1941 – Kun ledige arbejdsmænd og kvinder i Kolding

Hvordan ligger arbejdssituationen i Kolding by?

Alle håndværkerene er i sving. Arbejdsløsheden findes næsten udelukkende blandt arbejdsmænd og kvindelige arbejdere; strikkersker, bryggeriarbejdersker, slagteriarbejderske og hønseslagteriarbejdersker i Vamdrup. Af arbejdsløse arbejdsmænd er der omkring 400 og af kvindelige arbejdsløse arbejdersker 170, deraf 25-30 i Vamdrup. Det drejer sig for størstedelen ikke om unge piger, men om lige ældre gifte koner, som har haft en selvstændig fortjeneste.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. maj 1941.

1941 – 40.000 mand flere i arbejde i marts

Arbejdsløshedstallet opgjort til 155.190

Arbejdsløshedstallet er i marts gået 40.000 tilbage til 155.190. Indenfor arbejdsløshedskassernes medlemmer på 522.942 var ved udgangen af marts 140.014 mand ledige mod ved udgangen af februar 178.296. Der har således indenfor denne kategori af arbejdere fundet en nedgang i ledigheden sted på godt 38.000. Tallet på de personligt tilmeldte arbejdsløse var ved udgangen af marts 15.176 mod ved udgangen af februar 15877, hvorefter den samlede ledighed bliver på 155.190 mand eller henved 40.000 mindre for en måned siden […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 1. maj 1941.

1941 – Om ledigheden mellem kvinderne

Formanden for Kvindeligt Arbejder Forbund, fru Fanny Jensen har til avisen Socialdemokraten den 1. marts 1941, leveret følgende læserbrev:

I den konservative provinspresse verserer der for tiden en artikel under overskriften: ”De ledige kvinder”, hvis indhold er et angreb på den arbejdsløse kvinde indenfor industrien.

Jeg tillader mig derfor – som formand for en stor kvinde arbejdsløshedskasse – at imødegå forskellige af de i artiklen anførte påstande, der tydeligt viser, at dens forfatter ikke er helt kendt med de forhold, han tager op til behandling.

Først omtales den store mangel på husassistenter sammenholdt med den stadige stigning i tallet på de arbejdsløse i De Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse og det hævdes, at de unge piger foretrækker at hæve understøttelse fremfor at tage husligt arbejde.

Også de kvindelige arbejdere må følge den regel, at de skal tage anvist arbejde.

Hertil skal jeg bemærke, at De Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse selvsagt administreres efter vedtægter nøjagtigt som de mandlige Arbejderes Arbejdsløshedskasse, og disse vedtægter kan vore medlemmer lige så lidt som de mandlige arbejdere komme udenom.

Hos os gælder naturligvis også den regel, at ingen kvinde kan få understøttelse, såfremt hun vægrer sig ved at tage et af kassen anvist arbejde.

Dette er vore medlemmer indforstået med, og vi har aldrig haft vanskeligheder ved at få dem til at modtage anvist arbejde.

Jeg kan nævne flere eksempler på, at vore medlemmer har fået anvist arbejde både 10 og 12 km fra deres hjem, uden at man i noget tilfælde har været ude for, at de nægtede at tage det, og her drejede det sig netop om husligt arbejde.

At industriens kvinder er ude for store vanskeligheder, dels grundet på arbejdsmangel og dels på grund af mangel på råstoffer, er vi alle bekendt med, men det giver dog ikke anledning til at fremsætte påstand om, at kvinderne foretrækker understøttelse fremfor arbejde.

Derimod kunne og burde der udvises mere samfundssind fra visse arbejdsgivere, der i mange tilfælde afskediger enligtstillede kvinder og familieforsørgere, og så – når der igen bliver beskæftigelse – i stedet for at henvende sig til fagforeningerne for at få disse kvinder igen – antages unge piger lige fra gaden.

Det afhjælper i hvert fald ikke arbejdsløsheden, men er tværtimod en yderligere belastning for arbejdsløshedskasserne.

Hvad angår manglen på huslig hjælp, da ligger forholdet jo sådan, at der er husassistenter nok at få. Mange af disse unge piger er blevet afskediget fra hjemmene, fordi husmødrene, for at spare, antager timelønnet konehjælp.

Endnu en vanskelighed, vi kommer ud for, når industrikvinder får anvist arbejde som husassistenter, er husmoderens bestemte krav om anbefalinger fra tidligere pladser, et krav, som vore medlemmer ifølge sagens natur umuligt kan opfylde, fordi de hidtil udelukkende har været beskæftiget i industrien. Følgen heraf er, at de ikke kan få pladsen.

Husassistenternes Forbund kan for tiden anvise kvalificeret hushjælp i fornødent omfang, men manglen på husassistenter er efterhånden blevet en stående påstand, hvor diskussionen er om arbejdsløsheden indenfor industrien.

Endelig må det ikke glemmes, at industriens kvinder betaler deres kontingent til Arbejdsløshedskassen for at sikre sig imod arbejdsløshed.

