Tag: arkitekt

1943 – Arkitekt Ernst Petersen fylder 60 år

Jacob Krause Leave a comment

Arkitekt Ernst Petersen, Kolding, fylder i dag 60 år. Den kendte arkitekt kan omtrent samtidig hermed se tilbage på 25 års virksomhed i Kolding. Han kom til byen i 1918, da han gennem en arkitekt-konkurrence havde fået overdraget opførelsen af Domhuset. Den imponerende og smukke bygning, som her blev skabt, var den egentlige årsag til, at Ernst Petersens virke kom til at falde i Kolding, og den blev indledning til en stor bygge-virksomhed, der har sat sit præg på byen.

Arkitekt Ernst Petersens stil er i al sin enkelthed så karakteristisk ,at det er såre nemt at udpege de bygninger, han har opført i Kolding. Det er efterhånden et meget anseeligt antal. Blandt de største og smukkedes kan nævnes Sparekassens og Nationalbankens bygninger, Købmandsskolen, Sct. Hedvigs Klinik, Immanuelskirken og Odd Fellow-bygningen. I de seneste år har han ombygget og udvidet sygehuset og Almenskolen, opført Centralbiblioteket, aldersrenteboligerne og ‘Socialt Boligbyggeri’. Også privat byggeri har han haft en del af. Således har han opført “Ved Slottet”, “Kongebrohus” og overlæge Djørups og øjenlæge Kjølbyes villaer. Hans byggeri er enkelt og sobert. Han hylder det hensigtsmæssige og synes at foragte overflødig prunk. Gennem sit arbejde har han sat mangt og smukt minde i Kolding, og hans venner vil i dag kunne samles i ønsket om, at han endnu i mange år må kunne arbejde for byens forskønnelse.

Kilde: Kolding Avis, 14. november 1943.

1943 – Genopførelsen af Koldinghus

Jacob Krause Leave a comment

Kgl. bygningsinspektør Norn foreslår at man allerede nu taget fat på det forberedende arbejde

I anledning af Nationalmuseumsdirektør Poul Nørlunds udtalelser om genopførelsen af Koldinghus og indretningen af en jysk afdeling af Nationalmuseet på slottet, har Jyllandsposten henvendt sig til kgl. bygningsinspektør, arkitekt Viggo Norn, Horsens, der som bekendt har haft meget med Koldinghus at gøre.

Bygningsinspektøren udtaler:

Det glæder mig overordentlig meget, at planerne er kommet frem igen. Jeg synes, det er et bevis for, at direktør Nørlund ikke føler sig som direktør for et københavnsk museum, men som leder for Nationalmuseet i dette ords bedste forstand. I øvrigt har jeg selv fremdraget planerne for Indenrigsministeriet i min beretning over statsarbejder, som kunne iværksættes efter krigen, hvis arbejdsløshedssituationen skulle gøre det nødvendigt. Men det er af allerstørste betydning, at Nationalmuseet tager tanken frem. Det er umuligt at bygge nu, men jeg vil alligevel prøve, om ikke Nationalmuseets ændrede indstilling har smittet, således at man nu kan få Indenrigsministeriet i tale om sagen. Jeg vil foreslå, at man allerede nu tager fat på det forberedende arbejde. Det kræver ingen materialer og koster ikke ret mange penge, men det vil tage et års tid. Det drejer sig om detailopmåling af slotsruinen og om arkivstudier til klarlæggelse af detaljerne i bygningerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. oktober 1943.

1943 – Privatmand opfører 25 nye lejligheder i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Arbejdet er allerede påbegyndt.

Der er af nærliggende grunde ikke mange private, der tør give sig i kast med at bygge lejligheder i disse tider. Men lige så sikkert er det, at de lejligheder, der projekteres uden vanskelighed kan lejes ud “på papiret”, som det hedder – det vil sige endnu inden der er taget fat på byggeriet. At de ikke bliver det, er en anden sag, for naturligt nok vil bygherren godt se tiden lidt an, til byggeriet er afsluttet, så de væsentligste udgifter med nogenlunde sikkerhed kan overses.

I al stilfærdighed har murermester E. Straarup i disse dage på hjørnet af Kongebrogade og Christian den X.s Vej begyndt at grave grunden til en beboelsesejendom, der i alt vil komme til at omfatte 24 lejligheder + en butik. Ganske vist bygges i første omgang kun den første halvdel, men det er hensigten at fortsætte, hvis det kan forudses, at materialerne vil være til stede til det. Materialerne til byggeriets første halvdel er allerede sikret i det omfang, de i vore dage kan fremskaffes – og der foreligger for længst tilladelse til indløb af cement og jern.

