Tag: Apotek

1944 – Kvinderne i Kolding er slanke nok

Jacob Krause Leave a comment

I alle tilfælde er der ikke stor afsætning på afmagrende midler på apotekerne, derimod går det rask med de afførende. På et apotek, har man solgt ca. 150.000 afførende tabletter i 1943.

Et pund mere eller mindre spiller ikke nogen stor rolle, hvis det er kartofler, man taler om. Men er det kvinder, der taler, og er det et pund trukket fra eller tillagt deres egen persons vægt, er det enten en meget pinlig overraskelse eller en særdeles glædelig begivenhed – alt efter om pundet er lagt på eller taget af. Det er vist intet problem, der i den grad har de fleste kvinders bevågenhed som netop det med “linjen”. “Slank som en lilje”, véd De nok er den smukke helst skal være, og er hun det ikke, findes der i dag adskillige probate midler imod de “overflødige pund”, som vore annoncespalter taler så meget om, og som efter sigende helt skulle kunne stå en kvindes lykke i vejen.

I “gamle dage” var der noget, der hed korset. Omtalte beklædningsgenstand eksisterer ganske vist endnu, og svære damer hyller den i dag deres legeme i det stramme panser, der ved hjælp af et par ekstra træk i snøresnorene får de allermest overflødige pund til at forsvinde. Men – i vore dage kan man også gå anderledes til værks. Der er noget, der hedder afmagringspiller, og i stedet for at snøre eller sulte sig, kan man nu bare spise en tablet eller to til maden, så er man i løbet af “forbavsende kort tid”, netop – “slank som en lilje”. Tror De da!

Varen fås på ethvert apotek

I disse dage er det imidlertid netop – til visse kvindernes store ærgrelse, der måske netop havde besluttet sig til at se lidt igennem fingre med, hvad de delikaterede sig med i sommerens løb for så bagefter at gennemgå en kur med disse “tryllemidler”, der får en fed slank på 14 dage – blevet oplyst, at afmagringspillernes virkning er sløjet ret betydeligt af i det sidste år, ja for slet ikke at sige, der ligefrem forstået på tryk, at “afmagringspillerne er noget humbug”. Ikke desto mindre er avisernes og ugeblades annoncespalter i øjeblikket fyldt af store, dyre annoncer, der her og en fortæller om det og det afmagringsmiddels simpelthen epokegørende virkning. Og i en lille fodnote på annoncen står den faste bemærkning, som en slags “borgen” for, at varen er god nok, “fås på ethvert apotek”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. juli 1944.

1943 – Et probat middel mod tobakshunger

Jacob Krause Leave a comment

En lapis-opløsning, som fortager lysten til yderligere tobaksnydelse

Efterhånden som tobakssituationen bliver vanskeligere og vanskeligere, bliver fremskaffelsen af egnede afvænningsmidler mere og mere aktuel. Man skulle jo ellers synes, at man havde fået nok, når man havde smagt en stopper kamillete, men det lader ikke til at være tilfældet. Efterspørgslen efter tobak er stadig lige stor, og kamilleteen glæder stadig i lige stor udstrækning i piberne. Man siger, at man kan, hvad man vil, og der er jo også dem, der påstår, at de har lagt tobakken bort uden at have gjort andet end sige til sig selv, at de ikke ville ryge mere, men hvor mange af os kan det? De allerfleste må have et eller andet surrogat, og der findes forskellige midler, eller fandtes, for også her er der vanskeligheder. Tyggegummi, der var et virkelig velegnet middel, kan dårligt fremskaffes mere, men der kan dog stadig fås noget, der kaldes Antitobak. Hvor meget det er værd, er ikke så let at sige. Et bedre middel var afgjort, om man kunne få én til at føle afsky hver gang man ville have sig en mundfuld røg, men de er ikke altid så lette at få fat på, når man har brug for dem – illusionisterne – lige så vanskelige som tobakken.

Men hvad kan man så? Jo, man kan gå på apoteket og bede om at få en meget svag Lapisopløsning, som man hælde ri et glas vand og skyller munden med, og når man derefter tænker sig en cigar, en cigaret eller en pibe, ja så får man sin lyst styret. Røgen smager hæsligt, og man lægger omgående cigaren bort, selv om det så også var en af de bedste førkrigskvaliteter. På samtlige Koldings apoteker oplyser man, at man en overgang solgte meget af dette middel. Det var lige i begyndelsen, da det begyndte at knibe med tobakken, og selv om man stadig af og til sælger noget af det, så er det dog ikke tilnærmelsesvis i samme omfang som tidligere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. juli 1943.

