1942 – De fire meldecentraler

Folks alarmering af ulykker og den slags under luftalarm kan jo også ske gennem de fire meldecentraler rundt om i byen som etableres. Der er en meldecentral i Mazantigade ved Fynsvej, i ‘Nørreport’ ved Vejlevej, helt ude på Haderslevvej ved en benzintank og på D.D.M.M. i Munkensdam. Disse centaler er, som sagt, besat under flyvervarsel, og folks anmodninger om hjælp – det være sig af hvilken som helst art – vil straks gå videre til kommandostationen hvorfra hjælpen så udsendes.

Desuden forretter en del af politiets folk vagtjeneste. Der er således observationsposter i Slotstårnet, på “Borgen” og på Hotel Royal. Endelig må jeg heller ikke glemme havneluftværnet, hvis opgave det er at mildne de første skader, som kan indtræffe på havnen under luftangreb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 10. maj 1942

1942 – Lille – uforudset – luftalarmproblem

En drift kreaturer giver frit lejde.

Vi fik i går forelagt et luftalarmproblem, som vi ikke kunne svare på, og vi har derfor i dag ladet det gå videre til politikommissær Kleberg.

Spørgeren, der bor i nærheden af Kolding, forklarede, at han jævnlig købte kreaturer hjem fra Varde marked go fik dem sendt til Kolding med jernbanevogn. Den langsommere toggang bevirkede, at en sådan vognladning kreaturer ofte først kom frem ved midnatstid, således at manden altså måtte drive kreaturerne gennem byen på dette sene tidspunkt. “Det skete forleden”, sagde manden, “og jeg spekulerede på, hvad jeg skulle gøre, hvis der kom luftalarm midt under det hele? Nu skal jeg til Varde igen og kunne nok lige at få rede på dette spørgsmål, inden jeg skal gøre turen om igen om kreaturerne.”

Politikommissær Kleberg svarede, at tilfældet vist måtte kaldes uforudset, men at han ikke kunne se rettere, end at manden måtte have lov at fortsætte med kreaturerne gennem byen, selv om der var luftalarm. “Endnu har vi jo intet beskyttelsesrum for kreaturer!” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. maj 1942

1942 – Politiets kvindelige assistance

Det lader til, at der er flere raske unge damer, der har meldt sig til telefontjenesten hos politiet, og dermed har tilkendegivet, at de forstår, at der er et virkeligt behov hos luftværnsmandskabet til en effektiv aflastning af arbejdet under en luftalarm.

Siden vi i bladets sidste nummer på politikommissær Klebergs foranledning åbenbarede det af politiet udtrykte ønske om at få unge telefonvante damer til assistance under luftalarm i Almenskolens kælder, “det sikreste sted i byen”, har der til Luftværnskontoret på Domhuset meldt sig i alt en halv snes damer. Men politiet kan dog godt bruge 2-3 gange så mange. Forhåbentlig behøver de ikke at komme i virksomhed ofte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. maj 1942.

1942 – 3. nat luftalarm i Kolding

Politiet søger gennemført en nyordning for mødereglerne.

Tredje nat i træk oplevede Kolding luftalarm, der varede fra kl. 1.19 – 2.16, altså omtrent en time. Der skete intet under alarmen. Mandskabet mødte i samme omfang som ved tidligere alarmer.

Politiet gennemfører nyordning for at skåne mandskabet.

Det siger sig selv, at de hyppige luftalarmer vil blive og er for øvrigt fysisk belastning for hele befolkningen, men i særdeleshed for det mandskab, der skal møde, det være sig beredskab, husvagter eller spejdere, og vi erfarer da også, at der for det mandskab, der sorterer direkte under politiet, forestår en nyordning, der vil få betydning for ca. 300 personer i byen.

De ca. halvt hundrede spejdere, udtaler politikommissær Kleberg, der mødte i nat til ordonnanstjeneste, så alt andet end godt ud efter at de nu har fået søvnen spoleret 3 nætter i træk, og alene for at bevare beredskabets effektivitet i tilfælde af en katastrofe, er det nødvendigt at ændre mødereglerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. april 1942.

1942 – Den urimelige telefonordning under luftalarm

Spørgsmålet om en ændring af forbuddet mod at benytte telefonen til alarmering ved brande eller ulykker under luftalarm er, som flere gange nævnt her i bladet, blevet aktuelt, og der har fra myndighedernes side kunnet spores en tilbøjelighed til i alt fald at slække lidt på det absolutte telefonforbud, der i øjeblikket ikke alene gælder under selve luftalarmen, men en hel time derefter.

