1941 – Fortsættelseshjælp til de hårdest ramte arbejdsløse

Betydningsfuld lov gennemført i Rigsdagen i går. Yderligere 60 dages understøttelse til medlemmer af kriseramte brancher og fag.
Arbejdsminister Kjærbøl fremsatte og Rigsdagen vedtog i går et lovforslag om ekstraordinær fortsættelseshjælp til medlemmer af kriseramte arbejdsløshedsklasser. Forslaget begrundedes af ministeren med, at under de herskende forhold har mange arbejdsløse opbrugt den samlede understøttelse i arbejdsløsheds- og fortsættelseskasser og derfor uden en supplerende lovgivning ville være henvist til offentlig hjælp.
Det foreslås derfor, at der i tiden indtil 1. oktober i år skal kunne give yderligere 60 dages fortsættelseshjælp til medlemmer af arbejdsløshedskasser i hvilke ledigheden er mindst 10 procent større, end hvad der kræves som betingelse for, at en fortsættelseskasse kan holdes åben, altså 10 procent mere, end hvad der i almindelighed forstås ved “ekstraordinær arbejdsløshed”.

Derved er spørgsmålet dog ikke løst til bunds, sagde arbejdsministeren, og det foreslås derfor, at ordningen med de 60 yderligere fortsættelsesdage skal omfatte også kasser, hvor ledigheden ville have været så stor som nævnt, hvis der ikke havde været arbejdsfordeling. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 28. juni 1941.

1941 – 65.000 arbejdsløse

Deraf har arbejdsmændene 20.000 og kvinderne 16.000
Da arbejdsløsheden var på sit højeste, var der 200.000 ledige, og omkring 1. juni var tallet godt 70.000. Nu foreligger der et nyt arbejdsløshedstal fra 6. juni, og det er på 65.000, af hvilke de 55.000 er arbejdsløshedsforsikrede og de 10.000 personligt tilmeldte.

Ledighedsprocenten er hermed nede på 10,8 mod 19,3 på tilsvarende tidspunkt i fjor. De største grupper af ledige er stadig arbejdsmændene med 20.000 og de kvindelige arbejdere med 16.000. I Byggefagene er ledigheden nu bragt stærkt ned, undtagen for murerarbejdsmændene, hvis ledighedsprocent på grund af det ringe antal nybygninger ligger på 28,4 […]

Kilde: Uddrag, Vestjyllands Social-Demokrat, 14. juni 1941.

1941 – Stærkt fald i arbejdsløsheden i Kolding

Arbejdsanvisningskontoret er nede på det laveste tal i 10 år.
Allerede for et par uger siden kunne Arbejdsanvisningskontoret i Kolding meddele det laveste arbejdsløshedstal i 10 år. Tallet rasler stadig ned, skønt en række store beskæftigelsesarbejder, Staten har bevilliget, endnu ikke er påbegyndt. En opgørelse viser at 18 af 22 oplandskommuner indenfor kontorets område ikke har en eneste arbejdsløs […]

Kilde: Uddrag, Lolland-Falster Social-Demokrat, 10. juni 1941.

1941 – Kun ledige arbejdsmænd og kvinder i Kolding

Hvordan ligger arbejdssituationen i Kolding by?

Alle håndværkerene er i sving. Arbejdsløsheden findes næsten udelukkende blandt arbejdsmænd og kvindelige arbejdere; strikkersker, bryggeriarbejdersker, slagteriarbejderske og hønseslagteriarbejdersker i Vamdrup. Af arbejdsløse arbejdsmænd er der omkring 400 og af kvindelige arbejdsløse arbejdersker 170, deraf 25-30 i Vamdrup. Det drejer sig for størstedelen ikke om unge piger, men om lige ældre gifte koner, som har haft en selvstændig fortjeneste.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. maj 1941.

