1941 – Laveste arbejdsløshed siden 14. juli

Tages årstiden i betragtning er arbejdsløsheden den laveste siden 1931.

Vi er nu inde i en periode, hvor arbejdsløshedens svøbe plejer at blive mærkbar, og så sker der det besynderlige, at tallet – stik imod alle beregninger – rasler ned. I dag noteres det laveste arbejdsløshedstal, nemlig 655, siden 14. juli, oplyser kontorbestyrer Oluf Rasmussen. Til sammenligning kan anføres, at tallet sidste år, hvor beskæftigelsen i øvrigt også var ret god, var på ca. 1.000 arbejdsløse. Siden 1931 har man i Kolding og opland ikke haft så lavt et tal for denne årstid som i dag. På landet er der praktisk talt ingen arbejdsløshed. For de 24 oplandskommuner er tallet på ledige 14, og der har været en sådan mangel på arbejdere til roerne, at det har været nødvendigt at anmode Tremandsudvalget om at anvise dræningsarbejdere til roerne. I de sidste dage er der også sendt en del arbejdere fra Kolding til roerne. For bygningshåndværkerne er beskæftigelsen tilsyneladende også opadgående. For et par uger siden var der 12 ledige tømrersvende, i dag er der kun 3. For murerens vedkommende er der overhovedet ingen ledige, og af malere er der kun 8. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat 16. oktober 1941.

1941 – Kampen mod arbejdsløsheden

L.A.B. iværksætter en kampagne for beskæftigelse i 26 oplandskommuner.

Som et led i den beskæftigelsespropaganda, som L.A.B. lader iværksætte i visse egne af landet, har lokalafdelingen i Kolding konstitueret sig som centralforening for et område, der strækker sig fra den gamle grænse ved Taps til Taulov, Starup, Vejen og Vonsild., ialt 26 kommuner. Opgaven går i første række ud på at undersøge, hvilke muligheder, der inden for disse kommuner er for at iværksætte produktive arbejder, der normalt ikke ville blive udført.

Der er på et møde for nogen tid siden i dette øjemed nedsat et udvalg bestående af: gårdejer Jøng, Bjerg, Aaagaard (formand), sognerådsformand Hellesø Vaaben, Gjesten (næstformand), ingeniør Breede, Kolding (sekretær), sognerådsformand Rask Eskesen, Seest pr. Kolding, Amtsrådsmedlem Aage Petersen, Sdr. Stenderup pr. Varmark, Sognerådsformand Harald Olsen, Taps, og sognerådsforman Kr. Bertelsen, Lilballe.

Det er en af udvalgets opgaver at søge dannet lokalforeninger i alle disse kommuner, og foreløbig er der dannet foreninger i Seest og Viuf. I de øvrige kommuner har man tillidsmænd. Arbejdet gribes rent praktisk an på den måde, at der gennem udvalget og tillidsmændene sendes et spørgekort ud til samtlige landbrugere og derigennem at skaffe oplysning om alle arbejdsmuligheder på private ejendomme i kommunen, uanset om ejeren har tænkt sig at udføre disse […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 28. august 1941.

1941 – Statsminister Stauning redegør for samlingsregeringens store planer for beskæftigelsen

466.000 arbejdsløshedskasseforsikrede er i arbejde. Det er 39.000 flere end på samme tid i fjor, bortset fra Tysklandsarbejderne. En national pligt for alle instanser i vort samfund at opretholde beskæftigelsen også i den kommende tid.

Regeringens beskæftigelsesplan for efteråret og den kommende vinter var dagsordenen for et pressemøde, som i går eftermiddags holdtes i Rigsdagens fællessal, hvor flere ministre samt deres departementschefer var til stede. Statsminister Stauning holdt den indledende tale, hvori han bl.a. sagde:

Opgørelsen over arbejdsløse januar-februar i år viste, at vi den gang havde 180.000 arbejdssøgende. Pr. 1. juli var antallet af ledige arbejdsløshedskassemedlemmer gået ned til 44.000 mod 81.000 for et år siden. Der er nu altså 37.000 færre ledige. Stigningen i antallet af beskæftigede arbejdsløshedskassemedlemmer er imidlertid større, idet medlemstallet er steget med 10.000, men da antallet af organiserede arbejdere beskæftiget i Tyskland er steget med 8.000 til 10.000 er der altså her i landet beskæftiget 39.000 flere end i fjor på samme tid. Med den udeladelse af de på 70 år m.v. var arbejdsløshedsprocenten i højsæsonen nede på 4,7. Ved tørveproduktionen og de af staten iværksatte arbejder var 30.000 beskæftiget, mens det tilsvarende tal i fjor var 40.000, og der var beskæftiget 20.000 uorganiserede arbejdere mod 9.000 i fjor. Ved disse arbejder er der pr. juni beskæftiget over 100.000 mod ca. halvdelen for et år siden […]


30 arbejdslejre og præmiering for helårsfæste på landet.

