1942 – 20.000 norske skoledrenge indkaldes til arbejdstjeneste

De skal fortrinsvis beskæftiges ved landbruget.

Oslo, tirsdag. (R.B.)

På en konference har chefen for Arbejdstjenesten, general Frølich Hansen, givet repræsentanter for pressen en orientering om Arbejdstjenestens opgaver i år, og hvordan indsatsen er tilrettelagt. På grund af den herskende mangel på arbejdskraft er det besluttet, at Arbejdstjenesten skal sættes ind i det sædvanlig landbrugsarbejde sommeren igennem. Godt 20.000 drenge er i år kendt pligtige til arbejdstjeneste og kan indkaldes.

Arbejdstjenestedrengene vil blive indkaldt i tre omgange, første omgang maj-juni med ca. 8.000, en anden omgang august-oktober med et noget større antal, og tredje omgang, som bliver vinterperiode, bliver betydelig færre indkaldt. Til at lede disse drenge disponerer Arbejdstjenesten over ca. 1.200 befalingsmænd, deraf ca. 400 holdførere. Der vil i første omgang blive etableret 54 hold, som fordeles på lejre, der er spredt over de fleste amter syd for Troms.

Gennem en fast og organisk opbygget sanitetstjeneste bliver der sørget for drengenes sundhed og hygiejne. Endvidere sikrer en ny lov om syge- og ulykkesforsikring mandskaberne mod sygdom og skader. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. maj 1942

1941 – Boligmanglen for landarbejdere

I sin sidste landøkonomiske månedsoversigt i radioen kom forstander Johs. Petersen-Dalum også ind på, hvorledes efterårsarbejdet i landbruget – navnlig roeoptagningen – var blevet klaret, og han mente, at der de fleste steder havde været den fornødne arbejdskraft til rådighed til rettidig bjergning af roehøsten, såvel rod som top; men, føjede han til, i nogle egne af landet har det dog knebet hårdt at skaffe den fornødne arbejdskraft til dette betydningsfulde landbrugsarbejde, og han lod falde en bemærkning om, at det ikke rimede godt sammen, at der overhovedet kunne forekomme mangel på arbejdere til nødvendigt landbrugsarbejde samtidigt med, at der fra stat og kommuner ofredes mægtige beløb for at skaffe beskæftigelse til de mange ledige hænder. Dette forhold må og skal rettes, udtalte forstanderen. […]

Og på speakerens direkte spørgsmål om, hvad grunden kunne være til, at så mange landarbejdere boede i købstæderne, blev der svaret, at det simpelthen lå i, at der ikke var boliger til dem ude i landbyerne, hvor de søgte arbejde! Af mangel på boliger på landet måtte de søge bopæl inde i byerne og så finde sig i den lange daglige cykeltur til og fra deres arbejde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. december 1941.