1942 – Stort besøg på Koldinghus Museum

Man venter i år at komme op på godt 30.000 gæster.

Den forløbne del af sommeren har som bekendt ikke været alt for god, og som en naturlig følge deraf skulle man tro, at det også ville være små med besøget af turister i byen. Skal man tage besøgene på Koldinghus Museum som målestok, kommer man imidlertid til det modsatte resultat, og det kan jo kun glæde, at turisterne alligevel ikke svigter Kolding.

Efter hvad kustode Hentzen, Koldinghus Museum, oplyser for for ‘Jydske Tidende’, var allerede juni en god måned, hvad angår besøgende i den historiske ruin. I juli var der ikke færre end 7.194 gæster, hvoraf de 3.398 var voksne, 2.723 børn samt vandrere, medens 1.073 gæster kom med skolerne. Navnlig har det glædet, at interessen for museet er så stor blandt de unge, og en stor del af de vandrere, der besøger Kolding, undlader heller ikke at aflægge en visit på museet.

Den største sæson, museet har haft siden de 1. april 1935 blev underlagt Indenrigsministeriet og den kgl. bygningsinspektør i Horsens, arkitekt V. Norn, var sæsonen 1935-16, hvor der var 40.255 gæster. I de tre følgende sæsoner begyndte besøget at dale en del, men tog så atter sæsonen derefter et betydeligt opsving, for i sæsonen 1940-41 pludselig at må ned til bundrekorden med kun 11.016, i 1941-42 var interessen for museet imidlertid atter vågnet, og tallet på besøgende nåede op på 17.130 gæster. Det vil altså sige, at der siden statens optagelse af museet har været 193.886 besøgende.

Hvorledes regner De med, at denne sæson går?

“Alt tegner meget smukt. Allerede i den forløbne del af august har der været ikke så få, og holder besøget, hvad det lover, skal vi nok kunne komme en del over de 30.000 igen, og så er vi jo inde på den rigtige vej igen”, slutter hr. Hentzen, der siden 1. oktober 1918 med en aldrig svigtende interesse har vogtet på museets skatte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. august 1942.

1942 – Sdr. Vang Skole får kun lille udvidelse

Enighed mellem de to byrådsgrupper om tilbygning

Der er imellem den borgerlige gruppe og socialdemokraterne i Kolding byråd opnået enighed om at udvide Sdr. Vang Skole for ca. 105.000 kr. Det vil sige, at skolen får en tilbygning, der svarer til den udvidelse, der er vedtaget på finansplanen, nemlig en trappeopgang med to klasseværelser. Dertil kommer modernisering af skolens sanitetsforhold.

Arkitekt Sigurd Madsen er i færd med at foretage det endelige overslag, og sagen kommer til afgørelse i byrådet på mandag. Spørgsmålet er så, om der kan skaffes materialer til veje, men formanden for Skolekommissionen, Ejnar Christensen, mener, at tilbygningen er så nødvendig, at Byrådet vil beslutte at ansøge ministeriet om tilladelse til at skaffe de nødvendige materialer.

Det er muligt, at socialdemokraterne mener, at denne udvidelse kun skal være foreløbig, men malermester Winding, der er medlem af Skoleudvalget, understreger over for os, at den borgerlige gruppe absolut tager forbehold med hensyn til yderligere udvidelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. juli 1942.

1942 – ‘Kunst i Koldingeje’ åbner til Pinse

Kunstforeningen arrangerer en udstilling af hjemmets kunst i udstillingssalen på Koldinghus.

Forårets store begivenhed inden for Kunstforeningen bliver udstillingen ‘Kunst i Koldingeje’. Som tidligere omtalt arrangerer Kunstforeningen en udstilling i lighed med kronprinsesse Ingrids ‘Mit bedste kunstværk’. Alle kan anmelde malerier og skulptur til udstillinger, der åbner i Kunstforeningens udstillingssal på slottet. Man behøver ikke at være medlem af Kunstforeningen, bare man bor i Kolding eller omegnen. Naturligvis kan udstillingen kun rumme et begrænset antal malerier og skulpturer, så alene af den grund må der foretages en censurering af de indsendte kunstværker.