1942 – Medicinknaphed, men ingen alvorlig mangel

Jacob Krause Leave a comment

Der kniber med amerikansk olie og andre afføringsmidler.

I anledning af en artikel i dag i ‘Nationaltidende’, hvori det meddels, at medicinalvarebeholdningerne svinder ind, således at der bl.a. skulle være ved at opstå mangel på amerikansk olie, andre vegetabilske afføringsmidler, borsyrepræparater og koffein m.m., udtaler apoteker Normann Jensen, Sundhedsstyrelsen, i dag til B.T., at det er rigtigt, at der af visse medicinalvarer ikke findes så rigelige lagre mere, som man kunne ønske.

Af de mere almindelige medikamenter gælder det amerikansk olie, sennesblade og sennesbælge, og lægerne har derfor fået indskærpet tilbageholdenhed ved udstedelsen af recepter på medikamenter, som ikke er absolut nødvendige. Men i det store og hele understreges det, at der ikke er grundt til opskræmthed over situationen. Der er absolut ungen mangel for patienter, som har brug for medikamenter, det være sig af den ene eller den anden art. Selv om sundhedsstyrelsen altså nok kunne ønske rigeligere tilførsel af forskellige medicinalvarer, må det for enhver pris undgås, at folk stormer til deres læge eller apotek for at sikre sig bestemte medicinalvarer. Dette er nemlig ganske unødvendigt.

Kolding-apoteker udtaler sig om medicin-knapheden. Mange erstatninger for amerikansk olie.

Apoteker Aage Liebst, Svaneapoteket i Kolding, udtaler på vor henvendelse, at manglen på medicinalvarer mærkes på mange områder, og en del medikamenter er ved at glide ud. For eksempel kan amerikansk olie ikke fås i håndkøb mere, der kræves recept, og der kan tilmed kun købes én gang på recepten, således at man skal til læge hver gang, man vil have et flaske amerikansk olie. Men denne medicin er også kun nødvendig i ganske enkelte tilfælde, siger apotekeren, og når den en skønne dag slipper op, er ulykken ikke så stor, idet vi har parafionoller til erstatning. Det kniber ganske vist også med parafinen; men så er der jo alle de mange forskellige slags piller, som vi har nok af, så folk skal nok blive hjulpet – i hvert fald det først års tid. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. juli 1942.

1941 – 20 meter bredt fortov foran Sønderbros Apotek

Jacob Krause Leave a comment

Læg søndags-turen til Søndergade-Dalby-krydset og studér de originale gadeplaner.

Hvis tegningerne til det gadearbejde, der er ved at blive foretaget ved Søndergade-Tøndervej krydset, var ophængt på stedet, ville der blive opløb. Nu skynder folk sig forbi alt det rod, der er på stedet, og kun nogle beboere fra Søndergade og Haderslevvej, som er fulgt med i planernes udvikling, står hovedrystende og ser på det mærkelige arbejde, der er ved at blive udført. Når vi her har beskrevet, hvorledes dette arbejde former sig, vil adskillige af vore læsere utvivlsomt lægge Søndagsturen til denne bydel, og de vil virkelig få en oplevelse. Selv om man af Byrådsforhandlingerne er blevet klar over, at det ikke er et helt almindeligt projekt, kan man vist roligt sige, at det anlæg, der forestås, overgår hvad selv den livligste fantasi havde kunnet udmale sig.

Fortovstunge på 21 meters bredde.

Som bekendt er der fremkommet et helt lille torv ved, at den gamle slagterudsalgsbygning og naboejendommene er blevet revet ned. Denne plads må imidlertid ikke blive liggende som torv. Det kunne bevirke, at folk forvildede sig fra Tøndervej og Haderslevvej ind i Søndergade og Dalbygade, og det må de endelige ikke! Derfor gøres en meget væsentlig del af dette torv til fortov. Der lægges en fortovstunge på Tøndervej ud for Sønderbros Apotek mellem Søndergade og den nye gade til Rendebanen. Dette fortov vil strække sig 20 meter (tyve) op ad Haderslevvej. Sig så, at alt er småt og uanseeligt i Kolding. Dette fortov bliver det i hvert fald ikke […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. september 1941.