Murermester Straarup har tidligere bygget den slags ejendomme – også for egen regning – og kender således tidens krav. Ejendomskomplekset, der er tegnet af arkitekt Rasmus Chr. Christensen, vil komme til at rumme i første afsnit 9 2-værelsers lejligheder og 3 2-værelsers plus børneværelse foruden forretningen. [..]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. september 1943

1943 – Mere fabriksbyggeri i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Kaalunds Sæbefabrikker udvider og Mejeriernes Fællesindkøb opfører forretningsejendom

Vi har tidligere omtalt forskellige store byggeprojekter, der forestår i Kolding i den kommende tid, både en anseelige fabriksbygning på Volkerts Fabrikker og Arbejdernes Andelsboligforenings tre forskellige boligprojekter. Dermed er de kommende byggeprojekter i Kolding dog ikke udtømt, idet der yderligere forestår et par fabriks- og forretningsudvidelser, der vil give kærkommen beskæftigelse for bygningshåndværkerne.

Således har De Danske Mejeriers Fællesindkøb efter nogle forhandlinger med Sydbanerne erhvervet banernes eneste tilbageværende grund i Sydbanegade på hjørnet af Sydbanegade og Riberdyb. Efter at ministeriet har godkendt handlen og skødet nu er underskrevet, venter man kun på, at arkitekten, Hans Chr. Rasmussen, skal lægge en sidste hånd på tegningerne, som derefter skal godkendes af de forskellige instanser. Det er Mejeriernes Fællesindkøbs hensigt på denne udmærket beliggende hjørneejendom at opføre en ejendom med kontor- butiks- og lagerlokaler samt med en enkelt lejlighed for fællesindkøbets direktør, S. T. Gregersen, alt sammen under forudsætning af, at man opnår byggetilladelse, men en sådan har der hidtil aldrig været nægtet den slags byggeri. […]

Også en anden landskendt Kolding-virksomhed vil inden for meget kort tid gå i gang med et byggeri for at udvide og skabe bedre forhold for produktionen. Det er A/S Kaalunds Sæbefabrikker, der på fabrikkens grund på hjørnet ud mod Dyrehavevej agter at bygge en etage ovenpå den ene fløj for derigennem at indvinde plads til et nyt anlæg, bl.a. et højt forstøverkammer. Hele dette byggeri er løseligt kalkuleret anslået til 125.000 kr., men heri er også beregnet de ret kostbare nyanskaffelser af maskiner og andre installationer. Efter hvad direktør Rolver oplyser, foreligger der til dette byggeri indkøbstilladelser til både cement og jern. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. juli 1943.

1943 – Rejsegilde på vulkaniseringsanstalten i Sydbanegade

Jacob Krause Leave a comment

Om en måned flytter vulkanisør H. Thomsen ind i fabriksbygningen

Det er meget vanskeligt at bygge for tiden, det kan ingen være i tvivl om. Så meget des mere påskønnelsesværdigt er det, når en privat bygherre tør give sig i kast med et byggeri – og med alle de problemer, der straks melder sig for en bygherre i 1943. Således har vulkanisør H. Thomsen, Rendebanen, prøvet alle de gevordigheder, der møder en bygherre i dag. Alligevel er han nu nået så langt, at han i går kunne holde rejsegilde på den ejendom i Sydbanegade, hvor hans virksomhed fremtidig vil få til huse, efter at gadegennembruddet ved Rendebanen har gjort ham husvild.

Men naturligvis har det knebet med materialer. Først så sent som i januar i år forelå byggetilladelsen, men forinden var der mange andre formaliteter, der skulle ordnes. Materialerne har der været store vanskeligheder med at fremskaffe, man har således måttet ty til at anvende de materialer, der sad både i den gamle villa, der lå der, hvor den nye virksomhed har rejst sig, og de materialer, der sad i ejendommen i Rendebanen. Der sidste er nu noget at et problem, for i det øjeblik, man tager taget fra Rendebanen for at lægge det på ejendommen i Sydbanegade, står man jo uden tage på Rendebanen. Det er i virkeligheden meget store problemer ved et byggeri i dag.

Ved rejsegildet i går takkede arkitekt Sigurd Madsen bygherren, fordi han havde fået lov til at opføre bygningen, og han takkede håndværkerne for det resultat, de var nået til. Han opfordrede de tilstedrværende til at samles i ønsket om, at hr. Thomsen måtte kunne udvide den virksomhed, han så godt havde påbegyndt på Rendebanen, og sluttede med at opfordre til at udbringe et leve for den virksomhed, der skulle have til huse her. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 29. maj 1943

1943 – Det kommunale byggeri i Vifdam færdigt

Jacob Krause Leave a comment

20 nye lejligheder tages i brug

Pr. 1. april overtager Kolding Kommune ‘Social Boligbyggeris’ ejendomme ved Domhuset. Det er ikke med glæde, at den borgerlige gruppe ser byens “aktiver” blive forøget med denne tilvækst. Man har stridt imod, lige fra ‘Social Boligbyggeri’ var på trapperne. Men så meget betyder én stemme flertal i et kommunalt råd, at 10 medlemmer kan sige og gøre, hvad det skal være. Det er alt sammen forgæves, når 11 andre mener noget andet.