Normalt kan der hænge 60-70 lærreder af gennemsnitsstørrelse i udstillingssalen, og antagelig kommer ‘Kunst i Koldingeje’ til at omfatte et lignende antal. Udvælgelsen foretages af en udstillingskomité på ni medlemmer: Kunstforeningens bestyrelse og bladenes kunstanmeldere. Princippet for udvælgelsen må være hensyntagen både til den kunstneriske værdi og til helhedsbilledet. Der er imidlertid ikke noget i vejen for, at man kan udstille mere end ét kunstværk. Anmeldelsesblanketter fås fra på lørdag hos Kunstforeningens formand, arkitekt C. Svane, Slotsallé 1, som også vil være rede til at give råd, hvis man ikke slev kan bestemme sig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. april 1942.

1942 – Vifdam-ejendommene skal bygges omgående

Af aftenens brogede dagsorden i Kolding Byråd.

Kolding Byråd åbne møde i aftes varede i et par timer, hvad der må kaldes kortvarigt, i betragtning af, at der både diskuteredes om mælkeordning og budget. Vi omtaler en del af de større sager andet steds i bladet.

Fraværende var Nygaard og P. Andersen (syg).

Ord på 34 bogstaver frabedes!

Ved 2. behandling og uden omtale vedtoges de 3.000 kr. til Børnebibliotek på Centralbiblioteket, salget af en byggegrund og pengene til Byparkens færdiggørelse, ligesom L.A.B.’s spildindsamlings-beretning toges til efterretning.

En normal-sundhedsvedtægt fra Indenrigsministeriet angående mælk og fløde godkendtes. Juhl frabad sig do “spiritus-prøveord” på 34 bogstaver (Normalsundhedsvedtægtsbestemmelser). Arkitekt Foss Rosenstand fik dispensation med hensyn til bebyggelsen ved hjørnet af Axeltorv og Adelgade. Andragender fra Arbejdernes Andelsboligforening og garanti for statslån gaves.

De lavestbydende får arbejdet

Borgmesteren gav nogle oplysninger om licitationen over de 7 ejendommen med 24 lejligheder i Vifdam. Prisen pr. lejlighed efter de forskellige hustyper ligger fra 12.000-13.500 kr. plus grund. Man indstiller, at de lavestbydende får arbejdet, og borgmesteren bemyndiges af Byrådet til at få planerne i orden og indsendt til ministeriet, så arbejdet kan påbegyndes snarest. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. marts 1942.

1942 – Elfenbens-krucifiks til Nicolai Kirke

Af den eneste elefanttand, der findes i Danmark – og to store kandelabre til koret.

Som bekendt skænkede en anonym velgører fornylig 10.000 kroner til pastor Tobiassen til anvendelse til Nicolai Kirkes udsmykning efter præstens skøn.

Er der truffet nogen bestemmelse om beløbets anvendelse? spurgte vi i formiddags pastor Tobiassen.

“Sagen blev jo overgivet til menighedsrådet, og den lod spørgsmålet gå videre til kirkebestyrelsen. Under et besøg i København forhandlede jeg med Nationalmuseet, som henviste mig til Selskabet for kirkelig kunst. Dette selskab sendte sin konsulent, arkitekt Mogens Koch, herover, og for et par dage siden gennemgik vi med ham kirkens udstyr for at se, hvad der mest formålstjenligt kunne anskaffes for gaven. Inden for kirkebestyrelsen enedes man om, at det gamle krucifiks på alteret – der er fremstillet af støbejern og uden kunstnerisk værdi – burde udskiftes med et smult elfenbenskrucifiks. Men der findes i øjeblikket i hele landet kun én elefanttand til salg, og den har vi nu sikret os. Den koster 2.000 kr.

Der er faktisk også kun én herhjemme, der virkelig kan lave et sådant krucifiks, altså skære det ud i elfenben. Det er billedhugger og billedskærer Baumbach i København, og han vil kun udføre arbejdet, hvis han kan få et år til det, men det må vi jo finde os i. Krucifikset vil i færdig stand komme til at koste 5-6.000 kr.”

Hvad skal kirken så have for resten af pengene?

Vi har tænkt os et par to meter høje kandelabre med levende lys. De skulle stå i koret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. februar 1942.

1941 – Den nye politigård i Kolding

Politimester Thalbitzer har i går fået skitserne til udtalelse.

