1940 – Til arbejderne i Kolding

Da man i år har fundet det betimeligt at aflyse Majdagens demonstrationstog med påfølgende Møder og da Majdagen jo er hævdvunden Frieftermiddag, er landsudvalget for Arbejderens Bibelkreds gået ind for i år at afholde arbejdersgudstjenester. En sådan bil blive holdt i Sct. Nicolaj Kirke på Onsdag Kl. 15, hvor pastor Tobiasen, Arbejdernes fuldtro ven, vil prædike, gudstjenesten skulde helst have været holdt om aftenen, men da dette er ugørlig, tror vi alligevel, at I, Kammeraten, vil sætte alt til side for at komme hen og høre, hvad Gud i disse alvorlige tider har at sige den danske arbejder.

P. U. V.
Jakob Krarup
Ovenstående kan tiltræde og anbefales på det bedste.
Hjalmer Pihlmann, Kristian Juhl, M. Larsen

Red.: Omtalte onsdag er 1. maj 1940, ovenstående annonce har været bragt i Kolding Socialdemokrat

Kilde: Til arbejderne i Kolding, 30. april 1940, Kolding Socialdemokrat

1940 – Arbejderorganisationerne

Arbejdernes Fællesorganisations forretningsudvalg er allerede i gang med forberedelserne til 1. maj-festen i Kolding. Talerne bliver folketingsmand Julius Bomholt og forretningsfører Sigvald Hellberg.

Bestyrelsen for Kolding Tekstilarbejdernes Fagforening har den 12. februar vedtaget at fejre fagforeningens 35års stiftelsesfest lørdag den 23. marts (påskelørdag). Ved samme lejlighed vil lokal afdelingen indvie en ny rød fane.

Kilde: Kol Socialdemokrat, 13. februar 1940

1938 – Frida Davidsen er død

Søndag den 21. august 1938 døde Frida Davidsen efter lang tids sygdom, 61 år gammel. Frida Davidsen blev medlem af Danmarks Kommunistiske Parti i 1937. Hun blev særligt husket om mor til Peter Davidsen, som var den første danske frivillige som Danmark fik meddelelse om, var faldet ved Madrid i januar 1937. Peter var Fridas eneste søn, og hun udtalte dengang til Arbejderbladet at “Det er et hårdt slag for mig, men jeg vidste jo, at det måtte komme. Siden Peter rejste, har jeg jo ventet på, at der en skønne dag ville komme en sådan meddelelse“.

Frida Davidsen hjem og stue var altid åben for ungkommunisterne, og også tyske emigranter, som efter 1933 måtte “rejse over hals og hoved fra Hitlers helvede“. Frida var selv født i Tyskland, og beskrives af Arbejderbladet som en mor for emigranterne “hvis hjerte var så stort, at hun ville hjælpe alle, som led nød, alle, der blev undertrykt“. Også hjælp og indsamling til Spanien, særligt af tøj, har Frida deltaget i.

Kilde: Frida Davidsen, Arbejderbladet, 23. august 1938