1941 – Mange lystændere blev noteret – og enkelte færdselister

Der var mange mennesker på gaden lørdag aften, da alarmen lød. Publikum har tre minutter til at bringe sig i beskyttelsesrum og har efter den tid ikke yderligere respit. De vil da uvægerlig blive noteret, hvis de ikke kan efterkomme de politimæssige bud i forbindelse med luftalarmen. Hele civilbeskyttelsesmandskabet var da også rykket i marken, og var parat til at gribe ind, hvor der fandt lovovertrædelser sted.

Og der blev også noget for politiet og tillægspolitiet at gøre. der var virkelig en del mennesker på gaderne, som ikke måtte være der, efter luftalarmen, og politiet måtte også skride til at notere nogle. Der var dog enkelte i mellem, som var kommen til Kolding fra oplandet, og som fortalte, at de var uvidende om, at der var luftalarm i byen, og denne undskyldning lød jo trolig nok, og dem vil man antagelig ikke gøre noget.

Der var ikke så få, der forglemte sig selv, hvad lys og mørke angår, og de vil nu få en alvorlig påmindelse om, at det nu engang ikke er praktisk at tænde lys når man ikke har mørklagt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. november 1941.

1941 – To timers luftalarm i Kolding lørdag aften

Et par tusinde Koldingensere var pludselig afskåret fra at komme hjem. – En nat i byens hyggeligste beskyttelsesrum.

Når talt skulle være, så kunne det egentlig ikke komme mere betids. Sådan ræsonnerede i alt fald en del ægtemænd, som lørdag aften kl. 22, da sirenerne varslede luftalarm, var til generalforsamling eller andre vigtige møder. De fik pludselig forærende den allerbedste undskyldning for ikke at komme tidligt hjem, de overhovedet kunne ønske sig. Det er ikke alene en pligt men ovenikøbet forbundet med bødeansvar ikke at søge beskyttelsesrum straks, sirenerne har lydt. Og på de tre minutter, der levnes borgerne til dette formål, var der adskillige, som fandt endog meget hyggelige beskyttelsesrum. Alarmen indtraf på et tidspunkt, hvor forlystelseslivet, ikke mindst på grund af 1. november-dagen, florede kraftigt, og mindst et par tusinde Koldingensere i Kosmorama, biografen, Mortparnasse, Astoria, Trocadero o. m. fl. steder så sig pludselig afskåret fra at komme hjem enten de ønskede det eller ej.

Hjem med Napoleonskager kl. 0.30.

Luftalarmen vendte i nogen grad op og ned på alt; herom vidner følgende lille episode. Da den stigende hyletone kl. 0.20 forkyndte afvarsling, tumlede to af byens kendte borgere ud fra en restauration med fire napoleonskager i en indpakning, der egentlig ikke tydede på, at beskyttelsen havde været helt effektiv. De herrer var af deres respektive koner blevet sendt ud efter lidt kager lidt før kl. 22, og uheldet (!) ville, at luftalarmen varsledes, netop som de befandt sig ud for restauranten. De var på det rene med, at de tre minutter ikke var tilstrækkelig til at nå hjem, og så – ja, så dumpede de ind til et prominent fødselsdagsselskab, der inviterede dem med i laget, og gildet fortsattes i restaurationens køkken, der for 2 timer og 20 minutter måtte påtage sig funktion af beskyttelsesrum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 3. november 1941.

1941 – En vellykket katastrofe-øvelse

De cyklende samaritter var på pletten næsten lige så hurtigt som motorkøretøjerne.

Arbejder-samaritterne i samarbejde med Falcks Redningskorps og brandvæsenet holdt i går den årlige katastrofeøvelse på havnens arealer ved Jysk Andels Foderstofforretning. Øvelsen forestillede at det store lagerpakhus brændte og 35 arbejdere i de 4 etager var indespærret, idet trapperne var ødelagte. Få minutter efter at der var blæst alarm, kom Falck og brandbilen susende i fuld udrykning og alarmsignaler gennem gaderne, og omtrent samtidig mødte de ca. 50 samaritter, der deltog i øvelsen. Nogle kom med ambulancevognen, men de fleste kom pr. cykel. Men alt gik med fart. Sprøjterne var klar, ambulancevognene parat, materiellet og folkene på plads så hurtigt, at de mange hundreder af tilskuere slet ikke havde fattet enkelthederne, men det hele apparat klappede som det skulle.

Nedfiring fra 4. etage.

Arbejder-samaritterne under ledelse af formanden, tilskærer Hans Ravn og Falck-folkene under Fogeds rolige og kyndige ledelse gik i gang med at bjerge de indespærrede og sårede, der blev firet ned med tovene, en enkelt forestillede at være hårdt såret og han blev bjerget fra 4. etage med en marinebåre. Det er et system, der er opfundet i Schweiz til bjergning af forulykkede alpebestigere, og ved hjælp af dette apparat lader det sig gøre at transportere svært tilskadekomne fra store højder uden at de pågældende har større gene derved, end hvis de nede på jorden kunne transporteres på almindelig båre.

