1941 – Travlhed på arbejdsbørsen

Fra ‘Dansk Arbejdes’ generalforsamling.

Dansk Arbejde, Kolding afdeling, holdt i aftes generalforsamling. Formanden, købmand S. Birk, bød velkommen og mindedes afdøde direktør H. Hansen og fhv. kontorbestyrer H. C. Clausen. I beretningen oplyste formanden, at foreningen i det sidste år har haft en del at gøre, navnlig med hensyn til Arbejdsbørsen. VI har haft en mængde forespørgsler vedr. en række varer og deres afsætningsmuligheder, og det er ofte lykkedes os at føre producent og køber i forbindelse med hinanden. Arbejdsbørsen har virket tilfredsstillende og alle kan henvende sig til Arbejdsbørsen.

Formanden oplyste, at medlemstallet er 173 + 16 foreninger og fagforeninger, og opfordrede til ny tilgang. Mindstekontingentet er 3 kr. årligt, og så modtager man det udmærkede medlemsblad. Kassereren, cigarhandler Vald. Knudsen, oplæste regnskabet, der balancerede med 2.896 kr. 26 øre og udviste en beholdning på 1.755 kr. 1 øre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 21. november 1941.