1941 – 40.000 mand flere i arbejde i marts

Arbejdsløshedstallet opgjort til 155.190

Arbejdsløshedstallet er i marts gået 40.000 tilbage til 155.190. Indenfor arbejdsløshedskassernes medlemmer på 522.942 var ved udgangen af marts 140.014 mand ledige mod ved udgangen af februar 178.296. Der har således indenfor denne kategori af arbejdere fundet en nedgang i ledigheden sted på godt 38.000. Tallet på de personligt tilmeldte arbejdsløse var ved udgangen af marts 15.176 mod ved udgangen af februar 15877, hvorefter den samlede ledighed bliver på 155.190 mand eller henved 40.000 mindre for en måned siden […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 1. maj 1941.

1941 – Regeringen opretter beskæftigelsesråd

Et administrativt centralorgan for beskæftigelsesforanstaltningerne.
Statsministeriet meddeler:
Ved nedsættelsen af regeringens Beskæftigelsesudvalg, blev der foretaget et afgørende skridt i retning af at tilvejebringe enhed i planlæggelsen af arbejdet for bekæmpelsen af arbejdsløsheden og fremme af den hjemlige produktion. Det vil imidlertid være af største vigtighed at gå videre af vejen mod en centralisering af bestræbelserne for arbejdsløshedens bekæmpelse, produktionens forøgelse og udnyttelsen af de til rådighed værende beholdninger.
Beskæftigelsesudvalget har drøftet, hvilke administrative forholdsregler der burde tages for at nå dette mål. Man har været enig om, at der bør gennemføres en ordning, som på den ene side sikrer, at behandlingen af de herhenhørende sager og spørgsmål vedvarende finder sted i det ministerium, hvor den pågældende sag efter sin natur hører hjemme, og af de personer, der er sagkyndige på disse områder, og på den anden side tilvejebringer et fast samarbejde mellem de forskellige interesserede administrationsgrene og sikrer iagttagelen af de fornødne hensyn til beskæftigelse, forsyning og økonomi.

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 24. april 1941.

1941 – Mange afskedigelser som følge af varemangel

Både i København og i provinsen
En række storvirksomheder i København og i nogen grad ligeledes i provinsen har i den sidste tids set sig nødsaget til at foretage en række afskedigelser af deres faste folk. I næsten alle tilfælde drejer det sig desværre om ældre personer, der vil have svært ved at finde nye stillinger.
Som årsag til afskedigelsen angives tilbagegang i forretningens beskæftigelse som følge af de stærkt stigende priser, formindskede varelagre og svigtende købeevne hos den efterhånden meget store del af befolkningen, der må gå ledige.

Kilde: Den nazistiske avis ‘Fædrelandet’, 5. marts 1941.

1941 – Om ledigheden mellem kvinderne

Formanden for Kvindeligt Arbejder Forbund, fru Fanny Jensen har til avisen Socialdemokraten den 1. marts 1941, leveret følgende læserbrev:

I den konservative provinspresse verserer der for tiden en artikel under overskriften: ”De ledige kvinder”, hvis indhold er et angreb på den arbejdsløse kvinde indenfor industrien.

Jeg tillader mig derfor – som formand for en stor kvinde arbejdsløshedskasse – at imødegå forskellige af de i artiklen anførte påstande, der tydeligt viser, at dens forfatter ikke er helt kendt med de forhold, han tager op til behandling.

Først omtales den store mangel på husassistenter sammenholdt med den stadige stigning i tallet på de arbejdsløse i De Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse og det hævdes, at de unge piger foretrækker at hæve understøttelse fremfor at tage husligt arbejde.

Også de kvindelige arbejdere må følge den regel, at de skal tage anvist arbejde.

Hertil skal jeg bemærke, at De Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse selvsagt administreres efter vedtægter nøjagtigt som de mandlige Arbejderes Arbejdsløshedskasse, og disse vedtægter kan vore medlemmer lige så lidt som de mandlige arbejdere komme udenom.