Politimester Thalbitzer, Kolding, modtog i går fra Justitsministeriets arkitekt Borch nogle foreløbige skitser over den nye politigår i Kolding til udtalelse. Sammen med politikommissær Kleberg gennemgår politimesteren nu disse skitser og returnerer dem derefter til arkitekt Borch med eventuelle bemærkninger i retning af ændringer i planerne og lignende. Herefter vil de endelige tegninger blive udfærdiget. Politiet i Kolding havde selv gjort ønsker med hensyn til politigården gældende, og disse er der i nogen grad taget hensyn til.

Politigården kommer som bekendt til at strække sig over de grunde, hvorpå fru Hillerups og Damgaards ejendomme i Vestergade nu ligger samt på arealet ud mod Torvegade op til Rutebilstationen. Politigården bygges i tre etager, og der endes med fladt tag, så der eventuelt senere kan opføres endnu en etage, såfremt forholdene skulle gøre det nødvendigt. Nederst under bygningen er der kælder. Her findes blandt andet detentionslokalerne, efter skitserne tre i alt, men det mener politiet er for lidt, fordi ofte flere berusere bliver taget på én nat. Her findes ligeledes kommandostation for Luftbeskyttelsestjenesten, og så naturligvis centralvarmefyret og brænderum m.m.

I selve stueetagen indrettes politistationen med ekspeditionslokale, vagtlokale, spiserum og rum for hittegodscykler, af hvilke politiet som bekendt må tage sig af et utal mellem år og dag. På 1. sal skal de øvrige politi-kontorer være, og ovenpå disse findes så et stort loft. Hvad dette skal bruges til er endnu ikke helt bestemt, men politiet har blandt andet arkiver, som man tænker sig anbragt deroppe. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. december 1941.

1941 – Indendørs rejsegilde på andelsbolig nr. 13

I går eftermiddags på Rutebilcaféen.

Indendørs rejsegilde er vist noget nyt, men det er ulige behageligere end at stå og fryse over en kold pilsner på nybygningen. Ud fra disse betragtninger havde Arbejdernes Andelsboligforening da også valgt at fejre rejsegildet på bolig nr. 13 på Rutebilcaféen, hvor arbejderne samledes i går eftermiddag til kaffebord.

Foreningens formand, Svend Nielsen, bød velkommen og oplyste senere, at det havde været vanskeligt at skaffe tømmer til denne nybygning. Han takkede håndværkerne for vel udført arbejde samt forstander, arkitekt H. L. Hansen og den tilsynsførende arkitekt Hans Chr. Rasmussen for deres indsats. Formanden motiverede sluttelig et leve for andelsbolig nr. 13. Arkitekt Rasmussen bragte en hilsen fra forstander H. L. Hansen, der ikke kunne komme til stede, da der var julefest på Teknisk Skole for eleverne. Arkitekten takkede for godt håndværksarbejde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. december 1941.

1941 – Byggeriet i Kolding

Andelsboligforeningen opfører yderligere 14 lejligheder. Kasse- og regnskabsudvalget arbejder med planer om byggeri i Vifdam.

Andelsboligforeningen i Kolding har som meddelt fået bevilget statslån til opførelsen af 16 lejligheder, fordelt med 12 lejligheder i én ejendom og 4 lejligheder i en anden. Sidstnævnte er i øvrigt klar til rejsning på lørdag. Ved en ekstraordinær generalforsamling i aftes tog foreningen stilling til yderligere byggeri. Ved generalforsamlingen, der ledes af bogbinder Eskild Jørgensen, forelagde foreningens formand, former Svend Nielsen, og arkitekt H. Chr. Rasmussen to forslag.

Det ene forslag går ud på opførelse af en ejendom med 6 lejligheder umiddelbart øst for den ejendom med 12 lejligheder, der er opført ved Kikkenborgvej. Af de 6 lejligheder er halvdelen 3 vær.s. og den anden halvdel 2½ vær.s. De samlede udgifter andrager 93.815 kr., og huslejen vil formentlig kunne fastsættes til 900 og 800 kr. Det andet forslag går ud på at opføre en blok på 8 rækkehuse. Der har fornylig været afholdt licitation over denne blok. De samlede udgifter ved disse rækkehuse er anslået til ca. 158.000 kr. og huslejen vil andrage 950 kr. for et rækkehus. Som bekendt er tilskuddet til børnerige familier noget større for rækkehuse end i etageejendomme. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 19. december 1941.