1943 – Angrebene på tyske byer genoptaget i nat

Nogle byer i det nordvestlige Tyskland bombaderet – angrebet på Berlin mislykkedes.

Berlin, RB.

Efter at briterne i flere uger næsten kun havde gennemført forstyrrelsesflyvninger mod Rigsområdet, satte de i de første nattetimer den 22. september større styrker ind for at bombardere tyske byer. I flere bølger trængte de fjendtlige bombemaskiner ind over det nordlige Rigsområde. Tilsyneladende var også Berlin udset til angrebsmål. Dette forsøg strandede imidlertid fuldstændigt. Natjagerregimenter splittede bombestyrkerne, der efter hvad D.N.B. erfarer, allerede ude ved havet blev hårdnakket angrebet og voldsomt forfulgt.

De fjendtlige flyverstyrker, der var blevet splittede, stærkt medtaget og i mange tilfælde trængt bort fra angrebsmålene, nedkastede der bomber over beboelseskvarterer i nogle byer i Nordvesttyskland, men til dels også på må og få nødtvunget over åben mark.

Den nyorganiserede tyske afværgetaktik, der allerede i høj grad har stået sin prøve, tilføjede også denne gang fjenden store tab. Ved den fremragende samvirken, de dristigt fremstormende skarer af tyske natjagere med antiluftskyts-divisionerne og projektør-batterier blev, efter hvad der allerede er konstateret, et meget stort antal fjendtlige maskiner nedskudt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. september 1943.

1943 – Torsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret (RB.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

Sovjetrusserne trådte i går med flere divisioner an til heftige angreb mod Kuban-brohovedets østfront. Vore tropper, der blev støttet af bombe- og nærkampflyverregimenter fra luftvåbnet, slog fjenden tilbage under modangreb og bragte modstanderens atter og atter gentagne indbrudsforsøg til at strande. Bolchevikkerne led store og blodige tab og mistede over 40 panservogne.

I den finske bugt løb en sovjetrussiske undervandsbåd på en tysk minespærring og sank. I farvandene ved Fiskerhalvøen sænkede hurtige, tyske bombemaskiner et fjendtligt fragtskib på 1.500 BRT og stak et kystfartøj i brand. Over Østfronten blev der i går nedskudt 63 sovjetrussiske flyvemaskiner. 5 tyske flyvemaskiner gik tabt.

Over Middelhavsområdet tilintetgjorde luftvåbnet den 25. og 26. maj 29 britiske og nordamerikanske flyvemaskiner, deriblandt 13 firemotores bombemaskiner. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 28. maj 1943

1943 – Ingen evakuering af Kolding i tilfælde af en invasion

Rådet lyder: Gå i kælderen, tag madkurv, drikkevand og varmt tøj med

For en uges tid siden bragte vi nogle interessante udtalelser, fremsat af et Aalborgblad, og som gik ud på, at de tikke havde været myndighederne muligt at planlægge nogen evakuering af civilbefolkningen i tilfælde af et invasionsangreb på Danmark. Politikommissæren gav det eneste råd, der var at give: gå i kælderen – og tag en madkurv med for nogle dage, sørg for varmt tøj og drikkevand. Da der i luftværnskredse i Kolding bestandig har været talt om evakueringsforberedelser og forholdsregler, har vi i dag haft en samtale med politikommissær Kleberg, der er vendt hjem fra ferie, for at høre, om der er truffet nogle særlige evakueringsforanstaltninger for Koldings vedkommende.

