1943 – Spiritus-udskænkning efter kl. 17 forbudt

Forbuddet omfatter ikke øl og vin

Fra kompetent tysk militær side meddeltes i aftes:

I medfør af bekendtgørelsen fra den øverstkommanderende for de tyske tropper i Danmark om etablering af undtagelsestilstand anordnes, at udskænkning af spirituosa i offentlige lokaler med virkning fra mandag den 20. september indtil videre er forbudt i tiden fra kl. 17 til kl. 10 morgen.

Gælder ikke øl og vin

Københavns Politi meddeler tirsdag: Det i går udstede forbud mod udskænkning af stærke drikke skal ifølge meddelelse fra den tyske værnemagt kun omfatte destillerede stærke drikke og drikkevarer, som er tilberedt hermed, såsom akvavit, cognac, whisky, rom og likører, derimod ikke øl og vin.

Kilde: Kolding Folkeblad, 21. september 1943.

1943 – Smugkro stormet i Låsbygade

Værten var den tidligere ejer af Hotel Nørrejylland.

I aftes ved 23.15-tiden henvendte en kvinde sig til en patruljerende betjent på gaden i Kolding og angav, at hun var sikker på, at der i kælderlejligheden under Hotel Nørrejylland i Låsbygade blev holdt smugkro.

Nogle politibetjente posterede sig udenfor vinduet, for først og fremmest at lytte. Allerede det gav bonus, idet der af replikker fra kælderlokaliteterne kunne høres, at der førtes fagmæssig konversation om ”saftevand” og ”rom i glasset”. Det var signalet til at storme smugkroen.

Politiets udrykningsvogn kørte op foran hotellet, og Petersen, fru Petersen og 6 gæster blev taget med på politivagten …

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. juli 1943.

1943 – Øl er ved at blive en velhaver-drik

Hvis øllet sættes op til 53 øre, vil de mindre bemidlede ikke få råd til at drikke det. Der er byg nok til at forøge ølproduktionen

Det er mange år siden, snapsen ophørte med at være den fattige mands drik, nu er øllet også ved at blive en velhaver-drik. Det kan knibe hårdt for almindelige mennesker at give 50 øre for en bajer i håndkøb og op imod en krone på en restaurant, men hvis den nu, som det forlyder, skal sættes yderligere 3 øre i vejret – og det bliver mindst 5 øre på restauranterne – skærer man simpelthen den mindre bemidlede klasse væk som ølkunde.

Byg nok til at sætte produktionen op

Oprindelig brugte bryggeriindustrien ca. 50.000 tons byg om året til at fremstille det gode danske øl. Da man mente at skulle skære ned på ølproduktionen som på alt andet, tillod man kun bryggerierne at anvende 35.000 tons i stedet for de sædvanlige 50.000 tons, og fra den dag er det, at befolkningen får udleveret 70 procent af det øl-kvantum, der tidligere var til disposition. Og samtidig med, at den fremmede spiritus og vin mere og mere udgår af markedet, bliver presset på at købe øl stærkere og stærkere. Der er i øvrigt rigeligt byg i landet til at ølproduktionen kunne sættes op igen på dens tidligere højde. Bryggerierne har også fået lov til at indløbe en del byg i fri handel, men samtidig har de fået at vide, at de ikke må bruge det foreløbig. Hvis man tillod bryggeriindustrien at købe det nødvendige byg i åbent marked og sætte produktionen i hvert fald noget i vejret, ville der derved indkomme et ikke ubetydeligt merbeløb i skat, og så blev man ikke nødt til at sætte øllet de 2-3 øre i vejret, som påtænkes […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 16. maj 1943.

1943 – Halveret produktion af frugtvin

På grund af en kraftig nedskæring i sukkertildelingen
Efterhånden som lagrene af udenlandske vine og spirituosa er sluppet op og importen af disse varer reduceret til en ubetydelighed, er de danske frugtvine kommet til at spille en meget betydelig rolle for såvel butikshandlen som restaurationerne, men da sukkeret til fremstillingen har været rationeret ligesom til det almindelige forbrug, har det også været nødvendigt for frugtvinsfabrikkerne og vinfirmaerne at underkaste salget en ret streng rationering. Frugtvinsfabrikkerne ligger som følge heraf uden reserver, og i det store og hele er lagrene af frugtvine i butikkerne realiseret for at tilfredsstille det forøgede begær fra forbrugernes side til jul og nytår.

Kilde: Nationaltidende, 10. januar 1943.

1942 – Dommen i ‘Nørrejylland’-sagen

Både hr. og fru Petersen blev kendt skyldig i de fleste anklagepunkter.

I eftermiddags faldt dommen i sagen mod ægteparret hotelejer Petersen og hustru, Hotel Nørrejylland, Kolding, efter at sagen havde været for domsmænd både fredag og lørdag. Som bekendt var hotelejer Petersen sat under tiltale for krænkelse af blufærdigheden i tre tilfælde, og både hr. og fru Petersen for overtrædelse af straffelovens paragraf 229, der handler om rufferilignende forhold. Petersen var desuden tiltalt for 1) beruselse, 2) underslæb og 3) vold mod sagesløs person, og fru Petersen endelig tillige for overtrædelse af fremmedloven ved urigtige gæsteanmeldelser og ulovlig udskænkning, to gange efter lukketidens indtræden og én gang efter at hotellet var blevet lukket af politiet. Ved dommen blev Petersen idømt 5 måneders fængsel, og fru Petersen 60 dages fængsel, betinget med en prøvetid på tre år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. oktober 1942.