Alle bjerget på en halv snes minutter.

I løbet af en halv snes minutter eller så var alle de 35 bjerget, ambulancerne susede af sted med de værste medtagne, og ved forskellige belægninger af bandager havde man sørget for, at det hele så realistisk nok ud, men samtidig var det også en del af øvelsen, idet samaritterne under virkelige forhold jo foretager en foreløbig forbinding på stedet. Under øvelsen forklarede man gennem højtalerne for publikum gangen i dramaet, og da øvelsen var forbi, opfordrede man gennem højtalerne publikum til at melde sig til de kursus, Arbejder-samaritterne fra 1. oktober sætter i gang. Og så fortsatte man andet steds på terrænet opvisning i samarittergerning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 22. september 1941.

1941 – Koldings længste luftalarm

Der blev lys over hele byen, da sirenerne blæste alarm!
Natten mellem lørdag og søndag havde Kolding sin hidtil længste luftalarm. Den varede fra kl. 2. til kl. et kvarter over fire. Alting forløb for såvidt planmæssigt under alarmen, kun skete der det, at næsten i samme øjeblik, sirenerne tudede, blev der tændt lys over hele Kolding. De fleste mennesker går nemlig endnu så tidligt i seng, at de kan se til det uden at tænde lys og uden at mørklægge. Når de så vækkes af sirenen, glemmer de sig selv og tænder lys. Det er imidlertid det allerværste og allerfarligste, man kan gøre, og derfor bør Koldingenserne i fremtiden være klar over dette forhold. Naturligvis blev lyset hurtigt slukket igen, man opdagede jo snart, at den var gal. Byen var på det tidspunkt særlig mørk, så lysende kunne ses langt væk. Da mørket derefter igen havde sænket sig over byen, var der godt nok mørkt, bortset fra, at lyset brændte klart og kraftigt fra et af de offentlige beskyttelsesrum! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. august 1941.

1941 – Kolding havde 11 minutters luftalarm i nat

Nu afsløredes det, hvem der er taget på ferie – uden tilladelse.

Kolding oplevede i nat ved 2.30-tiden sin 4. luftalarm, der efter at der nu i flere måneder har været ro. Alarmen blev dog ganske kortvarig, idet den afblæstes allerede efter 11 minutters forløb. Den lange stilstandsperiode siden sidste luftalarm har dog tilsyneladende ikke slappet luftværnsmandskabet, oplyser politikommissær Kleberg. Af politiets C.B.-mandskab, de gamle C.B.ere inklusive, skulle på de to kommandocentraler møde henholdsvis 46 og 36, og der mødte 43 og 33, et ganske pænt resultat. I øvrigt vil det nu blive undersøgt hvorledes C.B.ernes mødeprocent har været for de øvrige tjenestegrenes vedkommende. Det er givet, at der vil blive skredet hårdt ind, dersom det viser sig, at der er luftbeskyttelsesmandskab, der i letsindigt tro til, at der ikke ville ske noget, har ladet hånt om forbuddet mod at forlade luftværnsområdet […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 30. juni 1941.

1940 – Luftværnsøvelse i Christiansfeld

Fredag aften kl. 22.30 lød brandsignalet gennem Christiansfeld. Man har længe vidst, at der skulle holdes luftværnsøvelse, og enkelte indviede vidste endog, at det skulle ske i denne uge, men da klokken var blevet over 22 havde man ikke ventet øvelsen denne aften.

Fra kommandocentralen i hotellets kælder kimede telefonen uafbrudt. Her var politimester Hartmann, Haderslev, kredslæge Lauritsen, Haderslev, politibetjent Hybschmann, Christiansfeld, 2 betjente fra Haderslev og et par ledende brandmænd travlt optaget af at give instrukser til sanitetskolonner, ambulancer, udrykningsvogne og brandvæsenet.

Tyrstrup Savværk var ramt af bomber […] Grosserer Outzens lade var ligeledes ramt af sprængbomber og Tyrstrup Skole af brandbomber.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. december 1940.

1940 – Alle C.B-betjentene mødte under lørdagens luftalarm

Luftalarmen i Kolding lørdag nat varede ca. 40 min., og efter hvad politikommissær Kleberg oplyser, forløb alt programmæssigt. På politivagten mødte alle C.B.-betjente på en undtagelse nær, og det var en C.B.’er, der på legal vis havde fået fri. Under forrige Alarm var der 17, der svigtede.

Iøvrigt forløb alarmen overalt stille og roligt. For sygehusets vedkommende oplyser fuldmægtig Jensen således, at alle – såvel brandmænd og husvagter – var mødt. Der var ikke antydning af panikstemning, det hele forløb på bedste måde […]

Kilde: uddrag, Kolding Social-Demokrat, 5. februar 1940.