Statsministeren sluttede: Det er en national pligt for os alle, staten, amterne, kommunerne, erhvervene, alle private at bidrage til at skaffe arbejde. Så kan vi i forening løse beskæftigelsesspørgsmålet på en måde, vi kan være bekendt. Regeringen agter på forskellige vis at stimulere såvel kommuner som private at forøge beskæftigelsen.

50 mill. kr. til vejarbejder.

Trafikminister Gunnar Larsen udtalte, at der sikkert inden længe kunne forventes opnået enighed i de tudvalg, som arbejder med centralisering af vejvæsenet. Han oplyste samtidigt, at der er forelagt Finansudvalget forslag om et tilskud til ekstraordinære vejarbejder på i alt 50 mill. kr., hvoraf de 30 mill. kr. tænkes anvendt til sogneveje og de 20 mill. kr. til købstads- og amtsveje. Arbejdsminister Kjærbøl udtalte bl.a., at man ventede at kunne nå op på indrettelse af i alt ca. 30 arbejdslejre. Landbrugsminister Bording meddelte, at man beskæftiger sig med tanken om at præmiere helårsfæste på landet fra november til november […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 27. august 1941.

1941 – En L.A.B.-arbejdsplan for samtlige Danmarks byer

En sommerplan fra Svendborg skal danne mønster for de øvrige planer.
Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse rykker nu atter ud på et felttog, og anledningen er i første række en plan, som Svendborg afdelingen af landsforeningen i sommer har udarbejdet og fulgt, og som har givet gode resultater. L.A.B. påtænker på grundlag af denne plan at interessere samtlige byer i Danmark for at en lignede plan udarbejdes for deres vedkommende, og man agter at lade de lokale udvalg udarbejde dem. Svendborg-planen har haft stor succes. Der er blevet stiftet et aktieselskab ‘Svendborg Boligselskab A/S’ med en kapital på 110.000 kr., reparationslovene i Svendborg har givet anledning til så god beskæftigelse, at flertallet af byens håndværkere vil være fuldt optaget til 1. november, fra den lokale industris side er den formodning blevet fremsat, at den for tidens anvendte arbejdskraft vil kunne finde beskæftigelse i hvert fald til nytår, og samtidig med spildindsamlingens intensivering vil der blive foretaget flere indsamlinger af hår fra byens barber- og frisørstuer. Indsamling af gummi, forarbejdning af brugte konservesdåser, indsamling af spild-øl til svinefoder m.m.

Der er tillige tilvejebragt en oversigt over arbejdsmulighederne på landet, hvor man navnlig har opmærksomheden henvendt på betydningen af, at by og land betragtes under ét, således at der kan finde en fordeling af arbejdskraften sted samtidigt med, at der i videst muligt omfang skaffes vinterarbejde til landbrugernes sommermandskab på selve gårdene, f.eks. ved opførelse af ensilagebeholdere, forbedringer af karlekamre, vedligeholdelse af redskaber og maskiner, udtynding af hegn eller beplantninger etc. […] Eksemplet fra Svendborg, erklærer man på L.A.B.’s hovedkontor, vil ikke blot være egnet til at efterlignes af andre L.A.B.-afdelinger, men bør tillige i høj grad opmuntre privatpersoner overalt i landet til at tilslutte sig disse afdelinger, dels som medlemmer, men også navnlig som positive forslagsstillere og aktive medarbejdere.

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 25. august 1941.

1941 – Hedeselskabet parat til at skaffe beskæftigelse for 20.000 arbejdere

En storstilet plan fremsat af direktør Flensborg, herunder frugtbargørelse af 27.000 ha. hede i Vejle og Ribe Amter.

Direktør Flensborg, Det danske Hedeselskab, har fremsat en storstilet beskæftigelsesplan, som Hedeselskabet har udarbejdet. Ved læplantningsarbejder, stødoptagning, landvindings- og dræningsarbejder samt hugst og andet skovarbejde har Hedeselskabet arbejdsplaner og midler parat til beskæftigelse af over 20.000 mand. Efter en detaljeret redegørelse for planerne fremhæver direktør Flensborg som sin mening, at en meget stor del af tørvearbejderne vil kunne finde beskæftigelse når sæsonen i moserne er forbi, og tegner i det hele taget beskæftigelsessituationen i lysere farver, end det længe er set.

