1942 – Første jubilæumsdag

Martin Nielsen, MF
Venstre Fængsel, Kbhv. V.
Den 22. juni 1942

Til
Det i henhold til loven om forbud mod kommunistisk virksomhed m.v. nedsatte rigsdagsudvalg.

Hr. formand !
Som det vil være det ærede udvalg bekendt gennem en række breve, som bl.a. jeg i det forløbne år har tilstillet udvalget, har de internerede og fængslede kommunister ved siden af en stadig og alvorlig protest mod det grundlovsstridige i indespærringen utrætteligt protesteret mod den behandling, vi har været underkastet under selve den ulovlige indespærring.

Jeg skal endnu engang, dels på grund af, at vi passerer årsdagen for grundlovsbrudet, dels fordi vi, måske i denne højtidelige anledning, igen er genstand for ondartede administrative repressalier, gennem denne korte og ufuldstændige redegørelse, give udvalget og dermed rigsdagen, der både nu og i fremtiden bærer det egentlige ansvar, et billede af, hvad det egentlig er, der administrativt er foretaget overfor danske statsborgere, mod hvem der efter et års forløb ikke er rejst nogen sigtelse, langt mindre nogen anklage end ikke for at have overtrådt politivedtægten eller mørklægningsbestemmelserne.

Flertallet af os blev arresteret den 22. juni 1941. En del af os, deriblandt undertegnede, blev arresteret af “danske” politiembedsmænd i venskabeligt og kammeratligt samarbejde med medlemmer af det hemmelige tyske statspoliti. Trods min energiske protest under henvisning til min immunitet som rigsdagsmand, trods min protest mod husundersøgelse uden dommerkendelse og mi særlige henvisning til specielt mit hjems ukrænkelighed, blev arrestationen opretholdt og husundersøgelse uden min nærværelse foretaget. Den dag i dag har jeg ikke fået at vide, hvad der er beslaglagt i mit hjem, hvorfor det er beslaglagt, eller hvor de beslaglagte ting findes og til hvilket senere formål.
Som det skete i mit tilfælde, er det stort set sket i alle andre tilfælde.

Efter to måneders indespærring … blev vi så overflyttet til koncentrationslejren i Horserød. Det forekommer mig betegnende for rigsdagen og det ærede udvalgs ansvarsbevidsthed, at bortset fra folketingsmand Amby, har intet medlem af rigsdagen eller af udvalgets medlemmer følt det som deres selvfølgelige pligt på stedet at undersøge, hvordan over hundrede ulovligt indespærrede danske statsborgere egentlig levede.

Allerede et par dage efter min arrestation den 22. juni 1941 henledte jeg i et brev til statsminister Stauning regeringens opmærksomhed på den økonomiske situation, de indespærredes familier var kommet i, og krævede, at regeringen udenom socialkontorerne fandt en anstændig løsning på dette alvorlige spørgsmål. Landets daværende statsminister var så venlig at lade mig vide, at “hvad det økonomiske angår, kan statsministeren hun henvise til Deres løn som rigsdagsmand”.

Straks efter min ankomst til lejren sendte jeg socialminister Kjærbøl en skrivelse med tyve dokumenterede tilfælde, der viste hvilken økonomisk elendighed, de pågældende familier var kommet ud i, og krævede igen en anstændig og generel løsning af dette spørgsmål.

Der skete imidlertid intet. Familierne var stadigvæk henvist til socialkontorernes forgodtbefindende. …

Uddrag af brev fra Martin Nielsen, folketingsmedlem for DKP, 22. juni 1942

Kilde: Fængselsdage og fangenætter, af Martin Nielsen (1949), forlaget Tiden

1941 – Det nyoprettede krisepoliti foretager første anholdelse

På den “sorte børs” solgtes kaffe og tobak til overpris.

Det særlige krisepoliti, der nu som vi omtalte i lørdags – nu er oprettet i Kolding med politifuldmægtig Arenbrandt som chef, har allerede nu kunnet notere det første resultat. Politiet har i nogen tid været klar over, at Kolding – som tilfældet er i en række andre byer – havde sin “sorte børs”, hvor varer forhandledes uden hensyn til gældende rationerings- og maksimalprisbestemmelser, og i går kunne politiet efter anmeldelse foretage den første anholdelse. Den anholdte er en mand, som – efter hvad vi erfarer – sigtes for at have solgt kaffe til overpris og uden om rationeringen, og desuden skal han have solgt tobak til store priser. Den pågældende blev fornylig idømt 30 dages hæfte for overtrædelse af andre krisebestemmelser. Politifuldmægtig Arenbrandt fremstillede i middags anholdte for kriminaldommer Strøbech i et lukket retsmøde, hvor der afsagde fængslingskendelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 18. november 1941.

1941 – Ny alvorlig stigning i beruselses-sagerne

440 kvinder og mænd blev i sidste måned idømt hæfte for beruselse. Hver anden dag måtte en mindreårig hentes af politiet på danserestauranterne. Det overvejes at gøre øllet svagere.