1942 – Lempeligere kurs mod berusere

Bødestraffene vender tilbage.

Vi omtalte for kort tid siden, at der nu atter ville blive skabt mulighed for at idømme folk, der for første gang står tiltalt for beruselse, bøder i stedet for, som det i lang tid har været praksis, så at sige udelukkende at anvende frihedsstraf med 7 dages hæfte som mindste dom.

Vi oplyste i denne forbindelse, at der i alt siden de nye, skærpede bestemmelser for beruselse kom, var idømt 30.000 personer over hele landet frihedsstraf for beruselse. Retten har sikkert ikke selv altid været så glad for at skulle idømme en mand frihedsstraf for beruselse, og de nye bestemmelser, der gør anvendelse af bøder til “første gangs-berusere” mulig, vil sikkert blive hilst med tilfredshed. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. maj 1942

1942 – Politiets opgør med et par smugkroværter i Kolding

Og en del af kunderne.

VI har for længere tid siden omtalt, at politiet i Kolding var i færd med at udrede trådene i et par smugkrosager med arnested i det indre Kolding, og vi har også tidligere omtalt de interessante omstændigheder, der knyttede sig til disse to ulovlige virksomheder.

Sagerne er nu endelig færdigbehandlet og kunne i går eftermiddags komme til endelig behandling i kriminalretten – det vil sige for den ene af parternes vedkommende måtte sagen oversendes til Skjern, hvortil den hovedtiltalte og hans kone er flyttet. Begge smugkrosværterne er chauffører, og som medtiltalte mødte deres hustruer. De havde drevet den trafik at kapre kunderne på et af byens forlystelsesetablissementer. Her var de selv gæster om aftenen og gjorde deres bekendtskaber, og når det så blev lukketid, fik de overtalt deres tilfældige bekendtskaber til at gå med hjem og fortsætte drikkeriet. Både mand og hustru havde chancer for at stifte indbringende kunde-bekendtskaber. Et anden interessant træk i forbindelse med denne sag er, at den anden af de tiltalte var kommen ind på den ulovlige kaper-trafik ved oprindelig selv at blive kapret og ved derigennem at få smag for den slags forretninger. Han kunne indse, at der lå en forretning i en sådan ulovlig virksomhed, og derfor etablerede han sig selv.

Den første chauffør og hans kone havde haft deres smugkro i deres lejlighed i Låsbygade 64. Da de nu er flyttet til Skjern, blev sagen mod dem oversendt dertil; men et par af deres kunder mødte og måtte betale nøder for de ulovlige øller (som man i forvejen havde givet 1 kr. pr. stk. for). En aldersrentenyder måtte således bøde 10 kr. for natteøllene, og en forvalter, som også var indblandet i den anden smugkrogsag, måtte bøde 50 kroner.

Den anden chauffør og hans kone (manden har tidligere fået en dom) holdt smugkro i Konsul Graus Gade. Chaufføren måtte vedtage en bøde på 200 kr., subs. 20 dages hæfte, og hans kone en bøde på 50 kr., subs. 8 dages hæfte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. april 1942

1942 – Hitlers tale i Berlins Sportspalads

Den tyske fører Hitlers tale i Berlins Sportspalads den 30. januar 1942.

Når jeg som modstykke ser på mine modstandere: hvad har de nu egentlig udrettet? De kunne sagtens opfordre til krig. Krigen har ikke berøvet dem en fredens gerning, for de har ikke skabt noget. Dette vrøvlehoved, denne drukkenbold Churchill, hvad har han i virkeligheden udrettet i sit liv, dette løgnagtige subjekt, et dovendyr af første skuffe?

Hvis denne krig ikke var kommet, så ville århundreder have talt om vor tidsalder, om os alle sammen og også om min person, som skaber af fredens store værker. Men hvis denne krig ikke var kommet, hvem ville så have talt om Churchill? Så vil man ganske vist engang komme til at tale om ham, men som ødelæggeren af et imperium, som han og ikke vi ødelagde. En af de ynkeligste herostratnaturer i verdenshistorien, ude af stand til at skabe noget som helst, til at udrette noget, til at fuldføre et skaberværk, kun i stand til at ødelægge.

Hans medskyldige i det Hvide Hus vil jeg slet ikke tale om, en ynkelig sindssyg!

Jeg har i de sidste uger, i de få fritimer jeg har haft, læst meget om den italienske, fascistiske revolution, og der var det for mig, som om jeg havde mit eget partis historie foran mig: Sådan en lighed, så ens, den samme kæmpen, de samme fjender, de samme modstandere, de samme argumenter. Det er virkeligt et enestående under! Og nu kæmper vi på de samme krigsskuepladser, tyskere i Afrika og italienere på Østfronten. Vi kæmper fælles, og man skal ikke tage fejl: Denne kamp vil blive gennemført til den fælles sejr.

Kilde:
Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia