1942 – En tunnel i stedet for Munketrappen?

Planer om at få den upopulære Munketrappe nedlagt til fordel for en underføring som ved Posthuset.

Mange mennesker benytter daglig Munketrappen, men i vintertiden er føret næsten ufremkommeligt med søle og store vandpytter på denne fodgængerbro over banelegemet. Mange har derfor foretrukket omvejen over Buen eller under banen gennem Søndergade.

Efter hvad vi erfarer, har en række større virksomheder og private grundejere i nærheden af Munketrappen i al stilhed arbejdet med planer om at få udvirket, at Munketrappen nedlægges, og at der i stedet graves en underføring under banelegemet ligesom undergangen ved Posthuset. Den tidligere chef for landbrugsmaskinfirmaet Ole Sørensen & Co., nu afdøde direktør N. Juel Schmidt, var sjælen i foretagendet og havde allerede rettet henvendelse til direktør S. Krogh, A/S Jydsk Saasæd & Kornexport. Det var også meningen, at Fællesforeningen med sine flere hundrede arbejdere skulle interesseres for planen. I øjeblikket er det vognmand Sloth i Kongebrogade, der er primus motor i foretagendet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. marts 1942.

1942 – Husvilde i skolerne ligesom under sidste krig

Boliginspektøren frygter, at april flyttedag bliver den vanskeligste i Kolding i mange år. 5-600 ansøgninger om udsættelse af vinterarbejderne.

Som meddelt kan der nu efter ansøgning til Indenrigsministeriet opnås lempelser fra reglen om, at tilskudsberettiget vinter-reparationsarbejde skal være færdig inden 1. april. På grund af den hårde vinter har det for mange arbejderes vedkommende været umuligt at få arbejdet udført, så denne frist kan overholdes.

Boliginspektør J. Jensen udtaler, at dispensationsbestemmelsen vil blive modtaget med glæde i Kolding, og den var absolut nødvendig. Omkring 5-600 arbejder vil behøve udsættelse, hvilket kan fås gennem ansøgningsskemaer fra Boligkonkoret. De skal godkendes og indsendes til ministeriet inden 1. april. Der er truffet den bestemmelse, at for den del af arbejdernes vedkommende, som kan overflyttes til sommerarbejde, vil tilskuddet på 35 pct. blive nedsat til 25 pct., medens det arbejde, som er udpræget vinterarbejde, vil opnår de fulde 85 pct.’s tilskud.

Kommunen venter en vanskelig flyttedag

Vi benytter lejligheden til en samtale om de vanskelige boligforhold i Kolding. Det er jo sådan, at der udsættes dusører på 100 eller 50 kr. til dem, der kan skaffe 2-3 værelsers lejligheder, og når sådanne lejligheder averteres til leje, kommer der et utal af liebhavere.

Ja, boligmanglen i Kolding er meget stor, siger boliginspektøren. Særlig mærkes det med de meste brugte lejlighedstyper 2 og 2½ værelsers lejligheder. Det er forståeligt, at der skal komme boligmangel, når byggeriet stagnerer.

Har de mange henvendelser om at skaffe lejligheder?

Ja, vi får adskillige hver dag, og flere vil der selvfølgelig komme, når vi nærmere os april flyttedag. Det vil uden tvivl blive den vanskeligsted flyttedag i mange år. Allerede nu har vi fuldt hus på Uldspinderiet, og har måttet indlogere 4 familier i Forskolen, hvilket er meget uheldigt, da vi ikke har for mange skolelokaler i forvejen. Vi har ikke haft familier i skolerne siden sidste verdenskrig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. marts 1942

1942 – Fra de danske studenter

Danske og tyske nazister arbejder for øjeblikket på:

  1. Gennemførelse af jødelov i Danmark.
  2. Militær støtte til den “tyske forsvarsoffensiv”.
  3. Anerkendelse af Quisling.

ad 1. Rygterne om dansk jødelov har det reelle grundlag, at Popp-Madsen for øjeblikket sidder i justitsministeriet for i samarbejde med tyske jødeeksperter fra Gestapo at lave udkast til jødelov efter tysk mønster. Popp-Madsen er som bekendt lektor ved Københavns Universitet og tidligere leder af ‘National Studenteraktion’.

ad 2. Kort efter undertegnelse af Anti-komiternpagten stillede Tyskland krav, om dansk militær støtte til “Forsvaret af Finland”. Visse dele af regeringen erklærede sig villig til forhandling om frigørelse af de tyske tropper i Jylland ved hjælp af en dansk hær under tysk kommando og gennemsyret af tysk Gestapo og danske stikkere. Forhandlingen vedvarer. […]

ad 3. En dansk anerkendelse af Quisling vil simpelthen betyde, at vi falder Norges heltemodige og Sveriges dristige og værdige nordiske politik i ryggen.

Endelig arbejder nazisterne i det skjulte på gennemførelse af den såkaldte reform af socialloven. De vil derigennem bl.a. opnå 3 ting:

  1. at skabe splittelse mellem samlingspartierne.
  2. at skabe utilfredshed blandt arbejderne for derved at give Fritz Clausen en hårdt tiltrængt chance for medlemsforøgelse.
  3. at tvinge danske arbejdere til at tage arbejde i Tyskland.

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, marts 1942, nr. 5, 1. årgang.

1942 – Frygten for mangel på arbejdskraft til foråret

En række skærpede anvisnings-bestemmelser drøftes

Fra såvel landboforeningerne som sukkerroedyrkerforeningerne har der i denne vinter været peget på, at der kan opstå fare for, at landbrugets behov af kvalificeret arbejdskraft ikke vil kunne dække, når der hen på foråret skal tages fat for alvor. Fra disse organisationer har man både mundtligt og i skrivelser henledt til myndighedernes opmærksomhed på denne sag.

Fra Arbejds- og Socialministeriets side er der i den sidste tid ført forskellige forhandlinger og taget nogle skridt, selv om disse ikke helt imødekomme, hvad man fra organisationernes side har ønsket. Arbejds- og Socialministeriet har således forhandlet med Ministeriet for offentlige arbejder om arbejdskraften til de særlige vejarbejder rundt i kommunerne, som modtager tilskud fra de 50 millioner, der er stillet til rådighed. Ud over de krav, der tidligere er stillet for opnåelse af tilskud, er der nu opnået enighed om yderligere retningslinjer. Der må således til vejarbejderne kun anvendes arbejdere, anvist af den offentlige arbejdsanvisning. Denne skal passe, at landbruget og den indenlandske brændselsproduktion ikke berøves den fornødne arbejdskraft.

Ved anvisning til vejarbejder kan der i givet fald tages forbehold om anvisning til landbrugsarbejde og brændselsproduktion. Der skal som hidtil fortrinsvis tages hensyn til medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser og fortrinsvis til arbejdere, som findes i kommunen. Må der anvendes arbejdskraft udefra, skal dette ske ved anvisning fra kommuner, som i særlig grad er ramt af arbejdsløshed. Denne ordning udelukker dog ikke arbejdsgiveren fra at vælge frit mellem de anviste folk, og endvidere har visse specialarbejdere eller arbejdere, der indtager en mere betroet stilling, fået en undtagelsesstilling fra de nævnte vilkår. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. marts 1942.

1942 – L.A.B.s arbejde

Spildindsamlingen har givet 35.000 kr. i arbejdsløn.

L.A.B. i Kolding har udsendt en beretning over arbejdet i det forløbne år. Det hedder heri bl.a., at der for tiden indsamles ca. 9 tons vådt spild pr. uge i Kolding, og der er hidtil udbetalt ca. 35.000 kroner i arbejdsløn. I det forløbne år er der produceret ca. 300 rummeter stød (arbejdsløn 4.200 kr.) Der indsamledes ca. 40 tons blade til Fællesforeningen (arbejdsløn ca. 15.000 kr.) Med hegnsrydning er der foreløbig beskæftiget ca. 25 arbejdsløse. Kontoret har indtil nu bearbejdet spørgekort fra 460 ejendomme i 15 kommuner.

Spørgekortene er tilbagesendt Tremandsudvalget med opgørelse af, hvad de indeholder af beskæftigelsesmulighed. Det drejer sig om følgende antal arbejdsdage for de nævnte arbejder: vandløbsregulering 3.984 arbejdsdage, dræning 21.246, mose- og engafvanding 2.142, planering af afgravede moser 1.090, kultivering 140, kalkning 842, kunstig afvanding 1.062, overrisling 47, vejanlæg (nyopdyrket areal) 469, bygning af ajlebeholdere 1.550, bygning af møddingssteder 680, bygning af siloer 493, læplantning 425, rydning af krat og hegn 4.513, opsamling og opgravning af sten 151, kloakering 723, vandforsyningsanlæg 448, ombygning 5.624, reparation af bygninger 4.680, brandfrie staldlofter 588, nybygninger 2.505, optagning af træstød 1.514. Det bliver i alt en sum af 54.916 arbejdsdage, og de anslåede arbejdsomkostninger 1.667.316 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. januar 1942.

