Torsdag eftermiddag holdes der i Harte afslutning på husholdningskursus for unge piger. Kursuset er i vinterens løb holdt henholdsvis hos formanden, fru Agnes Kjær, Hauggaard og fru M. Bojsen, Alpedalgaard. Afslutningen blev holdt på Hauggard, hvor formanden, fru Kjær, bød eleverne og de tilstedeværende husmødre velkommen, efter at man havde taget plads ved de festlig pyntede borde. Der blev serveret smørrebrød, hvorunder der blev holdt taler af formanden og adskillige husmødre, der takkede husholdningslærerinde fru konsulent Hansen, Kolding. Derefter takkede lærerinden eleverne for deres flid og interesse. En af eleverne takkede fru Hansen og de to husmødre for deres assistance med plads. Der blev opført nogle muntre sketches om vitaminer, og derpå var der auktion over det resterende smørrebrød.
Kilde: Kolding Folkelad, 17. februar 1945.