1942 – Tyske krav om udlevering af den danske hærs uniformer og våben

Som det sikkert vil være vore læsere bekendt, er der igen opstået en politisk krise mellem Danmark og Tyskland, og den synes at være af alvorligere karakter end den forrige. Denne gang drejer det sig ikke om ændringer i regeringen eller undtagelseslove, men om skarpt formulerede krav.

Tyskerne har forlangt, at Danmark frivilligt skal udlevere alle hærens uniformer, alle våben, ammunition og alt andet krigsmæssigt udstyr. Danmark har tilsluttet sig Antikomitern-pagten, siger tyskerne, og dette indeholder en pligt til at bekæmpe Sovjet aktivt. Da man åbenbart ikke vil sende danske soldater til Østfronten, kan man i det mindste udlevere det krigsmæssige udstyr til Tyskland. Efter hvad der oplyses, drejer det sig om 90% af hærens udrustning. Man vil dog allernådigst lade den danske hær beholde 3.000 uniformer foruden de dertil hørende nødvendige våben.

Tyskerne truede med at indsætte Terboven som rigskommissær i Danmark, såfremt kravene ikke opfyldtes. Så kom den for tyskerne så kedelige affære i Thisted (se side 4), som ikke styrkede von Hannekens stilling, og ved redaktionens slutning er spørgsmålet stadig uløst. I politiske kredse lægger man dog stor vægt på den åbenbare mangel på krigsudstyr, som tyskerne hermed har afsløret at have. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 4. december 1942, nr. 2, 2. årgang.

1942 – Regeringserklæring

Indadtil fortsættes den hidtil førte politik og udadtil vil regeringen virke for styrkelse og befæstelse af forholdet mellem Danmark og Tyskland

Som meddelt den 9. november, har forholdene udviklet sig således, at et regeringsskifte har været nødvendigt. Dette regeringsskifte har fundet sted i en for landet alvorlig situation. Den nydannede regering, som nu har overtaget sine funktioner, vil indadtil fortsætte den hidtil førte politik, idet den vil have sin opmærksomhed rettet mod alle foreteelser på den økonomiske, finansielle og beskæftigelsesmæssige område her i landet og på disse områder arbejde for en sund og for land og folk gavnlig udvikling

Den vigtigste opgave udadtil

Udadtil vil regeringen se på det som sin vigtigste opgave at virke for en styrkelse af befæstelse af det gode og nabovenlige forhold mellem Danmark og Tyskland og at fremme et gensidigt tillidsfuldt samarbejdet i ønsket om at skabe fortsatte udviklingsmuligheder for den befrugtede vekselvirkning mellem dansk og tysk, der gennem tiderne har haft så stor betydning.

Medvirken til opbygning af det nye Europa

I er kendelse af det europæiske skæbnefællesskab er regeringen sig det ansvar bevidst, som også et lille land som Danmark har med hensyn til opbygningen af det kommende nye Europa, og den vil efter evne yde sin medvirken til løsningen af sådanne opgaver, som i denne forbindelse naturligt vil tilfalde vort land. Regeringen vil sikre opretholdelsen af ro og orden i landet. Den vil ikke tåle sabotage og anden forbrydelse, der direkte eller indirekte retter sig mod besættelsestropperne.

Klart standpunkt over for kommunismen

Regeringens standpunkt over for kommunismen er klart. Siden vedtagelsen af loven af 22. august 1941 er kommunistisk virksomhed her i landet ulovlig. Dette fandt sin bekræftelse ved Danmarks indtræden af Anti-Komitern-Pagten, ifølge hvilken den danske regering er forpligtet til på dansk område at bekæmpe den kommunistiske internationales opløsende og nedbrydende virksomhed. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. november 1942.