2000 mand ved læplantning

Man havde begyndte læplantning i foråret med 1.000 mand, og arbejdet er tilrettelagt sådan, at til efteråret vil kunne beskæftiges 2.000 mand. Der er i sæsonen gravet 1.100 km. render til læhegn, plantet en million planter og udbetalt 300.000 kr. i arbejdsløn.

64 kommuneplantager med statstilskud

Bevillingen til kommuneplantager er som sædvanlig på 100.000 kr. I alt arbejdes der i 64 kommuneplantager på tilplantning af ca. 750 ha. med ca. 46.500 dagsværker. Hedeselskabet selv har i sine plantager ca. 2.000 ha. ubeplantede arealer, som vil blive stillet til rådighed for beskæftigelsescentralen til beskæftigelse af langvarigt arbejdsløse, hvorved der vil blive 126.000 dagsværker. […]

Kilde: uddrag, Kolding Social-Demokrat, 20. august 1941.

1941 – Kolding Kommune vil sætte arbejder i gang i den udstrækning, der kan skaffes penge

Arbejdsmands-Forbundets henvendelse til Byrådet fik en gunstig modtagelse.

Til Byrådets møde i aftes havde Dansk Arbejdsmands-Forbunds Kolding afdeling sendt en skrivelse med anmodning om at iværksætte arbejder til aflastning af den arbejdsløshed, der ventes at ville indtræde i det kommende efterår. Ejner Christensen understregede, at arbejdsløsheden måtte ventes at ville stige betydeligt, når der om kort tid vender en stor arbejdsstyrke hjem fra arbejdet i moserne. Han kunne på Socialdemokratiets vegne tilsige arbejdsmændene, at man ville sætte alt det arbejde i gang, som kommunen kunne skaffe penge til og som måtte anses for økonomisk forsvarligt. M. Larsen bemærkede, at hele Byrådet formentlig kunne tilslutte sig disse udtalelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 5. august 1941.

1941 – Fortsættelseshjælp til de hårdest ramte arbejdsløse

Betydningsfuld lov gennemført i Rigsdagen i går. Yderligere 60 dages understøttelse til medlemmer af kriseramte brancher og fag.
Arbejdsminister Kjærbøl fremsatte og Rigsdagen vedtog i går et lovforslag om ekstraordinær fortsættelseshjælp til medlemmer af kriseramte arbejdsløshedsklasser. Forslaget begrundedes af ministeren med, at under de herskende forhold har mange arbejdsløse opbrugt den samlede understøttelse i arbejdsløsheds- og fortsættelseskasser og derfor uden en supplerende lovgivning ville være henvist til offentlig hjælp.
Det foreslås derfor, at der i tiden indtil 1. oktober i år skal kunne give yderligere 60 dages fortsættelseshjælp til medlemmer af arbejdsløshedskasser i hvilke ledigheden er mindst 10 procent større, end hvad der kræves som betingelse for, at en fortsættelseskasse kan holdes åben, altså 10 procent mere, end hvad der i almindelighed forstås ved “ekstraordinær arbejdsløshed”.

Derved er spørgsmålet dog ikke løst til bunds, sagde arbejdsministeren, og det foreslås derfor, at ordningen med de 60 yderligere fortsættelsesdage skal omfatte også kasser, hvor ledigheden ville have været så stor som nævnt, hvis der ikke havde været arbejdsfordeling. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 28. juni 1941.

1941 – 65.000 arbejdsløse

Deraf har arbejdsmændene 20.000 og kvinderne 16.000
Da arbejdsløsheden var på sit højeste, var der 200.000 ledige, og omkring 1. juni var tallet godt 70.000. Nu foreligger der et nyt arbejdsløshedstal fra 6. juni, og det er på 65.000, af hvilke de 55.000 er arbejdsløshedsforsikrede og de 10.000 personligt tilmeldte.

Ledighedsprocenten er hermed nede på 10,8 mod 19,3 på tilsvarende tidspunkt i fjor. De største grupper af ledige er stadig arbejdsmændene med 20.000 og de kvindelige arbejdere med 16.000. I Byggefagene er ledigheden nu bragt stærkt ned, undtagen for murerarbejdsmændene, hvis ledighedsprocent på grund af det ringe antal nybygninger ligger på 28,4 […]

Kilde: Uddrag, Vestjyllands Social-Demokrat, 14. juni 1941.