1944 – Dramatisk ildkamp i Aabenraa under dobbelt sabotage

Sabotør dræbt, to såret og tre arresteret af det tyske politi

Aabenraa, R.B.

Natten til søndag ved godt 2-tiden er maskinfabrikken ‘Hamag’ her i byen, tilhørende ingeniør Harnhorn, fhv. automobilforhandler Claus Mølleg, ødelagt ved en eksplosion, ved hvilken talrige ruder i nabolaget blev knust. Der var ingen sabotagevagt, og ingen mennesker kom noget til. Fabrikken, der kun var nogle få år gammel, beskæftigede 18 mennesker.

Kort før denne eksplosion fandt sted overmandede henved en snes sabotører sabotagevagten i den få hundrede meter fra ‘Hamag’ liggende Aabenraa Motorfabrik, tilhørende fabrikant P. Callesen. Ved hjælp af maskinpistoler blev sabotagevagterne her holdt op, medens sabotørerne anbragt i alt 22 bomber ved fabrikkens drejebænke. Inden sabotørerne var trængt ind i fabrikken havde sabotagevagten nået at få ringet til politiet. Fem betjente blev sendt afsted, men på et gadehjørne, før de nåede fabrikken, blev de standset og holdt op af revolverbevæbnede sabotører. Da de på fabrikken arbejdende sabotører af deres kammerater blev underrettet om, at politiet var undervejs, tog de flugten, inden de udlagte bombers eksplosionsanordning var bragt i stand. […]

Ildkampen

Angående bombeattentatet i Aabenraa meddeles yderligere, at medens det danske politi tog sig af undersøgelserne på gerningsstederne, eftersøgte tysk sikkerhedspoliti sabotørerne. Man havde i forvejen haft mistanke om, at disse havde tagget ophold i et hus lige syd for Aabenraa. Her foretoges en undersøgelse kl. 11 søndag formiddag. Under efterforskningen kom det til ene heftig ildkamp, under hvilken en af sabotørerne blev dræbt og to andre såret. Endvidere blev en kvinde, der opholdt sig i huset, ramt af nogle skud. Tre andre sabotører blev arresteret af det tyske sikkerhedspoliti. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. februar 1944.

1943 – En yderst alvorlig situation

Kolding, 30/12:

I Kolding er situationen yderst alvorlig. Som bekendt er det lykkedes tyskerne at rive vældigt op i alt illegalt arbejde i byen og flere af de Koldingensere, der var arresteret i forbindelse med illegal virksomhed, er blandt de, der er ført til tysk koncentrationslejr. Befolkningens holdning er yderst skarp herefter, og der er af tyskerne udnævnt en speciel Gestapoleder i Kolding. 

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Information, 30. december 1943.

1943 – Løsladelser

Kolding, 22/12:

I eftermiddag er enkelte af de af det tyske politi arresterede blevet løsladt. Det gælder således Jydske Tidendes redaktør, Andreas Sørensen, to trykkere og en typograf fra bladet. Endvidere er maskinsmed Harry Christensen, Kolding, lodsformand A. Andersen, Fredericia, og forretningsfører Axel Bertelsen, Fredericia, løsladt.

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Information, 22. december 1943.

1943 – 59 personer i Kolding Arrest

Kolding, 7/12:

Der er yderligere i går anholdt 3 personer i forbindelse med undersøgelserne vedrørende illegal bladvirksomhed, og der sidder nu i alt i den tyske afdeling i Kolding Arrest 59 personer, hvoraf dog en del udefra. Der sidder indtil 5-6 personer i hver celle. Ingen af de tilbageholdte er endnu løsladte.

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Information, 7. december 1943.

1943 – Deportation til koncentrationslejr

Fra tysk side meddeles det:

På grund af vedvarende illegal kommunistisk virksomhed er den 23. november 1943 følgende danske, hjemmehørende i Odense, overført til en koncentrationslejr i Tyskland:

  • Petersen, Harry Oscar Engelbrecht, født 15.5.92 i Odense.
  • Sørensen, Edmund Winnzk, født 28.5.10 i Assens.
  • Eskildsen, Hans Christian, født 14.4.16 i Dalum.
  • Larsen, Anton, født 17.1.18 i Kullerup.
  • Lægteskov, Evald Knud, født 6.10.16 i Odense.
  • Sørensen, Lars Marius Willi, født 9.1.01 i Assens.
  • Hansen, Børge Stendahl, født 11.11.14 i Odense.
  • Olsen, Lars, født 12.7.12 i Svendborg.
  • Unnerup, Oluf, født 2.8.20 i Fredericia.
  • Hansen, Thenes Christian, født 9.11.01 i Brenderup.
  • Olsen, Johannes Thorvald, født 17.5.02 i Søndersø.
  • Holbæk, Arne, født 3.2.05 i Nykøbing Mors.
  • Hansen, Peter Alfred, født 7.9.04 i Villestofte.
  • Henriksen, Jens Peter, født 19.3.99 i Vevlinge.
  • Hansen, født Knudsen, Margrethe, født 11.9. i Korup.
  • Storm, født Rasmussen, Karen Johanne, født 28.2.04 i Nyborg.
  • Jespersen, født Kvarud, Thora, født 22.4.87 i Oslo.
  • Sørensen, født Jacobsen, Klara, født 2.3.15 i Vester Sottrup.