“Der har aldrig været lagt nogen evakueringsplaner i den forstand for Kolding”, svarer politikommissæren, “men vi har visse evakueringsregler, som bl.a. omfatter de gamle og de svagelige fra alderdomshjem og alderesrenteboligerne, og indenfor sanitetstjenesten har kredslægen truffet ganske udmærkede foranstaltninger vedrørende evakuering af syge og sårede – og denne gren er nu overtaget af læge Junge Petersen. Vi har aftaler rundt omkring i omegnskommunerne om, at vi kan få rådighed over hoteller og forsamlingshuse, hvis det kommer så vidt, og politimesteren og borgmesteren har ved en lejlighed været på besøg på Skodborg-Københoved egnen for at se på en gård, som ejerinden gratis ville stille til disposition, hvis der skulle blive brug for en evakuering af Koldings befolkning, men den var nu ikke rigtig egnet til formålet. Nej, der skal ikke foretages nogen samlet evakuering af byens befolkning, og der er ikke her i byen pålagt luftværnschefen at foretage en almindelig evakuering. De erfaringer, der blev gjort under krigen i Holland og Belgien, opmuntrer i sandhed heller ikke til det. Noget helt andet er, at vi kan komme i den situation, at vi bliver nødt til at evakuere beboere fra ejendomme, der er truet af tidsindstillede bomber og blindgængere og fra beskadigede ejendomme, og her har luftværnschefen truffet bestemmelse om, hvortil da skal flyttes. Blandt andet har vi hertil sikret os vandrehjemmet, som både har en mands- og en kvindeafdeling foruden forplejningsmuligheder og derfor er særdeles velegnet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. maj 1943.

1943 – Forholdene i Kolding efter bombe-attentatet

Færdsels-forbuddet hævet fra i aften

Som det allerede vil være de fleste beboere i Kolding og på egnen bekendt, fandt der i torsdags aften ved otte-tiden en højst beklagelig hændelse sted i byen. En hjemmelavet bombe var henlagt uden for vinduet ind til langstuen i Højskolehjemmet ud mod Gråbrødrestræde, og da den endnu ukendte gerningsmand fik den til at eksplodere, sprængte den vinduet, så glasstumperne og enkelte dele af bombens indhold spredtes i værelset og sårede nogle af de ca. 25 tyske damer, der netop sad i stuen og spiste til aften.

Fire tyske kvinder lettere såret

Det var dog kun lettere sår, men det sige sig selv, at begivenheden vakte bestyrelse, også blandt de mange af byens beboere, der på denne tid og det befærdede sted i byen passerede forbi. Tilfældet forekommer ikke mindst alvorligt derved, at det er det første tilfælde af direkte angreb på medlemmer af værnemagten, og fordi det nu netop gik ud over de fire unge damer, som blev såret.

Gerningsmanden ikke fundet: 10.000 kr. i dusør

Meget hurtigt blev politiet alarmeret, og der blev straks fra samme aften dekreteret færdelsforbud på gaderne i tiden mellem kl. 19.30 og 6.30; men dette færdelsforbud er nu ophævet fra og med i aften. Politiets anstrengelser for at finde gerningsmanden til attentatet er endnu ikke kronedes med held; men politimesteren har udsat en belønning på 10.000 kr. for oplysninger, der kan føre til pågribelsen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. februar 1943

1943 – København har nu fået bevis for, at angreb af Royal Air Force ikke er virkningsløse

B.&W.s ubåds-dieselmotorafdeling ødelagt – Pressens oplysninger er propaganda

I sidste nummer bragte vi en artikel fra det engelske blad ‘The Sphere’, der mundede ud i følgende sætning; “Hvad danske skibsværfter, der alle arbejder for Hitler, en dag bliver bombet? – Så vil danskerne måske forstå, at frigørelsen begynder hjemme.” Ved angrebet på København den 27. januar fik vi en alvorlig advarsel om, at de allierede ikke længere nøjes med at advare os med ord.

Ca. halvdelen af de nedkastede bomber faldt hos B.&W. (se specifikationen side 14). De 4 sprængtes ved anslaget, deraf 2 i prøvehallen, hvor de forvoldte stor skade, mens de 7 var tidsindstillede. Den første af disse eksploderede om fredagen kl. 13.52 i automathallen, men man vil forgæves lede efter oplysning om sprængstedet i pressen. Alt arbejde er standset, da værftet er så ødelagt, at en nyopførelse er nødvendig. Fra sagkyndig militær side oplyses det, at angrebet udførtes med enestående præcision og hurtighed.