Hos os gælder naturligvis også den regel, at ingen kvinde kan få understøttelse, såfremt hun vægrer sig ved at tage et af kassen anvist arbejde.

Dette er vore medlemmer indforstået med, og vi har aldrig haft vanskeligheder ved at få dem til at modtage anvist arbejde.

Jeg kan nævne flere eksempler på, at vore medlemmer har fået anvist arbejde både 10 og 12 km fra deres hjem, uden at man i noget tilfælde har været ude for, at de nægtede at tage det, og her drejede det sig netop om husligt arbejde.

At industriens kvinder er ude for store vanskeligheder, dels grundet på arbejdsmangel og dels på grund af mangel på råstoffer, er vi alle bekendt med, men det giver dog ikke anledning til at fremsætte påstand om, at kvinderne foretrækker understøttelse fremfor arbejde.

Derimod kunne og burde der udvises mere samfundssind fra visse arbejdsgivere, der i mange tilfælde afskediger enligtstillede kvinder og familieforsørgere, og så – når der igen bliver beskæftigelse – i stedet for at henvende sig til fagforeningerne for at få disse kvinder igen – antages unge piger lige fra gaden.

Det afhjælper i hvert fald ikke arbejdsløsheden, men er tværtimod en yderligere belastning for arbejdsløshedskasserne.

Hvad angår manglen på huslig hjælp, da ligger forholdet jo sådan, at der er husassistenter nok at få. Mange af disse unge piger er blevet afskediget fra hjemmene, fordi husmødrene, for at spare, antager timelønnet konehjælp.

Endnu en vanskelighed, vi kommer ud for, når industrikvinder får anvist arbejde som husassistenter, er husmoderens bestemte krav om anbefalinger fra tidligere pladser, et krav, som vore medlemmer ifølge sagens natur umuligt kan opfylde, fordi de hidtil udelukkende har været beskæftiget i industrien. Følgen heraf er, at de ikke kan få pladsen.

Husassistenternes Forbund kan for tiden anvise kvalificeret hushjælp i fornødent omfang, men manglen på husassistenter er efterhånden blevet en stående påstand, hvor diskussionen er om arbejdsløsheden indenfor industrien.

Endelig må det ikke glemmes, at industriens kvinder betaler deres kontingent til Arbejdsløshedskassen for at sikre sig imod arbejdsløshed.

Alene de kvindelige arbejderes Arbejdsløshedskasses medlemmer betaler således mellem 3 og 4 millioner kr., årligt i kontingent.

Hvad angår det store spørgsmål at skaffe arbejdsløse kvinder beskæftigelse, da er det ikke noget nyt problem, der er taget op af Danske Kvinders Beredskabstjeneste, der anvises i forslaget til regeringen, er nye, hvor velmente de i øvrigt kan være.

Vor hovedbestyrelse er stadigt vågen overfor problemet: Beskæftigelse til de arbejdsløse, og vi har længe haft arbejdsløse medlemmer på højskole, ligesom vort beskæftigelsesudvalg har forskellige planer under overvejelse, uden at vi dog tror, at sådanne foranstaltninger vil få særlig betydning. Det er nu engang ikke så lige en dag at finde nødhjælpsarbejde til kvinderne.

Det er i hvert fald givet, og det bør slås fast, at den arbejdsløse kvinde – akkurat ligesom den arbejdsløse mand, langt, langt hellere ville have arbejde end understøttelse, det har vi fagforeningsfolk de bedste forudsætninger for at kunne bedømme.

Man kan nu engang ikke tage arbejde, hvor intet er at få, men man burde forskåne de arbejdsløse kvinder for en sådan omtale som den, de er genstand for i den omhandlende artikel, den arbejdsløses lod er i forvejen tung nok at være under de nuværende forhold.

Fanny Jensen

Kilder:
Om ledigheden mellem kvinderne, af Fanny Jensen, Fre. Socialdemokraten, side 2, 1. marts 1941