Som følge af oprørsk virksomhed er følgende danske ligeledes overført til koncentrationslejr:

  • Rasmussen, Jørgen Bent, født 20.7.25 i Gamby.
  • Møller, Alf Marius, født 18.7.25 i Odense.
  • Adriansen, Ivan, født 12.2.24 i Odense.
  • Schjønning, Frede Helmer Vagn, født 1.4.25 i Gentofte.
  • Zhierer, Kaj Otto, født 20.7.25 i Bellinge.
  • Nielsen, Hans Christian Poul, født 19.4.25 i Odense.
  • Jensen, Banke Jung, født 12.12.22 i Assens.
  • Biernat, Anton Stanislav, født 9.10.20 i Slagelse.
  • Nielsen, Evyn, født 28.8.13 i Odense.
  • Jensen, Tage Eyner, født 16.12.22 i København.
  • Hansen, Jørgen Franz Grabow, født 10.4.21 i Silkeborg.

Kilde: Liste over deporterede fra Fyn 1943. Gengivet i Andreas Skov’s ‘Fyn i Krig’ (s. 83-84).

1943 – Til kamp mod stikkerne

Som forholdene er i Danmark for øjeblikket, er det umuligt for Gestapo at komme til bunds i alle de underjordiske grupper, der på forskellig vis modarbejder tyskerne. Det dansk politi gør, hvad et kan for at indkredse undergrundsarbejdet, men heller ikke det har særlig succes. Engang imellem lykkedes det dog politiet, at få fat i visse personer, og så viser det sig i 95 pct. af tilfældene, at det er stikkere, som har angivet de pågældende.

Gestapo benytter sig i udstrakt grad af disse parasitter, der for penge er villige til hvad som helst. Det var stikkere, der stod bag mordet på Rottbøll. Det var stikkere, der foranledigede arrestationerne af ‘De Frie Danske’.

Som eneste eksempel på stikkervirksomhed kan nævnes følgende: i sidste uge af januar blev 5 mand anholdt under ganske særlige omstændigheder; to tyske statsborgere, Gilde og Schock Meyer hed de, som i en halv snes år havde haft arbejde her i landet, blev indkaldt til tysk militærtjeneste. En mand, de kendte under navnet Hansen – vist nok den nedenfor nævnte Diehl – opfordrede dem til at flygte til Sverige og tilbød formedelst 2.500 kr. pro persona at skaffe dem en båd. Sammen med dem skulle 3 unge danskere, Ernst Petersen, Svend Valdemar Petersen og Aage Lidegaard, afrejse. De var eftersøgt af politiet for formodet medvirken ved ‘De Frie Danske’. Stikkeren Hansen angav de mennesker, der havde forladt sig på hans bistand, og alle fem blev arresteret i rutebilen på vej til den båd, som aldrig havde eksisteret.

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Frit Danmark, 8. marts 1943, nr. 11, 1. årgang.

1942 – Nu sættes terroren ind!

Søndag den 1. november kaldtes udenrigsminister Scavenius til Berlin for at modtage direktiver om, hvorledes nazisterne ønskede at Danmark skulle praktisere sin i henhold til aftalerne af 9. april 1940 tilsikrede ret til selv at bestemme over egne forhold. Resultatet af denne rejse kendes af enhver og kommenteres andetsteds i bladet.

Imidlertid synes det, som om regeringen har ment det nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at tækkes tyskerne og dermed understøtte Scavenius under hans forhandlinger med Ribbentrop. Ialfald foretog rigspolitiet sammen med Gestapo natten til mandag den 2. november massearrestationer over hele landet. Menneskejagten fortsattes i dagene derefter. Den vil ikke ophøre før nazismen er udryddet.

Det var ikke noget ringe resultat, hr. Scavenius mandag formiddag kunne forelægge Ribbentrop som bevis for sin gode vilje til at medvirke for det “europæiske skæbnefællesskab”. Så vidt vi har bragt i erfaring, fængsledes der alene den første nat mere end 200 personer. I de følgende dage foretoges yderligere ligeså mange arrestationer – arbejdere, fagforeningsledere, funktionærer, håndværkere, studenter, lærere og andre. For mange af de fængslede gælder, at de indtil 22. juni 1941 var medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti, men mange har til gengæld aldrig haft berøring med dette parti og aner sikkert endnu i dag ikke, hvorfor de er arresteret.

Nogen konkret anklage mod de fængslede har der for størstepartens vedkommende ikke kunnet rejses. Ved de grundlovsstridigt foretagne husundersøgelser er der ikke forefundet materiale, som kunne begrunde en sådan anklage. Hele aktionen må ses som et forsøg på at tækkes tyskerne og lette forhandlingernes gang. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: ‘Frit Danmark’, november 1942, nr. 8, 1. årgang.