Alene de kvindelige arbejderes Arbejdsløshedskasses medlemmer betaler således mellem 3 og 4 millioner kr., årligt i kontingent.

Hvad angår det store spørgsmål at skaffe arbejdsløse kvinder beskæftigelse, da er det ikke noget nyt problem, der er taget op af Danske Kvinders Beredskabstjeneste, der anvises i forslaget til regeringen, er nye, hvor velmente de i øvrigt kan være.

Vor hovedbestyrelse er stadigt vågen overfor problemet: Beskæftigelse til de arbejdsløse, og vi har længe haft arbejdsløse medlemmer på højskole, ligesom vort beskæftigelsesudvalg har forskellige planer under overvejelse, uden at vi dog tror, at sådanne foranstaltninger vil få særlig betydning. Det er nu engang ikke så lige en dag at finde nødhjælpsarbejde til kvinderne.

Det er i hvert fald givet, og det bør slås fast, at den arbejdsløse kvinde – akkurat ligesom den arbejdsløse mand, langt, langt hellere ville have arbejde end understøttelse, det har vi fagforeningsfolk de bedste forudsætninger for at kunne bedømme.

Man kan nu engang ikke tage arbejde, hvor intet er at få, men man burde forskåne de arbejdsløse kvinder for en sådan omtale som den, de er genstand for i den omhandlende artikel, den arbejdsløses lod er i forvejen tung nok at være under de nuværende forhold.

Fanny Jensen

Kilder:
Om ledigheden mellem kvinderne, af Fanny Jensen, Fre. Socialdemokraten, side 2, 1. marts 1941

1941 – Danske arbejdere i Tyskland

Fra avisen Socialdemokraten meddeles det, at antallet af danske arbejdere i Tyskland i februar 1941 nærmer sig 30.000. Der afgår ugentligt tog fra København, med gennemsnitligt 700 arbejdere, og hver uge, afgår der ligeledes tog fra Jylland, dog med et mindre antal arbejdere.

Statens Udvandrekontor har måtte ansætte ekstra personale, for at kunne følge med til at klare ekspeditionerne.

Siden den 1. juni 1940, og til februar 1941, har de danske arbejdere i Tyskland sendt 10.730.000 kroner hjem til deres familier i Danmark. For tiden søges der arbejdere til bygningsindustrien og alle slags fagarbejdere til metalindustrien, der søges også efter mejerister, husassistenter og kvindelige fabriksarbejdere.

Kilder:
Danske Arbejdere i Tyskland, Fre. Socialdemokrat, s. 2, 18. feb 1941

1941 – 670.000 udenlandske arbejdere i Tyskland

Det tyske blad ”Reich-Arbeits-Blatt”, har fundet vej til de danske medier, der i februar 1941 kan meddele, at der siden sommeren 1939 i Tyskland har været anvendt 670.000 udenlandske fagarbejdere.

De besatte vestlige områder, derunder Danmark, har sendt omkring 218.000 arbejdere til Tyskland, mens Italiens har sendt 70.000 og Slovakiet omkring 46.000.

I Danmark kalder man arbejderne for Tysklandsarbejdere.

Kilde:
670.000 udenlandske arbejdere i Tyskland, Fredericia Socialdemokrat, 7. feb 1941, side 2

1941 – Arbejdsløse i Grindsted

Fra Grindsted meddeler Arbejdsmændenes Fagforening om stor arbejdsløshed, fagforeningen har for tiden ca. 100 arbejdsløse medlemmer, ”hvilket må siges at være mange, når det tages i betragtning, at der kun er godt hundrede medlemmer i afdelingen”. Foruden arbejdsmændene er der en del ledige i bygningsfagene og hos slagteriarbejderne.

Arbejdsmændenes Fagforening i Grindsted har foretaget udbetaling af den efterbetaling fra 1. oktober (1940), som understøttelsen er forhøjet med. Det var 85 medlemmer i Grindsted, som var i betragtning til efterbetalingen. ”Understøttelsessatserne androg i dette tidsrum 1139 kr. 95 øre og børnetillæget androg 1550 kr.”.

Udbetalingerne er kommet efter, at socialminister Johs. Kjær den 6. december 1940, i folketinget fremsatte lovforslag om forhøjelse af dagpengenes maksimumsbeløb i de anerkendte arbejdsløshedskasser og om børnetillæg til de arbejdsløshedsforsikrede. Forslaget blev senere ophøjet til lov, med tilbagevirkende kraft fra den 1. oktober 1940.

I Kolding har flere arbejdsløse også fået ekstra udbetalinger, hos Typografernes Fagforening i Kolding meddeles det, at der er ”udbetalt til 47 medlemmer i alt 522 kr og 60 øre, ligesom der i juleunderstøttelse er udbetalt 614 kr. 75 øre”.

Kilde: Mange Arbejdsløse i Grindsted, 3. januar 1941, Kolding Socialdemokrat

Forhøjelse af understøttelse, 3. januar 1941, Kolding Socialdemokrat

Aarsag og virkning, 3. januar 1941, Kolding Socialdemokrat