Direktøren for en af Koldings største virksomheder har i et brev til virksomhedens arbejdede forespurgt, om de har sikret sig kartofler og brændsel til vinter. Ellers ville han gennem sine forbindelser sørge for, at de kunne få disse livsfornødenheder til en overkommelig pris. Direktøren var også interesseret i at vide, om arbejderne kunne skaffe sig det fornødne kvantum mælk i husholdningen, og han lovede i brevet at stå sine arbejdere bi i denne alvorlige tid.
Vi har ment, at dette eksempel på en forstående arbejdsgiver burde fremdrages, ikke fordi manden gør mere, end enhver anden arbejdsgiver også kunne gøre, men netop fordi han gør det, og det er i hvert fald andre toner end dem, der anslås fra L.S. og de kredse, der slutter op her.
Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 12. september 1940