1941 – 42.000 meter hegn skal ryddes

L.A.B. søger folk til dette arbejde.

L.A.B. i Kolding har i de sidste dage forsøgsvis beskæftiget 15 arbejdere fra byen ved hegnsrydning og lignende arbejde på landet, og herved har de opnået en udmærket fortjeneste. L.A.B. ønsker nu på grundlag af erfaringerne at gå videre ad denne vej, og man søger nu yderligere at komme i forbindelse med 50 mand fra byen, som man kan anvise arbejde ved hegnsrydning. Nu ind mod jul kan arbejderne tjene en god skilling ved dette arbejde, men såfremt vejret tillader det, kan arbejdet også fortsætte efter jul. Efter kortlægning har L.A.B. udregnet, at der alene i de nærmeste sogne ind mod Kolding findes 42.000 meter hegn, som trænger til rydning, og såfremt dette arbejde blev gjort kunne det indbringe en samlet arbejdsfortjeneste på 60.000 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. december 1941.

1941 – Boligmanglen for landarbejdere

I sin sidste landøkonomiske månedsoversigt i radioen kom forstander Johs. Petersen-Dalum også ind på, hvorledes efterårsarbejdet i landbruget – navnlig roeoptagningen – var blevet klaret, og han mente, at der de fleste steder havde været den fornødne arbejdskraft til rådighed til rettidig bjergning af roehøsten, såvel rod som top; men, føjede han til, i nogle egne af landet har det dog knebet hårdt at skaffe den fornødne arbejdskraft til dette betydningsfulde landbrugsarbejde, og han lod falde en bemærkning om, at det ikke rimede godt sammen, at der overhovedet kunne forekomme mangel på arbejdere til nødvendigt landbrugsarbejde samtidigt med, at der fra stat og kommuner ofredes mægtige beløb for at skaffe beskæftigelse til de mange ledige hænder. Dette forhold må og skal rettes, udtalte forstanderen. […]

Og på speakerens direkte spørgsmål om, hvad grunden kunne være til, at så mange landarbejdere boede i købstæderne, blev der svaret, at det simpelthen lå i, at der ikke var boliger til dem ude i landbyerne, hvor de søgte arbejde! Af mangel på boliger på landet måtte de søge bopæl inde i byerne og så finde sig i den lange daglige cykeltur til og fra deres arbejde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. december 1941.

1941 – Det nye centralmejeri foran indvielsen

Prøvekørsel på mandag. Anlægget står i alt i ca. 400.000 kr.

35-40 håndværkere og arbejdere arbejder i disse dage under højtryk for at få det nye centralmejeri i Kolding færdigt til prøvekørsel på mandag, den 1. december. Maskineriet er ved at være i orden; men der er ikke så lidt udenomsarbejde at bringe i ordne endnu. Vi havde i dag lejlighed til en gennemgang gennem mejeriet. Mejeriet får et meget ændret udseende fra dengang, det hed Kolding Bymejeri. Som bekendt har mejerierne i Bramdrupdam og Nr. Bjert her indrettet et stort og moderne mejeri delvis i det gamle bymejeris lokaler, dels i en ny tilbygning.

Mejeriet uden skorsten.

Der er kælder under hele bygningen. Hernede findes store lagerrum, flødepiskeri, ostelager, kølemaskine, vandrensningsanlæg. Endvidere selvstændig transformator og pumpe til oppumpning af åvand, som man renser og benytter til kedlen, idet åvandet ikke afsætter sten. Kedlen findes under selve mejeriet i den nye ende. Den afviger fra andre mejerikedler derved, at den er baseret på lavtryk og automatisk fyring. Brændselet, kulsmuld, blæses ind over flammerne, og også gassen, som ellers bliver til røg, forbrændes, således at mejeriet ingen rigtig mejeriskorsten behøver. Kun to mejerier i landet, nemlig trifolium i Købehnavn og i Haslev, har samme kedelanlæg. Den koster ikke mere end en almindelig kedel.

Det moderne mælkeanlæg

I den nye ende foregår indvejningen. Udvejningen foregår ud mod gården. I den nye bygning, der rummer selve mejeriet, findes også naturligvis centrifuge, pasteuriseringsanlæg, flaskevasker, der renser 2.000 flasker i timen og gør dem sterile, endvidere automatisk aftapnings- og kapselapparat, der leverer de fyldte mælkeflasker ind i et kølerum bag udleveringslokalet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. november 1941.