1942 – Fra de danske studenter

Danske og tyske nazister arbejder for øjeblikket på:

  1. Gennemførelse af jødelov i Danmark.
  2. Militær støtte til den “tyske forsvarsoffensiv”.
  3. Anerkendelse af Quisling.

ad 1. Rygterne om dansk jødelov har det reelle grundlag, at Popp-Madsen for øjeblikket sidder i justitsministeriet for i samarbejde med tyske jødeeksperter fra Gestapo at lave udkast til jødelov efter tysk mønster. Popp-Madsen er som bekendt lektor ved Københavns Universitet og tidligere leder af ‘National Studenteraktion’.

ad 2. Kort efter undertegnelse af Anti-komiternpagten stillede Tyskland krav, om dansk militær støtte til “Forsvaret af Finland”. Visse dele af regeringen erklærede sig villig til forhandling om frigørelse af de tyske tropper i Jylland ved hjælp af en dansk hær under tysk kommando og gennemsyret af tysk Gestapo og danske stikkere. Forhandlingen vedvarer. […]

ad 3. En dansk anerkendelse af Quisling vil simpelthen betyde, at vi falder Norges heltemodige og Sveriges dristige og værdige nordiske politik i ryggen.

Endelig arbejder nazisterne i det skjulte på gennemførelse af den såkaldte reform af socialloven. De vil derigennem bl.a. opnå 3 ting:

  1. at skabe splittelse mellem samlingspartierne.
  2. at skabe utilfredshed blandt arbejderne for derved at give Fritz Clausen en hårdt tiltrængt chance for medlemsforøgelse.
  3. at tvinge danske arbejdere til at tage arbejde i Tyskland.

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, marts 1942, nr. 5, 1. årgang.

1941 – Tysk ultimatum

Danmarks tilslutning til Antikomitern-pagten skete ikke frivilligt. Den blev fremtvunget gennem kraftig tysk pres. Ifølge nu foreliggende oplysninger øgedes det tyske tryk stadig gennem hele ugen til det kulminerede lørdag aften. Den tyske minister havde gentagne samtaler med Berlin og ved 3-4 tiden søndag morgen modtag han definitive instrukser.

Tidlig søndag morgen begav den tyske minister sig til hr. Scavenius og overleverede et ultimatum. Ifølge indhentede oplysninger krævede Tyskland at Danmark ufortøvet erklærede sig beredt til at underskrive Antikomitern-pagten. I modsat fald ville Tyskland opsige overenskomsten af 9. april 1940 og betragte Danmark som mod sig fjendtlig, krigsførende magt med deraf følgende konsekvenser: RIGSKOMMISSÆR OG MILITÆRFORVALTNING.

For denne trussel bøjede den danske regering sig søndag aften i Statsrådet med Hans majestæt Kongen. Udenrigsminister Scavenius sendtes til Berlin med bestemte instrukser om ikke at gøre nogen indrømmelse ud over Antikomitern-pagtens ordlyd. Vi erfarer imidlertid at von Ribbentrop i Berlin har stillet nye, betydeligt videregående krav. Det vil nok snart vise sig at hr. Scavenius trods alt har givet efter for andre efter for andre fordringer. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, december 1941, nr. 1, 1. årgang.

1941 – Pagten forpligter ikke Danmark militært eller politisk

Og ændrer ikke vor stilling som ikke-krigsførende stat. Danmark blev indbudt til at tiltræde pagten.

Udenrigsministeriet meddeler tirsdag:

I henhold til artikel 2 i den mellem Tyskland, Italien og Japan afsluttede overenskomst til bekæmpelse af kommunismen, den såkaldte Anti-Komintern-pagt, har denne pagts signatarmagter indbudt den danske regering til at tiltræde pagten, hvis første 5-årige gyldighedsperiode udløber tirsdag den 25. november 1941, og som nu forlænges for et tidsrum af yderligere 5 år.

I erkendelse af den fare, kommunismen indebærer for hele vor kultur og samfundsorden, har den danske regering, som bekendt, allerede sidste sommer taget initiativet til gennemførelse af loven af 22. august 1941 om forbud mod kommunistiske foreninger og mod kommunistisk virksomhed, efter at den tidligere ved tilbagekaldelse af det danske gesandtskab i Moskva havde afbrudt forbindelsen mellem Danmark og Sovjetunionen. Som en naturlig konsekvens af den politiske linje, som her i landet i dette spørgsmål er blevet fulgt siden udbruddet af krigen mellem Tyskland og Rusland, har regeringen skønnet det betimeligt at efterkomme den overnævnte indbydelse, hvorfor udenrigsministeren efter den tyske Rigsregerings indbydelse har begivet sig til Berlin for tirsdag den 25. november 1941 at tilkendegive Danmarks tiltrædelse af pagten. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. november 1941.