Royal Air Force nåede altså sit mål, hvor meget tyskerne end gennem presse og radio benægter det. Ved tidsindstilling af hovedparten af bomberne havde man givet civilbefolkningen mulighed for at bringe sig i sikkerhed. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 2. februar 1943, nr. 4, 2. årgang.

1942 – 140.000 amerikanere landsat i Algier og Marokko

Franske tropper i kamp med angriberne. Den britiske flåde deltager i operationerne.

Tidligt søndag morgen angreb store amerikanske flåde- og luftstyrker Frankrigs nordafrikanske besiddelser: Algier og Marokko. Fra officiel fransk side anslås de angribende styrker til ca. 140.000 mand. Den angribende flåde tæller 3 slagskibe på 30-35.000 tons, 4 hangarskibe, 7 krydsere, talrige destroyere og andre krigsskibe. Endvidere er det konstateret, at 60 transportskibe, med amerikanske styrker forlod Gibraltars krigshavn fredag og lørdag.

De amerikanske tropper gjorde landgang i ly af mørket omkring Oran i Algier, hvor franske tropper omgående gik til modangreb. På Marokkos Atlanterhavskyst fandt landgangsoperationerne sted ved Safi, Fedala og Mehdia. Styrtbombeere angreb Casablanca på den marokkanske Atlanterhavskyst. Ved dette angreb blev fire franske undervandsbåde og slagskibet “Jean Bart” ramt. To allierede destroyere sænkedes. Et mytteriforsøg i Marokko blev kvalt uden blodsudgydelse, og der er erklæret belejringstilstand. Også i fransk Vestafrika er amerikanske tropper gået i land. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. november 1942.

1942 – Mandagens tyske hærberetning

I svære, men resultatrige kampe om betonstillinger nord for banen til Tuapse kæmpede infanteriet sig videre frem i et vanskeligt bjergterræn. Dele af fjenden blev omringet og tilintetgjort, og flere modangreb blev slået tilbage. Vest for Terek kastedes ved vore egne kraftige angreb den hårdnakket kæmpende fjende tilbage over talrige bæk-afsnit. Byen Alagir blev erobret og den vigtige ossetiske hærvej derved spærret. Luftvåbnet støttede hærens kampe og angreb troppekvarterer og baneanlæg i byen Ordshonikidse.

Syd for Stalingrad mislykkedes nye fjendtlige angreb, der støttedes af tanks. Nord for byen forsøgte sovjetrusserne på ny uden resultat at foretage landgang. To kanonbåde og flere store landgangsbåde sænkedes, og en kanonbåd beskadigedes, og der blev taget hundrede fanger. Rumænske bombemaskiner bekæmpede virksomt banestrækningerne i Don-afsnittet med bomber. Nordvest for Liwny mislykkedes lokale fjendtlige angreb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. november 1942

1942 – Torsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret (RB).

Værnemagtens overkommando meddeler:

I Kaukasus gennembrød tyske og slovakiske tropper i tæt skovklædt bjergterræn under forbitrede kampe nye fjendtlige stillinger og tog over 500 støttepunkter og kampanlæg med storm. I Terek-afsnittet blev fjendtlige styrker kastet tilbage. I Stalingrad brød infanteriet og panserstyrker Sovjetrussernes forbitrede modstand i husblokke og barrikadestillinger og stødte dybt frem i det nordlige byområde. Regimenter af bombe- og styrtbombeflyvere ødelagde i rullende indsats, fjendtlige betonstillinger og artilleristillinger. Fjendtlige aflastningsangreb blev slået tilbage med store, blodige tab for fjenden.

Der rettedes også effektive luftangreb mod bolsjevikiske transportbevægelser og transitpladser ved Volgas nedre løb. En tankdamper og to lastpramme kom ved bombardement i brand og brændte op. Ved Don-floden afviste rumænske tropper lokale angreb.

Bombeflyvere bombarderede vigtige banestrækninger, hvorved fjenden led betydelige tab af rullende materiel. I angreb fra lavflyvning beskød jagerflyvere en sovjetrussisk hurtigbåd i den finske bugt, så den kom i brand. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. oktober 1942.