Trods Københavns Politis meget indtrængende advarsel til offentligheden ved begyndelsen af juni måned i anledning af den stærke stigning i antallet af beruselsessager viser det sig, at der også i løbet af juni er sket en kraftig forøgelse i antallet af domfældelser på dette område. Mens der i maj måned blev anholdt 360 kvinder og mænd for beruselse – et tal, som i høj grad foruroligede myndighederne – har der i juni været 440 anholdelser for den samme forseelse.

Det kan ventes, at denne nye alvorlige stigning i beruselsessagerne vil medføre forskellige overvejelser hos myndighederne, og det forlyder, at man i første række tænker på at gøre bajerskøllet svagere […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 1. juli 1941.

1941 – Anholdelser imod DKP

Der er i dag udbrudt krig imellem Tyskland og Sovjetunionen, de tyske tropper har krydset ind over den russiske zone.

I eftermiddags arresteres af politiet i Kolding Kai Ibsen fra DKP, og tidligere på dagen var Vilh. Heising, lokalformand for DKP, og Alfred Jakobsen, lokalformand for DKU, ligeledes blevet arresteret. Angiveligt er det på tyskerne ordre at kommunisterne anholdes. Alle indsættes i arresten, det er uvist hvad der skal ske med dem.

Den 22. juni var som bekendt en dejlig sommersøndag. Min datter og jeg var taget til Løverodde med båden uden at vide, at der var udbrudt krig mellem Sovjetunionen og Tyskland.

Straks efter vi var kommet hjem var politiet der.

Kai Ibsen, uddrag fra bogen Kolding Kæmper 1985

Kilde: side 19-21, Kolding Kæmper. redigeret af Erik Voss, Kolding Bogcafe’s Forlag, 1985

1940 – Ægtepar igen fængslet

I 1939 kom politiet i Kolding på sporet af ægteparret Wesche fra Grindsted, klejnsmed Wesche og hans hustru anholdtes dengang, og i retsmøder tilstod de at have gjort sig skyldig i omkring 25 fosterfordrivelses-forhold. På grund af sagens karakter, hvor der skulle afhøres mange kvinder, som var impliceret i sagen, blev ægteparret derfor løsladt imens efterforskningen fortsatte.

Ægteparret blev 18. juni 1940 igen anholdt og fængslet, denne gang i København, hvor de var flyttet til efter løsladelsen, og hvor de fortsatte “uden skrupler fosterforfrivelses virksomheden“. Sandsynligvis vil ægteparret blive overført til Kolding, hvor sagen på Domhuset forventes afgjort ved et nævningeting i juli måned.

Kilde: Ægteparret Wesche paany fængslet, Kolding Socialdemokrat, 18. juni 1940

1940 – Brand i Egtved opklaret

Personlige og økonomiske problemer, fik den 14. juni 1940 en gårdejer, den 33 årige Peter Andersen, fra Egtved til at brænde hans gård på Egtved Mark af. Ejeren selv blev den 15. juni om aften anholdt på et svendehjem i Åbenraa.

Politiet i Kolding efterlyste over radioens 19-udsendelse gårdejeren, og han blev kort efter anholdt. Han havde straks efter branden cyklet fra Egtved til Åbenraa, hvor han på arbejdsanvisningskontoret havde fået anvist roearbejde på en gård i oplandet. Han startede i arbejdet klokken 13, og ved fyraften søgte han ned på Åbenraa Svendehjem, hvor anholdelsen fandt sted.

Det er fem år siden at gårdejeren købte gården af hans far, der havde været i familiens eje i generationer. Allerede for otte dage siden gjorde kreditforeningen udlæg i gården, og det var for gårdejeren “altsammen blevet så sort“. Gårdejeren blev varetægtsfængslet frem til 29. juni 1940.

Kilde: Branden ved Egtved fuldt opklaret, Kolding Socialdemokrat, 15. juni 1940

1940 – Indbrud i tugthuset

Der er i retten i Rougsø forleden afholdt forhør over Carl Prudholm, fra Vivild. Han blev i 1939 kendt for at have brudt ind i Horsens Tugthus, for at skaffe sig nogle fotografiet, som skulle bruges til en bog om livet som tugthusfange.

Udover tugthus indbruddet, er Prudholm også under mistanke for en række tyverier i Vivild. Ialt lyder det på 27 sigtelser, det meste har Prudholm indrømmet.

Kilde. Dommer fik Undskyldning, Kol. Soc. 12. feb 1940

1940 – Politiet satte efter cykeltyven

En mand anmeldte i går for politiet at hans cykel var blevet stjålet i Kollinsgade, anmelderen havde dog et spor med til politiet, og kort efter kunne tyven anholdes på cyklen i Taps, da han var på vej til Haderslev for og søge arbejde.

Den anholdte, der tidligere flere gange er straffet, og som også har tilstået et cykeltyveri i Hoptrup, er blevet fængslet for en uge. Han blev i foråret løsladt på prøve.

Kilde: Politiet satte efter Cykle-tyven, 4. jan 1940, Kol. Socialdemokrat