Nu ser det endda ud til, at hele den urimelige ordning bliver lavet om. Lederen af Statens Civile Luftværn, vicepolitichef Arthur Dahl, har over for Fyns Tidende fremsat en udtalelse, der lover godt i så henseende. Vicepolitichefen indrømmer, at ordningen i Jylland og på Fyn er dårlig og siger:

En nyordning er netop i øjeblikket under udvikling. Kritikken må jo betragtes som fuldstændig berettiget, navnlig hvis bombenedslaget skulle forekomme i udkanterne af en større by. I København har enkelte telefondamer vagt på centralen under luftalarm. Det er som bekendt ikke tilfældet på Fyn og i Jylland, hvor man straks efter 9. april i huj og hast fik oprettet nødcentraler, som kun betjener myndighedernes egne linjer. Nu har vi imidlertid forhandlet med telefoncentralerne, og en nyordning er under forberedelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. marts 1942.

1942 – Atter bombenedkastninger over Jylland og Fyn

To engelske maskiner styrtet ned og ødelagt.

Engelske flyvere har natten til fredag nedkastet bomber enkelte steder på Fyn og i det sydlige og østlige Jylland. Der skete nogen materiel skade på privat ejendom, men bortset fra sår af glassplinter kom ingen noget til. To engelske maskiner styrtede ned og ødelagdes.

Luftalarm nr. 2 i Gram

Natten til i går havde Gram sin anden luftalarm. Luftalarmen blev iværksat kl. 22.22 og varede til 0.17. Efter hvad vi har fået oplyst, forløb alarmen godt. Der var ikke mange mennesker på gaden, og der blev ikke foretaget nogen noteringer. De offentlige beskyttelsesrum var næsten alle sammen fuldstændig tomme, og i restaurationerne var der kun få mennesker. […]

Luftalarm i Tønder for første gang

I Tønder By blæstes der for første gang luftalarm torsdag aften kl. 21.42. Kælder-premieren blev temmelig lang, idet afvarslingen først fulgte kl. 0.44. Tre timer i en kold kælder er lang tid, særlig når kulden er så slem, som tilfældet er i disse dage. Folk tog det hele meget roligt, særlig i betragtning af, at luftalarmen faldt på et tidspunkt, da mange folk var ude, f.eks. i kinografteater eller på et eller andet forlystelsesetablissement. […]

Også Fredericia havde luftalarm i aftes

Fredericia havde ligeledes i aftes luftalarm, nemlig fra kl. 21.45 til 23.30. I biografen, hvor man ikke var færdige med filmforevisningerne, vistes filmene alle tre steder til ende. I Kino havde man ikke bemærket alarmen, og folk gik intetanende hjem efter forestillingen. Luftalarmen vil gribe stærkt ind i godstrafikken i dag på grund af standsningen på banegården.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. februar 1942.

1942 – Anden luftalarm i træk i Kolding

I det sidste døgns sidste kvarter havde Kolding atter luftalarm, den anden i træk. Nøjagtig varede luftalarmen fra kl. 23.43 til kl. 23.59. Ligesom den foregående nat skete der heller ingen voldsomme begivenheder i Koldings direkte område eller omegn i denne omgang. Hverken i Grindsted, Lunderskov eller Vamdrup havde luftalarm i nat.

Kilde: Kolding Folkeblad, 27. februar 1942.

1941 – Mange lystændere blev noteret – og enkelte færdselister

Der var mange mennesker på gaden lørdag aften, da alarmen lød. Publikum har tre minutter til at bringe sig i beskyttelsesrum og har efter den tid ikke yderligere respit. De vil da uvægerlig blive noteret, hvis de ikke kan efterkomme de politimæssige bud i forbindelse med luftalarmen. Hele civilbeskyttelsesmandskabet var da også rykket i marken, og var parat til at gribe ind, hvor der fandt lovovertrædelser sted.

Og der blev også noget for politiet og tillægspolitiet at gøre. der var virkelig en del mennesker på gaderne, som ikke måtte være der, efter luftalarmen, og politiet måtte også skride til at notere nogle. Der var dog enkelte i mellem, som var kommen til Kolding fra oplandet, og som fortalte, at de var uvidende om, at der var luftalarm i byen, og denne undskyldning lød jo trolig nok, og dem vil man antagelig ikke gøre noget.

Der var ikke så få, der forglemte sig selv, hvad lys og mørke angår, og de vil nu få en alvorlig påmindelse om, at det nu engang ikke er praktisk at tænde lys når man ikke har mørklagt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. november 1941.