1944 – Artilleriild over Bastogne

Selve Bastogne ligger vedvarende under meget stærk tysk artilleriild og er endvidere gentagne gange blevet angrebet af bombeeskadriller. Ved Rocheford, som ligger sydvest for Marche, forblev alle amerikanske angreb i alt væsentligt uden resultat. Ved den hollandske grænse har de tyske forposter nord for Gangelt mellem Gellenkirchen og Düren øst for Aachen og på Saar-fronten har der de sidste 24 timer været meget roligt. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 31. december 1944

1944 – Vinterslaget i Belgien er et materiel-slag af største omfang

Eisenhower rede til at kaste sine divisioner frem mod de tyske angrebshære. Afgørelsen ventes i Liege-området

Efter af de tyske tropper over en ca. 80 km. bred front har overskredet vejen fra Liege over Bastogne til Arlon og dermed også passeret det lille storhertugdømme Luxembourgs vestgrænse, er det store vinterslag på vestfronten ved at gå ind i sin anden fase, da man nu må regne med, at general Eisenhower har omgrupperet sine overordentligt stærke og godt udrustede divisioner og er rede til at kaste dem frem mod de tyske angrebshære i et materielsalg af hidtil uset omfang. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. december 1944.