsvarsminister har meddelt at landet har brug for jægermaskiner, for at kunne drive de russiske jægere, og mange flere mænd, “mindst 100,000 har Finland brug for“.

Hos Berlingske Tidende, som har en korrospedant ved fronten i Finland, betegner de russiske fremstød og stormløb mod de finske stillinger, som det rene massemord. Det ene kompagni efter det andet sendes imod den finske spærreild, hvorfor angrebene indtil nu har været håbløse.

Som det ser ud, så holder Mannerheim-Linjen stand. “Og russerne har ingen mulighed for at trænge igennem” hvis man spørg finnerne.

Der indsamles stadigt

Vintersportsforeningen i Kolding arrangere søndag den 11. februar 1940 en skøjteopvisning på Marielundssøen, hvor overskuddet tilfalder Finlandshjælpe. Arrangementet starter kl. 10 og vil vare en time frem. Blandt andet er det Danmarksmesterparret Per Cock-Clausen og fr. Bornstein som kommer til at stå for opvisningen.

De samarieter som i den eneste tid har gået fra gade til gade i byen og indsamler gaver til Finland, anmoder om at folk kun udlevere til de folk, som bære samarieternes armbind. I aften vil samarieterne komme forbi Kollinsgade, Agtrupvej, Borthigsgade, Mariegade, Søparken og Piledamsvej.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 9. februar 1940

1939 – Benzinkort tyven for retten

Benzinkort tyven, kontorist M. Buch Petersen, er blevet ført til Kolding og skal i dag for retten. Overfor politiet har kontoristen forklaret at han efter en snak, med en tjener på Laasbyhus, havde fået ideen om samme aften ved 8:30 tiden at ville snige sig ind på politistationen og stjæle de mange benzinkort. Politiet var ikke på stationen så sent, men kontoristen vidste at der var en rengøringsassistent og kunne således alligevel snige sig uset ind.

En del kort er allerede blevet solgt, det bedste salg skulle angiveligt være til en kaffegrossist i København, der havde købt kort for 750 liter benzin til 100kr. I alt dækkede de stjålne kort ifølge en revision over 6105 liter benzin, hvortil kunderne har været mange.

Udover benzinkortene, som kontoristen bl.a. kastede overbord på Storebælt under flugtforsøg, stjal også en cykel fra politiets opholdsrum, da han stjal benzinkortene. Denne cykel er af politiet blevet fundet i kontoristens kælder på Agtrupvej.

Kontorist Buch Petersen vil fornemtligt blive i arresten henover julen, mens sagens bipersoner, bl.a. tjeneren fra Laasbyhus, fornemtligt løslades.

Kilde: Kol. Folke., 22. Dec 1939

1939 – Ford-Depotets personale opsagt

Et ældre billede af S. Petersen og Co. Fordforhandler på Agtrupvej i Kolding. Billede: Kolding Stadsarkiv, ca. 1923, fotograf I. Martensen, Kolding, link

Efter drøftelser med firmaets revisor har direktør S. Petersen set sig nødsaget til opsige personalet.

Det kan ikke undgåes at benzin-restriktionerne, der for tiden praktiseres, også vil ramme automobilhandlerne meget hårdt. Hele Ford-Depotets personale, 34 mand, har fået en opsigelse til 1. oktober på grund af benzin-restriktionerne.

Kilde: Hele Ford-Depotets Personale opsagt i Dag, 30. september 1939, side 4, Kolding Folkeblad