De konservative byrådsmedlemmer har altid været imod det store byggeri, kasernebyggeriet inde i byen, og har uvist hvor mange gange slået til lyd for boligbyggeri i periferien. De har ikke principielt været imod kommunalt boligbyggeri, men erklæret sig villige til at støtte sådant, når det omfattede mindre huse, der var frit og sundt beliggende.

I disse dage indvies i Vifdam et helt nyt boligkvarter, bestående af kommunale huse. Den borgerlige byrådsgruppe skal ikke have patent på disse huse. Der har været enighed om den inden for Kasse- og Regnskabsudvalget, men der kan være grund til at fremhæve, at det er byggeri af den type, de konservative gerne vil være med til at fremme.

Der er i Vifdam bygget huse med i alt 8 2½-værelses lejligheder og 12 2-værelses. De 2½-værelses er beregnet til børnerige familier. Den ordinære husleje er 900 kr. om året, men er der tre børn eller derover, kan familien få huslejetilskud. Tilskuddet stiger med børneantallet og er på 60 pct. af huslejen, hvis der er 6 børn. De 2-værelses koster 750 kr. Alle lejlighederne er med brusebad, w.c., køkken med indbyggede skabe osv. Det er arkitekt Hans Chr. Rasmussen, der har udarbejdet tegningerne. Hver lejlighed er anslået til at ville koste kommunen 13.500 kr., men det menes, at husene vil kunne hvile i sig selv, eller i det mindste give mindre underskud end de gamle kommunale huse. I disse koster en 2-værelses lejlighed kun 400-600 kr., fordi der ikke er moderne bekvemmeligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. marts 1943.

1942 – Stort besøg på Koldinghus Museum

Jacob Krause Leave a comment

Man venter i år at komme op på godt 30.000 gæster.

Den forløbne del af sommeren har som bekendt ikke været alt for god, og som en naturlig følge deraf skulle man tro, at det også ville være små med besøget af turister i byen. Skal man tage besøgene på Koldinghus Museum som målestok, kommer man imidlertid til det modsatte resultat, og det kan jo kun glæde, at turisterne alligevel ikke svigter Kolding.

Efter hvad kustode Hentzen, Koldinghus Museum, oplyser for for ‘Jydske Tidende’, var allerede juni en god måned, hvad angår besøgende i den historiske ruin. I juli var der ikke færre end 7.194 gæster, hvoraf de 3.398 var voksne, 2.723 børn samt vandrere, medens 1.073 gæster kom med skolerne. Navnlig har det glædet, at interessen for museet er så stor blandt de unge, og en stor del af de vandrere, der besøger Kolding, undlader heller ikke at aflægge en visit på museet.

Den største sæson, museet har haft siden de 1. april 1935 blev underlagt Indenrigsministeriet og den kgl. bygningsinspektør i Horsens, arkitekt V. Norn, var sæsonen 1935-16, hvor der var 40.255 gæster. I de tre følgende sæsoner begyndte besøget at dale en del, men tog så atter sæsonen derefter et betydeligt opsving, for i sæsonen 1940-41 pludselig at må ned til bundrekorden med kun 11.016, i 1941-42 var interessen for museet imidlertid atter vågnet, og tallet på besøgende nåede op på 17.130 gæster. Det vil altså sige, at der siden statens optagelse af museet har været 193.886 besøgende.

Hvorledes regner De med, at denne sæson går?

“Alt tegner meget smukt. Allerede i den forløbne del af august har der været ikke så få, og holder besøget, hvad det lover, skal vi nok kunne komme en del over de 30.000 igen, og så er vi jo inde på den rigtige vej igen”, slutter hr. Hentzen, der siden 1. oktober 1918 med en aldrig svigtende interesse har vogtet på museets skatte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. august 1942.

1942 – Sdr. Vang Skole får kun lille udvidelse

Jacob Krause Leave a comment

Enighed mellem de to byrådsgrupper om tilbygning

Der er imellem den borgerlige gruppe og socialdemokraterne i Kolding byråd opnået enighed om at udvide Sdr. Vang Skole for ca. 105.000 kr. Det vil sige, at skolen får en tilbygning, der svarer til den udvidelse, der er vedtaget på finansplanen, nemlig en trappeopgang med to klasseværelser. Dertil kommer modernisering af skolens sanitetsforhold.

Arkitekt Sigurd Madsen er i færd med at foretage det endelige overslag, og sagen kommer til afgørelse i byrådet på mandag. Spørgsmålet er så, om der kan skaffes materialer til veje, men formanden for Skolekommissionen, Ejnar Christensen, mener, at tilbygningen er så nødvendig, at Byrådet vil beslutte at ansøge ministeriet om tilladelse til at skaffe de nødvendige materialer.

Det er muligt, at socialdemokraterne mener, at denne udvidelse kun skal være foreløbig, men malermester Winding, der er medlem af Skoleudvalget, understreger over for os, at den borgerlige gruppe absolut tager forbehold med hensyn til yderligere udvidelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. juli 1942.